bro.png
logo.png
logo.png
kiel stor.jpg

2023
TLG´s bestyrelse arbejder med planer for 2023 om 
1) Tysklærerdag
(6.+7. oktober 2023)
2) Lille udlandstur til Kiel

i marts 2023
(emner: SPORT,
DANSKERE I TYSKLAND, LANDDAGEN mm.)
3) Udlandstur til Wien (30.11. til 3.12. 2023)

blfl.png

For medlemmer

Facebook

Instagram

Faglig Bogklub 

Faglige kurser

>> Se aktuelle tilbud

tyskkursus2.png

Nyheder fra pressen

Kom, kom til Meckpomm

Anmeldelse:

Kurz gesagt - gut gemacht!

Mette Hermann og Mathilde Sinding har et bud på, hvordan grammatikundervisningen også kan gribes an med bogen Kurz gesagt - En mundtlig tysk grammatik. Spørgsmålet er blot: Er det en teoretisk utopi eller noget, der fungerer i praksis ?

Jette Larsen

PUBLICERET Mandag 26. september 2022 - 08:59

Da denne bog dumpede ind ad brevsprækken, var jeg ved første øjekast ikke helt tændt på idéen: En grammatik, hvor fokus ligger på mundtlighed. Et paradoks vil nogen måske mene - jeg selv inklusive på omtalte tidspunkt. For hvordan gør man egentlig det, altså laver grammatikundervisning i tysk med et mundtligt fokus?

Jeg satte mig for at prøve - endda på nogen, der måske ligger lige i underkanten af målgruppen - mine to 8. klasser. Første kapitel om ordklasser lagde vi ud med, og det gik mod forventning ikke, som mit skeptiske jeg havde i tankerne: Mine elever gik nemlig til opgaverne ivrigere, end jeg havde forestillet mig.

De traditionelle træningsopgaver, som vi kender fra grammatikportaler og udfyldningsopgaver, er ikke repræsenteret i bogen. Til gengæld byder 'Kurz gesagt' på noget andet: Enkle opgaver - ofte iagttagelsesopgaver - i begyndelsen af kapitlet for bagefter at brede det grammatiske fokus ud til de mere kreative øvelser.

For eksempel virkede opgaven "Beskriv dig selv ud fra de syv ordklasser, illustrér efterfølgende med simple tegninger, skriv ordklasser på" langt mere motiverende på mine to klasser end udfyldnings- og portalgrammatik gør. Senere var de på ordklassejagt i billeder, de havde taget rundt på skolens område. Der blev formuleret sætninger på tysk, lavet liste over tyske gloser til billederne og med ordklasse på. Kurz gesagt blev der arbejdet med en anden iver og glæde, end hvis vi havde angrebet samme emne med den kommunalt indkøbte grammatikportal. Ikke en eneste gang hørtes “Åh nej, grammatik”.

'Kurz gesagt' er præsenteret som en overgangsgrammatik med fokus på mundtlighed til overbygningen samt 1. g og 1. hf på B-niveau. Dette holder også, men mange elever vil nok have brug for at skrive ned undervejs for at fastholde systematikken, når de for eksempel træner ordstilling i hovedsætninger eller lignende..Bogen er efter min mening værd at have på hylden i materialesamlingen...

folkeskolen.dk 26.9.2022

Hvad binder os sammen?

Den 13. september 2022 åbnede uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen en konference om fremmedsprogskompetencer i uddannelsessystemet. Hans oplæg bar overskriften ”Sproget binder os sammen”. I blogindlægget her vil jeg bringe nogle sentenser fra talen, der i sin helhed kan læses via linket nederst.

Flemming Nygaard

PUBLICERET Tirsdag 27. september 2022 - 09:26

Uddannelsesministeren sagde indledningsvis: ”Jeg er selv fra Sønderjylland, hvor jeg har haft med mange mennesker at gøre, der taler tysk. Jeg kommer jævnligt steder, hvor der er tyske repræsentanter eller tyske virksomheder. Og jeg har haft en del med det tyske mindretal at gøre”.

 

Herpå begrundede ministeren betydningen af at kunne fremmedsprog: ”Til møde i EU sammenhæng er det ikke helt tosset med lidt tysk eller fransk kundskaber”. – ”Det at kunne indlede en tale med et par sætninger, det giver lynhurtigt nogle point og åbner op for resten af indlægget”.

Senere præciserede ministeren sprogkundskabers betydning: ”Sprog åbner døre – både til andre kulturer og til øget samhandel med andre lande. Derfor er det vigtigt, at vi har brede sprogkundskaber i Danmark – ikke kun engelsk”.

 

Ministeren udtrykte sin bekymring over at så få vælger at studere fremmedsprogene tysk og fransk: ” I år blev der kun optaget 53 studerende på tysk og 46 på fransk på bacheloruddannelsen. Det må siges at være meget få. Og udviklingen går den gale vej”.

Jesper Petersen begrundede sin bekymring af ovenstående således: ” Sproget er det, der binder os sammen på tværs af kulturer og nationer. Sprog er nøglen til international handel, samarbejde og forståelse”, og han fortsatte med blandt andet følgende: ” Et lille land som Danmark har et særligt ansvar…” ”Vi kan ikke forvente, at vores handelspartnere og naboer skal lære vores sprog”.

Jesper Petersen understregede, at fremmedsprogene er udfordrede i uddannelsessystemet: ”Vi ser ind i en fremtid, hvor vi kan forvente mangel på folkeskolelærere og gymnasielærere, som underviser i tysk og fransk. Og her starter den onde cirkel. For uden dygtige folkeskolelærere til at lære fra sig, får vi ikke tændt det lys i børnene, der giver dem mod på at lære et nyt sprog”. Og han understregede: ”Vi skal i det hele taget have mere praksis ind i sprogundervisningen. Den bedste måde at få et sprog rigtig ind under huden på, er ved at bruge det”.

Afslutningsvis påpegede uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen: ” Jeg deltager meget gerne i en fælles bestræbelse på at styrke sprogkundskaberne bredt i vores samfund. Jeg satser på at fortsætte med det efter et folketingsvalg. I kan i hvert fald regne med, at det forsat vil ligge mig på sinde at bidrage til udviklingen på området”.

Flere væsentlige udsagn kan læses via dette link, der henviser til den samlede tale: https://ufm.dk/ministeriet/ministeren/taler/sproget-binder-os-sammen

Når man glædes over ovenstående udsagn, står man dog stadig tilbage med en forventning om, at regeringen snart kommer på banen med en Tysklandsstrategi, der vil styrke tyskfaget i hele skoleforløbet. Udformningen fra et flertal i ”Europaudvalget” er klar til vedtagelse. Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg, der uddyber utålmodigheden for en styrkelse af faget tysk: ”Skal man le eller græde?” https://blog.folkeskolen.dk/blog-tysk-tysk-og-fransk/skal-man-le-eller-graede-1/4173638

folkeskolen.dk 27.9.2022

Ny vejlederuddannelse løfter fremmedsprog

I denne måned starter de første lærere på en helt ny sprogfagsvejlederuddannelse. Uddannelsen skal være med til at give et kompetenceløft til fremmedsprogslærerne og skabe et bedre samarbejde på tværs af fagene. En gruppe lærere og konsulenter er tyvstartet på uddannelsen – og de har svært ved at få armene ned.

Caroline SchrøderJOURNALIST

PUBLICERET Lørdag 17. september 2022 - 11:00

Læsevejleder, matematikvejleder, inklusionsvejleder og naturfagsvejleder. Der findes rigtig mange forskellige vejledere ude på landets folkeskoler – og nu kommer der en gruppe mere. Københavns Professionshøjskole og Via University College har netop haft opstart på de første hold på den pædagogiske diplomuddannelse sprogfagsvejleder.

Lars Horn / Baghuset

Som sprogfagsvejleder får engelsk-, tysk- og fransklærere kompetencer til at kunne styrke undervisningen i fremmedsprogene. Sprogfagsvejlederne skal fungere som sparringspartnere for deres kolleger – og så skal de uddannes til at være tovholder og initiativtager til samarbejder på skolen, i kommunen, med ungdomsuddannelserne eller på tværs af landegrænser.

Uddannelsen har samlet erfaringer fra det treårige pilotprojekt Fremmedsprog, Forandring og Forankring, som Det Nationale Center for Fremmedsprog satte i gang i august sidste år. Her er omkring 30 lærere fra fem kommuner tyvstartet på uddannelsen.

“Det er helt fantastisk. Jeg har fået en masse viden, der gør, at jeg underviser på helt nye måder”, fortæller Mette Biel. Hun er engelsklærer på Bakkeskolen i Kolding og er ved at uddanne sig til fremmedsprogsvejleder gennem pilotprojektet.

“Det første år er vi blevet opdateret i forhold til den nyeste forskning og viden inden for fremmedsprog og didaktik. Blandt andet har vi diskuteret, om man må tale dansk i engelskundervisningen. Dengang jeg blev uddannet, hed det english only i undervisningen. I dag hælder forskningen mere til english mainly. Det er altså okay, at elever og lærere snakker dansk med hinanden i engelskundervisningen”, siger Mette Biel.

Som noget nyt i undervisningen er hun begyndt at bruge tekster til at lære eleverne grammatik.

“I stedet for at udlevere et ark med grammatikopgaver læser og gennemgår vi en tekst sammen i klassen. Her snakker vi om, hvorfor grammatikken er, som den er. Det giver mig en bedre fornemmelse for, om alle elever er med. Det er en ny metode for mig, som jeg er rigtig glad for at have lært”.

folkeskolen.dk 17.9.2022

Bliv sprogfagsvejleder/-koordinator

Hvad er en sprogfagsvejleder/-koordinator?

En sprogfagsvejleder eller -koordinator fungerer som tovholder for fremmedsprogsfagene (inkl. engelsk) og som sparringspartner for kolleger og ledelse inden for fremmedsprogsområdet på sin skole og bliver dermed en lokal krumtap for udvikling af fremmedsprogsfagene. 

En sprogfagsvejleder/-koordinator kan også tænkes ind i det strategiske arbejde med fremmedsprog lokalt på skolen eller gymnasiet eller på det kommunale plan eksempelvis via netværk på tværs af grundskole og ungdomsuddannelse. 

For at blive klædt fagligt på til at varetage en vejledende og koordinerende rolle i sprogfagene kan man som grundskole- eller gymnasielærer tage de tre moduler a 10 ECTS som udgør uddannelsesretningen ”sprogfagsvejleder” på den pædagogiske diplomuddannelse eller man kan tage hele diplomuddannelsen (60 ECTS). Indholdet på uddannelsesretningen ”sprogfagsvejleder” er nyere fremmedsprogsdidaktik, interkulturel kommunikativ kompetence og tværfaglighed i sprogfagene samt faglig vejledning, hvor deltagerne opnår kompetencer i, hvordan de kan koordinere sprogområdet, vejlede, rådgive og yde sparring til deres kolleger.

Du kan læse mere om de enkelte modulerne, og hvor de udbydes, herunder og i studieordningen for de pædagogiske diplomuddannelser.

ncff.dk

Ann-Kristin tog til verdens største konference for tysklærere for at finde andre, der laver gruppeprøver i tysk

I slutningen af august tog tysklærer Ann-Kristin Henriksen til Wien for at diskutere tyskundervisning med lærere fra Tyrkiet, Bayern og Japan. Håbet var at finde andre lærere, der også afholder gruppeprøver i mundtlig tysk.

Caroline SchrøderJOURNALIST

PUBLICERET Onsdag 14. september 2022 - 10:30 SENEST OPDATERET Onsdag 14. september 2022 - 11:05

Det er ikke svært at høre på Ann-Kristin Henriksen, at det var fedt at være samlet med tysklærere fra hele verden i Wien i sensommeren.

”Jeg svømmede i tysk i en hel uge. Jeg talte tysk, hørte tysk, lærte nyt som jeg kan bruge i undervisningen og fandt personer, der interesserer sig for de samme emner, som mig”.

Ann-Kristin Henriksen er tysklærer på Vardeegens Gymnasieforberedende Efterskole og medlem af Tysklærerforeningen for Grundskolen.

Foreningen er i år blevet medlem af den internationale tysklærerforening Der Internationale Deutschlehrerinnen- und Deutschlehrerverband (IDV), der samler tysklærere fra hele verden til en kæmpestor konference. I år blev den afholdt i Østrig på Wien Universitet.

”Det lyder måske sjovt, men konferencen var mere international, end jeg havde regnet med. Der var selvfølgelig mange lærere fra Østrig, Slovakiet og Bayern, men der var også lærere fra Tyrkiet, Indonesien, Japan og Argentina”, siger Ann-Kristin Henriksen og fortæller videre:

”Jeg snakkede blandt andet med en tysklærer fra Vietnam, der fortalte, at der traditionelt har været en stor udvandring fra Vietnam til Tyskland. Nu går strømmen også den anden vej, fra Tyskland til Vietnam. Det overraskede mig”.

folkeskolen.dk 14.9.2022


To kolleger overtager rollen som tysk- og franskrådgiver

Bjarne Czeloth er født i Tyskland, og Rikke Hjort Hvillum har elsket fransk siden gymnasiet. De er kolleger på Skovvangskolen i Aarhus og skal fremover blogge om fremmedsprogene på folkeskolen.dk/tyskfransk.

Caroline SchrøderJOURNALIST

PUBLICERET Fredag 02. september 2022 - 14:00

I september kommer man på folkeskolen.dk/tyskfransk til at møde to nye, engagerede sproglærere.

Kollegerne Bjarne Czeloth og Rikke Hjort Hvillum fra Skovvangskolen overtager nemlig stafetten som faglige rådgivere i tysk og fransk fra Erika Wünsche.

”Jeg glæder mig til rollen som faglig rådgiver. Jeg tror, at det får mig til at reflektere over min egen praksis”, siger Bjarne Czeloth, der skal blogge om tysk.

”Samtidig skal jeg overveje, hvad andre lærere synes er interessant at læse om. Det bliver en spændende opgave”.

Tysk er et fag og et sprog, som har en helt særlig betydning for ham, fortæller han.

”Jeg er født og har boet de første otte år af mit liv i Tyskland. Det er min egen historie og mit eget sprog, jeg giver videre, når jeg underviser. Jeg forsøger blandt andet at videregive min begejstring for tysk sprog og kultur til eleverne, og det mærker jeg, at de tager godt imod”.

 

Rikke Hjort Hvillum

Rikke Hjort Hvillum har både undervist børn, unge og voksne i fransk gennem sit arbejdsliv - og udover at være lærer på Skovvangskolen, er hun også beskikket af Børne- og Undervisningsministeriet til at kvalitetssikre den skriftlige prøve i fransk.

Hun udarbejder desuden materialer til franskundervisningen.

”Jeg blev præsenteret for fransk i gymnasiet af en meget engageret lærer og har siden både rejst og boet i Frankrig”, fortæller hun.

”For mig er sprog identitet, følelser og sanser. Jeg elsker det udsyn, der er i sprogfagene og oplevelsen af, hvad der der sker, når eleverne går på opdagelse og lærer noget nyt om sprog”.

Bjarne Czeloth

Tysk er et fag og et sprog, som har en helt særlig betydning for ham, fortæller han.

”Jeg er født og har boet de første otte år af mit liv i Tyskland. Det er min egen historie og mit eget sprog, jeg giver videre, når jeg underviser. Jeg forsøger blandt andet at videregive min begejstring for tysk sprog og kultur til eleverne, og det mærker jeg, at de tager godt imod”.

Skole med fokus på sprogfagene

Skovvangskolen, hvor Bjarne Czeloth og Rikke Hjort Hvillum arbejder, vægter sprogfagene højt i hverdagen. Skolen har udviklet en sprogstrategi, der blandt andet giver eleverne i 3. og 4. klasse mulighed for at få en forsmag på fransk og tysk, inden de vælger, hvilket fremmedsprog de vil forsætte med i 5. klasse.

folkeskolen.dk 2.9.2022

 

Bachelor: Det er svært at sige højt i klassen, hvis man kan lide tysk
 

Fælles ansvar og øget samarbejde mellem lærerne kan forbedre fagets status, skriver Julie Wagner Birkeholm

Lykke Østergaard Møller

Publiceret torsdag 11. august 2022 - 08:00 Senest opdateret torsdag 11. august 2022 - 15:05

Faget tysk har ændret position gennem de seneste årtier. Hvor man tidligere mente, at faget havde stor betydning for både erhvervslivet og den almene dannelse, er der nu meget færre undervisningstimer i tysk, skriver Julie Wagner Birkeholm i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg.

I hendes virke som tysklærer på en folkeskole, har hun tit måtte forklare sine elever, hvorfor det er en vigtig kompetence at kunne tysk, og selvom eleverne i de fleste tilfælde godt kan se fornuften i hendes begrundelser, oplever hun alligevel oftere og oftere negative reaktioner på faget. Hun undrer sig over, hvordan og hvorfor tyskfagets status har ændret sig, og i projektet undersøger hun, om der hersker en særlig fagdiskurs, bestemte måder at italesætte og forstå tysk, der bremser fagets potentiale i folkeskolen. Det har ledt til problemformuleringen:

”Jeg ønsker indledningsvis gennem data fra elev-, tyskunderviser-, lærerkollega- og forældreperspektiv ved hjælp af diskursanalytisk metode at afdække, hvilke elementer der kan identificeres som centrale diskurser om tyskfaget på en folkeskole og at indkredse, hvilken betydning centrale diskurser om tyskfaget har for elevernes individuelle og subjektive holdninger til faget for på denne baggrund at vurdere, hvorvidt og i givet fald hvordan dette konstruktivt kan få indflydelse på min egen fremtidige tilrettelæggelse af tyskundervisningen”...

folkeskolen.dk 11.8.2022

Tysklærer: Mit sprog går op og ned i niveau

Niveauet for mit tysk går op og ned, alt efter hvor meget tysk jeg møder i det daglige. Sådan lyder det fra en tysklærer, der allerede skulle undervise i faget, mens han tog det på læreruddannelsen.

Sebastian BjerrilJOURNALIST

PUBLICERET Tirsdag 28. juni 2022 - 10:30 SENEST OPDATERET Tirsdag 28. juni 2022 - 12:47

Det var bestemt ikke nemt at være tysklærer det første skoleår med corona, hvor nedlukninger og nødundervisning i en længere periode viskede tysk væk fra mange skoleskemaer.

Sådan lyder det fra tysklærer på Sortebakkeskolen ved Nørager i Rebild Kommune Torben Sander Kusk-Glavind. I et halvt år havde eleverne slet ikke tysk, og det gik ikke kun ud over elevernes tyskkundskaber.

”Mit sproglige niveau går op og ned, alt efter hvor meget jeg er eksponeret for sproget. I coronatiden var tysk et af de fag, der blev sorteret fra, så der var et halvt år, hvor jeg nærmest ikke talte tysk. Det gjorde helt klart noget ved mit sprog”.

Ikke talt tysk siden 2.g

Selvom Torben Sander Kusk-Glavind har været lærer i mange år, har han kun kunnet kalde sig tysklærer i nogle få år. I 2017 stod Sortebakkeskolen og manglede tysklærere, og derfor valgte han at uddanne sig til tysklærer. Det var en større mundfuld, end han havde regnet med.

”Jeg tænkte, at det kunne jeg nok godt lige klare, men jeg havde nok glemt, at jeg ikke havde talt tysk siden 2.g i 1996”.

Torben Sander Kusk-Glavind blev fra start tildelt tyskklasser, parallelt med at han startede med at læse til tysklærer.

”Det var lidt af en udfordring. Så i starten havde jeg forberedt hver eneste sætning oppe i mit hoved, inden jeg gik ind til timerne. Jeg brugte også rigtig meget støtte i materialerne”.

Måtte forlænge studiet

Han fortæller, at faget på læreruddannelsen egentlig var nomineret til at tage et år, men for Torben Sander Kusk-Glavind og de fleste andre fra holdet var det ikke nok tid til at blive tilstrækkelig god til sproget.

”Jeg har tidligere læst matematik online, og det var nemt. Det kan man studere sig til. Det kan man ikke med tysk. Det skal man tale sig til”.

Han roser sin underviser på læreruddannelsen for at tage de lærerstuderende meget seriøst.

”Hun gjorde rigtigt meget ud af, at det skulle være ordentligt. Hun ville ikke uddanne tysklærere, der ikke var gode nok. Så der var faktisk kun to, der fik lov til at gå til eksamen efter det år, mens jeg var en del af en gruppe på 10-12 stykker, der skulle tage et halvt år mere, hvor jeg blandt andet blev sendt fire uger til Tyskland for at studere”.

Siden har Torben Sander Kusk-Glavind forsøgt at holde sit tyske sprog ved lige udover det, han taler i sin undervisning.

”Jeg bliver ikke bedre til at tale tysk med eleverne, fordi dér taler jeg folkeskoletysk. Jeg har brug for at bruge sproget rigtigt. Så sidste år brugte jeg én uge af min sommerferie og én uge af forberedelsen på at være i München gennem Goethe Instituttet, og alle ferier med familien foregår generelt i Tyskland”.

Nu har skolen tysklærere i overskud

Siden han blev uddannet til tysklærer, har skolen fået så mange tysklærere, at de ikke alle underviser i faget.

”Vi er fire tysklærere, selvom vi kun er en tosporet skole. Det er ret fantastisk”.

Taler I tysk med hinanden?

”Nej, det gør vi ikke. Men på uddannelsen havde vi en aftale om, at vi altid skulle tale tysk i en halv time, når vi var sammen i min studiegruppe. Der er ingen tvivl om, at jeg som nordjyde halter efter dem, der er vokset op med tysk, som man typisk gør i Sønderjylland. Det giver så meget at få talt sproget”

folkeskolen.dk 28.6.2022

Du er betydningsfuld

Tyskfaget fylder ikke meget på skoleskemaet og ofte sidder du i et meget lille fagteam. Eller måske sidder du alene med alle tysktimerne på skolen. Der er faglige netværk på facebook – og heldigvis for det. Men for at kende sit netværk, skal man møde det.

Tine Lund LÆRER OG FORMAND TLFG

PUBLICERET Onsdag 01. juni 2022 

,Hvad sker der politisk omkring tyskfaget?
Kender du læringskonsulenten, og ved du hvad der sker i ministeriets faggruppe for tysk?
Hvordan kan du bruge Goetheinstituttet og den Tyske Ambassade?
Kan man tilmelde sig forsøg med gruppeprøve i mundtlig tysk?
Hvad laver din faglige forening, og hvordan kan du bruge den?
Mangler du kollegaer til faglig sparring og ideudveksling?
Har du prøvet at hygge og feste i et tyskfagligt netværk?
 

Din faglige forening for tysklærere i grundskolen holder en årlig Tysklærerdag. Her finder du ikke kun faglig opdatering, men du får også hørt og talt tysk. Og så møder du desuden dit netværk af folk, kollegaer, institutioner og forlag, der arbejder for tyskfaget. Og du er vigtig i netværket.

I planlægningen af dagen prioriterer bestyrelsen mødet med kollegaer og netværk. Derfor er der altid en festmiddag og hyggeligt samvær som en del af dagen.

Du betyder noget for at dagen lykkes. Din deltagelse er vigtig, fordi du er del af det faglige netværk.

Mange deltagere betyder en stor tyskfaglig fælles fest. Vi ved godt det er svært at få fri- men prøv! Det vil ikke kun styrke dig, men komme hele din skole til gode. Fortæl kollegaer om Tysklærerdagen og tag afsted sammen, hvis I kan.

Tysklærerdagen er arrangeret af frivillige i bestyrelsen. Det er et stort arbejde og håbet er naturligvis at kunne få mange deltagere. Af hensyn til stedet skal vi have tilmeldingerne inden sommerferien

Så tilmed dig nu på www.tysklaerer.dk og glæd dig.

Logodans

folkeskolen.dk 1.6.2022

Gruppeprøve i tysk '22, cases

Af: Ann-Kristin Henriksen

Mine tre tyskhold har afsluttet undervisningen med en gruppeprøve. Det var travle men gode dage. Jeg blev i flere tilfælde overrasket over eleverne: Sie reden ja tatsächlich Deutsch!

Det generelle billede var at eleverne havde det rart med at være sammen i prøvesituationen. Den minder om det almindelige skolearbejde, så de er trygge ved det. Og samtidig strammede de sig an, for vi havde gæster udefra som censorer. Formen er stadig et eksperiment, så ikke alt var til at forudse. Fordele og faldgruber ses nok tydeligst gennem nogle eksemplariske cases.

Hvilke grupper?

Klassens grupper var sammensat af læreren, men ud fra elevernes ønsker. Det er godt for eleverne at de er sammen med kammerater med nogenlunde samme interesser. Det vil som regel være en god ide at blande grupperne niveau-mæssigt. Og det skal gå op; alle skal placeres. Mon ikke alle lærere kender det puslespil. Så her følger et par eksempler fra det virkelige liv, navnene er opdigtede, elevens faglige niveau markeret med A, B og C.

Nogle skulle varmes op

En gruppe var langsom om at komme i gang. Deres forberedte oplæg gik trægt for dem. De fik en lidt svær opgave inde i lokalet, men det viste sig at den ansporede dem. I den fælles arbejdsproces blev de mere og mere indholdsmæssigt interessante og sprogligt flydende. I de sidste minutter færdiggjorde eleverne hinandens sætninger så man skulle tro de var trillinger. Dette var et perfekt eksempel på hvad der kan ske, når eleverne spiller hinanden gode.

Stor faglig forskel

I en anden gruppe var der større forskel på elevernes niveau. Alfa er absolut dygtig og samvittighedsfuld. Beta kan godt, men har ikke arbejdet specielt koncentreret. Jeg havde ingen forventning om at Charlie ville arbejde særlig godt, han plejer at forklare at han intet tysk kan, og så fjolle sin tid væk. Charlie havde virkelig ikke meget at byde ind med, men han var med til at holde en god stemning. Han var fokuseret. De få ord han kunne, fik han pudset op og brugt i alle tænkelige konstellationer. Pigerne hjalp ham uden at gøre en hel masse ud af det. Så gruppen havde faktisk en fin intern kommunikation og forekom meget sympatisk.

Elever med stort fravær

Selvfølgelig have Anna, en af klassens bedste, ønsket at arbejde sammen med to andre flittige piger. Som puslespillet kunne gå op, endte hun med Bibi og Coco. De var begge i gang med en ond spiral i forhold til fravær. Jeg tvivlede på at de ville dukke op, og havde en plan B for Anna. Men alle kom! De var forberedte og Coco viste sig endda at tale rigtig fint – tror ikke hun havde åbnet munden i månedsvis. Anna fik tydeligvis ikke demonstreret sit flotte niveau. Hun havde sagtens kunnet hjælpe et par elever med faglige vanskeligheder og selv stråle imens. Men dette at hun ikke kunne regne med sine kammerater, gjorde hende usikker. Og da de så alligevel dukkede op ud af det blå, var de som to solister. Så det var træls for Anna, lige som det havde været for hvem som helst, når nogen er depri i stedet for at hjælpe til. Men hov, det er vist en anden snak.

Anna får en flot årskarakter. Coco har siden sagt at hun var oprigtigt glad for at hun overvandt sig selv og deltog i årsprøven. Det er jeg også glad for.

Hvad viser eksamener?

Prøver viser et andet billede end hverdagen, og det kan gå begge veje. Jeg oplevede dog en bedre chance for et nuanceret indblik i elevernes funktionelle sprog i denne kommunikerende form..

En anden ting: Hvor var det fedt for mig at høre mine ”fremmede” kollegers opfattelse af elevernes sprog og strategier. Hurra for mine 10. klasser, for de kan hvert år vælge at gå til prøve, og derved får jeg prøveerfaring. Niende klasse derimod – jeg har aldrig, aldrig haft mine 9. klasser til mundtlig prøve. Så det var som juleaften at få kollegers tilbagemelding om hvad min undervisning i mundtlig tysk rækker til.

folkeskolen.dk 31-05-2022

Lærer i tvivl: Må elever have egne noter med til den skriftlige prøve?

En tidligere tysklærer opdagede, at der er sløjfet en sætning i den nye vejledning til den skriftlige afgangsprøve. Han bad folkeskolen.dk/tyskfransk afklare, om det betyder, at elever ikke længere må have noter med til prøven. Redaktionen har bragt spørgsmålet videre til ministeriet.

Caroline SchrøderJOURNALIST

PUBLICERET Tirsdag 17. maj 2022 - 10:30 

 

Igen i år skal folkeskolens elever kun til afgangsprøve i ganske få fag. Det betyder blandt andet, at alle prøverne i tysk og fransk er blevet aflyst - men det har ikke stoppet tidligere tysklærer Hjalmar Jess i at sætte sig med den nyeste vejledning til den skriftlige afgangsprøve og læse op på de seneste ændringer.

Her har han opdaget en lille, men måske ganske betydelig detalje i vejledningen. Under afsnittet om hvilke hjælpemidler eleverne må bruge til prøven, mangler sætningen: ”Grammatiske oversigter kan være forlagsudgivet eller lærer-/ elevproduceret”

Da der ikke er nogen forklaring på, hvorfor sætningen ikke længere optræder i vejledningen, og at det heller ikke fremgår, hvad konsekvenserne er af, at sætningen er fjernet, mente han, at der var behov for en afklaring.

”Jeg kunne se, at resten ellers passede med, hvad der har stået i de tidligere vejledninger. Men den sætning var væk”, fortæller Hjalmar Jess, der gerne indrømmer, at han har en særlig interesse for formuleringerne i vejledningerne.

”Formuleringen fra de tidligere vejledninger var pludselig ikke at finde, men der var ikke nogen forklaring på det. Derfor synes jeg, at der var brug for at få afklaret, om oversigterne pludselig var blevet forbudte, uden nogen havde gjort opmærksom på det”, forklarer han.

Ministeriet: Ok med egne noter

Det satte folkeskolen.dk/tyskfransk sig for at få afklaret. Redaktionen kontaktede derfor Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) for at finde ud af, om eleverne stadig må have grammatiske oversigter med til den skriftlige prøve, som de selv eller deres lærer har lavet...

folkeskolen.dk 17.5.2022

 

Debat: Højeste tid at omtænke de skriftlige prøver i fremmedsprog

Tina Skriver Lærer i engelsk, tysk, historie og religion på Per Gyrum Skolen

Publiceret onsdag 27. april 2022 - 13:14

Igen har jeg brugt tid på at rette skriftlige opgaver i tysk, hvoraf 1/3 var lavet af eleverne selv, 1/3 var en maskinoversættelse og 1/3 delvist maskinoversættelse, delvist selvproduceret og ellers hentet fra andre opgaver eller skriftlige produktioner om emnet fra nettet.

Man bliver så træt 

Jeg beder eleverne bruge de hjælpemidler, som også vil være tilgængelige til en evt. skriftlig prøve, og jeg retter opgaverne på den baggrund. Når jeg så får tyske oversættelser med substantiverede adjektiver, hypotetiske konjunktiver, rigtige ordstillinger i alle sætninger og ingen forkert bøjede verber, så ved man, at det ikke er gået rigtigt til. Hvis man så prøver at spørge de pågældende elever, hvordan de er kommet frem til lige netop den sætning, så lyder forklaringen, fx at deres mor eller deres ven i Tyskland har hjulpet dem, eller de bare har gjort sig ekstra meget umage denne gang. Og gud nåde en, hvis man antyder, at de ikke har spillet efter reglerne, for så får de bare mor eller far til at klage. Men det er en helt anden diskussion.

Det er dog også let at lade sig friste. Google translate har vi kendt i mange år, men nu har Word også en ren oversættelsesfunktion og en funktion, der kommer med forslag til korrekte alternativer til elevens egne forslag. Selv med grundig kontrol ved prøverne, er det let for eleverne at bruge disse funktioner, da deres fingre danser hurtigere over tastaturet end en koncertpianists over tangenterne, så skiftet mellem lovlige og ulovlige hjælpemidler er let at skjule.

De seneste ændringer i fælles mål har øget fokus på kommunikation. Hvis vi ønsker, at vores unge mennesker fortsat skal kunne kommunikere både mundtligt og skriftligt på fremmedsprog, så kræver det ændringer. Nogen ville argumentere for, at eleverne skal lære at bruge maskinoversættelse korrekt, da de jo lever fuldt og helt i den teknologiske tidsalder. Det er jeg ikke enig i. I hvert fald ikke i grundskolen. Man er nødt til at kunne fremmedsprog på et vist niveau, før man kan tage kvalificere beslutninger om det sproglige produkt. Desuden lærer man ikke sproget af at bruge maskinoversættelse. Den nemme løsning ville være at downloade ordbogen, slukke for internettet og bruge et tekstbehandlingsprogram, der ingen maskinoversættelsesfunktion har.

Alternativt skal vi opfinde en opgaveform, hvor det ikke er muligt at snyde sig hele vejen igennem sin skolegang. Jeg har ikke fundet de vise sten, men måske er der andre derude, der har lyst og evner til at kaste sig over sådan en opgave.

folkeskolen.dk

Idé med gruppeprøve i tysk bliver til et officielt treårigt forsøg

Tysklærer Ann-Kristin Henriksen begyndte sidste år at holde gruppeprøve i mundtlig tysk. Nu er prøveformen blevet godkendt af ministeriet til et treårigt forsøg. Interesserede tysk- og fransklærere kan blive en del af forsøget.

Caroline SchrøderJOURNALIST

PUBLICERET Tirsdag 05. april 2022 

Fra skoleåret 2022/23 og tre år frem skal tysklærer Ann-Kristin Henriksen sammen med sine elever på Vardeegens Gymnasieforberedende Efterskole teste en anderledes form for mundtlig prøve i tysk.

Inspireret af prøven i matematik, skal eleverne i små grupper lave en kort fremlæggelse og arbejde med en række arbejdsspørgsmål, mens lærer og censor går rundt og snakker med grupperne. I alt varer eksamen to timer.

”Vi har moderniseret måden at undervise på, men prøverne trænger stadig til at gennemgå den samme proces”, fortæller Ann-Kristin Henriksen.

”Derfor er det fedt, at gruppeprøven er blevet blåstemplet af ministeriet. Forhåbentlig kan det få flere skoler til at blive interesserede i projektet og skabe en konstruktiv model, hvor skolerne prøver den samme nye prøveform af”...

folkeskolen.dk 5.4.2022

Eleverne får talt tysk uden hjælpemidler

Google Translate-kritiker: Sprog bør være lige så svært,
som dengang jeg skulle lære det

Morten Riemann

PUBLICERET Fredag 25. marts 2022 

Landets sproglærere har de seneste år kunnet registrere, at deres elever i stigende grad benytter sig af digitale oversættelsesværktøjer som Google Translate.

Og det er et problem, mener mange.

“Det er snyd, det er simpelthen snyd”, siger en sproglærer. “Snyd og bare virkelig, virkelig uretfærdigt og tarveligt over for os andre, som var tvunget til at sidde i timevis på hårde træbænke og terpe igennem, dengang vi skulle lære de her sprog”.

Læreren tør slet ikke tænke på, hvor mange dyrebare ungdomsår og lyse nætter der er gået tabt i selskab med flossede røde ordbøger, åndssvagt uregelmæssige verber, latterlige datidsformer og røvsyge remser over præpositioner, som måske, måske ikke styrer akkusativ.

“At det hele nu pludselig skal være så meget nemmere, jamen – det er bare ikke fair”.

Uskolet er Folkeskolens bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

Folkeskolen nr. 06 24/03/2022

Nu skal elevernes holdning til Google Translate undersøges

Caroline SchrøderJOURNALIST

PUBLICERET Tirsdag 08. marts 2022 

Hvordan bruger eleverne programmer som Google Translate i franskundervisningen? Synes de selv, at det er god idé, og hvad oversætter de?

Det skal elever fra over 20 skoler hjælpe med finde svarene på. I de kommende uger skal de nemlig deltage i en spørgeskemaundersøgelse omkring deres brug af og holdninger til digitale oversættelsesværktøjer.

Det er Danièle Eychenne, der står bag undersøgelsen. Hun er i gang med en kandidatuddannelse på Københavns Universitet og har valgt at skrive speciale om elevers holdning til oversættelsesmaskiner som eksempelvis Google Translate i forbindelse med deres franskundervisning.

Om undersøgelsen

I spørgeskemaundersøgelsen deltager franskelever fra 8., 9. og 10. klasse

Eleverne svarer på spørgeskemaet i undervisningen. Det tager maks. 15 minutter.

Her bliver eleverne blandt andet spurgt ind til deres holdning til oversættelsesmaskiner, og hvordan de bruger dem i undervisningen. Eleverne bliver også spurgt ind til deres motivation for at lære fransk, og hvordan de taler om oversættelsesmaskiner i franskundervisningen.

Eleverne svarer også på, om de typisk oversætter ved hjælp at oversættelsesmaskiner, og om de stoler på de resultater, de får.

Alle besvarelserne er anonyme, og forældrene bliver også orienteret inden. Det er også muligt for eleverne at sige fra, hvis de ikke vil deltage i undersøgelsen.
 

Er du interesseret i også at deltage i undersøgelsen med dine elever?


Så kan du henvende dig til Danièle Eychenne på dey@kp.dk.

Danièle sender derefter et link til spørgeskemaet og de nødvendige informationer.

Spørgeskemaet kan besvares frem til 26. marts.

”Det er vigtigt, at vi ved, hvad eleverne tænker, når de bruger oversættelsesmaskiner i undervisningen. Så længe vi ikke kender deres synspunkt, kan vi ikke støtte dem i at bruge oversættelsesmaskinerne på en konstruktiv måde”, siger hun.

Udover at læse en kandidat er Danièle Eychenne selv uddannet folkeskolelærer og arbejder som pædagogisk konsulent i fransk på Center for Undervisningsmidler ved Københavns Professionshøjskole...

folkeskolen.dk 08. marts 2022

Forbyd ikke maskinoversættelse i sprogfagene

Danièle Eychenne MA I FREMMEDSPROGSPÆDAGOGIK, PÆDAGOGISK KONSULENT FOR FRANSK, KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE

 

For den nye generation af elever, der er vokset op med internet, er det en selvfølge at søge svar i teknologien. Derfor er det ikke overraskende, at maskinoversættelse (MT) har en betydelig, men dog uudtalt tilstedeværelse i sprogundervisningen. Siden 2016 og takket være udviklingen af neuralnetværk har MT gjort kæmpe fremskridt. Automatiske oversættelser er blevet så gode – og de bliver kun bedre – at det ikke længere giver mening at diskutere, om eleverne har anvendt MT eller ej til deres tekstproduktion. Dette bliver sværere og sværere at gennemskue.

Denne nye realitet kaster sproglærere i svære dilemmaer. Er elevernes anvendelse af MT et absolut onde, der partout skal forbydes, eller findes der en vej til fornuftige pædagogiske anvendelser af MT?

Vi er kommet forbi den diskussion, om det er muligt at afholde elever fra at bruge MT. Diskurs om snyd, forbud og sanktioner fører ingen vegne. Vejen er at finde ud af, hvordan vi kan uddanne vores elever til en kritisk anvendelse af MT, som kan understøtte sprogtilegnelsen. Det skal gøres gennem eksperimenter med nye opgavetyper og åben dialog. For MT er blot et værktøj, og jo mere lærerne og eleverne lærer, hvordan det fungerer, jo bedre kan de bruge det aktivt, bevidst og kritisk.

I virkeligheden ved vi ikke ret meget om elevernes brug af og syn på MT, selv om det kunne være nyttigt for undervisere i grundskolen at afmystificere og forstå, hvordan eleverne bruger MT, så de kan guide dem i en anvendelse af værktøjet. Det kræver selvfølgelig også, at læreren ved noget mere om den teknologi.

Med andre ord har vi brug for at forholde os til MT som en realitet, der ikke forsvinder, og undersøge MT’s muligheder i forhold til sprogtilegnelse. Vi har brug for at sætte en dialog i gang, der handler om, hvordan vi på en fornuftig og relevant måde kan inkludere MT i det sæt af digitale værktøjer, som vi i forvejen bruger i sprogundervisningen.

folkeskolen.dk PUBLICERET Lørdag 12. marts 2022 

 

Tysklærere ønsker fokus på Google Translate: Det har ødelæggende effekt på tysktimerne

To tysklærere har skrevet et brev til Børne- og Undervisningsministeriet for at gøre opmærksom på, at der er brug for en diskussion om, hvordan elevernes brug af Google Translate kan begrænses.

Denne nye realitet kaster sproglærere i svære dilemmaer. Er elevernes anvendelse af MT et absolut onde, der partout skal forbydes, eller findes der en vej til fornuftige pædagogiske anvendelser af MT?

Vi er kommet forbi den diskussion, om det er muligt at afholde elever fra at bruge MT. Diskurs om snyd, forbud og sanktioner fører ingen vegne. Vejen er at finde ud af, hvordan vi kan uddanne vores elever til en kritisk anvendelse af MT, som kan understøtte sprogtilegnelsen. Det skal gøres gennem eksperimenter med nye opgavetyper og åben dialog. For MT er blot et værktøj, og jo mere lærerne og eleverne lærer, hvordan det fungerer, jo bedre kan de bruge det aktivt, bevidst og kritisk.

I virkeligheden ved vi ikke ret meget om elevernes brug af og syn på MT, selv om det kunne være nyttigt for undervisere i grundskolen at afmystificere og forstå, hvordan eleverne bruger MT, så de kan guide dem i en anvendelse af værktøjet. Det kræver selvfølgelig også, at læreren ved noget mere om den teknologi.

Med andre ord har vi brug for at forholde os til MT som en realitet, der ikke forsvinder, og undersøge MT’s muligheder i forhold til sprogtilegnelse. Vi har brug for at sætte en dialog i gang, der handler om, hvordan vi på en fornuftig og relevant måde kan inkludere MT i det sæt af digitale værktøjer, som vi i forvejen bruger i sprogundervisningen.

folkeskolen.dk

IDO 2022 - Internationale Deutscholympiade - Goethe-Institut Dänemark

Die Internationale Deutscholympiade (IDO) ist der weltweit größte Wettbewerb der deutschen Sprache. Er findet dieses Jahr vom 25. Juli bis zum 5. August unter dem Motto "DABEI SEIN! Zusammen in Hamburg" statt. Zum Finale treffen sich rund 140 Schüler*innen aus 70 Ländern in Hamburg.

Die Teilnehmer*innen werden zuvor in nationalen Wettbewerben der einzelnen Teilnehmerländer ermittelt und vertreten dann ihr Land bei der Endausscheidung in Deutschland. Der nationale Vorentscheid für Dänemark und Island findet vom 28.02. bis 13.03.2022 online statt. In Hamburg treten die besten Deutschlerner*innen der Qualifikationsrunden um die ersten drei Plätze der Weltbesten in drei Niveaustufen in den Wettbewerb. Dabei sind nicht nur sprachliche, sondern auch interkulturelle Kompetenzen und die Fähigkeit in internationalen Gruppen zu arbeiten, gefragt. Eine internationale Jury bewertet sowohl die Einzel- als auch die Gruppenleistungen.
 

2. MITMACHEN

Ihre Schüler*innen registrieren sich auf Mein Goethe.de und können mit dem Zugangscode, den die Lehrkräfte von uns erhalten, am Test auf der Lehrplattform Moodle teilnehmen. Beim Wettbewerb handelt es sich um einen Multiple-Choice-Test, der die Fertigkeiten Lesen, Hören, Grammatik und Wortschatz abfragt. Je nach Niveaustufe dauert die Teilnahme maximal 40 bzw. 70 Minuten. Als Lehrkraft entscheiden Sie selbst, wann Ihre Schüler*innen teilnehmen, die Plattform ist bis zum 13. März 2022 geöffnet.

3. GEWINNEN

Nach Ende der Vorrunde werden die Ergebnisse ausgewertet. Die beiden besten Schüler*innen aus Dänemark und Island werden zum internationalen Finale in Hamburg eingeladen, das vom 25. Juli bis 5. August stattfindet. Dort treffen Sie auf über 140 Deutschlernende im Alter von 14 bis 17 Jahren aus der ganzen Welt. Beim Finale erwartet die Jugendlichen auch diesmal ein spannendes und buntes Programm, das Begegnungen aller Art mit Jugendlichen, Unternehmen, Kunst- & Kulturschaffenden sowie Kreativen schafft. Darüber hinaus laden wir zwei engagierte Lehrkräfte nach Hamburg ein, die dort an einem Fortbildungsprogramm mit didaktisch-methodischen Themen teilnehmen können. Die Kosten für Reise, Unterbringung und Verpflegung in Hamburg für Schüler*innen und Lehrkräfte trägt das Goethe-Institut.

FAQ

Wie melde ich meine Schüler*innen für die Vorrunde in Dänemark und Island an?

Wer ist teilnahmeberechtigt?

Was ist die IDO?

Wer ist mein Ansprechpartner vor Ort?

HABEN SIE NOCH FRAGEN?

Alle Ihre Fragen zu Anmeldung, Durchführung und Finale der IDO können Sie gerne an Julie Markussen richten:

Julie Markussen
Projektmitarbeiterin
deutsch-daenemark@goethe.de

 

Ny bog viser eleverne, hvorfor grammatik er væsentligt

 

Undersøgelser viser, at elever bliver bedre til at undersøge og forstå deres skriftsprog, når grammatikken læres og bruges i en kontekst. Omvendt har det ringe betydning for elevernes udvikling af evne til at formulere tekster, hvis undervisningen er løsrevet fra en kontekst. Med det in mente er det spændende og inspirerende at læse "Grammatik i funktion" af Bodil Nielsen, for bogen viser nye veje til at undervise i grammatik, hvor alt er eksemplificeret, så eleverne netop kan lære i en kontekst.

Bogen består af fire dele. I del 1 redegøres for forskning og de didaktiske principper for undervisning, bogen lægger op til. Del 2 beskæftiger sig med ordklasser og brug af morfemer. I del 3 handler det om, hvordan ord farver tekster. Del 4 forklarer, hvad sætninger er sat sammen af.

Der er en guldgrube af interessante eksempler at dykke ned i. Et grammatisk problem vil i bogen ofte være vist i en elevtekst, hvorefter elevens hensigt diskuteres. Læreren guides i, hvordan man kan bruge anledningen til at belyse emnet.

I kapitlet om pronomener kan undervisningen gå hen og blive væsentligt mere interessant for eleverne, når man arbejder med den allestedsnærværende clickbait. Elever vil være bekendte med begrebet. De vil måske have svært ved at gennemskue, hvordan det grammatisk hænger sammen, når nyhedsmedier med lokkende overskrifter kun gør brug af et enkelt pronomen i stedet for at beskrive det, artiklen faktisk handler om.

Eksemplerne i bogen er saglige og mangfoldige, og de kan bruges direkte i undervisningen. Læreren kan også lade sig inspirere ved at overføre metoder til de tekster, klassen arbejder med.

Bodil Nielsens bog kan blive biblen inden for undervisning i grammatik, og jeg vil anbefale den til læsning og opslagsværk for læsevejledere, lærere og lærerstuderende. "Grammatik i funktion" kan også være med til at kvalificere fagteamets samtale om, hvordan vi træner elevernes sproglige bevidsthed og gør dem nysgerrige på udvikling. Det er vigtige danskfaglige samtaler, der er nødvendige at få med.

folkeskolen.dk 24.2.2022

 

 

Tysklandsstrategi er godt, så nu mangler handling blot

 

AF: CARL KINZE

Åbent brev til Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil Uddannelses- og forskningsminister Jeppe Petersen Udenrigsminister Jeppe Kofod Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg og Forsknings- og Uddannelsesudvalg

En strategi uden handleplan er som et skib uden skrue og styrehus.  Noget der stadig passivt ligger på beddingen kan selvsagt ikke kaldes en strategi. Men desværre er dette et alt for retvisende billede på den tysklandsstrategi som regeringen stadig mangler at levere på. At tysk tale er i fare for at forstumme i Danmark, er ikke et spørgsmål om generationer længere, men om ganske få år. Vel at mærke, hvis der ikke massivt satses på en økonomisk velpolstret handlingsplan, der genopretter danskernes generelle kompetencer i tysk. Alle Folketingets partier har støttet op om en revideret tysklandsstrategi, men det er regeringen der har serveretten – i det her tilfælde servepligten.

Ja, vi skal fastholde at være gode til tysk for at styrke samhandlen med Tyskland og på at servicere tyske turister her i landet, så de føler sig velkomne og kommer igen.

Ved at kunne begå sig på tysk får vi en fordel frem for dem som ikke kan. Men det må ske på en vedvarende og dannet måde, da Danmark og Tyskland deler både historie og kultur. Derfor bør dannelsesaspektet ikke blot betragtes som et ”for det tredje” vedhæng til, men være et bærende element i strategien.

Det er blevet påpeget mange gange før: Det er fattigt, at man i Danmark kun kan nå vores tyske naboer ad den ”engelske omvej”. Det er fattigt, at mange skoler er nødsaget til at benytte u-uddannede undervisere, fordi der ikke uddannes nok nye lærere. Det er fattigt, at efteruddannelsesmuligheder nærmest ikke eksisterer for lærere i grundskolen. Det er ydermere fattigt, at sammenhængskraften mellem grundskole og gymnasie endnu ikke er sat mere på ”skinner”.  Det er dybt foruroligende, at man i gymnasiet ikke frit kan kombinere tysk på højt niveau med andre fag. Det har den seneste gymnasiereform godt og grundigt fået forpurret.

Så kære regering, kære partier i Folketinget: Tiden er ikke længere til mere eller mindre uforpligtende hensigtserklæringer. Nu må der handles!

In froher Erwartung, freundlichst

Tine Lund og Carl Kinze

Formand og næstformand

TLFG Tysklærerforeningen for Grundskolen

folkeskolen.dk 23.2.2022

Tysklærere ønsker fokus på Google Translate: Det har ødelæggende effekt på tysktimerne

Af: Caroline Schrøder

To tysklærere har skrevet et brev til Børne- og Undervisningsministeriet for at gøre opmærksom på, at der er brug for en diskussion om, hvordan elevernes brug af Google Translate kan begrænses.

"Kære sprogkolleger - der må altså gøres noget! Google oversæt, Word ordbog m.m.m. har overtaget mine elevers evner til selv at skrue en sætning sammen på tysk". Sådan skrev Anne Lünell i Facebookgruppen "Faglig sparring for tysklærere" i januar. Opbakning til opslaget fik hende til at skrive et brev til Børne- og Undervisningsministeriet sammen med Jessica Uebelin

Digitale hjælpemidler som Google Translate har fået alt for stor indflydelse på tyskundervisningen. Både i hverdagen og til den skriftlige prøve.

Det mener to tysklærere Anne Lünell og Jessica Uebelin.

Udfordringen er så stor, at de sammen har skrevet et brev til Børne- og Undervisningsministeriets læringskonsulent i tysk i håbet om, at det er et problem, som ministeriet vil tage op.

Hun oplever, at eleverne ser Google Translate som et helt almindeligt og legitimt redskab i tysk, selv til den skriftlige prøve.

"Et af problemerne med programmer som Google Translate er, at det tager motivationen fra eleverne. De synes, at det er meget nemmere at oversætte tysk end at bruge tid på at forstå det", fortæller Anne Lünell, der er tysklærer på Hillerød Vest Skolen til folkeskolen.dk/tyskfransk.

"De ser det ikke som snyd. Fra deres perspektiv bruger de jo bare de digitale redskaber, der er til rådighed. Men det går ud over deres sproglige kompetencer. Når de forlader 9. klasse, skal de gerne have en forståelse for, hvordan tysk hænger sammen. Men det har de fået sværere og sværere ved i de 22 år, hvor jeg har været lærer".

I deres fællesbrev til læringskonsulenten skriver de, at de digitale oversættelsesprogrammer er en "ond spiral", fordi den "konstante brug af hjælpemidler gør oftest elevernes sprog dårligere, hvilket gør dem mere usikre"...

folkeskolen.dk 22.2.2022

Tysklærere: Årets terminsprøve var alt for nem

Af: Caroline Schrøder

Flere tysklærere beretter samstemmende, at terminsprøven i januar var alt for nem. Tysklærerforeningen kalder det ”foruroligende”. Fremover skal sværhedsgraden tjekkes efter, lyder det fra ministeriet.

Da tysklærer Kim Østerskov Andersen skulle give sine elever karakterer for deres terminsprøve i tysk, blev han noget overrasket:

15 ud af 24 elever havde fået 12 i lytte-øvelsen. Resten havde fået 10 eller 7. 

"Altså, jeg synes, at jeg har en dygtig klasse. Men så dygtige er de heller ikke", fortæller Kim Østerskov Andersen, der arbejder på Holmeagerskolen i Greve.

Terminsprøven i januar var den prøve, der skulle havde været brugt til sygeprøven i skoleåret 2020/2021, hvis afgangsprøverne ikke var blevet aflyst.
"Jeg synes, at sygeprøven plejer at være lidt nemmere end afgangsprøven. Men denne gang var niveauet alt for lavt i alle opgaver på nær stilen," siger han.
"Meningen med at holde en terminsprøve er jo, at den skal afspejle det, som eleverne kommer til at møde til afgangsprøven. Det har den ikke gjort denne gang"...

folkeskolen.dk 9.2.2022

Maskinoversættelse og rugbrødsarbejde

Af ERIKA WÜNSCHE

Millioner af mennesker bruger hver dag Google Translate (GT), herunder også vores elever. Resultatet er ikke nødvendigvis en god oversættelse. Alligevel bliver Google Translate brugt og en del elever mener, at det er et nemt (= bekvemt) værktøj.

Mine elever arbejdede sidste uge med tyske opfindelser. Vi skulle læse en tekst om chokoladen Ritter Sport. Teksten var ikke nem og inden teksten skulle læses og oversættes, arbejdede vi med gættestrategier, quizlets, lytning i små bidder, “ordsalat”, krydsord og “hangman”. Teksten var også glosseret. Alt forarbejdet var gjort grundigt og eleverne blev guidet og stilladseret til mindste detalje. Synes jeg. “Prøv nu at oversætte et afsnit af teksten”, sagde jeg i sikker overbevisning om, at eleverne, efter forarbejdet, havde gode forudsætninger og gav dem nogle minutter til det. Omkring 45 sekunder senere siger to elever; “vi er færdige”. Jeg kiggede på deres arbejde og vidste med det samme, at GT havde været brugt. På ingen tid kan eleverne kopiere tekst ind i GT og derved få en oversættelse og eleverne synes overhovedet ikke det er besværet værd at arbejde med alle strategierne, når man bare kan bruge GT.

Hvad gør man så?

Jeg prøver ofte at lade eleverne arbejde med aktiviteter, hvor computeren ikke skal bruges - lytte, gætte, sange og gennemarbejdede chunks og sætninger, der (måske) kommer til at sidde på rygraden. Men computeren er ikke til at komme udenom og GT går ikke bare væk. Eleverne er tit frustrerede når de ikke lige kan oversætte eller skrive lange sætninger på tysk og jeg prøver hele tiden at minde dem om at “perfekt” ikke er vejen frem (og at GT slet ikke er perfekt). Når vi arbejder på computeren, der jo også er kommet for at blive, beder jeg altid eleverne om at have en ordbog åben så de kan bruge den. Eller spørge mig. GT er “no go” og “rugbrødsarbejdet” er nødvendigt.

At kende et sprog

Hvad betyder det at kende et sprog? Det er et spørgsmål man kunne tale med sine elever om. Er det når vi lytter, læser, taler, konstruerer sætninger osv. eller kan vi lære et sprog at kende via en maskine? Lidt måske -  selv tror jeg på “rugbrødsarbejdet”, de gode hjælpemidler, træning og gentagelser og den fortsatte dialog med elever og forældre om hjælpemidler.

folkeskolen.dk 6.2.2022

"Mest høres og snakkes, mindre skrives og rettes"

Af ERIKA WÜNSCHE

“Vil du fortælle lidt om din sprogundervisning i skolen?” Jeg stillede spørgsmålet til en 23-årig tidligere bruger af både folkeskole og gymnasium. Her er, hvad hun havde på hjerte.

“Hele mit skoleliv har sprog været en del af skoleskemaet og det er jeg glad for den dag i dag.

Sprogfagene har altid været min stærke side, og i særdeleshed engelsk og tysk. 

Det har højst sandsynligt noget med underviserens fremgangsmåde og aktiviteternes faglighed at gøre. Jeg husker, at vi i folkeskolen havde en fin afveksling mellem de sjove aktiviteter og de mere seriøse fremlæggelser på klassen, både i tysk og engelsk. Vi lavede blandt andet quizzer, den klassiske ´walk and talk´ og hørte sange med tilhørende spørgsmål. Dette havde til formål at gøre undervisningen sjov og overskueliggøre de indimellem svære emner. Det satte også gang i sprogligheden, da alle følte sig mere trygge i samarbejdet om sproget. Især de tyske sange er jeg glad for og jeg har udvidet mit repertoire udi at lytte til tyske kunstnere, der laver lige så god musik og gode tekster som britiske og amerikanske kunstnere. Derudover har de lidt mere seriøse fremlæggelser i klassen, både i gruppe og individuelt, skubbet mine grænser og udviklet mine sproglige kompetencer og ordforråd. Det har personligt styrket mit sproglige mod og højnet det faglige niveau. Æren går selvfølgelig til de undervisere i folkeskolen der formåede at veksle mellem disse...

folkeskolen.dk 18.1.2022

KursKultur, hvad er det?

Af FLEMMING NYGAARD

Mens vi venter på, at regeringen skal udsende en Tysklandsstrategi, kan vi glæde os over, at der på flere fronter arbejdes med at skabe forståelse over grænsen mellem danskere og tyskere. I Region Syddanmark har grænsekommunerne over en årrække haft et samarbejde, hvor det overordnede mål for arbejdet er at forbedre vækstvilkårene og den kulturelle sammenhængskraft i regionen, som i forvejen er præget af sproglig og kulturel mangfoldighed blandt flertals- og mindretalsbefolkningerne.  I den forbindelse fremmes udviklingen i Region Sønderjylland-Schleswig, og der bliver samtidig skabt tættere kontakter mellem befolkningen, erhvervslivet og organisationerne på begge sider af grænsen, og også med henblik på at levevilkårene forbedres. Det øvrige Danmark kunne lære en del af tiltagene i det sydlige Danmark.

KursKultur

I Kulturudvalg Sønderjylland-Schleswig er der nedsat en politisk styregruppe, der under overskriften KursKultur har bakket op om en række projekter, der fremmer samarbejdet og sprogudviklingen mellem Tyskland og Danmark.

Senest er der sat et projekt ”Interreg-projektet KursKultur 2.0” på benene: ”Hvorfor er det så vigtigt at kunne nabosproget?” Man er blandt andet i gang med at producere videoer til en sprogkampagne: https://www.kulturfokus.de/dk/blog/2021/11/01/hvorfor-er-det-saa-vigtigt-at-kunne-nabosproget/

De medvirkende fortæller om, hvorfor de har lært at tale tysk, hvilke fordele der er ved at kunne tysk og om positive oplevelser med sproget mm. Har du som læser lyst til at medvirke, kan du melde dig her: kulturregion@region.dk og få yderligere informationer...

folkeskolen.dk 17.1.2022

Succes er at lykkes!

Af Tine Lund

Tysk i overbygningen uden pc, hjælpemidler og pensum! Det lyder virkeligt dybt forældet og utidssvarende. Ikke desto mindre var det en virkelighed, jeg pludselig stod i - og det førte til en noget uventet erkendelse og satte tanker i gang...

Har vi i vores iver på at fremme tysk overset noget ganske vigtigt? Har vi i vores iver for at motivere eleverne husket at spørge os selv om, hvad den grundlæggende motivation egentlig er for at lære fremmedsprog?

Tidlig tysk er en succes – hvorfor det? Jo, fordi eleverne oplever de kan tysk. De kan enkelte ord og sætninger. De oplever at lykkes sprogligt. Jeg husker min dreng i 5. klasse, der glædestrålende fortalte mig at han havde snakket med en tysker, der havde besøgt dem. Han var blevet spurgt om et eller andet - havde forstået spørgsmålet og svaret ’Ja’ eller måske var det ’Nein’. Han kunne tysk. Det var indlysende for ham og han var pavestolt.

Tysk i overbygningen har knap så høj en status. Nu oplever eleverne begrænsninger i forhold til ordforråd og sætningsdannelse. Samtalen kan opleves svær fordi eleven mangler ord til at udtrykke det, de har på hjertet. Skriftligt er det ikke så slemt - pc’en bruges flittigt og bliver svaret på den sproglige udfordring. Og nu bliver der pludselig tale om to sprog – et mundtligt tysk og et skriftligt tysk. Eleverne fravælger tysk på ungdomsuddannelserne– en af grundene angives i undersøgelser at være, fordi eleverne oplever at tysk er svært.

Hvis eleverne synes tysk er svært, fortæller dem, hvor vigtigt tysk er, finder rollemodeller, de kan spejle sig i, forsøger at gøre undervisningen sjov og vedkommende efter bedste evne. Variation i undervisningen er naturligvis ikke en dårlig ting, men måske har vi glemt noget helt basalt?

Motivation for fremmedsprog er at lykkes sprogligt.

Et sprog har byggeklodser, som vi kan arbejde bevidst og struktureret med, så eleverne føler de lykkes sprogligt. Så de oplever, de kan begå sig på tysk.

I august startede jeg arbejde på en Vedersø Idrætsefterskole og The International. En efterskole med både en dansk og en international afdeling. Jeg skulle undervise i tysk på begge afdelinger. Det betød, at jeg skulle undervise i FP10 tysk som helt vanlig dansk tradition, men også i Cambridge German, da den internationale afdeling er under Cambridge certificering i de fleste fag. Det sproglige niveau er ret lig hinanden, men det er to vidt forskellige måder at gribe sprogtilegnelsen an på. Begge måder kan noget.

Dansk tradition bygger på emner og tekster, der relaterer til egen hverdag – her inddrages musik, leg, film, spil, bevægelser, chunks, cl-strukturer for at gøre faget interessant og sjovt. Hvis faget er interessant og sjovt får eleverne lyst til at lære sproget, synes opfattelsen at være. Ordbogen er elevers centrale redskab både for at kunne forstå og kunne udtrykke sig. Men hvorfor oplever eleverne så at tysk er svært?

I Cambrigde German arbejdes med de samme temaer, som vi kender fra dansk tradition – familie, hjem, dyr, farver, tal, fritid, sport, handel, transport, ferie, fremtidsplaner osv. De er samlet i et kompendium kaldet Basic German. Basic German indeholder ord og basale sætninger til kommunikation til hvert tema. Derudover har materialet et andet tilkntttet kompendium med øvelser til Basic German indenfor kategorierne lytte, tale, læse og skrive i forhold til hvert tema. Man lærer basalt sprog for at kunne begå sig sprogligt. Slut.

Jeg fik at vide, at der ikke er noget pensum i Cambridge German – kun øvelser indenfor det basale ordforråd, og den mundlig prøve er en dialog.

Da vi skulle have en terminsprøve, gik det op for mig, at eleverne skulle løse opgaver til eksamen i lytte, læse og skrive på papir med blyant – og helt uden hjælpemidler – ikke engang en ordbog måtte de bruge! Jeg var ret rystet og syntes faktisk, det var rigtigt synd for dem.

Hvad sker der så for eleverne, når de ikke må pc til deres skriftlige fremstilling?

For eleverne på The International var det jo et vilkår, og selvom langt de fleste elever her er danske børn, der har gået i normal dansk grundskole betød det, at det gjorde man så bare. Hvis ikke man vidste hvad ordene betød måtte man gætte – så det gjorde man. Når man ikke kunne slå ord op, var man nødt til at omformulere sin sætning.

Til min store overraskelse blev de skriftlige afleveringer rigtig gode. Sproget var enklere end jeg plejer at se, men opbygningsmæssigt langt bedre sprogligt ’flydende’. Det var langt hen ad vejen tysk sætningsopbygning og ikke dansk oversættelse. Eleverne skrev det, de kunne og ikke det, de fandt i ordbogen. Deres mundtlige sprog blev en hjælp for deres skriftlige sprog. Var der noget, de ikke kunne udtrykke måtte de omformulere og udtrykke det på en anden måde, som de mestrede. Og de lykkedes. Det var faktisk en ret fed oplevelse at læse opgaverne, der fik mig til at undres og se faget fra en anden vinkel.

Vi har droppet pc’en i timerne nu på The International – selvfølgelig kommer den frem ind imellem men generelt er den lukket. Det giver mening for eleverne, fordi de ikke må bruge den til eksamen. Samtidig giver det langt mere fokus på sprogindlæring i timerne. De gemmer sig ikke længere bag en skærm og pc’ens fristelser. Vi arbejder med de sproglige byggesten og ordforråd. Vi lærer fremmedsprog ved at arbejde bevist med sætningsopbygning...

folkeskolen.dk 30.12.2021

 

 

 

Lige sønden for Lolland, Falster og Møn ligger det tyske forbundsland Mecklenburg-Vorpommern eller bare ”Meckpomm”. Et forbundsland, der har mange ligheder med Danmark. Der er kridtklinter som på Møn og en over 2000 km lang kystlinie. Der er en perlekæde af hansestæder fra Wismar i vest til Greifswald i øst. Folkementaliteten her gør alle fordomme om tyskerne til skamme, da den her er meget lig den danske og det ikke kun på grund den store kærlighed til Olsenbandens Egon, Benny og Kjeld...

Carl Kinze NÆSTFORMAND I TYSKLÆRERFORENINGEN

folkreskolen.dk 12.10.2022

Sproglærerforeningen er bekymret for lærermangel: Sender brev til ministeren

Af: Sebastian Bjerril

Det skal meget snart gøres noget drastisk for at vende udvikling mod færre og færre sproglærere, og så bør kompetencedækningstallene kun dække over lærere, der har haft faget på læreruddannelsen, lyder det fra Sproglærerforeningen...

folkeskolen.dk  21.12.2021

Lærer tager bindet fra munden: "Jeg er misundelig på mine tyske kolleger"

Af: Andreas Gram Friedrichsen

Mens smittetallene er steget drastisk, har tysklærer Jeanette Nexø gået og undret sig over, at hendes lærervenner fra Tyskland må bruge mundbind, mens hun skal gå undervise uden...

folkeskolen.dk 18.12.2021

Uddannelsesminister: Sprogene er vigtige – og ikke et levn fra fortiden

Af: Jesper Petersen, uddannelses- og forskningsminister

For nylig spurgte jeg i mit departement, hvem der kunne hjælpe mig, hvis jeg skulle skrive en tale på tysk. Jeg er fra Sønderjylland, kommer i sammenhænge , hvor der for eksempel er tyske repræsentanter eller virksomheder, så det kunne jo godt blive relevant. Der blev kigget nervøst rundt i lokalet, og der var ikke nogen, der lige meldte sig klar til at bistå mit den deutschen Verben.

De tyske kundskaber savnes flere steder. Der mangler tysklærere i folkeskolen. Der mangler studerende på tyskuddannelserne. Og erhvervslivet mangler ansatte, der kan begå sig på tysk. Det samme kan siges for fransk. Derfor har regeringen sammen med alle Folketingets partier afsat 40 mio. kr. til blandt andet at styrke de to sprog på universiteterne og på læreruddannelsen.

I foråret kørte en heftig debat omkring faget tysk i folkeskolen. En lærer foreslog endda at fjerne tyskundervisningen fra skemaet, så skoledagene kunne blive kortere. Hun sagde, at tysk på skoleskemaet er et levn fra fortiden.

Jeg kunne ikke være mere uenig.  Sprogkundskaber er vigtige for samhandel, samarbejde og forståelse for forhold i andre lande. Og man kan næsten ikke begynde undervisningen for tidligt. Derfor skal vi også have endnu flere dygtige lærere og undervisere med gode kundskaber i tysk og fransk. Engelsk kan ikke stå alene.

Men desværre har vi de seneste år set en nedgang i antallet af studerende, der søger ind på de to sproguddannelser, ligesom frafaldet på uddannelserne er højt. Det er skidt. For en kortlægning lavet for Det Nationale Center For Fremmedsprog har for nylig vist, at der i fremtiden kan blive mangel på både folkeskolelærere og gymnasielærere, som underviser i tysk og fransk.

Udviklingen sker i en tid, hvor erhvervslivet efterspørger medarbejdere, som taler tysk.  I værste fald risikerer manglende tyskkompetencer i Danmark at mindske eksporten til Tyskland. Tyskland er Europas største økonomi. Tyskland er Danmarks vigtigste handelspartner, så virksomhederne har naturligvis brug for medarbejdere, der mestrer tysk og forstår at begå sig i det tyske samfund. Den efterspørgsel må vi forvente kun vil stige i fremtiden - især efter Brexit.

Det handler også om kulturel forståelse og bånd til et naboland.  I det hele taget har tysk, netop på grund af de tætte geografiske, kulturelle og økonomiske bånd mellem Tyskland og Danmark, en sproglig særstatus i Danmark som vi skal bevare og udvikle.

Regeringen afsætter nu i enighed med Folketingets partier 40 millioner kroner til at sætte gang i en række initiativer, som skal gøre det mere attraktivt at læse både universiteternes tysk- og franskuddannelser og at have tysk og fransk som undervisningsfag på læreruddannelsen - blandt andet ved at give flere studerende mulighed for at træne deres praktiske sprogkundskaber med mere fokus på det talte sprog.

Pengene skal gå til, at professionshøjskoler og universiteter over de næste år får styrkede muligheder for at afprøve forskellige tiltag. Det kan være flere undervisningstimer til studerende på tysk og fransk på universiteterne, intensive sprogforløb til lærerstuderende med tysk og fransk som undervisningsfag, og mulighed for at flere lærerstuderende kan komme i praktik i Tyskland og Frankrig.

Jeg ved godt, at udfordringerne ikke bliver løst med et snuptag eller med penge alene. Der er behov for et vedvarende fokus på at genskabe respekten for fremmedsprog som en kompetence. Vi skal have en stærk sproglig fødekæde gennem uddannelsessystemet, så vi også i fremtiden har dygtige folkeskolelærere, gymnasielærere og kandidater til erhvervslivet, der taler tysk. Og jeg har nu også lokaliseret dygtige tyskkyndige i ministeriet, der er klar til at hjælpe med taler.

folkeskolen.dk 17.12.2021

Nordens første digitale tysklærerdage - Folkeskolen.dk

Af: ANN-KRISTIN HENRIKSEN 

Det vrimler med interessante tilbud og spændende viden rundt omkring i tysk-universet. Goethe-instituttet inviterede i samarbejde med de nordiske tysklærerforeninger på seriøs forskning, træls sprogpolitik, fjollen rundt, gode ideer zum mitnehmen og lækker musik. Du skulle have været der.

Klappe, klappe cortex

Klappe-kage-undervisning har vi sgutte tid til. Eleverne skal blive på deres plads og koncentrere sig. Plejer jeg at sige. Måske blev jeg lidt klogere. Michaela Sambanis og Maik Walter, Berlin, fik alle os voksne deltagere til at fjolle rundt. Mega-åndssvagt føles det, og for tændt kamera … og bagefter er man selvfølgelig både varmere, friere og i bedre humør. Men det bedste var at de også havde nogle ideer til bevægelsesbaseret undervisning, hvor jeg faktisk tror på at eleverne også vil lære noget sprog af det. Plus en forklaring om cortex, hippocampus og teenagere. Og de har skrevet et par bøger om det. Det kan måske blive til den næste faglige læsekreds.

Den kroatiske hjerneblødning

Kroatien er et lillebitte land, der bl.a. lever af turister. For ikke længe siden besluttede dets regering de facto at afskaffe andet fremmedsprog, dvs hovedsageligt tysk. Forbund der repræsenterer undervisere i flere sprog, Goethe, Alliance Francaise og flere ambassader gik sammen for at forsøge at redde sprogundervisningen. Nu er regeringen gået med til at ”fortsætte dialogen med henblik på flesprogethed”... wauw. Denne beretning kom fra IDV, det internationale tysklærerforbund, som i den slags anliggender opfatter sig som en samtalepartner der bliver taget alvorligt af myndighederne. Den næste opgave kunne være i England, hvor man ikke synes der er grund til at lære eleverne noget som helst fremmedsprog før de fylder 16 år. Det er godt nok arrogant.

De skal ha’ no’en test

Julian Roelle fra Ruhr-Universität gik ud fra at vi alle sammen tester en hel masse som en del af vores undervisning. Jeg følte pænt meget modstand på den antagelse, og netop derfor forsøgte jeg at holde ved. Rigtigt er det at nogle elever motiveres af konkurrence. Hvis de synes det virker sjovt, har vi godt fat i dem, det har vi jo lige lært hos Sambanis & Walther. Det vigtige ved test som læringsredskab er at eleverne aktivt genkalder sig viden og dermed konsoliderer den. Så meget fattede min husmandshjerne. Naturligvis har Roelle forsket grundigt i hvordan test virker, men han taler tydeligvis ikke fra Skandinavien.

Tysk for dykkere og korsangere

Ifølge Uwe Koreik, Istanbul, er det essentielt at sprog og kultur hører sammen. Når vi skal tale et sprog som er svært for os, kan vi motiveres af indholdet eller af de mennesker vi gerne vil kommunikere med. Her kommer foreningen Aubiko ”Austausch, Bildung und Kommunikation” ind i billedet. Hvis du gerne vil opleve Tyskland sammen med dit sangkor, din dykkerklub, dine dysleksi-venner eller du skal arrangere en gemen lejrskole – så kan Aubiko skaffe dig de kontakter du drømmer om. De kan hjælpe dine unge mennesker med at få en praktikplads et sted sydpå. De gør det ikke gratis, men du får en mulighed for at få dette dyrebare ”fælles tredje” som giver sproget indhold og rejsen mening.

Og det er alt andet lige federe end at se verden på en skærm.

folkeskolen.dk 28.11.2021.  

Godt nytår? – Måske!

Af FLEMMING NYGAARD

”Alt er relativt ” var min gamle dansklærers valgsprog. Og sådan er det også, når jeg stiller spørgsmålstegn ved, om vi får et godt nytår. Mit udsagn gælder et godt nytår for fremmedsprogene og først og fremmest tysk. Om vi får et godt nytår fremgår af nedenstående.

”Flertal pålægger regeringen at styrke tyskundervisningen”

Den 30. juni 2021 kunne man i Folkeskolen læse en artikel med overskriften ”Flertal pålægger regeringen at styrke tyskundervisningen” – et flertal i Folketingets Europaudvalg pålagde regeringen at udarbejde en såkaldt Tysklandsstrategi, der skal styrke det tyske sprog gennem hele uddannelsessystemet. Blandt andet skal tysklærerne opkvalificeres. 

Siden da har vi intet hørt til den nye Tysklandsstrategi. 

Jeg henvendte mig den 15. oktober til undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, der sendte sagen videre til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet med henblik på et svar. Det afventer jeg stadig.

Massive lærerdækningsproblemer inden for tysk og fransk

På det Nationale Center for Fremmedsprogs hjemmeside kan man under uddannelsespolitik læse: ”Ny analyse viser kommende massive lærerdækningsproblemer inden for tysk og fransk”. Undersøgelsen har NCFF fået gennemført gennem analyseinstituttet EPINION, og den påviser, at enhver tanke om at opgradere fremmedsprogsundervisningen i tysk (og fransk) er urealistisk, medmindre der gribes målrettet ind på at få flere til at blive lærere i det danske uddannelsessystem. Analysen viser også, at det ikke engang vil være muligt at bibeholde det niveau, der er nu.

Der har længe været talt om, at gymnasierne på grund af faldende søgning til sproguddannelserne og en aldrende lærerbestand kunne komme til at mangle fremmedsprogslærere. Undersøgelsen fra EPINION viser, at den største lærermangel på grundskoleniveau vil komme inden for tysk, mens den på gymnasieniveau vil komme inden for tysk, fransk og italiensk, hvor en fjerdedel eller flere af lærerne i de tre sprog vil være pensionerede allerede inden for 10 år. På grundskoleniveau vil der derfor under analysens forudsætninger i 2039/2040 kun være 69 % af tyskundervisningen, der dækkes af lærere, der er uddannet til at undervise i tysk. I dag er procentdelen 78 %.

Interesserede henvises til NCFF omtale af undersøgelsen her: https://ncff.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/ny-analyse-viser-kommende-massive-laererdaekningsproblemer-inden-for-tysk-og-fransk

Selve rapporten ”Kortlægning af fremmedsprog i uddannelsessektoren” med undersøgelsesresultaterne kan downloades her: https://ncff.dk/?id=61877

Lys for enden af tunnelen og håb for 2021 netop offentliggjort

Ifølge en pressemeddelelse udsendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet den 8. december 2021vil et politisk flertal løfte studerendes evner i tysk og fransk. 

Det understreges heri, at sprogkundskaber er vigtige for samhandel, samarbejde og forståelse for forhold i andre lande. Regeringen og alle Folketingets partier ønsker at styrke og udbrede evner inden for tysk og fransk og afsætter nu 40 millioner kroner til en række initiativer, hvoraf nedenstående nævnes: 

  • Flere undervisningstimer til studerende på tysk og fransk på universiteterne målrettet mestringen af sproget.

  • Intensive sprogforløb ud over den normerede sprogundervisning til lærerstuderende med tysk og fransk som undervisningsfag.

  • At flere lærerstuderende kan komme i praktik i Tyskland og Frankrig.

  • At flere kandidatstuderende på ikke-sproguddannelser kan tilbydes særlige forløb, der styrker deres sprogkompetencer i sammenhæng med deres kernefaglighed.

Bag beslutningen står:  Ida Auken, Socialdemokratiet, Ulla Tørnæs, Venstre, Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti, Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti, Katrine Robsøe, Radikale Venstre, Victoria Velásquez, Enhedslisten, Britt Bager, Konservative Folkeparti, Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige, Uffe Elbæk, Frie Grønne, Henrik Dahl, Liberal Alliance, Torsten Gejl, Alternativet, Jens Rohde, Kristendemokraterne og naturligvis Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen.

Politikerne har lyttet, og det bliver interessant at følge de tiltag, der måtte komme. Måske suppleres de af en ny Tysklandsstrategi. Man kan jo kun håbe! Godt nytår!

Læs evt. også blogindlægget: ”God jul? Det er der lagt op til!” - www.folkeskolen.dk/1884226/god-jul-det-er-der-lagt-op-til

folkeskolen.dk 9.12.2021

God jul? Det er der lagt op til!

Af FLEMMING NYGAARD

I regi af Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) blev der den 6. december 2021 på Aarhus Universitet afholdt et eftermiddagskursus med titlen: ”Fremmedsprog: vejen til din og vores (globale) fremtid”. Det blev en spændende eftermiddag, hvor fremmedsprogene stod i centrum. Et godt oplæg til en god jul!
 

Udgangspunktet var kendskabet til Generation Global, et Erasmus+ projekt med formål at skærpe bevidstheden blandt forskellige interessenter for, at det er relevant at kunne andre sprog end engelsk på det moderne arbejdsmarked.

 

Sprogfaglighed i 2035

En på alle måder medlevende og inciterende Hanne Leth Andersen, rektor ved RUC og professor i universitetspædagogik holdt os i ½ time fanget i temaet ”Sprogfaglighed i 2035: relevans og status”.

Foredragsholderen tog udgangspunkt i forventninger til fremtiden: Skolernes og uddannelsernes fagligheder, tekstforståelse og videnstilegnelse. Institutioner og virksomheders kommunikation og handel samt borgernes deltagelse i de globale fællesskaber. Endvidere påpegede Hanne Leth Andersen kontakt og uddannelse fagene imellem: aktualitet, relevans frem mod status. Endelig fremhævede hun betydningen af den didaktiske videreudvikling, tværsproglighed og tværfaglighed....

folkeskolen.dk 9.12.2021

På jagt efter juleaktiviteter?

Af: TINE LUND

Det kan du finde her, men det handler om meget andet også d. 26.-27 november på TLFGs Tysklærerdage på Knivsberg. Her finder du inspiration og muligheder til din tyskundervisning i et tyskfagligt forum, hvor der også er tid til netværk, sjov og hygge med kolleger.

På TLFGs Tysklærerdage kan du opleve Thomas, Heidi og Mona. De tre arbejder til dagligt i Deutsches Haus. De vil præsentere Das deutsche Haus i Sindal. De har et par aktiviteter med fra deres juleprogram, som deltagerne skal afprøve. Der vil desuden være tid til spørgsmål om husets didaktik, idéer og hvordan, det blev til. 

Dette er en ud af fire workshops på Tysklærerdagene på Knivsberg i Sønderjylland d. 26-27 November.

Vi fejrer – et år forsinket – Genforeningen og Det dansk-tyske Kulturelle Venskabsår. Vi var nødt til at aflyse sidste år – ligesom så mange andre pga. corona nedlukning – men vi ønsker også være med til at fejre Genforeningen og mener egentlig, det er er Venskabsår hvert år. TLFG har tidligere haft fokus på det danske mindretal syd for grænsen men ønsker også at fremhæve det tyske mindretal nord for grænsen og det flotte arbejde der foregår i grænseregionen for tysk.

Det smukt beliggende Bildungsstätte Knivsberg i Sønderjylland er naturligvis rammen om Tysklærerdagene.

 

Hvor godt kender du det tyske mindretal?

Tysklærerdagens anden dag, den 27. november giver en rigtig god mulighed for at skaffe sig viden fordi vi besøger nemlig det nye museum for det tyske mindretal i Sønderborg.

https://deutsches-museum.dk/

Og så lykkedes det at blive klar med det spritnye Grenzklang. Grenzklang er det nye sanghæfte med seks nykomponerede sange med musik af Anders Møller og tekster af Mette Møller og Adeline Raahauge Muntenjon. I sangteksterne mødes det tyske og danske sprog, som rimes på tværs af hinanden, og sangene tager udgangspunkt i nære emner som familie og hverdagen.

Vi skal høre meget mere nyt fra det sønderjyske område i forhold til tidlig tysk og udvekslingsmuligheder.

 

Workshops

Ud over Deutsches Haus er der mulighed for at vælge tre andre workshops.

Lærer til lærer ledes af Birthe Sidsel er altid et hit. Her deler deltagerne deres gode undervisningsforløb og laver en fælles materialebank til deling af de mange ideer.

Du kan høre om TV og Film til tyskundervisningen, og også høre hvad Nabolandskanalerne kan tilbyde på tysk.

Adeline Raahauge Muntenjon – som tidligere har præsenteret Grenz Genial - er på banen igen. Denne gang med workshop om billedbøger og Lapbooks i tyskundervisningen.

 

Andet

Du kan selvfølgelig også møde Goethe Instituttet og andre forlag.

Efter det faglige program fredag går vi til hygge og hyggeligt samvær med vores tyskkollegaer. Inden middagen fortæller det lokale bryggeri Fuglsang om deres øl, og vi får smagsprøver. Så skal vi naturligvis hygge med god mad og finurlig underholdning.

Lørdagen er der ekskursion til museet og mulighed for deltagelse i TLFGs årlige generalforsamling.

Find program og tilmelding på www.tysklaerer.dk

folkeskolen.dk 18.10.2021

Tysk – Dansk – Engelsk – og mange andre sprog

Af: ANNE-MARIE FISCHER-RASMUSSEN

 

Tværsproglighed i tyskundervisningen

Der er masser af sprog i en klasse. Meget mere, end eleverne selv forventer. Der er dansk, engelsk, tysk, svensk, norsk, italiensk, spansk. Der er nordjysk og vestjysk. I 8. D på Gug Skole kommer eleverne op på 20 sprog, som de enten taler, forstår, kan synge en sang på eller bare tælle til 10 på. Der er ligheder og forskelle mellem sprogene, og den erkendelse kan gøre meget for elevernes sproglæring og deres motivation for sprogtilegnelsen.

”Hej – det er sjovt, og jeg kan bare mange flere ord på tysk end du tror”, råber Mia stolt til sin tysklærer, som er deltagende observatør, da tyskstuderende fra UCN afprøver tværsproglige forløb i en 7. og to 8. klasser på Gug Skole.

At styrke elevernes sproglige bevidsthed om sprogenes ligheder og forskelle og sætte fokus på læringsstrategier – især gættestrategier – det var målet med de studerendes tyskundervisning. Efter et forløb på læreruddannelsen i tværsproglighed og udarbejdelse af et hav af motiverende og inspirerende didaktiske materialer, indtog de studerende i grupper på tre til fire klasselokalerne i op til 8 timer per klasse.

Der var spil, leg, sang, dans, der var udtaleøvelser og skriftlige opgaver. Der blev tegnet sprogportrætter og nationalflag og undersøgt sprog i Tysklands nabolande. Stafetløb, vendespil, alfabetleg. En lærer fyldt med klistermærker med ordene næse, nose, Nase og mund, mouth, Mund samt mange andre betegnelser. Et klasselokale fyldt med klistermærker med ord som stol, chair, Stuhl. Der blev sammenlignet og gættet på livet løs, når betydningen skulle findes eller ord skulle gættes. Der blev ivrig diskuteret, hvilke ord der lignede, hvilke der lignede lidt, og hvilke der slet ikke lignede hinanden. Der blev diskuteret udtale og stavemåde. Og så var der også de falske venner, bl.a. illustreret ved tegneserier, som illustrerede sjove misforståelser. Eleverne var sat på arbejde som sproglige detektiver; de arbejdede både individuelt og i grupper og var hurtige til at trække på hinandens sproglige ressourcer.

Der var aha-oplevelser ”Jeg var overraskede over, hvor meget sprogene ligner hinanden i dansk, engelsk og tysk” og succesoplevelser ”Jeg er blevet mere modig til at prøve at sige noget på tysk, fordi jeg kan gætte”, lyder nogle af elevernes kommentar i den afsluttende evaluering. Og tysklærerens oplevelse understreger, at den tværsproglige tilgang kan gøre en forskel ”Jeg var overrasket over, hvor villige eleverne var til at komme ud af deres comfort-zone. De var langt mere modige ift. at benytte gættestrategier gentagne gange – også når der ikke blev gættet rigtigt. Det overraskede mig desuden at se, hvordan fagligt mere udfordrede elever virkelig var deltagende og fik nogle rigtig gode succesoplevelser med forløbet”. 

De lærerstuderende fik en praksisoplevelse med mulighed for at afprøve og evaluere egne didaktiseringer af tværsprogligt materiale ”Vi har som gruppe selv fået øjnene op for, hvor meget tværsproglighed egentlig betyder, når elever skal lære det tyske sprog” og ”Dette korte praksisforløb giver motivation til den kommende undervisning både i egen praksis og på læreruddannelsen”.

folkeskolen.dk 17.11.2021

Prøvevejledninger til folkeskolens prøver

Tysk

Tysk er ikke en uddød dinosaur. Tværtimod.

Af Lore Rørvig og Jacob Chammon

Tyskfaget er kommet ud i et veritabelt tovtrækkeri. I et blogindlæg her på Folkeskolen.dk fremsatte en lærer synspunktet: ”Tysk er en uddød kompetence”, og at faget bør nedlægges. Siden da har både forældre, forskere og Folketinget udtrykt standpunkter i debatten.  

Som tysklærere og forfattere til lærebøger til tysk, er vi rigtig glade for, at der er fornyet opmærksomhed omkring betydningen af tysk i grundskolen - og i samfundet generelt. Debatten viser, at de fleste er enige om, at faget tysk er vigtigt. Af mange grunde.

Et tæt naboskab

Tyskland og Danmark deler en fælles historie. Dette var fx tydeligt i starten af maj, hvor der var lys i danske vinduer for at markere befrielsen. Der er mange andre vigtige nedslagspunkter i den fælles historie og den fælles kultur. Og de er vigtige at kende, for at vi kan forstå os selv som nation og vores forhold til omverdenen.  

Som naboer handler vi med hinanden, og dansk industri har brug for, at danskere kan tysk på et tilstrækkeligt højt niveau. Direktør for Tænketanken EUROPA og tysklandsentusiast Lykke Friis siger i et interview med bladet Gymnasieskolen: 

"Sproget er nemlig nøglen, der lukker op for verden og dermed kulturforståelse. Selvom man sagtens kan begå sig i Tyskland på engelsk, så er det gennem det tyske sprog man kommer tæt på hinanden. Det er i dette møde fordomme og stereotyper udfordres og nedbrydes. I sidste ende er det opskriften på en fredelig sameksistens."

Når disse argumenter er lagt frem, er det i vores øjne utrolig vigtigt, at debatten ikke blot bliver en positionering af forskellige holdninger. Der skal handling til. Og her kan vi alle bidrage.

Sæt smil på tysk  

Det er ofte retorikken omkring tyskfaget, om den tyske grammatik, som påvirker elevernes indtryk og oplevelse af tysk i en negativ retning. Derfor er det vigtigt, vi gør det klart for eleverne, at det i tysk ikke gælder om at tale et fuldstændig korrekt sprog, men om at kommunikere og gøre sig forståelig. Det er nemlig sejt at tale tysk og skal ikke sammenlignes med engelsk!

Det er vores erfaring, at eleverne grundlæggende er positive overfor at lære tysk. De er nysgerrige, lydhøre og samarbejdsvillige i timerne. Vi har ofte oplevet, at elever, der har haft problemer med at lære engelsk, blev glade for tysk. Tysk er mere mundret for en dansker, hvorfor eleverne heller ikke oplever samme afkodnings- og staveproblemer, som de gør i engelsktimerne.

Hvad skal der til for, at flere elever vælger tysk i gymnasiet? At flere vælger at læse tysk på universitetet? Vores svar er simpelt. At flere elever i grundskolen oplever tysk med et smil! 

Tysktimerne er et kulturmøde med tysktalende unge i tekster, musik og film, som vores elever kan spejle sig i. Og det er sjovt! Men det er også vigtigt at møde unge tysktalende i virkeligheden eller at have kontakt med en venskabsklasse. Derfor bør der i Folkeskolen skabes bedre vilkår for, at eleverne fx på udvekslingsture oplever, at dét, de har arbejdet med i flere år, faktisk har båret frugt. 

Man høster som man sår 

Det er ingen hemmelighed, at det også er udfordrende at lære tysk. Ligesom det er udfordrende at lære at stå på hænder, at bevise Pythagoras´ sætning eller at skrive et essay. At lære et sprog kræver en vedvarende indsats fra eleverne – og fra læreren, som er en vigtig rollemodel.   

Som tysklærere skal vi både have det faglige overskud til at motivere eleverne med en varieret undervisning og vise dem gennem vores eget engagement i faget, at tysk er toppen af poppen. Det gør vi gerne!  Men vi har også brug for opbakning fra både kollegaer og skoleledelse. 

Tysk har brug for at blive talt op og tænkt med. Det er fx vigtigt, at tysklæreren er med, når der er forældremøde, for vi vil gerne fortælle om, hvordan der undervises i tysk i dag. Hvis vi skal blive ved med at levere denne undervisning, har vi også brug for, at skoleledelserne stiller ressourcer til rådighed til fx inspirationskurser, ordentlige læremidler og efteruddannelse.  

Tysk skal prioriteres. Nu. Det er altafgørende. 

 

Jacob Chammon og Lore Rørvig er begge tysklærere og læremiddelforfattere. De står bag grundsystemet til tysk “Momo”, hvor der er særligt fokus på kulturforståelse, mundtlighed og elevernes engagement. 

folkeskolen.dk 12.5.2021

Vurderingen til den skriftlige prøve i tysk og fransk bliver snart ændret

Af: Caroline Schrøder

En arbejdsgruppe på tværs af tysk og fransk har omskrevet vurderingskriterierne til elevernes skriftelige fremstilling til afgangsprøverne. Kriterierne lægger nu mere vægt på elevernes evne til at kommunikere og forstå andre kulturer, fortæller en af arbejdsgruppens formænd.

Til sommer får landets censorer, der skal vurdere elevernes skriftlige fremstilling til afgangsprøven i tysk og fransk, en revideret version af vurderingskriterierne at bedømme ud fra.

Ifølge formand for Børne- og Undervisningsministeriets opgavekommission i tysk Katrine Malte Hviid var det nødvendigt med ændrede kriterier. 

"Blandt andet på det årlige censormøde har vi mærket, at fortolkningen af kriterierne har skabt meget debat. Derfor har det været på tide, at vi kiggede vurderingskriterierne og vejledningerne efter i sømmene", siger hun.

Hun arbejder til daglig som tysklærer på Bagsværd Kostskole og Gymnasium og har været beskikket censor til folkeskolens afgangsprøver i tysk siden 2005. 

De nye vurderingskriterier kommer på baggrund af flere undersøgelser, der har givet et fingerpeg om, at censorbedømmelserne ved folkeskolens afgangsprøve i blandt andet dansk ikke har været pålidelige nok. 

"Tysk og fransk har ikke været en del af undersøgelsen om pålidelighed - men jeg tror, at problemet er mindre. I modsætning til dansk har man i fremmedsprogene haft delkaraktererne i de andre opgaver at læne sig op ad som censor", fortæller Katrine Malte Hviid. 

Alt for usikker eksamensbedømmelse

Tysk og fransk har traditionelt haft samme prøvevejledning. Derfor har arbejdsgruppen i tysk og arbejdsgruppen i fransk valgt at arbejde sammen om at præcisere vurderingskriterierne, så de også forsat er enslydende i de to fremmedsprogsfag, uddyber hun.

Fokus på kommunikation og kulturmøder

Mens der i de gamle vurderingskriterier var en tendens til at "sidde med den røde kuglepen og kigge efter fejl", er der ifølge Katrine Malte Hviid et andet fokus i de nye kriterier.

Her skal censor i højere grad kigge på elevernes evne til at kommunikere på tysk eller fransk.

"I stedet for at slå ned på fejl og mangler vil vi gerne have et mere overordnet syn på opgaven. Derfor har vi forsøgt at skabe en ny vurderingsmodel, der fokuserer mere på, om eleven kan skrive en enkel og sammenhængende tekst", siger hun.

En anden væsentlig ændring er, at begrebet kultur- og samfundsforhold er blevet integreret som en del af vurderingskriterierne under overskriften "kulturmødet".

I det tidligere vurderingsskema stod der i en note, at "området kultur og samfund vurderes under punkt 1", og at censorerne kunne læse mere under afsnittet "Kultur og samfundsforhold". Men det gjorde begrebet for diffust, mener Katrine Malte Hviid.

"Det var meget svært at præcisere, hvad kultur- og samfundsforhold egentlig dækkede over. Derudover kom der til at være en tendens til at fokusere på elevernes paratviden. Eleverne kunne eksempelvis komme ud for at skulle vide, hvor Potsdamer Platz ligger eller have tjek på, hvor mange indbyggere der er i Paris. I de nye kriterier har vi tydeliggjort et mere dynamisk kultursyn, som vi mener skal definere, hvad kendskab til 'Kultur- og samfundsforhold' er for en elev i 9. klasse: At man kan forstå andre kulture og forholde sig til dem", siger Katrine Malte Hviid.

"Når vi udarbejder et oplæg til fri skriftlig formulering, giver vi eleven et fikseringspunkt, som så er dét, der kommunikeres om. Et fikseringspunkt skal være noget, som unge danskere har til fælles med unge fra Tyskland eller Frankrig, og der er mulighederne jo uendelige. Det kan være hobbier, sport, kæledyr og ferier. I oplægget til den skriftlige formulering sørger vi for at lade en fiktiv person komme til orde i en tysk eller fransk kontekst, og så har den danske elev noget at forholde sig til og skrive om. Dét er kultur- og samfundsforhold, og her demonstrerer eleven så kendskab", siger hun.

"På den måde kan eleven indgå i et "kulturmøde" på sine egne præmisser, og der er ikke 'rigtige' eller 'forkerte' svar, blot elevens egne".

De nye prøvevejledninger bliver offentliggjort på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside her i starten af november.

DE HAR SIDDET I ARBEJDSGRUPPEN

I arbejdet med de nye vurderingskriterier for tysk og fransk valgte de to sprogfags arbejdsgrupper at slå sig sammen.

Arbejdsgruppen i tysk bestod af Katrine Malte Hviid, der er formand for opgavekommissionen i tysk og lærer på Bagsværd Grundskole og Gymnasium og censor i folkeskolen. Øvrige medlemmer i arbejdsgruppen i tysk er lærer og censor Sara Mogensen, lektor og ph.d. på Københavns Universitet Petra Daryai-Hansen og lektor på UCN Anne-Marie Fischer-Rasmussen
Arbejdsgruppen i fransk bestod af Danièle Eychenne, der er formand for opgavekommissionen i fransk og CFU-konsulent ved Københavns Professionshøjskole. De øvrige medlemmer i arbejdsgruppen i fransk er Anette Søndergaard Gregersen, der er docent på Københavns Professionshøjskole, Dea Jespersen, der er Ph.d.-studerende på Københavns Universitet og Karina P. Knaack, der er censor og viceforstander på Sydøstsjællands Idrætsefterskole.  

folkeskolen.dk 2.11.2021

ANMELDELSE

Nu skal I høre en historie …

Af: Lars Stubbe Arndal

Omfangsrig portal med mundtlige fortællinger til de fleste fag er et righoldigt reservoir af muligheder. Grib dem!

Engang stod den mundtlige fortælling helt centralt i skolens hverdag. Læreren var vant til at formidle det faglige gennem historier med alt, hvad det narrative rummer af konflikter, overraskende vendinger og forløsende slutninger. Men de såkaldte undervisningsteknologier har gennem de sidste 20-30 år sendt lærerens mundtlige fortælling på pension, og de færreste lærere er i dag på hjemmebane, hvis der skal fortælles mundtlige historier i 

Fortælletid.dk er en portal, der prøver at kompensere for dette, med mere end 1.000 videoer med mundtlige fortællinger. Portalen er delt ind i tre såkaldte kanaler: til indskoling, mellemtrin og udskoling, og på hver kanal ligger der fortællinger til langt de fleste af folkeskolens fag og områder. Således er der for eksempel til historie på mellemtrinnet mulighed for at opleve fortællinger om alt fra overfaldet på Lindisfarne til slaget på Fælleden.

Jeg kan ikke fagligt vurdere alle de fortællinger, der ligger til fagene. Men jeg har kigget på enkelte af fortællingerne, og mit overordnede indtryk er, at der er valgt dygtige og veltrænede formidlere, der er godt inde i stoffet, og som ved brug af stemmens og kroppens registre får stoffet til at fremstå fængende. Folkene bag portalen fortæller da også, at fortællerne er erfarne formidlere: Præster fortæller bibelhistorierne til kristendom, folk fra Den Blå Planet åbner for fortælleposen i natur/teknik og så videre. Men også folkeskolelærere har været leveringsdygtige.

At det er trænede fortællere, mærker man klart: Der er masser af stemme, krop, gestik og mimik i spil. Man kan diskutere valget af en helt neutral sort baggrund til alle fortællingerne: På den ene side står selve fortællingen klart frem, men på den anden side ville blot et enkelt stillbillede knyttet til fortællingen måske have styrke den samlede kommunikation og give mere visuelt liv.

Men lad mig kaste et nærmere blik på materialerne til dansk, som er det område, jeg kan sige mest om. I omfang er det imponerende, hvad der er bragt sammen af mundtlige fortællinger. Et sjus vil være, at der til det samlede danskfag ligger op mod hundrede videoer. Det betyder selvfølgelig, at der er mange forskellige fortællere, og de er gribende og medrivende. Variationen i udtrykkene er i sagens natur stor, men det kan ses som en styrke, fordi det viser eleverne, at man kan fortælle mundtligt på mange måder.

Fortryllelsen, der opstår, når fortæller, fortælling og publikum møder hinanden i et fælles nu, kan en videooptagelse imidlertid ikke levere. På en måde er det paradoksalt at skulle opleve mundtlige fortællinger gennem en skærm, og læreren bør overveje setuppet omkring elevernes oplevelse: Skal de sidde derhjemme hver for sig? Skal de se og høre det i undervisningen? Fælles eller individuelt?

Naturligt nok er den mundtlige fortælletraditions genrer altdominerende: fabler, legende og sagn fylder mest, mens nyere former for mundtlige genrer er mindre bredt repræsenteret. Til udskolingen er der enkelte videoer med nyere lyrik og poetry slam, men med et ret snævert udbud af forskellige fortællere. Kanonforfatterne har deres eget lille hjørne i udskolingskanalen med for eksempel Herman Bangs "Den sidste balkjole". Her skal læreren imidlertid være opmærksom på, at det netop er fortællinger og ikke oplæsninger: Det er fortællerens udgave af de klassiske tekster, som eleverne kan møde.

Nabosprogene er også til stede: Her er fortællinger fra alle de nordiske lande inklusive Island på islandsk. Det sidste kan være eksotisk, men ikke et område, som eleverne strengt taget skal arbejde med. Til gengæld er det glimrende at kunne høre norske "Askeladden" fortalt på norsk.

En stor del af fortællingerne er ledsaget af undervisningsmaterialer. I forslagene til arbejdet med fortællingerne er der mange gode idéer og fint, kortfattet baggrundsmateriale. Men der er også en tendens til, at opgaverne er meget individualiserede, og det grafiske layout på medfølgende slides er lidt tamt.

I grunden tænker jeg, at fortælletid.dk ville stå sig bedst med alene at være en righoldig kilde af mundtlige fortællinger, som gerne måtte vokse i årene fremover. Lærerne ville så selv kunne se, hvordan de enkelte fortællinger ville kunne bruges. For der er mange mulige stier gennem materialet, og fortællingerne vil kunne passe ind drypvis som elementer i en bred vifte af undervisningsforløb.

Fortælletid.dk’s reservoir af mundtlige fortællinger er i det hele taget imponerende og kan bane vejen for mere plads til den mundtlige fortælling i skolen. Det er altså et kærkomment projekt, som dog ikke bør blive en sovepude for læreren: Det er stadig vigtigt at huske den levende og kropsliggjorte fortælling i det fælles nu. Den kan kun læreren skabe i den enkelte klasse.

folkeskolen.dk 26.10.2021

På jagt efter juleaktiviteter?

Af Tine Lund

Det kan du finde her, men det handler om meget andet også d. 26.-27 november på TLFGs Tysklærerdage på Knivsberg. Her finder du inspiration og muligheder til din tyskundervisning i et tyskfagligt forum, hvor der også er tid til netværk, sjov og hygge med kollegaer.

Dette er en ud af fire workshops på Tysklærerdagene på Knivsberg i Sønderjylland d. 26-27 November.

Vi fejrer – et år forsinket – Genforeningen og Det dansk-tyske Kulturelle Venskabsår. Vi var nødt til at aflyse sidste år – ligesom så mange andre pga. corona nedlukning – men vi ønsker også være med til at fejre Genforeningen og mener egentlig, det er er Venskabsår hvert år. TLFG har tidligere haft fokus på det danske mindretal syd for grænsen men ønsker også at fremhæve det tyske mindretal nord for grænsen og det flotte arbejde der foregår i grænseregionen for tysk.

Det smukt beliggende Bildungsstätte Knivsberg i Sønderjylland er naturligvis rammen om Tysklærerdagene.

 

Hvor godt kender du det tyske mindretal?

Tysklærerdagens anden dag, den 27. november giver en rigtig god mulighed for at skaffe sig viden fordi vi besøger nemlig det nye museum for det tyske mindretal i Sønderborg.

https://deutsches-museum.dk/

Vi skal høre meget mere nyt fra det sønderjyske område i forhold til tidlig tysk og udvekslingsmuligheder.

Workshops

Ud over Deutsches Haus er der mulighed for at vælge tre andre workshops.

Lærer til lærer ledes af Birthe Sidsel er altid et hit. Her deler deltagerne deres gode undervisningsforløb og laver en fælles materialebank til deling af de mange ideer.

Du kan høre om TV og Film til tyskundervisningen, og også høre hvad Nabolandskanalerne kan tilbyde på tysk.

Adeline Raahauge Muntenjon – som tidligere har præsenteret Grenz Genial - er på banen igen. Denne gang med workshop om billedbøger og Lapbooks i tyskundervisningen.

 

Andet

Du kan selvfølgelig også møde Goethe Instituttet og andre forlag.

Efter det faglige program fredag går vi til hygge og hyggeligt samvær med vores tyskkollegaer. Inden middagen fortæller det lokale bryggeri Fuglsang om deres øl, og vi får smagsprøver. Så skal vi naturligvis hygge med god mad og finurlig underholdning.

Lørdagen er der ekskursion til museet og mulighed for deltagelse i TLFGs årlige generalforsamling.

Find program og tilmelding på www.tysklaerer.dk

folkeskolen.dk 18.10.2021

Spændende initiativ!

Af Flemming Nygaard

Goethe Instituttet i København planlægger i øjeblikket fælles Tysklærerdage for lærere i Danmark, Finland, Sverige og Norge. Konferencen vil være online fra 19.-20. november. En oplagt mulighed for at danne et netværk mellem tysklærere i Norden.

Goethe Instituttets mål er at netværke alle interesserede tysklærere gennem en spændende online konference. 

Programmet løber af stablen fredag den 19. og lørdag den 20. november 2021.

Konferencen starter fredag den 19. november klokken 14 – 21. og fortsættes lørdag 9 - 15.

Af programpunkterne kan nævnes:

Kulturformidling af det tyske sprog, E-læring, E-twinning, teaterværksted, musiske eventyr, testbaseret læring - hvad er det, hvordan fungerer det, og hvordan kan det bruges i sprogundervisningen? Der afsluttes med direkte live koncert fra München, hvor sanger og sangskriver Ami Warning giver en 30-minutters live-koncert sammen med sit band.

Komplet beskrivelse og tilmelding kan ske via dette link: https://www.goethe.de/ins/dk/de/spr/unt/ver/kal.cfm?fuseaction=events.detail&event_id=22271682

folkeskolen.dk 15.10.2021

Da tysk ændredes fra et grammatiksprog til reel kommunikation

Af FLEMMING NYGAARD

Indlægget omhandler den forandring, faget tysk har gennemgået fra en undervisning, hvor grammatisk korrekthed og oversættelse stod i centrum med reel lærerstyring og tankpasserpædagogik til i dag, hvor der er tale om et funktionelt sprogsyn, hvor eleverne inddrages.

Grammatik- og oversættelsesmetoden

Et tilbageblik på tyskundervisningen i Folkeskolen viser, at grammatik- og oversættelsesmetoden var den undervisningsform, der dominerede fremmedsprogsundervisningen fra 1840erne og helt op til 1950’erne, hvor ”Den blå betænkning” i 1958 angav nye holdninger til undervisning.

Betænkningen afslørede en stigende accept i samfundet af, at skolepædagogikken går ændringer i møde, idet den opfordrer til en mindre autoritær undervisningsform, som det beskrives af undervisningsministeriet i 1961: ”Eleverne påvirkes næppe i den ønskede retning ved moraliseren og ydre tvang, men snarere ved, at de får lejlighed til at opleve deres virksomhed som meningsfyldt. (…) Eleverne må umiddelbart kunne opleve, at det, de beskæftiger sig med, har en sammenhæng med deres eget liv”.

Elevgruppen i Grammatik- og oversættelsesmetodens storhedstid ansås for at være en homogen gruppe, hvis mål det var at blive dannede mennesker. Dannelsen opnår eleven ifølge metodens pædagogik via beskæftigelse med litteratur, sprog og grammatik. Anvendelsen af sprog som et kommunikativt middel og det omgivende samfund var uden relevans for skolen. Undervisningen foregik ud fra devisen: ”den der behersker grammatikken, behersker også fremmedsproget, og den der behersker fremmedsproget, kan oversætte korrekt”, som Gerd Neuner, professor i tysk sprogpædagogik og  forfatter af  ”Methoden Des Fremdsprachlichen Deutschunterrichts” blandt andet har udtrykt det.

Frontalundervisningen var særligt udbredt under den undervisningsmetode. 

Nye tider

I begyndelsen af 1970’erne præges tyskundervisningen af den audio-linguale metode, hvor sprog opfattes som et sæt af vaner. Metoden var stærkt præget af tidens tanker med behaviorismen, hvor vi fra studietiden genkender resultaterne af Paulovs forsøg med hunde, hvor eksistensen af betingede reflekser påvises. Paulov var en russisk videnskabsmand og psykolog, der omkring år 1900 begyndte at studere den menneskelige refleks...

folkeskolen.dk 29.9.2021 

Tysk valg: Dansk tilvalg af tysk?

Af CARL KINZE

Det er egentlig sagt mange før: Tyskland er Danmarks vigtigste handelspartner og mange danske arbejdspladser er direkte afhængige af samhandlen med Tyskland. Hvad en hver sælger ved, når det drejer sig om tysktalende lande, er at salgstalen batter bedre på tysk og herved skaber en bedre og vedvarende relation.

Der foreligger hyldemetervis af rapporter der påpeger gode tyskkundskaber som nøglen til at fremme samhandlen med Tyskland yderligere. 

Gode tyskkundskaber, påpeges det samtidigt, medfører også en øget dannelse, der lader en skue ud over den angelsaksiske horisont. 

Vinklingen i den danske presse var endnu engang på de mange penge Danmark kunne tjene på Tyskland. Ikke et kvæk om, at så måtte man da sandelig komme i gang med redde tysk som anvendeligt dannelsessprog i det ganske kongerige.  

Sagt uden omsvøb, så har man i de seneste år ofret en del af den kvalitet, der under dække af formelt øget kvantitet er stille sevet ud af undervisningen. Der mangler allerede nu tysklærere og der bliver ikke uddannet nok nye til at besætte de stillinger, der bliver ledige når mange tysklærere om føje år er gået på pension.

Jeg har skrevet det før. Der mangler en sprogmilliard for at vende den truende afvikling af tysk og andre vigtige europæiske sprog. Gentagelse er som bekendt et godt pædagogisk princip. Så kære politikere hermed atter en opfordring til at træde i karakter: ikke kun med ord, men også i handling, nemlig pekuniært.

folkeskolen.dk 27.9.2021

Skole fejrede europæisk sproglæringsdag med besøg fra store dele af Europa

Af: Freja Grooss Jakobsen

Skovvangskolen i Aarhus fejrede i fredags den Europæiske Sproglæringsdag. Her stod 29 internationale lærerstuderende bag sprogboder og sproglege på blandt andet italiensk, tjekkisk, spansk og fransk.

Billedlotteri med sammensatte tyske ord, Heads Up på fransk og spanske bocadillos som snacks.

Søndag var det Europæisk Sproglæringsdag.

En dag, der allerede fredag blev markeret på Skovvangskolen i Aarhus i form af boder med sprog fra hele Europa og sproglege.

Sprogboderne og legene var udviklet af 29 internationale studerende fra Via til Skovvangsskolens 6. og 7. årgang (se videoer nederst i artiklen).

Erasmus+ holdet på læreruddannelsens efterårssemester står nemlig for skolens årlige markering af Europæiske Sproglæringsdag, fortæller Rikke Engbo Andersen, der er sprogkoordinator på Skovvangskolen.

 Internationale lærerstuderende i praktik på Aarhus-skole

"De lærerstuderende fra Via havde forberedt sprogboderne. Og de var altså bare megafede. Der var nemlig studerende fra hele Europa. En studerende var fra Italien, to fra Tjekkiet, nogle fra Spanien og Baskerlandet, og også Schweiz og Frankrig", fortæller Rikke Engbo Andersen og fortsætter:

"De havde virkelig været gode til at lave en masse forskellige ting, så der var ikke noget, som var det samme".

Fra tyreløb i Pamplona til engelsk te-salon

Og med studerende fra hele Europa som facilitatorer var der ingen begrænsninger på, hvilke lande eleverne blev taget til ved sprogboderne.

"Nogle af de studerende fra Pamplona havde lavet en opgave, hvor eleverne skulle dekorere de røde tørklæder, som spanierne har på til San Fermin. Så skulle eleverne sideløbende lære spanske ord", fortæller Rikke Engbo Andersen.

Og det var ikke den eneste sprogbod, der havde det spanske sprog i centrum.

"Andre spanske studerende havde lavet et levende brætspil, hvor eleverne skulle kaste med en terning, rundt og finde forskellige ord på pladens felter. Her havde man farverne i fokus og skulle på de forskellige felter trække et kort, som eksempelvis kunne illustrere et jordbær. Så skulle man på spansk sige, hvilken farve bæret havde", lyder det fra Rikke Engbo Andersen.

folkeskolen.dk 28.9.2021

Ny lærer har kun tysk: God måde at finde sin lærerrolle på

Af: Maria Becher Trier

Tysk er det eneste fag på Signe Kaulbergs skema dette skoleår. Foruden faget har hun også et par inklusionstimer, og så er hun nyuddannet og er netop begyndt i sit første job som lærer.

Tysk i flere klasser på 5., 7. og 8. klassetrin. Det er hverdagen for Signe Kaulberg, som har arbejdet som lærer på Pilegårdsskolen i Tårnby siden sommerferien.

Da hun kom til jobsamtale, troede hun, at hun havde søgt en stilling, hvor hun både skulle undervise i dansk og tysk, men til samtalen fandt hun ud af, at stillingen betød, at hun kun skulle undervise i tysk.

"Jeg tænkte, at det ville være en stor mundfuld. Men det er faktisk ret rart, når man kommer ud som grøn lærer, at man starter med at være faglærer. Man kan lande som lærer og finde sig selv i den rolle. Der er plads til at lære skolen at kende, kolleger og elever, og så kan man senere tage det store ansvar, som det er at være klasselærer", siger Signe Kaulberg.

Nye lærere får det nemmere 

Praktik åbende døren for fast job

Pilegårdskolen er ikke helt ny for Signe Kaulberg. Hun var i praktik på skolen i november måned sidste år.

"Jeg havde en god oplevelse og havde et indtryk af en velfungerende skole og dygtige lærere. Så jeg søgte en stilling, som jeg blev gjort opmærksom på af min praktiklærer. Han anbefalede mig også til stillingen, og så var jeg så heldig at få jobbet".

Lærerkreds og kommune har i Tårnby indgået en aftale om en lærerstartsordning, der betyder, at Signe Kaulberg har færre undervisningstimer end erfarne kolleger, og hun har også hun en mentor tilknyttet.

Det gør, at hun altid føler, at hun kan spørge om hjælp. Men en af de ting, som hun allerbedst kan lide ved lærerarbejdet er, at man har meget stor selvbestemmelse, og kun behøver at spørge andre, når man er i tvivl om beslutninger.

"Det er undervurderet, hvor grundlæggende meget frihed, man har som lærer. Der er ingen, der kigger mig over skulderen, når jeg står i klassen og underviser, og når jeg lægger min undervisningsplan. Man er sin egen chef som lærer, og det kan jeg rigtig godt lide. Man skal selvfølgelig kunne administrere den frihed. Jeg tror, der findes meget få jobs, hvor man har så meget frihed, som man har som lærer", siger Signe Kaulberg og uddyber:

"Der er så kort fra ord til handling som lærer, hvis jeg vågner og hører noget i radioen om Tyskland, så kan jeg med det samme bringe det ind i undervisningen".

Mange nye lærere vil ikke folkeskolen 

Prioriterer relationsarbejdet 

En af udfordringerne ved at være faglærer i tysk er, at hun i løbet af de første to uger har mødt mange klasser og en del elever.

"Det stiller store krav til relationsarbejdet, når man har så mange elever og så mange klasser. Tysk er et lille fag, og jeg har ikke eleverne i andre fag, så man kan blive ugens gæst. Derfor er det vigtigt at prioritere relationsarbejdet. Min strategi er, at jeg vil starte med at lære dem at kende og få dem til at føle, jeg gerne vil dem. Så må det fagfaglige kommer bagefter. Jeg skaber et fundament i forhold til tryghed og relationer, så skal de nok lærere tysk bagefter".

Sådan kan du passe på de nye lærere 

Fordele ved at være faglærer i tysk

Men der er også mange fordele ved at være ren faglærer i tysk som nyuddannet.

"På den skole, hvor jeg er, kan man både vælge fransk og tysk.  Det vil sige, at jeg har meget små hold, fordi skolen ikke blander hold på tværs af klasser. Mit største hold er på 16 elever. Det er et privilegium, som jeg ikke ville have, hvis jeg havde andre fag. På den måde bliver det en enormt tryg start for mig. Jeg har meget mere tid til den enkelte elev".

En anden god ting er, at tyskundervisningen betyder, at hun har gode betingelser for forberedelsen.

"Jeg kører parallelle forløb i klasserne, så jeg føler, jeg har dobbelt så meget forberedelsestid. Jeg kan prøve noget af i en klasse, og så reflektere over det og tilpasse det, inden jeg skal have den anden klasse. Så jeg tror, jeg ender med at have gode forløb, som kan genbruges", siger hun.

Efter to uger som tysklærer er hun ikke i tvivl om, at hun valgt det rigtige fag.

"Det har været det fedeste i hele verden. Jeg er bare blevet bekræftet i, at jeg har valgt den helt rigtige profession, også selv om jeg kun har været der i to uger. Jeg har vidst, jeg gerne ville være lærer, men jeg har oplevet mange op- og nedture på uddannelsen. Min motivation har været dalende. Mest af alt fordi der er for få undervisningstimer og for lidt praktik".

"Det har været så fedt at komme ud og bliver bekræftet i, at jeg har valgt rigtigt".

folkeskolen.dk 24.8.2021


Jeg glæææder mig…

Af FLEMMING NYGAARD

Reaktion og supplerende kommentarer fra en kollega, der glæder sig til at komme i gang med tyskundervisningen efter sommerferien.

Jeg traf kort før skolestart i år en yngre tyskkollega, der udtrykte: ”Jeg glæææææder mig til at komme i gang med tyskundervisningen igen”.

”Hvad har du at have din glæde i”? spurgte jeg ham. Han fortalte, at han i sommerferien efter 9. klasse for nu snart mange år siden havde deltaget i Tyske Sprogkurser i Tyskland. Her havde han i Freiburg været privat indkvarteret og havde senest her i sommerferien besøgt familiens søn, der var jævnaldrende med ham. De havde nu i snart 20 år holdt kontakten. De korresponderede jævnligt, og han følte, at han blandt andet på den måde holdt sig sprogligt opdateret.

Endvidere fortalte han, at han havde læst folkeskolens artikel fra 30. juni 2021 ”Flertal pålægger regeringen at styrke tyskundervisningen” [https://www.folkeskolen.dk/1874982/flertal-paalaegger-regeringen-at-styrke-tyskundervisningen], hvoraf det fremgår, at regeringen pålægges at udarbejde en Tysklandsstrategi, der skal styrke det tyske sprog gennem hele uddannelsessystemet. Han mente, at der var nogle åbninger, der ville kunne styrke tyskundervisningen fremadrettet.

Endvidere nævnte han, at han i den sidste uge før start, når han ikke havde deltaget i den fælles planlægning, havde gennemlæst Faghæfte for faget tysk, 2019 [https://emu.dk/sites/default/files/2020-09/GSK_Faghæfte_Tysk_2020.pdf] og havde der fundet inspiration og planlægningsforslag til det nye år. Alt i alt følte han sig godt rustet til undervisningen fra 5. – 9. klasse. En tysknørd, kan man vist godt kalde ham.

Tysklandsstrategi

Den Tysklandsstrategi, han henviser til, bygger på et forslag, Eva Kjer Hansen med flere fremsatte den 12. november 2020, og som var til 1. behandling den 9. december 2020 i Folketinget. Forslaget blev efter folketingets 1. behandling henvist til Europaudvalget, og det er resultatet heraf, der nu af et flertal af folketingets partier pålægger regeringen at udarbejde en Tysklandsstrategi.

Af de politiske beslutninger, der er fremsat af Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Kristendemokraterne, fremgår det blandt andet:

At udvalget er enigt om…

-  at Danmark bør styrke sit forhold til Tyskland på en række områder, herunder inden for kultur, sprog, turisme og handel. 

-  at den politiske dialog med Tyskland fortsat prioriteres højt både bilateralt og i EU.

- at samhandelen med Tyskland er vigtig og hviler især på en styrkelse af tyskkundskaberne, som er stærkt efterspurgt i store dele af erhvervslivet.

- at et flertal i udvalget pålægger regeringen at udarbejde en strategi for styrkelse af det tyske sprog i Danmark gennem hele uddannelsessystemet.

- at styrke den sproglige og kulturelle opkvalificering af tysklærerne.

Behovsanalyser foretaget af NCFF

Ovenstående synes rimeligt, når man tænker på resultatet af, at behovsanalyser foretaget af NCFF i fagene tysk, fransk, spansk og engelsk viser, at lærere generelt oplever et stort behov for både sproglig og didaktisk opkvalificering. Ikke mærkeligt, når man tænker på, hvor få efteruddannelseskurser, der er gennemført efter den seneste revision af folkeskoleloven fra 2014. 

Det er indlysende, at der blandt tysklærere er et stort behov for at vedligeholde og udbygge ikke kun pædagogiske, didaktiske, men også faglige kompetencer.

Anden inspiration

Min kollega, som jeg omtalte i starten af dette indlæg, havde hæftet sig ved ”Faghæfte for tysk, 2019”. Imidlertid er der også inspiration at hente på EMU.dk, hvor der gives en række ideer og input:

https://emu.dk/grundskole/tysk/faghaefte-faelles-maal-laeseplan-og-vejledning?b=t5-t14, hvor du også finder dialogkort til inspiration i faggruppen. Kortene indeholder spørgsmål, der sætter fokus på, hvordan faghæftet kan anvendes til fælles refleksion om undervisningen i faget. Endvidere finder du på Emu-linket en film [https://emu.dk/media/8154] om faghæftet for tysk.

Tysklærerforeningen for Grundskolen (TLFG) afholder onlinearrangementer i efteråret:

Alle kl 19.30 - 20.30. 

- 9. september. Carl Kinze: Content Language Integrated Learning 

- 28. oktober. Adeline Muntenjon: Deutsch mit NORDI - undervisningsmateriale til den tidlige sprogstart i tysk.

Tilmelding: Send en mail til info@tysklaerer.dk med dit navn + kursusønske - så modtager du link med kursusadgang.

På Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF), kan der også indhentes relevante baggrundsmaterialer for fremmedsprogenes udvikling: https://ncff.dk/projekter/bevilligede-projekter/behov-og-viden/

På Facebook siderne: Tysklærerforeningen for Grundskolen og i Faglig sparring for tysklærere er der også megen inspiration at hente gennem input og dialog.

Der er med andre ord ingen grund til at kede sig.

Det kan fastslås, at elevernes udbytte af undervisningen er ligefremproportional med lærerens engagement. Og engagement opstår gennem faglighed og metodisk- didaktisk viden. Og den kommer ikke af sig selv.

Vi venter derfor kun i spænding på, at Regeringen kommer med sit udspil til en ny Tysklandsstrategi, som et flertal i Folketinget har pålagt regeringen. Med en sådan i hånden vil der være reelt belæg for, at vi kan komme videre med udviklingen af faget tysk – også i Grundskolen.

folkeskolen.dk 19.8.2021

Stol på de børn!

Af FRANK LACEY

Hvordan introducerer man autonomi i en 6. klasse?

Efter at jeg i sidste uge skrev om, hvordan jeg arbejder med autonomi og engelsk i en 9. klasse, spurgte Stine J., om ikke jeg ville beskrive, hvordan man introducerer elevautonomi i en 5. eller 6. klasse. Det vil jeg naturligvis gerne!

Start med at samle klassen og fortæl, at du har fået en lidt sindssyg idé. I løbet af de næste 30 minutter fortæller du, at du vil lade dem bestemme, hvordan de skal lære engelsk. De vil få lov til at tage styringen, og du har valgt at stole på, at de ikke er dumme, og at de ved meget bedre, end du gør, hvad der interesserer dem, og hvad de har behov for at blive bedre til i engelsk.

Du kan fortælle dem, at du har hørt eller læst om ”elevautonomi”, og – HVIS DE VIL – vil du prøve at se, om det virker.

Der vil forhåbentligt være stor undren og mange spørgsmål fra eleverne. Du kan besvare de fleste spørgsmål med, at ”du vil se, hvad der sker, når du stoler på dem, og stoler på, at de vil blive dygtige til engelsk”. Forklar dem, at du vil flytte fokus fra undervisning til læring, og at du i de kommende uger vil forsøge at holde mund for ikke at forstyrre deres læring.

Lav en aftale med dine elever om, at I afsætter seks uger til forløbet/forsøget, hvis de vil. Efter de seks uger får de lov til at afgøre, om det har været en god ide at lade dem bestemme, eller om de vil have, at du skal overtage styringen igen.

VIGTIGT! Forklar, at du som lærer er nødt til at have rygdækning for, hvad der foregår. Du skal kunne se og dokumentere over for din leder, at de tager ansvar. Det betyder, at de skal skrive logbog, som viser, at de arbejder og lærer.

Logbogen skal skrives på engelsk i OneNote eller Google doks. Eleverne skal både skrive i timen og derhjemme om:

Hvad de laver

Hvorfor

Hvordan

Hvad de har lært (fokus på læring!)

Og de må gerne skrive om alt muligt andet også: deres hest, deres mors fødselsdag, deres aftensmad ... De skal bare producere sprog! ”Learning by doing”.

Selv læser jeg logbøgerne hver uge og giver smileys og korte tilbagemeldinger som ”Good work, Anders”, ”Great stuff, Andrea”, ”Please write more, Anton”, ”Congratulations on your Mum’s birthday, Anna”, ”I wish you were reading more, Alex” …

Jeg retter IKKE fejl i logbogen. Den skal være et sikkert sted, hvor eleven tør kaste sig ud i gebrokkent og fejlfuldt sprog uden at frygte røde streger. I logbogen er lærerens fokus på kvantitet, ikke kvalitet.

Al kommunikation i timen skal også foregå på engelsk. Jeg fortæller eleverne, at hvis du skal lære at svømme eller cykle, hjælper det ikke at læse en bog om det eller se en film. Man skal selv svømme eller cykle, og ja, i starten er det vanskeligt. Det kan de fleste godt huske, men det er KUN VED AT GØRE DET, at de kan lære det. Så det nytter ikke at sige, ”jeg vil lære at tale engelsk”; man skal gøre det. Selvfølgelig skal de have en reminder ind imellem, så jeg siger i de fleste timer, ”My name is Frank, I teach English, and in my lessons we speak English”. Efter tre-fire gange starter jeg bare, ”My name is Frank” …, og så siger de resten eller siger måske, ”sorry, sorry!!!”

Når du har svaret på alle deres spørgsmål og er færdig med at forklare planen, skal eleverne vælge, hvad de vil arbejde med.

Man kan brainstorme i plenum, og ideer kan være diverse Youtubere, et engelsktalende land eller en by, en engelsk bog, Marvel, Brexit, Donald Trump/Joe Biden osv.

Disse er eksempler på, hvad mine to sjetteklasser arbejder med i år:

Rick Riordan

Boris Johnson

Casey Neistat

Minecraft Hypixel

Friends

Zodiac signs

Rich and poor in the US

Gang beast

How computers work

Las Vegas

Death penalty in the US

USA police

New York

Apartheid/South Africa

Canada

Hawaii

Basketball in the US

Marcus Rashford

I løbet af de næste fire uger skal eleverne producere et produkt (PowerPoint, Prezi, drama, foredrag med billeder/tekst, film …) I uge 5-6 fremlægger eleverne. Produktet SKAL vises for klassen. Vi er ET HOLD, som arbejder sammen, støtter hinanden og DELER VORES LÆRING.

I de fire uger, hvor de arbejder med deres emne, skal eleverne blive i klassen sammen med læreren. De er kun børn, og hvis de ikke er i nærheden af læreren, er der større risiko for, at de falder over i dansk, når de snakker sammen. Jeg går fra gruppe til gruppe og spørger ind til emnet, hvad de har fundet ud af og hvor/hvordan. Jeg insisterer på, at eleverne kun må søge på engelsksprogede hjemmesider. Og jeg viser dem, at jeg er INTERESSERET i deres emner og deres research.

Ved fremlæggelsen giver eleverne feedback først – siden er det lærerens tur. Nogle gange kan det være en god idé at udpege 3-4 elever, som skal give feedback (nye feedbackgrupper til hver fremlæggelse).

Hvis de fremlægger med PowerPoint, siger jeg, at dias nummer to skal fortælle, hvad de forventer, at klassen skal lære af deres fremlæggelse, og at deres næstsidste dias har fokus på, hvad gruppen selv har lært, mens de arbejdede med emnet (fokus på læring).

Efter de seks uger evaluerer I sammen. I beslutter, om I skal fortsætte, eller om de vil tilbage til tekstbøger/portaler.

Hvis de vælger at fortsætte, kan I drøfte, om der er noget, som I kunne gøre bedre, fx inddrage mere frilæsning, skrive mere i logbøgerne, tage problemer i gruppearbejdet op på et tidligere tidspunkt osv.

folkeskolen.dk 12.7.2021

Du er fucking fantastisk

Af ANN-KRISTIN HENRIKSEN

"Du er fucking fantastisk. Er du vimmer. Jeg elsker dig", lød afskedssalutten fra en elev til skolens 24-årige voluntør. Ordvalget blæste ham noget bagover. Men det har også været fantastisk at have ham – den femte i rækken af internationale voluntører på min skole.

Få en gave

Jeg kan stærkt anbefale at invitere en udenlandsk voluntør, hvis man kan finde et godt match. Hos os har det klart været de tyske, der har fungeret bedst. De er flydende på dansk i løbet af ret kort tid. Der er også altid en sikker grundbeskæftigelse: vær sammen med mig i tysk-undervisningen. ”Du kannst nichts falsch machen”. He he he... når han så alligevel misforstår brugen af et bandeord. "Du skal arbejde nu, Sarah, eller kræften skal spise mig!" De fattede hat, de kære små.

Og så er der alt det andet. Dominique gik bare i gang med de ting han havde lyst til, dvs ret meget sport, lidt filosofi, fransk og at hjælpe pedellen med at smadre nogle rum. Der var upåfaldende, men rigtig fin kontakt til eleverne. Og til de voksne – pludselig havde han været på stadion med Berith og på terassen hos John.

EVS  ICYE 

Vi benytter os af EU's ordning: European Voluntary Service, og vi samarbejder med ICYE. De er meget hjælpsomme, men som værter skal man gøre sit forarbejde og være klar på hvad man ønsker, og hvad man kan tilbyde. Nogle unge frivillige kræver en del service i form af hjælp til at finde sig til rette eller til at etablere de helt passende opgaver. Vi har været heldige nogle gange. Vi har også oplevet at blive klogere.

En anden dejlig voluntør

Hwa nøtt er et te? 

”Hvad er det bedste du har udrettet her på skolen?” Dominique er et beskedent menneske så han kunne ikke rigtig svare. Men det kan jeg. Altså at have en makker med i undervisningen, som oven i købet har målsproget som modersmål er uvurderligt. Et konkret resultat, som han fik æren for, er at en elev besluttede sig for at opgradere tysk til A-niveau på gym.

Så er der alle de opdateringer man får fra et ungt menneske. Hvad er den nye generation optaget af? For eksempel ”gendern”, som er ganske hot i Tyskland. Og de store elever labbede det i sig. Så kan vi i Danmark sidde og mene ”Blöds*in”, men at have forudfattede meninger… gud, hvor kedeligt. Og det er jo tyskernes sprog, dvs deres diskussion. I forbindelse med dette tema fandt jeg ud af at der løber en lignende diskussion i Frankrig.

Om kønskorrekt sprog

Det ukendte Tyskland

Min unge ven (han ville ikke reduceres til kollega) kommer fra Baden. Så i stedet for at støve materialet om Berlin af, lavede vi et tema om Karlsruhe. Eleverne undersøgte byplanlægning, fodboldsange, den lokale festival, og de modige tog fat på forfatningsdomstolen, som hører til i byen. Alt var nyt for eleverne. De havde ikke anet at Karlsruhe eksisterede.  De blev også udsat for ukendt musik og overgearede tegnefilm. Da vi gennemførte årsprøve i tysk, var Dominique super hjælpsom med at finde spændende materiale om alt mellem himmel og jord.

Gruppeprøve i tysk

Danmark og åbenheden

Det som for ham var næsten chokerende i Danmark, er den fri måde som elever og lærere omgås hinanden på. Og at computerne og andre dimser anvendes direkte i undervisningen. Det er meget forskelligt fra Tyskland – men så medgiver han at det jo er nogle år siden han gik ud af skolen, så ting kan have ændret sig. Alligevel: samtalen er friere i Danmark. Sådan at forstå at folk i Tyskland passer mere på hvad de siger, og at de tager mere afstand til dem som ytrer sig på en måde man selv finder problematisk. Man er måske skeptisk blot folk ligner nogle der kunne finde på det. Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken for den opfattelse - men det var hvad Dominique sagde. Han mener selv at han er blevet mere åben over for andre mens han har været i Danmark. Bortset fra hvis nogen tror han er fra Württemberg. Så stopper festen.

folkeskolen.dk 30.6.2021

Flertal pålægger regeringen at styrke tyskundervisningen

Af: Karen Ravn

Et flertal i Folketingets Europaudvalg vil nu pålægge regeringen at udarbejde en såkaldt Tysklandsstrategi, der skal styrke det tyske sprog gennem hele uddannelsessystemet. Blandt andet skal tysklærerne opkvalificeres.

 Det helt store overblik: Sådan står det til med sprogene i uddannelsessystemet

Sprogene bløder i det danske uddannelsessystem, beskrev folkeskolen.dk/tyskfransk sidste år. Både tysk og fransk er i tilbagegang, og engelsk dominerer mere og mere.  Kun 6,6 procent af STX-studenterne i 2019 havde tysk eller fransk på højniveau. 

Den 12. november sidste år fremsatte Venstre et beslutningsforslag, der skulle pålægge regeringen at udarbejde en ny Tysklandsstrategi inden den 1. juni i år.

Siden kom den nok så famøse artikel, hvor en lærer på folkeskolen.dk opfordrede til, at man helt stoppede tysk, da det er 'et levn fra fortiden'.

 Kalder ministre i samråd efter omdiskuteret artikel om tysk-faget: Vil have ny sprogstrategi

Undervisningsministeren blev kaldt i samråd, og politikerne slog ring om nabosproget tysk som et meget vigtigt fag i skolen. Men nogen ny strategi var der ikke behov for, lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil, som er fint tilfreds med den strategi, Venstre selv formulerede, da partiet sad i regering i 2016.

Men flertallet er af en anden mening, og nu - nogle uger efter fristens udløb - har Folketingets Europaudvalg afgivet beretning. Et flertal i udvalget pålægger regeringen "at udarbejde en strategi for styrkelse af det tyske sprog i Danmark gennem hele uddannelsessystemet".

Blandt andet opfordres regeringen  til at undersøge muligheden for at styrke den sproglige og kulturelle opkvalificering af tysklærerne:

"Det kunne være via temadage og læringsmoduler om tysk sprog, kultur og samfund, ligesom regeringen opfordres til at afsøge, om et samarbejde med Goethe-Instituttet kan bidrage såvel indholdsmæssigt som finansieringsmæssigt til at udbrede indsatsen", hedder det i flertalsteksten, som er skrevet af Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten, Radikale, Det Konservative Folkeparti og Kristendemokraterne i fællesskab.

Lærerstuderende skal kunne få merit for linjefag i Tyskland

"Lærerstuderende bør kunne tage deres linjefag i tysk på uddannelsesinstitutioner i Tyskland og få merit", hedder det også, ligesom flertallet håber på tilsvarende vis at få flere tyske studerende til Danmark på Erasmus+-udveksling.

 Minister: Der er ikke behov for en ny sprogstrategi

Mindretallet - Socialdemokratiet - ser som nævnt ikke noget behov for en ny strategi. Men det er sådan set også det eneste punkt, hvor regeringen er uenig med flertallet. Socialdemokraterne vil inden for den nuværende sprogstrategi følge op på en analyse af barriererne for at vælge fremmesprogsuddannelser, som Det Nationale Center for Fremmedsprog er i gang med.

Men derudover vil også Socialdemokratiet arbejde for at styrke den sproglige og kulturelle opkvalificering af tysklærerne, gerne i samarbejde med Det Nationale Center for Fremmedsprog eller Goethe-Instituttet. Regeringspartiet vil også gerne have flere studerende på Tysklandsophold og tyske studerende til Danmark via Erasmus+. Særligt for læreruddannelsen foreslår Socialdemokraterne, at man kan komme i praktik som lærer i nabolandet.

Efter behandlingen i Europaudvalget skal forslaget om en ny Tysklandsstrategi ifølge køreplanen andenbehandles i Folketinget, hvor det altså på forhånd har et flertal bag sig.

 Debat: Det forkromede overblik - er der en fremtid for tysk?

Europaudvalgets beretning

folkeskolen.dk 30.6.2021

Filmfestival: Se hvilke film, der er relevante for din sprogundervisning

Af: Sebastian Bjerril

Igen til efteråret viser Buster filmfestival film, der blandt andet kan bruges i sprogundervisningen.

Fra den 27. september til 10. oktober vil det være muligt at tage din klasse billigt i en af de københavnske biografer for at se film målrettet undervisning. Her afholdes årets Buster filmfestival, der er Skandinaviens største børnefilmfestival.

Årets skoleprogram er inddelt i 12 filmpakker, der består af film og aktiviteter. Sprogfagene engelsk, tysk og fransk har hver deres filmpakke.

Billetter koster 17 kroner per elev, og undervisningsmateriale, lærervejledning og adgang til undervisningsvideoer følger automatisk med ved billetkøb.

Busters festival har sendt én anbefaling til hver af filmpakkerne til folkeskolen.dk/tyskfransk og folkeskolen.dk/engelsk:

...

Tysk

Film: Da Hitler stjal en lyserøde kanin - varighed 119 minutter

"Vi er i Tyskland i 1933. Anna er 9 år, da hendes far en dag er nødt til at gå under jorden af frygt for at Hitler skal blive valgt som kansler i Tyskland. Annas far er nemlig forfatter og har åbent fortalt, hvor uenig han er med Hitler og hans ideer. Kort efter er Anna, hendes bror og mor nødt til at forlade familiens hjem i Tyskland og flygte. Hitler har nemlig efterlyst Annas far. Nu flygter familien gennem Europa. Turen går over Schweiz og Frankrig til England. Anna er glad for at tegne, og hun tegner og leger sig gennem dette nye mærkelige usikre liv, men der er ikke let at vokse op under en krig. Og hun savner sin lyserøde stofkanin, som hun måtte efterlade i Berlin"...

folkeskolen.dk 22.6.2021

Nemmere at få støtte til ekskursioner over grænsen

Region Sønderjylland-Schleswig giver støtte til, at bl.a. skoler besøger hinanden på tværs af grænsen. Og efter lang tids coronanedlukning gør regionen det nu midlertidigt lidt nemmere. "Vi har i kulturudvalget besluttet, at det i en periode skal være muligt at besøge kulturinstitutioner i nabolandet, uden det kræver projektpartnere fra den anden side af grænsen, som ellers er en betingelse", siger Jesper Kock, Kulturudvalget for Region Sønderjylland-Schleswig.

Kulturfokus.de: Transportpulje, Region Sønderjylland-Schleswig

folkeskolen.dk 18.6.2021

Anbefalinger: Her er gode råd til tysklærerne

Af: Ida Juel Koll

Podcast om kejsertiden og Tysklands kolonihistorie, film om tyskerne som almindelige mennesker og gode råd til, hvordan man gør Tyskland relaterbar med musik og bundesliga. Få faglig rådgiver på folkeskolen.dk lærer på Brobyskolerne i Faaborg-Midtfyns Kommune Erika Wünsches gode råd til tyskundervisningen.

Podcast Tilbage til kejsertiden og Tysklands kolonihistorie

Man ved jo meget om både anden verdenskrig, muren og den kolde krig, og der bliver undervist meget i det. Jeg savner nogle gange noget, som går længere tilbage. Derfor synes jeg, at podcastserien "Kongerækken" fra Politiken kan give noget baggrund og perspektiv til lidt tidligere tysk historie. Den kan minde os om, at Tyskland også var til stede i Afrika og andre steder som kolonimagt, og hvad Tysklands ide var med det. Frem til 1871 var Tyskland et sammensurium af konkurrerende små og store stater i hjertet af Europa og blev derfor aldrig en stor kolonimagt på linje med andre lande, men kulturelt havde Tyskland stor indflydelse.

I podcasten taler de om alt fra den verdenskendte naturforsker Alexander von Humboldts rejser til Tysklands store etnografiske samlinger fra 1800-tallet. På den måde kommer podcasten bredt rundt. Det er en anbefaling til mine lærerkolleger, så de kan fortælle det videre til de mindre elever, men det kan også afspilles for elever i udskolingen.

Podcasten "Kongerækken", afsnittene om "Kejsertyskland og kolonierne"

Film Tyskerne vist som almindelige mennesker i nutiden

Der er et afsnit i tv-serien "Nul stjerner", hvor værterne Jan Elhøj og Morten Kirckhoff rejser rundt i Sydtyskland i en autocamper og oplever forskellige ting. De kører væk fra de traditionelle turistfælder og undersøger, om de steder med nul stjerner i virkeligheden viser sig som de største eventyr. De møder blandt andet Tysklands ukronede schlagerkonge, besøger verdens største grisemuseum og går på opdagelse i byen, hvor kukuret er opfundet.

Afsnittet viser meget godt, hvem tyskerne i nutiden er - de er jo også bare helt almindelige mennesker og ikke kun anden verdenskrig. Det her afsnit nuancerer indtrykket af tyskere. Det tror jeg, at der er mange tysklærere, som gør allerede, men vi kan godt blive endnu bedre til ikke kun at hive de samme ting frem.

Jeg synes, at det er min pligt som sproglærer at fremhæve de kulturelle ting, både det, som er underbelyst, og det, som er nyt. Afsnittet kan vises til udskolingen og kan streames gratis på DR.

dr.dk/tv - søg på "Nul stjerner" og vælg afsnittet "På camping i Sydtyskland"

Hjemmeside Gør Tyskland relaterbar med musik og Bundesliga

"Step into German" er et website, som er udviklet af Goethe-instituttet, hvor man kan finde alverdens materialer om alt fra moderne tysk musik til Bundesligafodbold, bæredygtighed og film. Især fodbolddelen kan fange drengene enormt meget. Så snart det er noget, de kan relatere til, så bliver det nemmere for dem både at forstå sproget og selv at sige noget.

Igen er det noget moderne kultur, som også vedkommer helt almindelige tyskere i nutiden, og det er en meget vigtig pointe at få med, synes jeg.

Musikfanen på sitet har jeg brugt meget for at lære eleverne den tyske musikscene bedre at kende. Der er tyske hitlister, tips til nye kunstnere og podcasts. Der er for eksempel også en quiz om de 40 mest banebrydende tyske opfindelser, som tæller både Adidas-sko, røntgenfotografiet og mayonnaise. Det er igen en måde at nuancere Tyskland og tyskere på, hvor eleverne kan relatere til deres egen hverdag.

goethe.de/prj/stg/en/

folkeskolen.dk 10.6.2021

Hvorfor skal elever lære andre sprog end engelsk?

Af ANNETTE SØNDERGAARD GREGERSEN

I tre undersøgelser har ph.d.-studerende på Københavns Universitet, Jytte Lyngvig, netop undersøgt, hvad dét, at man også kan et eller flere fremmedsprog ud over ens faglige hovedkompetence, rent faktisk betyder for ens arbejdsliv og karriere.

Endelig

Argumenter som: ”Hvorfor skal danske børn og unge lære fremmedsprog som f.eks. tysk og fransk, når de alligevel aldrig får brug for dem?” eller ”Alle kan klare sig med engelsk!”, hører man ofte fremført, når debatten fra tid til anden falder på fremmedsprog. Nye undersøgelser foretaget for Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) viser imidlertid, at fremmedsprog opleves som et aktiv at kunne i de allerfleste brancher. Beherskelsen af engelsk er nærmest et basalt krav i et eller andet omfang på jobmarkedet i dagens Danmark, men kompetencer i tysk, fransk og andre fremmedsprog gør en forskel. De åbner i høj grad op for nye muligheder og har arbejdsmæssigt flere positive effekter, hvis man spørger medarbejderne.

I tre undersøgelser har ph.d.-studerende på Københavns Universitet, Jytte Lyngvig, netop undersøgt, hvad dét, at man også kan et eller flere fremmedsprog ud over ens faglige hovedkompetence, rent faktisk betyder for ens arbejdsliv og karriere. Hvad giver de sproglige tillægskompetencer af positive gevinster på jobbet? Og det er første gang, at dette er blevet undersøgt ud fra et medarbejderperspektiv i Danmark: ncff.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/kompetencer-i-fremmedsprog-goer-en-forskel-paa-jobbet/

folkeskolen.dk 2.6.2021

Sprog følge eller land fly?

Af: ERIKA WÜNSCHE

“Hvis du vil købe noget, kan det klares på engelsk - hvis du vil sælge noget, er det vigtigt at kunne sproget, der tales dér, hvor du vil sælge”

Engelsk i Frankrig

Sådan nogenlunde beskrev et engelsksproget online-medie, der handler om sprog og sprogtilegnelse, udfordringen for engelsksprogedes (her; briters) manglende fremmedsprogs-kundskaber (og peger dermed på det samme problem som vi bakser med her til lands). Hvorfor briter, amerikanere og andre engelsksprogede ikke i højere grad lærer andre sprog, ikke er motiverede for det eller bare får dårlig sprogundervisning skal jeg ikke gøre mig klog på. Dog forestiller jeg mig alligevel, at mange engelsktalende måske ikke føler det store behov for at lære andre sprog, når nu så mange mennesker i verden både taler og forstår engelsk. Ikke så underligt. Og dog. En kendt britisk kok, Rick Stein, rejser verden rundt og har  rejst i Frankrig i flere årtier uden at tale andet end engelsk. Det undrer mig meget, at en berømt tv-kok og globetrotter ikke har haft den mindste trang til at lære lidt fransk. De steder Rick Stein besøger i Frankrig er ofte steder, hvor folk ikke taler engelsk. Skulle han ikke vise lidt høflighed og lære sig et minimum af det franske sprog og især når han i øvrigt erklærer sin uforbeholdne kærlighed til den franske mad og de vidunderlige mennesker han møder? Måske har Rick Stein sine egne grunde. 

Engelsk i København

For at vende tilbage til det med at købe og sælge, så har der været en tendens til (især i København), at går man i et stormagasin, på café eller restaurant er man ofte i den situation at blive betjent på engelsk af ansatte, der ikke taler dansk. Jeg har været ude for det adskillige gange og bliver ret irriteret over det. Jeg synes måske, det kunne være på sin plads, at de, der yder en service skulle lære det sprog, der tales i landet (her; dansk). Sidst jeg var i et kendt stormagasin i København var jeg i selskab med en ældre (60+), der absolut ikke følte sig tryg ved at skulle forklare størrelser, farver og former på engelsk. I samme selskab var en yngre (21), der synes, at det var det naturligste i hele verden at blive betjent på engelsk. Jeg luftede min irritation over det og blev mødt med replikken; “det er meget almindeligt og sådan er det bare”. Ja, åbenbart. Det er måske bare mig, der har nej-hatten på. En kollega mente, at det der med at skulle tale engelsk til restaurations-personale var som at være på ferie i eget land - og det er måske en god pointe, når vi nu ikke kan rejse så mange steder hen og må blive hjemme. Så kan vi se Rick Stein på DRTV rejse rundt i hele det skønne Frankrig (en dejlig programserie i øvrigt) - på engelsk. 

www.dr.dk/drtv/episode/rick-stein-og-det-forunderlige-frankrig_254722

folkeskolen.dfk 31.5.2021

Forsøg med alternativ tyskprøve gik over al forventning

Af: Sebastian Bjerril

På to efterskoler valgte tysklærerne at udnytte åres aflysning af tyskprøverne til at afprøve en prøveform, de selv er kommet på. Det var en stor succes, synes både lærer og elever.

Udtræksprøverne er aflyst i år, og derfor har ingen elever fået udtrukket prøver i mundtlig eller skriftlig tysk.

På de to efterskoler Midtjysk Efterskole og Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole valgte to tysklærere at udnytte aflysningen til at afprøve en helt anden måde at eksaminere eleverne på mundtlig.

Med inspiration fra prøven i mundtlig matematik var eleverne oppe samtidig i små gruppe á to-tre elever i halvanden time. 

"Eleverne lagde ud med noget de havde forberedt for eksempel en powerpoint-præsentation af et emne eller en argumentation. Herefter gav vi dem en opgave inden for det emne, som de så skulle løse inde til prøven", fortæller tysklærer på Ann-Kristin Henriksen, som underviser på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole.

Aflysning af prøve førte til matematik-inspireret tyskprøve 

Talte med eleverne tre gange

Ann-Kristin Henriksen og censor snakkede så med hver af grupperne tre gange i løbet af prøven.

"Først gik vi rundt og hørte dem til, hvad de havde planlagt på forhånd. Det er her, at vi stiller dem en opgave, de skal arbejde på. Anden runde går vi rundt og hører dem; Was macht Ihr? Altså hvad laver I, og hvad kigger I på? Her var der for eksempel mulighed for at også redde nogle af grupperne, hvis de var på vej ud i noget, der var for svært. 'Måske kan I nøjes med det her - måske behøver I ikke kigge på alle tre ting'. Den sidste omgang er det lidt mere afsluttende; hvad fandt I så ud af?", fortæller Ann-Kristin Henriksen.

Mange talte tysk sammen

Prøven gik over al forventning, lyder det fra Ann-Kristin Henriksen. Alle elever gjorde deres bedste, stemningen var god og der var ingen, der meldte sig syge på dagen, fortæller hun.

"Og omkring en fjerdedel af eleverne talte også tysk, når vi ikke var der. Jeg havde ikke forventet, at der var så mange, der ville gøre det". 

Sproglærerforeningen: Giv sproglærerne et fagligt løft 

Ifølge Ann-Kristin Henriksen var det en stor fordel, at prøven er meget længere end den almindelige tyskprøve. Det giver nemlig tid til, at eleverne når at føle sig tilpas til prøven, og den giver mulighed for, at man kan høre deres funktionelle sprog folde sig ud i praksis...

folkeskolen.dk 1.6.2021

Det forkromede overblik – er der en fremtid for tysk?

Af FLEMMING NYGAARD

I indlægget følges udviklingen omkring udarbejdelsen af en ny Tysklandsstrategi fra den første Tysklandsstrategi fra februar 2016 og frem til forventningen om en ny pr. 1. juni 2021.

Den første Tysklandsstrategi

Regeringen Lars Løkke Rasmussen II var Danmarks regering fra 28. juni 2015, hvor den efterfulgte Helle Thorning-Schmidts anden regering, og frem til 28. november 2016, hvor den afløstes af Regeringen Lars Løkke Rasmussen III.

Februar 2016 udsendte Venstreregeringen Løkke Rasmussen ”Regeringens strategi for Tyskland”, der var gældende, også da der 28. november 2016 dannedes en ny flerpartiregering bestående af Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Strategien kan downloades som pdf her: https://projekter.au.dk/fileadmin/projekter/GenerationGlobal/3_Tysklandsstrategi.pdf

Da Mette Frederiksen tiltrådte som statsminister for en ren socialdemokratisk mindretalsregering 27. juni 2019,blev den hidtidige Tysklandsstrategi lagt i skuffen.

Skræmmende forvarsel

25. november 2019 kan det konstateres, at Aalborg Universitet nu ikke længere udbyder tysk og spansk. (https://www.folkeskolen.dk/1098991/aalborg-universitet-lukker-ned-for-tysk-og-spansk). Politikerne begynder så langsomt at erkende, at nu skal der gøres noget, hvis tysk som fag skal bevares i Danmark.

Sprogene i det danske uddannelsessystem

Hvordan står det til med sprogene i det danske uddannelsessystem? På folkeskolen.dk kunne journalist Sebastian Bjerre den 20. november 2020 fortælle, at sprogene bløder, og at det har været sådan gennem en årrække.

I artiklen uddybes synspunkterne på baggrund af, at Dansk Folkepartis uddannelses- og undervisningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl bad børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fremskaffe tal om, hvordan det stod til med sprogene. Undersøgelsen viste blandt andet, at kun 6,6 procent af årets studenter på det almene gymnasium (Stx) havde haft tysk eller fransk på højniveau. På hhx udgjorde studenterne med et af sprogene på højniveau 14,7 procent...

folkeskolen.dk 26.5.2021

24 elever består Det Tyske Sprogdiplom

Af: FLEMMING NYGAARD

I Tønder kommune har resultatet af den tidlige sprogundervisning nu medført, at interesserede elever har mulighed for at blive eksamineret med henblik på at få Det Tyske Sprogdiplom - Deutsches Sprachdiplom – A2 (DSD). I bloggen refereres til udviklingen i Tønder, og elever udtrykker sig om deres indtryk af faget og deres deltagelse i eksaminationen med henblik på diplomet.

Tysk i Tønder kommune

I Tønder kommune har man siden august 2015 haft tyskundervisning fra 0. klasse. I forbindelse hermed udarbejdede man en læseplan i samarbejde med Aabenraa kommune, der indførte tysk fra 3. klasse.  Udarbejdelsen blev understøttet af undervisningsministeriets læringskonsulent i tysk. Læseplanen er bygget op omkring kompetencemål, færdigheds- og vidensmål og ligner dermed planen for den obligatoriske tyskundervisning i folkeskolen.

Som en konsekvens af den tidlige undervisning søgte Tønder kommune undervisningsministeriet om tilladelse til at indføre en obligatorisk mundtlig prøve, der kan dokumentere, at elevernes udbytte kan stå mål med indsatsen. Den skriftlige prøve afvikles i overensstemmelse med ministeriets prøveplan. Tilladelsen blev dengang givet for en treårig periode og er siden blevet forlænget til 2023.

Børne- og skoleforvaltningen har fra starten understøttet skolerne i arbejdet med at nå målene. Der er uddannet undervisningsvejledere på kommunens skoler, og der er afholdt en række pædagogisk faglige kurser for lærerne.

folkeskolen.dk 31.5.2021 

folokeskolen.dk 26.5.2021

Forsøg med nye prøveformer i tysk

Af TINE LUND

Hvorfor? Fordi det giver mening at gentænke de afsluttende prøver. Aflysningen af prøverne i tysk har givet mulighed for at tænke anderledes og prøve noget utraditionelt.

Nu skriver jeg om tysk - fordi det er det, jeg har kendskab til, men 2. fremmedsprog - fransk og spansk -inviteres selvfølgelig med i debatten.

Mange elever søger lige nu tryghed og støtte, og det kan mange finde i et arbejdsteam. Så hvorfor ikke lave forsøg med gruppeprøver ligesom i mange andre fag?

Anden prøveform

Prøven i tysk bliver ligestillet med engelsk. Eleverne tror jo, de skal kunne lige så meget i tysk som i engelsk - og det skal de ikke. I engelsk skal de afslutte på et højere niveau - men prøverne ligner jo hinanden, så hvordan kan eleverne dog tro andet? Så ved at at lave tyskprøven forskellig fra engelsk, kan vi markere en forskel.

Tyskniveauet handler om kommunikation - så kan vi finde en form, der fremmer kommunikation mere end den nuværende prøveform? Prøveformen har været den sammen gennem mange år. Til den afsluttende prøve /eksamen kan eleverne komme op i skr. Tysk - hvorfor egentlig det? Det understreger ligheden med engelsk - men giver det mening? Kan man finde en skriftlig prøveform, hvor vi kan koncentrere os den skriftlige kommunikation frem for at skulle checke for snyd og forkerte hjælpemidler? Kan man måske endda kombinere en mundtlige og en skriftlige prøve og samtidig bygge på nogle af de kompetencer og kvaliteter, der ligger i det vi så flot benævner det 21 århundredes kompetencer?  http://info.21skills.dk/wp-content/uploads/2017/01/Kom-godt-i-gang-2.pdf

 

Aflysninger af tyskeksamen har i bestyrelsen for Tysklærerforeningen for grundskolen sat nye tanker om eksamen i tysk på dagsorden. Nu er der pludselig mulighed for at prøve en anderledes prøveform

Kim havde sidste år arbejdet med projektarbejde og gruppefremlæggelser.

Birthe Sidsel og Ann-Kristin ønskede at afprøve en prøveform, hvor eleverne arbejder i grupper på en måde, som vi ser i matematikprøven, hvor flere grupper arbejdende samtidig og lærer og censor går rundt mellem grupperne: https://www.folkeskolen.dk/1870622/aflysning-af-proeve-foerte-til-matematik-inspireret-tyskproeve

 

Problembaseret tilgang

Inspireret at snakken med de andre og deres ideer, begyndte også jeg at tænke alternativt. Jeg har altid været optaget af problembaseret læring og ved, det praktiseres også i sprogfag i stor stil i andre lande - så mine tanker gik den vej. En gruppefremlæggelse med visuel præsentation i stedet for disposition og tilknyttet logbog i stedet for den skriftlige prøve. For mig giver det mening bruge åbne spørgsmål i en problemformulering som udgangspunkt for kommunikation, og jeg kunne tænke mig at prøve det af. Altså mit design til en problembasseret tilgang til deres arbejde med fremlæggelsen.

De åbne spørgsmål i en problemformulering som udgangspunkt kan give os noget for os alle vigtigt at kommunikere om, så fremlæggelsen ikke blot bliver en udenadslæren og meget tung del, når de trækker spørgsmål til pensum, de skal snakke om. Så jeg gik i gang.

Eleverne var forbløffende gode til at finde på åbne spørgsmål i forhold til årets temaer. De laver arbejdsspørgsmål og finder kilder. Nogle laver spørgeskemaundersøgelser. Åbne spørgsmål og arbejdet med dem giver os først og fremmest noget at drøfte sammen efter fremlæggelsen. Her handler det ikke om at kunne huske tekster og pensum, men her kan elevernes holdninger og meninger ikke undgå at komme i spil i en meningsfuld fælles kommunikation.

Da jeg fortalte en fysikkollega om mit tysk-forsøg, udbrød hun, ’Selvfølgelig er børnene gode til åbne spørgsmål - det er jo akkurat sådan de arbejder i naturfag. Det havde jeg ikke tænkt på og finder det lidt interessant med en transferværdi.

Nu er prøver jo ikke sådan noget man lige ændrer. Men det er sjovt at få muligheden for at tænke anderledes. Måske har også andre sproglærere eksperimenteret? - Selv har vi det OK med den nuværende prøve, men tænker også den kan gøres bedre.

Det viser vore forsøg med en anderledes prøve også. Eleverne er glade gruppeformen og arbejdsprocessen, fortæller Ann-Kristine og censorerne har været begejstrede. Selv har jeg kun haft to gruppe oppe til prøven og glæder mig til at møde de andre gruper

Og hvad nu?

Nu skal vi have opsamlet erfaringerne og have dem drøftet fremadrettet. Måske kunne vi sammen med andre interesserede søge midler til yderligere udviklingsforsøg.

 

---------------------------------------------------------------------------------------------

Eksempler på elevernes 'Problemformulierungen':

Welchen Einfluss haben soziale Medien auf das Leben junger Menschen, und wie war die Entwicklung der sozialen Medien im Laufe der Jahre? 

Warum gibt es einige Eltern, die nicht zulassen, dass ihre Kinder soziale Medien nutzen 

Welche Konsequenzen hat der 2. Weltkrieg für Deutschland gehabt  

Wie konnte der Zweite Weltkrieg passieren und wie hat der Krieg die Auffassung der Deutschen andere beeinflusst?  

Wie haben die Achsenmächte und die Alliierten es in dem Krieg geschafft? Und welche Strategien haben sie verwenden, um im Krieg einen Schritt voraus zu sein 

Was macht Piercings und Tätowierungen für viele Jugendliche wichtig, um ihre Identität auszudrücken, und warum?

folkeskolen.dk 24.5.2021

 

Vi rejser til Hamborg og besøger Oldemors hverdagsliv

Af TINE LUND

Turen starter i en flyvemaskine - vi leger og eleverne sidder på to rækker og flyver hen over Danmark og ned til Hamborg, Her inviteres vi med indenfor i oldemors tid på KL!CK Kindermuseum

. I Hamborg tager Margot os ind i oldemors køkken og stue. Flyveturen er en lille film men inde på museet er eleverne sammen med Margot på Zoom.

I klassen hjælper Masti Magot. Masti snakker tysk - og kan også dansk. Vi ser det gamle komfur og strygejernene, der opvarmes herpå. Børnene får at vide, at et strygejern dengang var en almindelig forlovelsesgave. Og mens vi ser på tingene fra oldemors hus, snakker Gunvor og Masti med børnene om det, vi ser. Vi kigger videre på  Rubbelbrettern, Kaffeemühlen, Zinkwanne und Wringmaschine og meget andet.

Efter at have besøgt oldemors hus skal eleverne selv lave vaskepulver, som det blev lavet dengang.  Alle sidder bænket om et stort fælles bord og river sæbe i spåner og blander ingredienser til vaskepulver. Det oser af hygge mens Masti går rundt og snakker med eleverne... Mange af børnene ville gerne snakke med Masti på tysk og oplever at de kan, fordi det er tilladt at blande tysk og dansk.

 

Pilotprojekt

Jeg blev af KL!CK Kindermuseum Hamburg tilbudt at være med i et pilotprojekt med en af mine tysk-klasser. Og jeg udvalgte 7. kl.

Museet har mange års erfaring i præsentation og formidling af spændende og vigtige emner for børn og unge og ville gerne forsøge at nå ud til mange flere end blot de besøgende på selve museet. Og så opstod ideen om at komme ud i danske skoleklasser.

Tilbuddet gik på et autentisk, digitalt og interaktivt kulturmøde in ” real time ” med museet i Tyskland sammen med Masti, som bor i København og ville komme ud i klassen i et dobbeltmodul.

Margot på Klick børnemuseum i Hamborg og Masti i Danmark havde fået en ide til, hvordan man også på afstand kunne tilbyde spændende museumsbesøg i tyskundervisningen. Besøget er online, men der er museums-person både i klassen her og på museet i Hamborg. Og Margot på museet i Hamborg taler direkte til eleverne og  Masti hjælper i klassen med at forstå og kommunikere. Der er knyttet en praktisk opgave på besøget - her at lave sæbepulver. Sproget bliver meget både tysk og dansk - det handler om at få børnene med.

Forløbet på en dobbeltlektion gav en levende kommunikation på tysk i et spændende emne i børnehøjde.

Det var en kanongod oplevelse for eleverne - de havde jo alle en oldemor - selvom kun en i klassen havde en, der stadig er i live. Varm anbefaling herfra - håber projektet bliver et reelt tilbud til skoler.

https://www.kindermuseum-hamburg.de

folkeskolen.dk 19.5.2021

Hvorfor læse

Af ANN-KRISTIN HENRIKSEN

Hvis din bog var en rugbrødsmad. Hvad var så det vigtigste ved den? I det tidlige forår var vi en lille gruppe tysklærere som mødtes virtuelt for at tale om bogen "Hvorfor gør jeg det jeg gør". Det var de samtaler, der helt uventet sparkede gang i et udviklingsarbejde omkring en anden prøveform til tysk.

Jeg lover at komme til sagen, men først var der lige den der rugbrødsmad i din madpakke. På skovturen, for eksempel. Den har du glædet sig til, fordi den sidste strækning op ad bakken var lidt hård. Smørrebrødet akkompagneres af det knitrende madpapir og allervigtigst: snakken med dem du følges med. Og du glæder dig til at rejse dig fra træstammen, børste mosset af buksen og bevæge dig videre.

Bogen Hvorfor gør jeg det jeg gør er lødig næring til bevægelse. Den egner sig fortrinligt til at samtale ud fra. Sandsynligvis misser man en del indsigt, hvis man bare pløjer den igennem uden at gennemføre de reflektionsøvelser den er spækket med. Det ville være ligesom at tage på kursus alene: der er mindre chance for at du kan huske hvad der skete, og der er mindre chance for at den nye viden følges op af ændring af praksis, så derefter venter glemslen. At lære nyt flere sammen og at omsætte det nye i sit arbejde fremhæves også i bogen som virkningsfuldt.

https://www.folkeskolen.dk/1857552/svaret-er-et-spoergsmaal

­­

Glemsel

I en reflektionsøvelse skulle man tænke tilbage til sin egen tid som elev. På trods af en skarp hukommelse kan jeg ikke huske hvad mine sproglærere hed. Undtagen latinlæreren: ”sum es est, Mie er et bæst”. Det var hun nu helt sikkert ikke. Men hvad de andre ganske udmærkede lærere hed … det er bare væk. Jeg kan heller ikke huske at vi nogensinde lavede andet end det læsebogen og opgavebogen foreskrev. Dengang for længe siden behøvede en lærer ikke bruge sin fantasi i undervisningen, og skulle da slet ikke iscenesætte sig selv. Måske var livet som lærer lettere dengang. Men jeg kunne ikke selv forestille mig at undervise så forudsigeligt og upersonligt.

Hvem er læseren?

Et kapitel behandler forskellige typer af lærere. Det er sikkert velunderbygget og rigtigt, men det føltes som en oplistning af noget som vi der arbejder ude i marken, i forvejen ved. Så der blev jeg i tvivl om hvorvidt bogen er skrevet til mig og kollegerne, eller snarere til folk udenfor skolen, folk der har en sekundær indflydelse på skolen måske. Djøf’er, lektorer, studerende. Samme gjorde sig gældende for afsnittene om gaming og digitale hjælpemidler. Det er en sammenfatning af viden fra undersøgelser på området, og vi læsere blev enige om at ”det kunne vi godt have fortalt dem”.

Videre

Mit største udbytte af bogen kom af at den lægger op til at vi ikke alene reflekterer og læser om nye praksisser, men også afprøver og evaluerer dem. Ja, vores læsning foregik jo i nedlukningsperioden, så nogle kolleger oplevede nye praksisser i rigelige mængder, mens andre bare havde fornemmelsen af nedfrysning. Men snakken om elevernes mulige misbrug af oversættelsesværktøjer satte fut i ideen om at afprøve en anden form for eksamen. Så vi har nu puttet det sammenkrammede madpapir i fjellräven og er på vej tilbage til vores arbejde. Vi vil eksperimentere og fortsætte vores samtale.

https://www.folkeskolen.dk/1870622/aflysning-af-proeve-foerte-til-matematik-inspireret-tyskproeve

folkeskolen.dk 9.5.2021

Udeskole som motivationsfaktor

Af ANNETTE SØNDERGAARD GREGERSEN

Læs denne spændende artikel om, hvorfor og hvordan udeskole kan være en motivationsfaktor i folkeskolens fag og emner.

Udeskole har måske været en nødvendig foranstaltning på din skole under Coronaen. I denne artikel handler det ikke om udeskole forstået som klasseundervisning, der bare flyttes ud under åben himmel. Det handler om at inddrage bevægelse, syn og sanser, oplevelser etc., som grundlag for motiveret læring under andre former end dem som klasselokalet rummer, fx den evige skærm:

videnskab.dk/kultur-samfund/folkeskoler-med-udeundervisning-har-mere-motiverede-elever?utm_campaign=Folkeskoler%20med%20udeundervisning%20har%20mere%20

folkeskolen.dk 10.5.2021

 

Nogle tanker om tysk/fransk-undervisning i Coronatid....

Af MORTEN JENSEN

Frustration

Er der andre end mig, der oplever, at det ikke passer, når man flot fortæller historier om at Folkeskolen er genåbnet. Det er ihvertfald ikke let at undervise i fagene, da eleverne jo ikke må blandes på tværs af klasser. Dette synes jeg er en besynderlig holdning, da alle elever jo møder i skole med en negativ Covid-19 test?

Jeg håber, at ministeriet tager hensyn til fagenes situation ift. fremtidens afgangsprøver i disse 2 fag, visse elever får nok at lave for at kunne leve op til de vante prøvekrav...

fdolkeskolen.dk 10.5.2021

Tysklærerforening: Minister-ros er langt fra nok

Af: Sebastian Bjerril

Pernille Rosenkrantz-Theil understregede på sidste uges sprogsamråd, at tysk skal have særstatus i folkeskolen. Vi er enige, men ord er ikke nok, lyder det fra Tysklærerforeningen.

"Jeg må næsten kynisk sige, at jeg ikke havde forventet andet".

De nedslående ord kommer fra næstformand i Tysklærerforeningen for Grundskolen Carl Kinze. Han er langt fra imponeret over det ambitionsniveau for sprogene, som regeringen lagde på bordet på sidste uges samråd om sprogfagene i hele uddannelsessystemet.

"Der var ikke meget at hente fra regeringen. Jeg hæfter mig ved, at regeringen ikke mener, at der ikke er brug for en ny sprogstrategi. Det kan jeg sådan set godt give dem ret i. For strategien er sådan set fin. Men så stopper enigheden også. For det er handling, vi mangler. Der er brug for en velpolstret udviklingsplan, som kan realisere nogle af de fine ord, vi har fået gentaget fra politikerne så mange gange, at jeg ikke har tal på det", siger han.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) var i torsdags kaldt i samråd af Venstres undervisningsordfører Ellen Trane Nørby og Ulla Tørnæs havde foranlediget af en artikel på folkeskolen.dk, hvor en lærer foreslår helt at afskaffe tysk i folkeskolen.

Minister: Der er ikke behov for en ny sprogstrategi 

Sprogmilliard er helt nødvendig

Ifølge Carl Kinze vil et reelt løft af sprogene kræve, at politikerne tildeler, hvad han kalder for en sprogmilliard. Penge, der blandt andet skal finansiere, at lærere og elever får ophold i autentiske udenlandske sprogmiljøer, mindre sproghold og tolærerordninger i sprogundervisningen.

"Og så skal det være obligatorisk på uddannelsen, at kommende tysklærer har et ophold i Tyskland, så de lærer det grundigt nok. Det er helt afgørende, at de skal turde tale tysk, og det kræver, at man føler sig helt tryg i sproget", siger han.

Kalder ministre i samråd efter omdiskuteret artikel om tysk-faget: Vil have ny sprogstrategi

På samrådet lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil, at "tysk har en særstatus i Danmark og skal blive ved med at have det", og hun understregede også, at det tyske sprog har "dybe rødder i Danmark".

Integrer engelsk i andre fag for at give mere plads

Det er en udmelding, som Carl Kinze bakker op om, men han mener samtidig, at man politisk også bør give mere plads til fransk i skolen.

"Vi er enige i, at tysk bør have særstatus, men vi mener ikke, at det skal være på bekostning af fransk. Og hvis fransk skal tilgodeses, så skal der gøres plads til faget", siger han og fastslår, at det er vigtigt, at det ikke medfører længere skoledage.

"Skoledagen er jo i forvejen lang, så vi må tænke anderledes. Man kunne overveje at lade engelsk flytte ind i andre fag i udskolingen og lade dansk få et større ansvar for sprogforberedelsen, så eleverne i dansk lærer mange af de ting, de skal bruge i forhold til fremmedsprogene - og så skal vi arbejde mere tværfagligt, så vi får en erkendelse af, at man kan bruge tysk til andet end at bestille en is".

Docent inden sprog-samråd: Lad sprogfagene understøtte og berige hinanden 

folkeskolen.dk 7.5.2021

Sprog på spil

Af ERIKA WÜNSCHE

Sprog skal være på spil og nærværende - også i andre fag.

Sprog i alle fag

En blogger-kollega foreslog i en blog for ikke så længe siden, at lave forsøg med at inddrage praktisk/kreative elementer i alle fag. En fantastisk idé og jeg foreslår at udvide forsøget, der jo kunne erstatte teknologiforståelses-forsøget, med at inddrage sprog i alle fag. Det kunne bidrage til ikke kun at se sprog som en isoleret del af undervisningen i skolen, men som et kulturfag, der kan inspirere og brede sproget ud.

Sprog skal ikke nødvendigvis ses som et isoleret fag, men vises, læres og inspirere på forskellige niveauer og i forskellige sammenhænge, så det giver eleverne lyst til og tryghed ved sprogene. Jeg forestiller mig allerede at sprog inddrages i madkundskab, billedkunst, historie og samfundsfag. Elementært, Watson. Kunst, mad, fortid, nutid, religion. Sproget er på spil i en globaliseret verden.

Hvad skal sprog bruges til?

Hvad skal vi så bruge sprogene til? Det er naturligvis ikke alle, der skal være tolke eller superbrugere af et eller flere sprog. Nogen skal “bare” have en fornemmelse af, at sprog ikke er fremmed, kedeligt og svært, men noget, der kan bruges som en øjenåbner og et middel til venskaber, spændende oplevelser og viden. Forsøget kunne også indeholde obligatoriske udvekslinger mindst en gang i elevernes skoletid og - vel at mærke - udvekslinger, der er rammesat og ikke udelukkende beror på den enkelte, entusiastiske (sprog)lærers vilje og overskud.

Hvilke sprog er vigtige?

Mangler vi ikke at få slået fast, hvilke sprog politikerne synes er vigtige. Og hvorfor? Engelsk, ja. Tysk, ja (det har undervisningsministeren lige sagt er vigtigt). Hvad skal sprogene bruges til? Er sprogene vigtige for handel, venskaber, kulturfællesskaber, turisme, diplomati, EU og FN? Og skal andre sprog end engelsk ikke indgå på forskellige niveauer i enhver uddannelse? Jo, og der skal tages stilling til sprogområdet på højeste sted, skrides til handling og findes løsninger i stedet for at komme med hensigtserklæringer. Sprogstrategien var et fint sted at starte, men det strukturelle sprogproblem vi står med, løses ikke med den alene.

folkesklen.dk 6.5.2021

Minister: Der er ikke behov for en ny sprogstrategi

Af: Freja Grooss Jakobsen

Tysk er et vigtigt fag i folkeskolen. Det var der fuld enighed om under torsdagens samråd. V og K savnede dog konkrete løsninger på et generelt løft af sprogfagene.

"Det tyske sprog har - hvad enten vi taler det tyske mindretal i Danmark, sammenhængen med resten af Europa eller i forhold til vores egen kulturarv - dybe rødder i Danmark".

Så klart var budskabet fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) under dagens samråd om at styrke sprogfagene.

Venstres undervisningsordfører Ellen Trane Nørby og Ulla Tørnæs havde foranlediget af en artikel på folkeskolen.dk, hvor en lærer foreslår helt at afskaffe tysk i folkeskolen, kaldt både Pernille Rosenkrantz-Theil og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd.

Kalder ministre i samråd efter omdiskuteret artikel om tysk-faget: Vil have ny sprogstrategi

Minister: Sprogstrategien rækker for nu

Sprogstrategien, der blev vedtaget i 2017 under VLAK-regeringen, var et af de helt store omdrejningspunkter under torsdagens samråd. På tværs af partierne var der bred enighed om, at sprogstrategien er et godt og vigtigt initiativ.

Til gengæld gik diskussionen på, hvor langt sprogstrategien rækker. Både Ellen Trane Nørby og Ulla Tørnæs gjorde det klart, at de mener, at der er brug for en ny sprogstrategi. Og Ellen Trane Nørby advarede mod at bruge sprogstrategien som en politisk sovepude:

"Vi har behov for at komme videre, og derfor håber vi også, at ministrene er klar til at trække i arbejdstøjet", sagde hun.

Det fik børne- og undervisningsministeren til drillende at konstatere:

"Jeg fik næsten det indtryk, at fru Ellen Trane Nørby ikke selv tror på sprogstrategien, men det gør jeg altså. Og når jeg siger det, så er det fordi jeg mener, at den strategi kan komme til at virke, Jeg tror, at det er det rigtige redskab. Og jeg tror på, at den har muskler nok".

Lærer: Fjern tysk - Det er et levn fra fortiden

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil er en styrkelse af sprogfagene godt på vej med sprogstrategien.

"Det er min opfattelse, at der ikke er behov for at lave en ny sprogstrategi. For jeg mener sådan set, at der er lavet et ret solidt arbejde i den tidligere regering på det her punkt. Så jeg har ikke haft noget behov for at rykke det op ved roden og starte forfra", sagde hun.

Corona efterslæbet - også med sprog

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil skyldes de manglende sproginitiativer også coronasituationen.

"Hvis jeg skal komme med et bud på, hvad I havde gjort, hvis I havde magten, så tror jeg faktisk, at I havde håndteret corona. Ellers havde I i hvert fald haft både skolelærere, elever og forældre rendende hver eneste dag, fordi de havde oplevet en stor følelse af disrespekt overfor en sektor, der står med en meget stor opgave lige nu", lød det fra ministeren med direkte henvisning til de to Venstre-ordførere.

Ministeren mener desuden, at der ovenpå corona er behov for en selvstændig diskussion om den digitale sprogundervisning.

"Jeg synes godt nok, at jeg hører, at det har været meget svært med den mundtlige del af sprogundervisningen. Derfor er det også en af de dele, som vi skal have tjekket op på efter corona. Og jeg er regulært bekymret for, at der kan være et større fagligt efterslæb der", lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Minister: Fransk skal fortsat være et "kan"-fag

Selvom tysk endte med at fylde det meste under torsdagens samråd, kom andre sprogfag også på banen - særligt fransk. 

Her lød det fra ministeren, at der ikke er nogle umiddelbare planer om at ændre på den nuværende lovgivning, der siger, at det er op til skolerne selv, om de vil tilbyde fransk. 

"Det er et københavnerfænomen at udbyde fransk - det er helt rigtigt - men jeg ville blive meget mere bekymret, hvis der var en masse steder, der ikke udbød tysk. Og det handler simpelthen om, at jeg mener, at tysk har en særstatus i Danmark og skal blive ved med at have det", lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Det helt store overblik: Sådan står det til med sprogene i uddannelsessystemet

Ifølge Ulla Tørnæs bør man politisk gøre en større indsats for at sikre franskudbuddet. På samrådet foreslog hun, at man gennem drøftelser med KL kunne sikre, at mindst én folkeskole i hver kommune skal udbyde fransk.

Det forslag vil regeringen tage efterretning, lød det fra undervisningsministeren. Alligevel mener Pernille Rosenkrantz-Theil, at det er vigtigt, at fransk fortsat er frivilligt:

"Det er jo sådan, at skolerne skal udbyde tysk og kan udbyde fransk, og det synes jeg er fint. Så jeg vil bare ikke være med til at sige, at man skal have fransk".

Ingen konkrete løsninger

Ved samrådets afslutning gjorde oppositionspartierne Venstre og de Konservative det klart, at de savner konkrete forslag fra regeringen til en styrkelse af sprogfagene.

"Man kunne godt have tænkt sig, at ministeren havde været en lille smule mere konkret", lød det fra Ellen Trane Nørby, som tilføjede, at hun håber på en snarlig invitation til politiske forhandlinger om sprogfagene.

Også Ulla Tørnæs gjorde det i sin afsluttende bemærkning klart, at de to ministre ikke havde været tilstrækkelig konkrete.

"Det sidste ord er ikke sagt fra os i den her sag", konkluderede Ulla Tørnæs.

folkeskolen.dk 29.4.2021

”Tysk har en særstatus i Danmark, og det skal det blive ved med at have”

Af FLEMMING NYGAARD

Lærer Tenna Bays forslag om, at tyskundervisningen helt fjernes, så skoledagen kan gøres kortere – folkeskolen.dk (https://www.folkeskolen.dk/1866485/laerer-fjern-tysk--det-er-et-levn-fra-fortiden) har skabt voldsom debat i dagspressen og har medført, at der den 29. april 2021 har været indkaldt til ”åbent samråd”. I bloggen henvises til nogle af de synspunkter, der kom frem fra forslagsstillerne Ellen Trane Nørby (V) og Ulla Tørnæs (V) samt reaktionerne fra undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Teil og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsbo-Jørgensen.

Torsdag den 29. april 2021 kl. 10.15 var der ”åbent samråd” med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) om udarbejdelse af en sprogstrategi med henblik på at styrke sprogundervisningen i Danmark. 

Undervisningsudvalget har efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V) og Ulla Tørnæs (V) bedt ministrene redegøre for, om regeringen vil udarbejde en sprogstrategi med henblik på at styrke sprogundervisningen i Danmark. 

Derudover er ministrene blevet bedt om at redegøre for, om regeringen vil styrke tyskundervisningen i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og på de relevante videregående uddannelser. 

Det forventes endvidere, at ministrene kommenterer artiklen "Lærer: Fjern tysk - Det er et levn fra fortiden" bragt på folkeskolen.dk den 23. marts 2021.

https://www.folkeskolen.dk/1866485/laerer-fjern-tysk--det-er-et-levn-fra-fortiden

Ulla Tørnæs lagde ud og understregede, at grundskolen er fødekæde for gymnasiet og de videregående uddannelser og påpegede, at ser man på tallene, kan man se, at det står rigtig skidt til med sprogfagene og især tysk, hvor Danmark mister markedsandele og kompetencer ved, at vi ikke har bedre fat i tyskundervisningen. Hun betonede, at samrådet gerne skulle afdække, om regeringen deler Venstres bekymring.

Den tidligere regering tog initiativ til en sprogstrategi, hvor oprettelsen af det Nationale Center for Fremmedsprog fik en central placering til styrkelse af fremmedsprogene. I første omgang med en bevilling frem til 2022. På grund af corona-pandemien nu forlænget til 2023.

Undervisningsminister Pernille Rosenkranz-Teil påpegede i sit svar, at ideen om at skulle fjerne tysk fra skoleskemaet, fordi man kan tale med tyskerne på engelsk, vil regeringen absolut ikke høre tale om. Det er vigtigt, at man lærer grundlæggende strukturer og kulturforståelse, og at tysk derfor hører til på skoleskemaet. Endvidere understregede hun, at tysk har dybe rødder i forhold til vor kultur. Hun nævnte, at der ikke pt. er brug for en ny sprogstrategi, idet det Nationale Center for Fremmedsprog fra 2018 arbejder på grundlag af den tidligere regerings sprogstrategi, og at man kan følge op på de erfaringer, der gøres. 

Undervisningsministeren påpegede, at det var hendes indtryk, at tysklærerne i grundskolen og gymnasiet gør en kæmpe indsats for tyskfaget og for at gøre tyskfaget (og i øvrigt også de andre sprogfag) interessant.

Hun gjorde opmærksom på, at der på EMU.dk er vejledning om tidlig sprogstart, og at den tidligere regering udstedte en pulje til udveksling og praktikophold for de videregående uddannelser. Endelig blev det understreget, at der i Faghæftet for tysk fra 2019 kan hentes inspiration.

Ane Halsbo-Jørgensen, uddannelses- og forskningsminister, nævnte, at det tyske sprog handler om virksomhedernes behov for kompetencer og eksportmuligheder, men også om meget mere end det.

Hun understregede, at tysk er et helt konkret redskab til at kunne kommunikere, men også et spørgsmål om dannelse og historie. Hun gjorde klart, at det er vigtigt at kunne læse tysk litteratur på originalsproget. Det er i høj grad bundet sammen og knyttet sammen med det at være naboland til Tyskland. Vi har en stor fælles kulturarv, og undervisningen fra grundskole til de videre uddannelser er ”Circle of life”.

Hun gjorde opmærksom på et igangsat femårigt friuddannelsesforsøg på læreruddannelsen med fokus på uddannelse og rekruttering, og at VIA har udbudt en særlig sproguddannelsesprofil i samarbejde med Aarhus Universitet, hvor lærerstuderende med interesse for tysk tilbydes ekstra sprogmoduler.

Hun nævnte, at NCFF arbejder på en undersøgelse af, hvad det er for barrierer, der forhindrer eleverne i at vælge fremmedsprog. Undersøgelsen vil forhåbentlig give et indblik i, hvorledes den nuværende holdning bliver knækket.

Ellen Trane-Nørby tog udgangspunkt i udsagnet, om tysk er et levn fra fortiden eller ej.” Det har medført den nuværende diskussion. Vi kan ikke vente til 2023 med at handle. Der er ting, der skal gøres nu. Det handler om ressourcer og om, hvordan sprogundervisningen styrkes – at der her og nu tages konkrete initiativer.”

Hun henviste til de fire sønderjyske kommuner, hvor undervisningen med tidlig-tysk har været i gang i nogle år, og hvilken betydning dette har og har haft for didaktikken omkring den sproglige udvikling.

Hun sagde, at den legende tilgang er vigtig, og det er væsentligt ikke at vente til senere i skoleforløbet. Det er vigtigt at nytænke didaktikken og pædagogikken omkring sprogundervisning. 

Hun spurgte afslutningsvis om, hvad ministeren helt konkret vil gøre for, at der kan tilbydes tidligere tysk flere steder i landet, og hvordan man kan nytænke sproget som en del af ikke blot en sprogprofil, men også som en humanistisk profil.

Ulla Tørnæs afsluttede debatten med at påpege, at årsagen til, at der blev indkaldt til samrådet, var og er en reel bekymring for sprogenes tilstand og status i hele uddannelsessektoren. ”Når vi ser på tallene, er det bekymrende, og det går i den forkerte retning, hvilket kalder på handling. Desværre har vi ikke hørt særlig meget konkret fra regeringen. Vi håber, at når vi når lidt længere frem, vil der være basis for en sprogstrategi 2:0”.

Rosenkranz-Teil påpegede under debatten, at ”tysk har en særstatus i Danmark, og det skal det blive ved med at have”. 

Jeg kan kun opfordre til at lytte til debattens halvanden time her: 

https://www.ft.dk/udvalg/udvalgene/BUU/kalender/54411/samraad.htm

folkeskolen.d 29.4.2021

Docent inden sprog-samråd: Lad sprogfagene understøtte og berige hinanden

Sådan kan vi styrke tyskfaget i grundskolen

Af: Sebastian Bjerril

Sprogfagene vil have meget bedre af, at man planlægger sprogundervisningen sammen, lyder det fra en docent på Københavns Professionshøjskole. På torsdag er skolens ministre kaldt i samråd om en styrkelse af sprogundervisningen.

På torsdag er undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kaldt i samråd om regeringens ambition for sprogfagene. 

I over et år har skoledebatten mest handlet om nye begreber som fjernundervisning, onlineundervisning, nødundervisning og læringstab, men på torsdag vil temaet på Christiansborg være sprogundervisningen i skolen.

Venstres Ellen Trane Nørby og Ulla Tørnæs har sammen kaldt både undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd og bedt dem svare på, om regeringen har planer om at styrke sprogfagene i folkeskolen.

Samrådet glæder docent og faglig leder af den fagdidaktiske satsning i sprogfagene engelsk, fransk og tysk på Københavns Professionshøjskole Annette Søndergaard Gregersen. Hun mener, at politikerne helt bør gentænke sprogenes placering på skoleskemaet.

"Det er ikke den optimale måde at lære sprog på, at vi kun har tysk, når der står tysk på skemaet, eller fransk når vi har fransk. Der er brug for, at vi tænker langt mere flersproget", siger hun.

Lav ét fælles sprogfagteam

Ideelt set burde sprogfagene tilrettelægges og skemalægges, så de understøtter hinanden, lyder det fra Annette Søndergaard Gregersen - og sprogene burde samarbejde mere med skolens andre fag.

"I dag lærer vi sprogene for sig som små enheder. Det understøtter på ingen måde elevernes sprognysgerrighed. Det er dumt, at man har engelsk, tysk og fransk for sig. Hvorfor hænger fagene ikke sammen, så eleverne kan se, at der er en sproglig sammenhæng? En start kunne være at lave et fælles sprogfagteam, så engelsk-, tysk- og fransklærerne kan planlægge nogle forløb fra 1.-9. klasse sammen. Det giver jo ingen mening, at man i engelsk kører et forløb alene, og så har man om samme emne senere hen i tysk eller fransk", foreslår hun...

folkeskolen.dk 27.4.2021

TYSKlærerforeningen for Grundskolen peger på følgende tiltag, der kan fremme tyskundervisningen i Grundskolen

Læreruddannelsen

Læreruddannelsen - er, udhulet timemæssigt, og der er ikke afsat tid til egentlig sprogtræning og sprogudvikling derfor kunne det være ønskeligt, at der var indlagt sprogbad i linjefaget således at deltagerne som en del af linjefaget har mulighed for at deltage i en udveksling/ophold, hvor sproget er tysk. Det kunne være sprogkursus eller følordning på tysktalende skole.

Kommunale sprogstrategier

Kommunerne får lavet lokale sprogstrategier - herunder brobygning med ungdomsuddannelserne

får fokus på at skabe synergieffekt mellem sprogfagene og overvejer indretning af sprogfag-lokaler

CLIL - indtænke faglighed i andre fag med kommunikationssproget tysk.

 

Eksamen

Forsøg med nytænkning af den mundtlige og skriftlige prøve og prøveform - sætte udviklingsarbejder i gang.

Signalværdien i at gøre prøven obligatorisk

 

Mundligheden i grundskolen

Lejrskoler/ophold i Tyskland

Mulighed for tidlig tysk, hvor det giver mening og hvor det ønskes Midler til tolærerordning i tysk

Skolesamarbejde med tysk som kommunikationssproget.

Tid og mulighed for  Brobygning med ungdomsuddannelserne

Prøvevejledning kommer til august og ikke i sidste øjeblik

Gode muligheder for efteruddannelse for at give den bedste undervisning

 

Kommunale fagkurser.

Midler og tid fra skolen til at deltage i faglige kurser, konferencer og netværk

Tid til kommunale faglige netværk

Skolerne prioriterer mulighed for sprogbad i tysktalende land - kurser eller/og ophold

Tid, prioritering og vikarstøtte til efteruddannelse.

 

 

På bestyrelsens vegne

Torsten Lange Ditte Brink Bjarke Skovgård Ann-Kristin Henriksen Kim Ø Andersen Adeline Raahauge Muntenjon Carl Kinze Tine Lund

https://www.tysklaerer.dk

 

Aflysning af prøve førte til matematik-inspireret tyskprøve

Af: Sebastian Bjerril

To efterskoler vil bruge aflysningen af årets tyskprøver til at forsøge sig med en prøveform, de selv er kommet på. Formen minder om den, eleverne kender fra den mundtlige prøve i fx matematik.

​Udtræksprøverne er aflyst i år, og derfor er der ingen elever, der i år får udtrukket prøver i mundtlig eller skriftlig tysk.

På de to efterskoler Midtjysk Efterskole og Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole vil tysklærerne udnytte muligheden til at afprøve en helt anden måde at eksaminere eleverne på mundtlig.

Inspireret af prøven i mundtlig matematik har de to tysklærere Ann-Kristin Henriksen og Birthe Sidsel Strunge fundet på en tyskprøve, hvor eleverne gruppevis bliver eksamineret i omkring halvanden time.

"Tanken er, at der vil være tre grupper à to-tre elever op på samme tid. De har forberedt en præsentation, men får også et ukendt arbejdsspørgsmål, som de skal arbejde med, og så kommer lærer og censor forbi og snakker med eleverne tre gange i løbet af prøven", fortæller Ann-Kristin Henriksen, som underviser på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole...

Mere behagelig prøve

Selvom Ann-Kristin Henriksen egentlig ikke har noget imod den almindelige udtræksprøve i mundtlig tysk, er hun ganske overbevist om, at en prøve med mere fokus på samarbejde over længere tid vil være en bedre oplevelse for eleverne.

folkeskolen.dk 21.4.2021

Kalder ministre i samråd efter omdiskuteret artikel om tysk-faget: Vil have ny sprogstrategi

Af: Sebastian Bjerril

Vil regeringen arbejde for en ny, national sprogstrategi? Venstre har kaldt både undervisnings- og uddannelsesministeren i samråd for at få svar på det spørgsmål. Anledningen er en omdiskuteret artikel på folkeskolen.dk​

Det er nok de færreste tysklærere og andre med stor interesse for det tyske sprog, der ikke har læst eller hørt om artiklen på folkeskolen.dk, hvor en lærer foreslår at fjerne faget tysk fra skemaet for at give plads til kortere skoledage.

Artiklen har fået et væld af lærere, politikere, mediefolk, eksperter og erhvervsfolk til tasterne i forsvaret for tysk på elevernes skoleskemaer...

folkeskolen.dk 7.4.2021

Anglofile skyklapper

Af CARL KINZE

Skyklap er et af de mange ord på dansk, der ret nemt kan ses komme fra det tyske, nemlig ordet Scheuklappe. En skyklap forhindrer en hest i at skue i andre retninger end fremad. Billedligt talt står en skyklap også for snæversyn og måske endda enfoldighed. Når det kommer til sprog, kunne sådan en metaforisk skyklap anvendes til at beskrive en ”ekskluderende anglofili” og et grelt eksempel herpå åbenbaredes senest på folkeskolen.dk. Med en ganske useriøs vinkling skulle tysk åbenbart udstilles som et fortidslevn. Den lærer der udtalte sig, må selvfølgelig mene hvad hun vil, men trist at et seriøst organ på denne måde er med til at fetere engelsk som det eneste saliggørende...

folkeskolen.dk 28.3.2021

 

Et spark i skridtet

Af FLEMMING NYGAARD

Jeg følte det som et spark i skridtet, da jeg den 23. marts 2021 læste følgende overskrift til en artikel på folkeskolen.dk, hvor folkeskolelærer Tenna Bay citeres for flg: ” Fjern tysk – Det er et levn fra fortiden” Artiklen er forfattet af to journalister Freja Grooss Jakobsen og Camilla Jørgensen, der påpeger, at ”et stort flertal af lærerne mener, at skoledagen skal gøres kortere. Og hvad skal så skæres væk for at gøre dagene kortere? Det kunne fx være tyskfaget”. Som engageret tysklærer over en lang årrække blander jeg mig således også i debatten med dette blogindlæg.

Uddød kompetence

Ovennævnte Tenna Bay begrunder sit synspunkt således:  "Jeg synes, at tysk er en uddød kompetence, når vi er så internationale efterhånden, at al kommunikation foregår på engelsk, også selvom man snakker med tyskere”

Enhver, der kender bare lidt til sprogfagenes betydning i et dannelses- og uddannelsesperspektiv, vil vide, hvilken betydning det har at kunne begå sig på fremmedsprog.

Kommentarer

Artiklen har da også til dags dato affødt ikke mindre end 61 kommentarer, hvoraf langt de fleste underbygger fagets betydning.

Lad mig blot referere til et par enkelte, der i den store sammenhæng er repræsentative: 

Berit Koehler skriver således: ”Det er meget tydeligt, at du (Tenna Bay) ikke er bekendt med tysk kultur. Jeg har været i erhvervslivet i mere end 40 år og jævnligt arbejdet med tyskere. De fleste tyskere ønsker en tysktalende samarbejdspartner. De vil til enhver tid foretrække en tysktalende”. 

Eller et længere indlæg af Mette Skovgaard Andersen, centerleder i NCFF, der udtrykker: ”Spørger du virksomhederne, er der efterspørgsel på kompetencer i fremmedsprog. Det samme siger diverse undersøgelser, også når det gælder danskernes behov for fremmedsprog i fremtiden, hvilket er mindst lige så vigtigt. Her peger pilen i én entydig retning – at vi faktisk generelt får brug for at kunne flere sprog herhjemme”...

FOLKESKOLEN.DK 26.3.2021

Mavepusteren

Af ERIKA WÜNSCHE

Flere af os var vist ved at få morgenkaffen i den gale hals, da vi så og læste en vis artikel om et fag, der blev skudt ned som “levn fra fortiden”.

Skudt ned

Jeg skulle ihvertfald lige sunde mig lidt og ikke fare i blækhuset med vrede og skuffede kommentarer. Det var en mavepuster. Jeg har i mine 31 år som lærer aldrig oplevet en kollega skyde en andens kollegas fag ned på den måde. Jeg har oplevet masser af kommentarer om mine fag (tysk og fransk). Ind imellem fjogede og underlige kommentarer såsom “der går den skrappe tysklærer” og “Ordnung muss sein” og for faget fransks vedkommende er det gerne noget med enten snobberi, beundring eller andet som ikke er passende at nævne her. For det meste sagt i godmodighed og med glimt i øjet og for det meste kan både fysiklæreren og engelsklæreren godt tåle lidt kommentarer den modsatte vej. 

“Levnet” lever

Men, hvor er det sørgeligt og ærgerligt at mit fag skulle være et “levn fra fortiden” - og fjernes helt. Jeg er engageret, elsker mit fag, tager kurser, prøver at blive bedre og dygtigere hele tiden, følger med i forskning på sprogområdet, kaster mig over nye film og ny musik, planlægger og gennemfører med glæde, giver og får idéer fra mit fantastiske netværk af sproglærere, der er mindst lige så engagerede som jeg. 

Matematiklæreren er dygtig og engageret, billedkunstlæreren det samme - fortsæt selv - og jeg skulle være et skarn, hvis jeg skulle pege fingre af deres fag og sparke dem til hjørne.

En vigtig debat

Tenna Bay fik sine 52 sekunder på TV og udstillede sin uvidenhed om et fag og dets betydning. Synd for hende.

Det gode ved artiklen er, at en meget livlig debat er sat i gang. En vigtig debat, ikke om færre skoletimer, men om vigtigheden af respekt for en kollegas fag og vigtigheden af sprog. Vigtigheden af, at vi ikke bare bliver en nation af sprogfattige folk, der kun kan se imod og forstå den engelsktalende verden. Pyha, jeg kan blive helt klam i hænderne af at tænke på, hvis vi skulle fratage vores elever muligheden for at møde sproglig, kulturel og faglig mangfoldighed. Sikke en mavepuster.

FOLKESKOLEN.DK 25.3.2021

Du kan langt mere end mange lærere!

Af TINE LUND

Diskussionen om tysk er vigtig - og det er så fint, at der lige nu er massiv mediebevågenhed - det må vi bestemt udnytte positivt. Det handler både om, hvorfor vi lærer tysk, og hvordan vi skaber de optimale betingelser for udvikling af elevernes tyskkompetencer fra tidlig grundskole.

 

’Du kan langt mere end mange lærere, siger jeg til mine elever, når vi ’small talk’er’ på meget simpelt tysk og enkelte giver udtryk for, at de ikke syntes, de kan ret meget’.

Vi skal naturligvis ikke overtages af det tyske sprog, men folk, der kan begå sig på tysk kan noget særligt, som mange ikke kan. Måske får man brug for at kunne tysk måske ikke - det kan ingen vide - men man har en klar fordel, hvis man kender til sproget. Den fordel er ekstra vigtig for danske børn og unge, fordi vi er så tæt på Tyskland og andre tysktalende lande både geografisk, kulturmæssigt og erhvervsmæssigt.

Du kan sammenligne med IT - der er dem, der kan, dem der tør prøve med de redskaber, de har fået og udvikler sig, og dem, der ikke kan og altid er afhængige af andres hjælp eller bare må stå af. De to første grupper skal nok klare sig. Man behøver ikke kunne alt men kommer virkeligt langt med at turde prøve… Et A og et B- hold. Sådan er det også i tysk. Og her er skolens fornemste opgave at hjælpe flest mulige unge til at forlade skolen på A-holdet.

 

Massiv storm af kommentarer på blogindlægget

www.folkeskolen.dk/1866485/laerer-fjern-tysk--det-er-et-levn-fra-fortiden - Fjern tysk fra skoleskemaet. Der er i skrivende stund ikke mindre end 44 kommentarer under indlægget, massive reaktioner på facebook i tyskfaglige grupper samt på i Aftenshowet på DR TV.  www.dr.dk/drtv/se/aftenshowet_-moed-bla-rasmus-botoft-og-christine-feldthaus_243951?fbclid=IwAR0jbPaGgslORIFO3fNJzuK2F7m7d0bbf5q57DLcptR0MidtaoBpl1ybqQw Enhver kan se gå ind og følge kommentarerne og de mange argumenter.

Grundskolen

Indenfor lærerkulturen har jeg ofte oplevet at tysk er faget, som blev brugt til de dårlige og til tider også lidt skadefro jokes. Sproget har jo også vedhæftet en lang broget historik. Sjovt nok har jeg mødt flere fordomme mod tysk i lærerforsamlinger end blandt børn og forældre og i samfundet generelt. Lidt pudsigt.

Omvendt må jeg også sige, at rigtig mange lærere, der ikke underviser i tysk går ind og støtter op omkring tyskfaget - måske fordi de netop oplever i nærområdet, i familie, på ferie, i job, i fritiden at det er vigtigt, sjovt og givende at kende og kunne bruge sproget. Og desuden også kan se de muligheder både kulturelt og arbejdsmæssigt tysk åbner for eleverne. Når jeg får besøg i mine timer af kollegaer og snakker tysk til dem - spiller langt de fleste med og bliver fine rollemodeller. Eleverne kan forstå dem - det er so cool.

folkeskolen.dk 25.3.2021

Lærer: Fjern tysk – Det er et levn fra fortiden

Af: Freja Grooss Jakobsen, Camilla Jørgensen

Tysk på skoleskemaet er et levn fra fortiden. Sådan lyder det fra lærer Tenna Bay, der foreslår, at tyskundervisningen helt fjernes, så skoledagen kan gøres kortere.

Et stort flertal af lærerne mener, at skoledagen skal gøres kortere. Og hvad skal så skæres væk for at gøre dagene kortere? Det kunne fx være tyskfaget.

Sådan lyder buddet i hvert fald fra lærer på Herfølge Skole Tenna Bay, der, selvom hun ikke selv underviser i tysk, mener, at det er et levn fra fortiden, at tysk fortsat er på skemaet hos eleverne i den danske folkeskole.

"Jeg synes, at tysk er en uddød kompetence, når vi er så internationale efterhånden, at al kommunikation foregår på engelsk, også selvom man snakker med tyskere", siger Tenna Bay og fortsætter:

"Det er altså på engelsk det foregår. Og selvom man så prøver at klunte sig frem på tysk, så forstår de fleste tyskere godt engelsk. Tyskernes niveau i engelsk har jo nemlig også rykket sig de sidste år".

Vent med tysk til udskolingen

Og Tenna Bay er ikke den eneste, der mener, at tysk er et af de fag, man kunne spare nogle undervisningstimer på. I Folkeskolens undersøgelse blandt lærerne mener 6 procent af lærerne nemlig, at tysk er et oplagt sted at skære, hvis skoledagen skal gøres kortere...

folkeskolen.dk 23.3.2021

Se også de MANGE kommentarer til ovenstående indlæg på folkeskolen.dk 

Digital series of talks on plurilingualism and interculturality, spring and autumn 2021

Fra: Petra Daryai-Hansen <petra.dhansen@hum.ku.dk>

Dato: 18. marts 2021 kl. 12.42 Centraleuropæisk normaltid

Kære alle

Måske har I mulighed for at dele følgende med jeres netværk:

Talks by Michael Byram, Petra Daryai-Hansen, Darla Deardorff, Fred Dervin, Ofelia García, Adrian Holliday, Britta Hufeisen, Ulrike Jessner-Schmid, Claire Kramsch, Troy McConachy, Danièle Moore, Natalia Morollón Marti, and Karen Risager. 

Coordinated by Petra Daryai-Hansen, in collaboration with Natalia Morollón Martí, Natascha Drachmann, Stephanie Kim Löbl, Anna Lena Sandberg and Karoline Søgaard, Department of English, Germanic and Romance Studies, University of Copenhagen. 

Find more information and register here: https://engerom.ku.dk/english/calendar/2021/digital-series-of-talks-on-plurilingualism-and-interculturality/

De bedste hilsner

Petra

Hvorfor sprogdidaktik?

Af LINE KROGAGER ANDERSEN

Et af Center for Grundskoleforsknings fokusområder er sprogdidaktik. Men hvorfor egentlig forske i sprogdidaktik i grundskolen? Det giver to medlemmer af fokusområdet her deres bud på.

At lære sprog giver mulighed for nye blikke på verden. De opstår bl.a. gennem adgangen til nye kulturprodukter (fx analoge og digitale nyhedsmedier, skønlitteratur, musik mv.), og gennem møder og kommunikation med nye mennesker.  Disse møder kan tilbyde nye måder at se verden på, og man kan være sig selv på nye måder i mødet med andre kulturer og sprog. Men også selve mødet med det fremmede sprog kan bidrage til at give et nyt perspektiv på det kendte. Det vil sige at det nye sprog kan give én et nyt perspektiv på førstesproget, og dermed skabe grobund for at verden kan vokse både udadtil og indadtil.

Dette er sprogfagenes dannelsespotentiale, og en vigtig grund til at lære sprog, uafhængigt af om man senere i livet vil oversætte skønlitteratur eller bygge huse. Derudover har sprogfagene konkret nytteværdi både i forbindelse med uddannelse og karriere.

På tværs af sprog

Men sprogdidaktik handler ikke kun om engelsk, tysk, fransk og spansk; den rækker også ind i undervisningen i dansk og dansk som andetsprog, og knytter sig til sprogenes rolle i skolens øvrige fag. Derfor har vi i det fokusområde vi kalder Sprogdidaktisk Fokus i Center for Grundskoleforskning, valgt at fokusere på sprogdidaktikken bredt, på tværs af skolens sprogfag. Dette valg bygger bl.a. på det slægtskab vi ser imellem fagene i kraft af deres parallelle indholdsområder sprog, kultur og litteratur, og dels på vores forståelse af elevernes sproglige ressourcer som ét sammenflettet repertoire på tværs af fag og sprog.

Mange sprogdidaktiske problemstillinger har relevans på tværs af sprogfag. Når man fx fra et forskningsperspektiv interesserer sig for hvordan elever motiveres for at lære nye sprog, er dette et spørgsmål som med fordel kan belyses af erfaringer fra både tysk-, fransk-, spansk- og engelskfaget. Og når man interesserer sig for elevers udvikling af fagligt ordforråd, er spørgsmålet lige relevant for dansk, dansk som andetsprog og de øvrige sprogfag, ligesom forskning har vist, at elever kan overføre både viden, arbejdsformer og sproglige forholdemåder fra et sprog(fag) til et andet (jf. eksempler i litteraturlisten nedenfor).

folkeskolen.dk 16.3.2021

Onlineskolen: Mange elever ønsker mere hjælp i sprogfagene

Af: Sebastian Bjerril

Tysk og fransk er nogle af de fag, som særligt mange elever godt kunne tænke sig at få mere hjælp til. Også i engelsk er der mange elever, der efterspørger mere hjælp, viser en analyse fra Red Barnet Ungdom.

Vi har brug for mere hjælp i tysk og fransk. Sådan lyder det fra rigtigt mange elever i en analyse, som konsulentfirmaet Moos-Bjerre har gennemført for Red Barnet Ungdom.

463 elever fra 0.-9. klasse har svaret på et spørgeskema om onlineundervisningen under coronanedlukningen, og her viser det sig, at de to sprogfag kun er overgået af matematik, når elever fra 5. klasse og op bliver spurgt til, om der er fag, de har brug for mere hjælp til. Kun i matematik er der flere elever, der efterspørger mere hjælp, viser analysen.

27 procent af eleverne i 5.-9. klasse svarer, at de ville ønske, at deres lærer havde mere tid til at hjælpe dem i tysk- og fransktimerne. 31 procent af eleverne svarer, at de gerne ville have mere hjælp til deres lektier.

folkeskolen.dk 16.3.2021

Nu står de dumme sammen!

Af FRANK LACEY

Det er fuldstændig galimatias, at en sproglærer skal gå i årtier uden mulighed for at genopfriske sit sprog.

 

Det er tydeligt, at mit sidste indlæg, hvor jeg skrev, at vi sproglærere har et stort behov for at komme på korte ”brush-up”-kurser, vakte stor genklang hos mange. Mange er tydeligvis enige med mig i, at vi bliver dummere.

Så hvad nu?

Danmarks Sproglærerforening og Tysklærerforeningen har siddet med til mange møder i Undervisningsministeriet, hvor vi har plæderet for behovet. Men vi taler altid med velmenende og lyttende embedsmænd, som skal tage vores budskab videre op i systemer. Og resultatet har indtil videre ikke været imponerende. Det kan jeg som formand for Sproglærerforeningens engelskfagudvalg kun beklage.

Hvad skal vi så gøre? Jeg vil opfordre alle sproglærere til at danne fælles front på skolerne. Få jeres ønsker ned på skrift og send dem til skolelederen. Måske vil et opråb fra sproglærerne på den enkelte skole være mere effektive end vores appel til Ministeriet.

Det er fuldstændig galimatias, at en sproglærer skal gå i årtier uden mulighed for at genopfriske sit sprog. Bare nogle enkelte dages ”sprogbad” kan genvække lærerens begejstring for faget og styrke fagligheden.

Det er vigtigt, at sproglærerne på den enkelte skole tager diskussionen NU, da de fleste skoler allerede så småt er ved at planlægge næste år.

folkeskolen.dk 14.3.2021

Skal vi finde en samarbejdsklasse i et andet land?

Af TINE LUND

Jeg sidder på kommunalt kursus i Faglighed og Kerneydelse. Vi er inddelt i grupper. Kurset drejer sig om taskbaseret læring, og vi skal finde en relevant task at bygge på et undervisningsforløb i tysk.

 

Skal vi finde en samarbejdsklasse i et andet land?

Jeg spørger som etwinning ambassadør, fordi jeg ved, hvordan vi kan bruge etwinning til en sådan task i et samarbejdsprojekt.

Niels siger, han netop har tilmeldt sig etwinning, og det vil han gerne og Anne Kathrine påpeger, at det autentiske møde i tysk fylder en del i fagets undervisningsvejledning, og hun er også med på ideen..

Jeg foreslår, vi prøver et kort og meget simpelt projekt med to elevopgaver. Eleverne skal beskrive sig selv - udsende, ansigt, krop tøj og interesser - så godt på tysk, så en ukendt anden elev kan tegne vedkommende. Og omvendt.

Altså en sproglig skriftlig beskrivende opgave med kendte ord og en forståelsesopgave udtrykt i en tegning.  Vi knytter tasken på et gængs forløb om Freundschaft i 7. klasse.

Jeg lover at finde samarbejdspartnere og Anne-Katrine laver en liste med chunks i forhold til at beskrive sig selv, som alle lærere kan bruge med eleverne.

 

Alle kan finde samarbejdspartnere på eTwinning Live

Og jeg vil her vise, hvordan det kan gøres med udgangspunkt i vores projekt.

 

 eTwinning Live er din personlige side, som du får adgang til, når du tilmelder dig den gratis portal www.etwinning.net som er en portal for lærere i EU.

Når man søger en samarbejdspartner, er der to muligheder at gøre det på.

Begge finder I under menupunktet Partner forums.

Her kan man søge på alder og se hvilke projekter, der søger partnere. Rigtig mange lærere lægger forespørgsler op hver dag. Disse forslag kan man så undersøge og se, om noget passer med det, man selv gerne vil...

folkeskolen.dk 14.3.2021

Salvete commilitones

 

Som ung var jeg »rejselærer«. Det var den lærer på den enkelte skole i Sydslesvig, der var kontaktmand til Feriekontoret, der varetog sydslesvigske børns ferierejser til Danmark. Tiderne har ændret sig, så nu arbejder man ikke længere på at finde familier, der har tid og lyst til at modtage et feriebarn; men man arrangerer sommerlejre med deltagelse af børn fra begge sider af grænsen. Kender du et barn, der kunne have lyst til at være med?

I må meget gerne oplyse om denne mulighed for en meningsfyldt ferieuge for børn i alderen 6-14 år. Det er et kulturmøde mellem børn fra det danske mindretal i Sydslesvig og jævnaldrende børn fra Danmark.

http://feriebarn.dk/

Fortæl det gerne videre. Vi må støtte dette projekt.

Mvh. Hans Christoffersen /Junghans

Fyr og flamme for (og på) tysk

Af Carl Kinze

Sangen ”Lad os øve os på hinanden” fremført af duoen Fyr & Flamme har just vundet det danske MGP. Sandt nok gør øvelse mester. Det gælder indøvningen af en dans så vel som læringen af sprog. Ganske afgørende er den rette motivation. Til at beskrive motivationen bruger vi ofte en række ild-metaforer. Det hjælper såre at få en gnist til at tænde den ild, der skal til, så man vedvarende brænder for at lære mere og mere og måske endda bliver den ildsjæl, der kan inspirere andre til at gøre kunsten efter.

Duoen Fyr & Flamme agter for første gang siden 1997 at synge det danske bidrag på dansk, da de mener at deres sang ikke kan oversættes til engelsk, men dog måske til tysk. Meget betegnende har jeg heller ikke kunnet finde et direkte ordret engelsk pendant til fyr og flamme. Men her er så mit ydmyge bud på en oversættelse af vindersangens omkvæd til tysk:

Niemand weiß, wie man’s macht, drum üben wir doch miteinander. Bald sind wir zwei erwachsen. Du die Dame und ich der Herr Die ganze Diele dreht nun durch Üben wir halt miteinander. 

Og lad det så være en direkte opfordring til at øve os på de mange skjulte tyske talenter vi som danske deler.

folkeskolen.dk 11.3.2021

Hver tredje tysklærer mener, at de har meget brug for et kompetenceløft

Af: Sebastian Bjerril

Tysklærerne i grundskolen er dem, der oplever at have det største behov for efteruddannelse, og samtidig er de dem, der har mindst adgang til efteruddannelse sammenlignet med tysklærere andre steder i uddannelsessystemet, viser en stor undersøgelse.

Hvordan står det til med tyskfaget på tværs af uddannelsessystemet?

Det har lektor i fremmedsprogsdidaktik ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet Petra Daryai-Hansen undersøgt i en stor spørgeskemaundersøgelse blandt 828 tyskundervisere i grundskolen, ungdomsuddannelserne, læreruddannelsen og på universitetet.

Her svarer hele 33 procent af tysklærerne i grundskolen, at de "i meget høj grad" eller "høj grad" oplever at have et behov for at opgradere deres tysksproglige kompetencer. Til sammenligning svarer 14 procent af tysklærerne på ungdomsuddannelserne det samme...

folkeskolen.dk 9.3.2021

Hvad en Brezel også kan

Af ERIKA WÜNSCHE

Sådan en dag havde jeg i dag. Det er egentlig svært at sige, hvad der gjorde tysktimerne i dag ekstra gode - det var som om alle bare gik ind i opgaven med glæde og gejst. Vi delte erfaringer med en arbejdsproces, en aktivitet som vi var fælles om, selvom vi var hver for sig. Det er vist det, man kalder “det fælles tredje” - bare online.

Lav Brezeln

Vi besluttede for en uge siden, at lektien skulle være at lave noget typisk tysk mad. Brezel. Brød med en fin, glat, brun overflade. Vi planlagde indkøb og kunne via en meget enkel og pædagogisk opbygget youtube-video med langsom tysk tale, udføre opgaven hjemme. Processen skulle foreviges med billeder og eleverne skulle fortælle om processen, hvad der skulle i dejen, hvor længe den skulle hæve og bage, hvordan den skulle formes, om det smagte godt og om de havde delt bagværket med forældre og søskende.

Den opgave var bare lige i øjet. De flotteste billeder blev vist. Der blev fortalt om smagsoplevelser fra hele familien, om der blev smurt smør på brødet og hvad der blev drukket til. Nogen fik Brezel til dessert, andre havde gemt dem til næste dag, nogen havde puttet for meget salt på og andre havde glemt smørret i dejen, men synes alligevel, at det smagte godt. 

Ekstra glad

Jeg har lavet mad med elever før, både på tysk, fransk og engelsk. Currywurst, English Tea, croissanter, crêpes - bagedyst og kitchen nightmares. I et fysisk køkken. Det har altid været godt og noget eleverne husker, og jeg overraskes over, at online-hjemme-køkkenet var lige så stor en succes. Vi ramte dagen, fællesskabet, opgaven. Det var sjovt, eleverne havde gjort sig umage, havde forstået opskriften og var i stand til at fortælle og lytte. Det er 6. klasse. Jeg blev bare glad - ekstra glad. Kender du det?

folkeskolen.dk 9.3.2021

Drop pc’en for en stund - og lav en Lapbook

Af TINE LUND

Online skole er virkelig meget online - selvfølgelig også med mange kreative muligheder, men jeg ville nu rigtig gerne have eleverne væk fra PC’en og lave et mere kreativt produkt, hvor de kunne bruge deres hænder og fantasi og samtidig bruge deres sprog i en ny sammenhæng.

Lapbook????

I skolens Erasmusprojekt stødte jeg på begrebet Lapbook. Der ligger Lapbooks på youtube til inspiration. Det er åbenbart meget brugt på europæiske skoler til alle klassetrin i forbindelse med alverdens temaer i alle fag.

Og så stødte jeg på Lapbooken igen, da jeg pludselig fik tilsendt linket til den tyske Lapbook (herunder) og forslag til, at man kunne bruge den i et samarbejde mellem billedkunst og tysk.

Eleverne i min 7. klasse har i tysk efter juleferien bl.a. arbejdet med små temaer i forhold til dem selv, som de har fremlagt til mig i 4-6 sætninger som udgangspunkt for en samtale.

Jeg er så meget ved at gå død i at glo ind i en pc og eleverne er så meget online både i skoletid og fritid. Så jeg besluttede at prøve Lapbook’en af i 7. klasse. Eleverne havde allerede en del materiale til at fylde i, de fik gentaget ordforråd og bygget mere på - og så måtte de forlade pc’en for en stund...

folkeskolen.dk 8.3.2021

Lærerne om skoledagens sidste timer: Det er ligegyldigt om, der er idræt eller tysk på skemaet

Af: Freja Grooss Jakobsen, Camilla Jørgensen

Eleverne kan ikke holde koncentrationen i slutningen af dagen. Og så er det altså lige meget, om der står idræt eller tysk på skemaet. Sådan lyder det enstemmigt fra lærerne i en Folkeskolen-webundersøgelse.

”Mine elever er mere trætte og uoplagte, så når de 45 minutters engelsk, jeg har til rådighed i 2. klasse, ligger i sidste lektion onsdag eftermiddag, så finder der ikke megen reel læring sted. Og sådan er det generelt uanset fag og dag”.

Sådan lyder det fra en af de lærere, der har deltaget i Folkeskolens undersøgelse af folkeskolereformens påvirkning af fagene. 

De lange skoledage er fortsat en af de helt store frustrationer efter folkeskolereformen.    

I Folkeskolens webrundspørge finder 65 procent af de adspurgte lærere finder dagens sidste timer vanskelige, og fra lærerne i undersøgelsen lyder det blandt andet:

"Mine elever er mere trætte og uoplagte, så når de 45 minutters engelsk, jeg har til rådighed i 2. klasse, ligger i sidste lektion onsdag eftermiddag, så finder der ikke megen reel læring sted. Og sådan er det generelt uanset fag og dag".

Fra en anden lærer lyder dommen:

"Specielt fag som historie og kristendomskundskab har fået et kæmpe hak i motivationen, da eleverne bliver nødt til at prioritere deres energi på kernefagene for at overleve den monsterlange skoledag".

Og fra en tredje lærer er budskabet klart:

"Er man så 'uheldig', at ens timer i et fag alle ligger over middag, går det direkte ud over fagligheden".

 Dansklærere: Dansk er et af de sværeste fag at undervise i sidst på skoledagen

De værste fag sidst på dagen

I den nye undersøgelse er det alligevel tydeligt, at lærerne oplever, at elevernes koncentration er sværere at holde i nogle fag frem for andre, når først de trætte elever er begyndt at tælle ned til, at de får fri.

Lærernes svar viser, at de særligt finder dansk, engelsk og matematik vanskelig sidst på dagen, mens idræt og madkundskab er de letteste fag at undervise i sidst på dagen.

Dansk-, engelsk- og historielærer Per Marshall siger, at der faktisk ikke er særligt meget at stille op, hvis man underviser i skoledagens sidste timer.

"Selvom man forbereder alternativ undervisning med bevægelse, så er elevernes energi og overskud til at indgå i faglige sammenhænge forholdsvis begrænset sidst på dagen", fortæller Per Marshall...

OM UNDERSØGELSEN
I december satte Folkeskolen en undersøgelse i gang på folkeskolen.dk og Facebook blandt lærere i hele landet. Undersøgelsen skulle give svar på, hvordan folkeskolereformen opleves ude i undervisningslokalerne på de enkelte fag, og hvilken betydning den har haft for lærernes dagligdag og undervisning.

971 lærere har svaret på spørgeskemaundersøgelsen i løbet af slutningen af december 2020 og start januar 2021. I undersøgelsen er alle fag, klassetrin og 95 at landets 98 kommuner repræsenteret.

På folkeskolen.dk vil du de kommende uger kunne læse mere om, hvordan reformen har påvirket fagene, eleverne og lærerne.

folkeskolen.dk 8.3.2021

Vi bliver dummere!

Af FRANK LACEY

Jeg er ked af det at måtte sige det, men jeg tror, at vi bliver dummere.

Ved indførelsen af lov 409 fik vi et nyt begreb, ”uge 31”. Det er den sidste uge af elevernes skoleferie og det tidspunkt, hvor lærerne skal møde på skolen, da de jo har brugt deres tre ugers sommerferie.

Skolelederne står med et problem: Hvad skal de stille op med alle de mange lærere? Man må sætte dem til noget; ellers sidder de måske bare og drikker kaffe dagen lang, mens de hæver deres løn. Løsningen har været fælles kurser for hele lærerpersonalet, måske endda også pædagogerne. Jeg har selv deltaget i mange af kurserne for eksempel i klasserumsledelse, førstehjælp, kriseberedskab, den vanskelige samtale, forældrekommunikation, retorik … you name it!

Mange af kurserne har da været interessante nok, men ofte skal de favne så bredt, at der generaliseres alt for meget.

Prisen for disse kurser er, at de fagfaglige kurser er blevet sparet væk. Skolen har brugt hele sit efteruddannelsesbudget på de fælles kurser.

Det betyder, at sproglærere i høj grad er blevet svigtet. Som sproglærer skal man konstant have fingeren på pulsen. Kultur og samfund ændrer sig fra år til år. Hvis jeg vil arbejde med relevant stof til de teenagere, jeg underviser, nytter det ikke, at jeg tager udgangspunkt i det, jeg oplevede i tysk/engelsk/fransk kultur, da jeg var ung. Jeg er nødt til at have nogle input, som gør mig klogere på, hvad der rører sig i dag blandt teenagere i de pågældende lande. Musik, slang, politik og de generelle strømninger i samfundet ændrer sig hele tiden – også selve sproget er i konstant udvikling.

Det er godt, at grupper som Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og CFU’er planlægger kurser, men der er alt for få, der får lov til at deltage i dem.

Det er næppe kun sproglærere, der har problemet, men det er en alvorlig udfordring for os. Vi har et stort behov for løbende at vedligeholde vores sprog og kulturforståelse og dygtiggøre os.

folkeskolen.dk 4.3.2021

Hvad er Læringsfestival online 2021?

Læringsfestival online 2021 er fire dage med inspiration, idéer til undervisningen og konkrete indspark til und