Berlin 2021

Solopgang over Berlin -

skal du opleve det?

30. september-2. oktober 2021

Se program

Tilmelding

Tysklærerdage 2021

Genforeningen og det dansk-tyske Kulturelle Venskabsår

26.-27. november 2021 
Se program

Tilmelding

For medlemmer

Faglig Bogklub 

Faglige kurser

Se aktuelle tilbud

Tyskkonkurrence 8-10 klasse - >> se mere

Nyheder fra pressen

Kalder ministre i samråd efter omdiskuteret artikel om tysk-faget: Vil have ny sprogstrategi

Af: Sebastian Bjerril

Vil regeringen arbejde for en ny, national sprogstrategi? Venstre har kaldt både undervisnings- og uddannelsesministeren i samråd for at få svar på det spørgsmål. Anledningen er en omdiskuteret artikel på folkeskolen.dk​

Det er nok de færreste tysklærere og andre med stor interesse for det tyske sprog, der ikke har læst eller hørt om artiklen på folkeskolen.dk, hvor en lærer foreslår at fjerne faget tysk fra skemaet for at give plads til kortere skoledage.

Artiklen har fået et væld af lærere, politikere, mediefolk, eksperter og erhvervsfolk til tasterne i forsvaret for tysk på elevernes skoleskemaer...

folkeskolen.dk 7.4.2021

Anglofile skyklapper

Af CARL KINZE

Skyklap er et af de mange ord på dansk, der ret nemt kan ses komme fra det tyske, nemlig ordet Scheuklappe. En skyklap forhindrer en hest i at skue i andre retninger end fremad. Billedligt talt står en skyklap også for snæversyn og måske endda enfoldighed. Når det kommer til sprog, kunne sådan en metaforisk skyklap anvendes til at beskrive en ”ekskluderende anglofili” og et grelt eksempel herpå åbenbaredes senest på folkeskolen.dk. Med en ganske useriøs vinkling skulle tysk åbenbart udstilles som et fortidslevn. Den lærer der udtalte sig, må selvfølgelig mene hvad hun vil, men trist at et seriøst organ på denne måde er med til at fetere engelsk som det eneste saliggørende...

folkeskolen.dk 28.3.2021

 

Et spark i skridtet

Af FLEMMING NYGAARD

Jeg følte det som et spark i skridtet, da jeg den 23. marts 2021 læste følgende overskrift til en artikel på folkeskolen.dk, hvor folkeskolelærer Tenna Bay citeres for flg: ” Fjern tysk – Det er et levn fra fortiden” Artiklen er forfattet af to journalister Freja Grooss Jakobsen og Camilla Jørgensen, der påpeger, at ”et stort flertal af lærerne mener, at skoledagen skal gøres kortere. Og hvad skal så skæres væk for at gøre dagene kortere? Det kunne fx være tyskfaget”. Som engageret tysklærer over en lang årrække blander jeg mig således også i debatten med dette blogindlæg.

Uddød kompetence

Ovennævnte Tenna Bay begrunder sit synspunkt således:  "Jeg synes, at tysk er en uddød kompetence, når vi er så internationale efterhånden, at al kommunikation foregår på engelsk, også selvom man snakker med tyskere”

Enhver, der kender bare lidt til sprogfagenes betydning i et dannelses- og uddannelsesperspektiv, vil vide, hvilken betydning det har at kunne begå sig på fremmedsprog.

Kommentarer

Artiklen har da også til dags dato affødt ikke mindre end 61 kommentarer, hvoraf langt de fleste underbygger fagets betydning.

Lad mig blot referere til et par enkelte, der i den store sammenhæng er repræsentative: 

Berit Koehler skriver således: ”Det er meget tydeligt, at du (Tenna Bay) ikke er bekendt med tysk kultur. Jeg har været i erhvervslivet i mere end 40 år og jævnligt arbejdet med tyskere. De fleste tyskere ønsker en tysktalende samarbejdspartner. De vil til enhver tid foretrække en tysktalende”. 

Eller et længere indlæg af Mette Skovgaard Andersen, centerleder i NCFF, der udtrykker: ”Spørger du virksomhederne, er der efterspørgsel på kompetencer i fremmedsprog. Det samme siger diverse undersøgelser, også når det gælder danskernes behov for fremmedsprog i fremtiden, hvilket er mindst lige så vigtigt. Her peger pilen i én entydig retning – at vi faktisk generelt får brug for at kunne flere sprog herhjemme”...

FOLKESKOLEN.DK 26.3.2021

Mavepusteren

Af ERIKA WÜNSCHE

Flere af os var vist ved at få morgenkaffen i den gale hals, da vi så og læste en vis artikel om et fag, der blev skudt ned som “levn fra fortiden”.

Skudt ned

Jeg skulle ihvertfald lige sunde mig lidt og ikke fare i blækhuset med vrede og skuffede kommentarer. Det var en mavepuster. Jeg har i mine 31 år som lærer aldrig oplevet en kollega skyde en andens kollegas fag ned på den måde. Jeg har oplevet masser af kommentarer om mine fag (tysk og fransk). Ind imellem fjogede og underlige kommentarer såsom “der går den skrappe tysklærer” og “Ordnung muss sein” og for faget fransks vedkommende er det gerne noget med enten snobberi, beundring eller andet som ikke er passende at nævne her. For det meste sagt i godmodighed og med glimt i øjet og for det meste kan både fysiklæreren og engelsklæreren godt tåle lidt kommentarer den modsatte vej. 

“Levnet” lever

Men, hvor er det sørgeligt og ærgerligt at mit fag skulle være et “levn fra fortiden” - og fjernes helt. Jeg er engageret, elsker mit fag, tager kurser, prøver at blive bedre og dygtigere hele tiden, følger med i forskning på sprogområdet, kaster mig over nye film og ny musik, planlægger og gennemfører med glæde, giver og får idéer fra mit fantastiske netværk af sproglærere, der er mindst lige så engagerede som jeg. 

Matematiklæreren er dygtig og engageret, billedkunstlæreren det samme - fortsæt selv - og jeg skulle være et skarn, hvis jeg skulle pege fingre af deres fag og sparke dem til hjørne.

En vigtig debat

Tenna Bay fik sine 52 sekunder på TV og udstillede sin uvidenhed om et fag og dets betydning. Synd for hende.

Det gode ved artiklen er, at en meget livlig debat er sat i gang. En vigtig debat, ikke om færre skoletimer, men om vigtigheden af respekt for en kollegas fag og vigtigheden af sprog. Vigtigheden af, at vi ikke bare bliver en nation af sprogfattige folk, der kun kan se imod og forstå den engelsktalende verden. Pyha, jeg kan blive helt klam i hænderne af at tænke på, hvis vi skulle fratage vores elever muligheden for at møde sproglig, kulturel og faglig mangfoldighed. Sikke en mavepuster.

FOLKESKOLEN.DK 25.3.2021

Du kan langt mere end mange lærere!

Af TINE LUND

Diskussionen om tysk er vigtig - og det er så fint, at der lige nu er massiv mediebevågenhed - det må vi bestemt udnytte positivt. Det handler både om, hvorfor vi lærer tysk, og hvordan vi skaber de optimale betingelser for udvikling af elevernes tyskkompetencer fra tidlig grundskole.

 

’Du kan langt mere end mange lærere, siger jeg til mine elever, når vi ’small talk’er’ på meget simpelt tysk og enkelte giver udtryk for, at de ikke syntes, de kan ret meget’.

Vi skal naturligvis ikke overtages af det tyske sprog, men folk, der kan begå sig på tysk kan noget særligt, som mange ikke kan. Måske får man brug for at kunne tysk måske ikke - det kan ingen vide - men man har en klar fordel, hvis man kender til sproget. Den fordel er ekstra vigtig for danske børn og unge, fordi vi er så tæt på Tyskland og andre tysktalende lande både geografisk, kulturmæssigt og erhvervsmæssigt.

Du kan sammenligne med IT - der er dem, der kan, dem der tør prøve med de redskaber, de har fået og udvikler sig, og dem, der ikke kan og altid er afhængige af andres hjælp eller bare må stå af. De to første grupper skal nok klare sig. Man behøver ikke kunne alt men kommer virkeligt langt med at turde prøve… Et A og et B- hold. Sådan er det også i tysk. Og her er skolens fornemste opgave at hjælpe flest mulige unge til at forlade skolen på A-holdet.

 

Massiv storm af kommentarer på blogindlægget

www.folkeskolen.dk/1866485/laerer-fjern-tysk--det-er-et-levn-fra-fortiden - Fjern tysk fra skoleskemaet. Der er i skrivende stund ikke mindre end 44 kommentarer under indlægget, massive reaktioner på facebook i tyskfaglige grupper samt på i Aftenshowet på DR TV.  www.dr.dk/drtv/se/aftenshowet_-moed-bla-rasmus-botoft-og-christine-feldthaus_243951?fbclid=IwAR0jbPaGgslORIFO3fNJzuK2F7m7d0bbf5q57DLcptR0MidtaoBpl1ybqQw Enhver kan se gå ind og følge kommentarerne og de mange argumenter.

Grundskolen

Indenfor lærerkulturen har jeg ofte oplevet at tysk er faget, som blev brugt til de dårlige og til tider også lidt skadefro jokes. Sproget har jo også vedhæftet en lang broget historik. Sjovt nok har jeg mødt flere fordomme mod tysk i lærerforsamlinger end blandt børn og forældre og i samfundet generelt. Lidt pudsigt.

Omvendt må jeg også sige, at rigtig mange lærere, der ikke underviser i tysk går ind og støtter op omkring tyskfaget - måske fordi de netop oplever i nærområdet, i familie, på ferie, i job, i fritiden at det er vigtigt, sjovt og givende at kende og kunne bruge sproget. Og desuden også kan se de muligheder både kulturelt og arbejdsmæssigt tysk åbner for eleverne. Når jeg får besøg i mine timer af kollegaer og snakker tysk til dem - spiller langt de fleste med og bliver fine rollemodeller. Eleverne kan forstå dem - det er so cool.

folkeskolen.dk 25.3.2021

Lærer: Fjern tysk – Det er et levn fra fortiden

Af: Freja Grooss Jakobsen, Camilla Jørgensen

Tysk på skoleskemaet er et levn fra fortiden. Sådan lyder det fra lærer Tenna Bay, der foreslår, at tyskundervisningen helt fjernes, så skoledagen kan gøres kortere.

Et stort flertal af lærerne mener, at skoledagen skal gøres kortere. Og hvad skal så skæres væk for at gøre dagene kortere? Det kunne fx være tyskfaget.

Sådan lyder buddet i hvert fald fra lærer på Herfølge Skole Tenna Bay, der, selvom hun ikke selv underviser i tysk, mener, at det er et levn fra fortiden, at tysk fortsat er på skemaet hos eleverne i den danske folkeskole.

"Jeg synes, at tysk er en uddød kompetence, når vi er så internationale efterhånden, at al kommunikation foregår på engelsk, også selvom man snakker med tyskere", siger Tenna Bay og fortsætter:

"Det er altså på engelsk det foregår. Og selvom man så prøver at klunte sig frem på tysk, så forstår de fleste tyskere godt engelsk. Tyskernes niveau i engelsk har jo nemlig også rykket sig de sidste år".

Vent med tysk til udskolingen

Og Tenna Bay er ikke den eneste, der mener, at tysk er et af de fag, man kunne spare nogle undervisningstimer på. I Folkeskolens undersøgelse blandt lærerne mener 6 procent af lærerne nemlig, at tysk er et oplagt sted at skære, hvis skoledagen skal gøres kortere...

folkeskolen.dk 23.3.2021

Se også de MANGE kommentarer til ovenstående indlæg på folkeskolen.dk 

Digital series of talks on plurilingualism and interculturality, spring and autumn 2021

Fra: Petra Daryai-Hansen <petra.dhansen@hum.ku.dk>

Dato: 18. marts 2021 kl. 12.42 Centraleuropæisk normaltid

Kære alle

Måske har I mulighed for at dele følgende med jeres netværk:

Talks by Michael Byram, Petra Daryai-Hansen, Darla Deardorff, Fred Dervin, Ofelia García, Adrian Holliday, Britta Hufeisen, Ulrike Jessner-Schmid, Claire Kramsch, Troy McConachy, Danièle Moore, Natalia Morollón Marti, and Karen Risager. 

Coordinated by Petra Daryai-Hansen, in collaboration with Natalia Morollón Martí, Natascha Drachmann, Stephanie Kim Löbl, Anna Lena Sandberg and Karoline Søgaard, Department of English, Germanic and Romance Studies, University of Copenhagen. 

Find more information and register here: https://engerom.ku.dk/english/calendar/2021/digital-series-of-talks-on-plurilingualism-and-interculturality/

De bedste hilsner

Petra

Hvorfor sprogdidaktik?

Af LINE KROGAGER ANDERSEN

Et af Center for Grundskoleforsknings fokusområder er sprogdidaktik. Men hvorfor egentlig forske i sprogdidaktik i grundskolen? Det giver to medlemmer af fokusområdet her deres bud på.

At lære sprog giver mulighed for nye blikke på verden. De opstår bl.a. gennem adgangen til nye kulturprodukter (fx analoge og digitale nyhedsmedier, skønlitteratur, musik mv.), og gennem møder og kommunikation med nye mennesker.  Disse møder kan tilbyde nye måder at se verden på, og man kan være sig selv på nye måder i mødet med andre kulturer og sprog. Men også selve mødet med det fremmede sprog kan bidrage til at give et nyt perspektiv på det kendte. Det vil sige at det nye sprog kan give én et nyt perspektiv på førstesproget, og dermed skabe grobund for at verden kan vokse både udadtil og indadtil.

Dette er sprogfagenes dannelsespotentiale, og en vigtig grund til at lære sprog, uafhængigt af om man senere i livet vil oversætte skønlitteratur eller bygge huse. Derudover har sprogfagene konkret nytteværdi både i forbindelse med uddannelse og karriere.

På tværs af sprog

Men sprogdidaktik handler ikke kun om engelsk, tysk, fransk og spansk; den rækker også ind i undervisningen i dansk og dansk som andetsprog, og knytter sig til sprogenes rolle i skolens øvrige fag. Derfor har vi i det fokusområde vi kalder Sprogdidaktisk Fokus i Center for Grundskoleforskning, valgt at fokusere på sprogdidaktikken bredt, på tværs af skolens sprogfag. Dette valg bygger bl.a. på det slægtskab vi ser imellem fagene i kraft af deres parallelle indholdsområder sprog, kultur og litteratur, og dels på vores forståelse af elevernes sproglige ressourcer som ét sammenflettet repertoire på tværs af fag og sprog.

Mange sprogdidaktiske problemstillinger har relevans på tværs af sprogfag. Når man fx fra et forskningsperspektiv interesserer sig for hvordan elever motiveres for at lære nye sprog, er dette et spørgsmål som med fordel kan belyses af erfaringer fra både tysk-, fransk-, spansk- og engelskfaget. Og når man interesserer sig for elevers udvikling af fagligt ordforråd, er spørgsmålet lige relevant for dansk, dansk som andetsprog og de øvrige sprogfag, ligesom forskning har vist, at elever kan overføre både viden, arbejdsformer og sproglige forholdemåder fra et sprog(fag) til et andet (jf. eksempler i litteraturlisten nedenfor).

folkeskolen.dk 16.3.2021

Onlineskolen: Mange elever ønsker mere hjælp i sprogfagene

Af: Sebastian Bjerril

Tysk og fransk er nogle af de fag, som særligt mange elever godt kunne tænke sig at få mere hjælp til. Også i engelsk er der mange elever, der efterspørger mere hjælp, viser en analyse fra Red Barnet Ungdom.

Vi har brug for mere hjælp i tysk og fransk. Sådan lyder det fra rigtigt mange elever i en analyse, som konsulentfirmaet Moos-Bjerre har gennemført for Red Barnet Ungdom.

463 elever fra 0.-9. klasse har svaret på et spørgeskema om onlineundervisningen under coronanedlukningen, og her viser det sig, at de to sprogfag kun er overgået af matematik, når elever fra 5. klasse og op bliver spurgt til, om der er fag, de har brug for mere hjælp til. Kun i matematik er der flere elever, der efterspørger mere hjælp, viser analysen.

27 procent af eleverne i 5.-9. klasse svarer, at de ville ønske, at deres lærer havde mere tid til at hjælpe dem i tysk- og fransktimerne. 31 procent af eleverne svarer, at de gerne ville have mere hjælp til deres lektier.

folkeskolen.dk 16.3.2021

Nu står de dumme sammen!

Af FRANK LACEY

Det er fuldstændig galimatias, at en sproglærer skal gå i årtier uden mulighed for at genopfriske sit sprog.

 

Det er tydeligt, at mit sidste indlæg, hvor jeg skrev, at vi sproglærere har et stort behov for at komme på korte ”brush-up”-kurser, vakte stor genklang hos mange. Mange er tydeligvis enige med mig i, at vi bliver dummere.

Så hvad nu?

Danmarks Sproglærerforening og Tysklærerforeningen har siddet med til mange møder i Undervisningsministeriet, hvor vi har plæderet for behovet. Men vi taler altid med velmenende og lyttende embedsmænd, som skal tage vores budskab videre op i systemer. Og resultatet har indtil videre ikke været imponerende. Det kan jeg som formand for Sproglærerforeningens engelskfagudvalg kun beklage.

Hvad skal vi så gøre? Jeg vil opfordre alle sproglærere til at danne fælles front på skolerne. Få jeres ønsker ned på skrift og send dem til skolelederen. Måske vil et opråb fra sproglærerne på den enkelte skole være mere effektive end vores appel til Ministeriet.

Det er fuldstændig galimatias, at en sproglærer skal gå i årtier uden mulighed for at genopfriske sit sprog. Bare nogle enkelte dages ”sprogbad” kan genvække lærerens begejstring for faget og styrke fagligheden.

Det er vigtigt, at sproglærerne på den enkelte skole tager diskussionen NU, da de fleste skoler allerede så småt er ved at planlægge næste år.

folkeskolen.dk 14.3.2021

Skal vi finde en samarbejdsklasse i et andet land?

Af TINE LUND

Jeg sidder på kommunalt kursus i Faglighed og Kerneydelse. Vi er inddelt i grupper. Kurset drejer sig om taskbaseret læring, og vi skal finde en relevant task at bygge på et undervisningsforløb i tysk.

 

Skal vi finde en samarbejdsklasse i et andet land?

Jeg spørger som etwinning ambassadør, fordi jeg ved, hvordan vi kan bruge etwinning til en sådan task i et samarbejdsprojekt.

Niels siger, han netop har tilmeldt sig etwinning, og det vil han gerne og Anne Kathrine påpeger, at det autentiske møde i tysk fylder en del i fagets undervisningsvejledning, og hun er også med på ideen..

Jeg foreslår, vi prøver et kort og meget simpelt projekt med to elevopgaver. Eleverne skal beskrive sig selv - udsende, ansigt, krop tøj og interesser - så godt på tysk, så en ukendt anden elev kan tegne vedkommende. Og omvendt.

Altså en sproglig skriftlig beskrivende opgave med kendte ord og en forståelsesopgave udtrykt i en tegning.  Vi knytter tasken på et gængs forløb om Freundschaft i 7. klasse.

Jeg lover at finde samarbejdspartnere og Anne-Katrine laver en liste med chunks i forhold til at beskrive sig selv, som alle lærere kan bruge med eleverne.

 

Alle kan finde samarbejdspartnere på eTwinning Live

Og jeg vil her vise, hvordan det kan gøres med udgangspunkt i vores projekt.

 

 eTwinning Live er din personlige side, som du får adgang til, når du tilmelder dig den gratis portal www.etwinning.net som er en portal for lærere i EU.

Når man søger en samarbejdspartner, er der to muligheder at gøre det på.

Begge finder I under menupunktet Partner forums.

Her kan man søge på alder og se hvilke projekter, der søger partnere. Rigtig mange lærere lægger forespørgsler op hver dag. Disse forslag kan man så undersøge og se, om noget passer med det, man selv gerne vil...

folkeskolen.dk 14.3.2021

Salvete commilitones

 

Som ung var jeg »rejselærer«. Det var den lærer på den enkelte skole i Sydslesvig, der var kontaktmand til Feriekontoret, der varetog sydslesvigske børns ferierejser til Danmark. Tiderne har ændret sig, så nu arbejder man ikke længere på at finde familier, der har tid og lyst til at modtage et feriebarn; men man arrangerer sommerlejre med deltagelse af børn fra begge sider af grænsen. Kender du et barn, der kunne have lyst til at være med?

I må meget gerne oplyse om denne mulighed for en meningsfyldt ferieuge for børn i alderen 6-14 år. Det er et kulturmøde mellem børn fra det danske mindretal i Sydslesvig og jævnaldrende børn fra Danmark.

http://feriebarn.dk/

Fortæl det gerne videre. Vi må støtte dette projekt.

Mvh. Hans Christoffersen /Junghans

Fyr og flamme for (og på) tysk

Af Carl Kinze

Sangen ”Lad os øve os på hinanden” fremført af duoen Fyr & Flamme har just vundet det danske MGP. Sandt nok gør øvelse mester. Det gælder indøvningen af en dans så vel som læringen af sprog. Ganske afgørende er den rette motivation. Til at beskrive motivationen bruger vi ofte en række ild-metaforer. Det hjælper såre at få en gnist til at tænde den ild, der skal til, så man vedvarende brænder for at lære mere og mere og måske endda bliver den ildsjæl, der kan inspirere andre til at gøre kunsten efter.

Duoen Fyr & Flamme agter for første gang siden 1997 at synge det danske bidrag på dansk, da de mener at deres sang ikke kan oversættes til engelsk, men dog måske til tysk. Meget betegnende har jeg heller ikke kunnet finde et direkte ordret engelsk pendant til fyr og flamme. Men her er så mit ydmyge bud på en oversættelse af vindersangens omkvæd til tysk:

Niemand weiß, wie man’s macht, drum üben wir doch miteinander. Bald sind wir zwei erwachsen. Du die Dame und ich der Herr Die ganze Diele dreht nun durch Üben wir halt miteinander. 

Og lad det så være en direkte opfordring til at øve os på de mange skjulte tyske talenter vi som danske deler.

folkeskolen.dk 11.3.2021

Hver tredje tysklærer mener, at de har meget brug for et kompetenceløft

Af: Sebastian Bjerril

Tysklærerne i grundskolen er dem, der oplever at have det største behov for efteruddannelse, og samtidig er de dem, der har mindst adgang til efteruddannelse sammenlignet med tysklærere andre steder i uddannelsessystemet, viser en stor undersøgelse.

Hvordan står det til med tyskfaget på tværs af uddannelsessystemet?

Det har lektor i fremmedsprogsdidaktik ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet Petra Daryai-Hansen undersøgt i en stor spørgeskemaundersøgelse blandt 828 tyskundervisere i grundskolen, ungdomsuddannelserne, læreruddannelsen og på universitetet.

Her svarer hele 33 procent af tysklærerne i grundskolen, at de "i meget høj grad" eller "høj grad" oplever at have et behov for at opgradere deres tysksproglige kompetencer. Til sammenligning svarer 14 procent af tysklærerne på ungdomsuddannelserne det samme...

folkeskolen.dk 9.3.2021

Hvad en Brezel også kan

Af ERIKA WÜNSCHE

Sådan en dag havde jeg i dag. Det er egentlig svært at sige, hvad der gjorde tysktimerne i dag ekstra gode - det var som om alle bare gik ind i opgaven med glæde og gejst. Vi delte erfaringer med en arbejdsproces, en aktivitet som vi var fælles om, selvom vi var hver for sig. Det er vist det, man kalder “det fælles tredje” - bare online.

Lav Brezeln

Vi besluttede for en uge siden, at lektien skulle være at lave noget typisk tysk mad. Brezel. Brød med en fin, glat, brun overflade. Vi planlagde indkøb og kunne via en meget enkel og pædagogisk opbygget youtube-video med langsom tysk tale, udføre opgaven hjemme. Processen skulle foreviges med billeder og eleverne skulle fortælle om processen, hvad der skulle i dejen, hvor længe den skulle hæve og bage, hvordan den skulle formes, om det smagte godt og om de havde delt bagværket med forældre og søskende.

Den opgave var bare lige i øjet. De flotteste billeder blev vist. Der blev fortalt om smagsoplevelser fra hele familien, om der blev smurt smør på brødet og hvad der blev drukket til. Nogen fik Brezel til dessert, andre havde gemt dem til næste dag, nogen havde puttet for meget salt på og andre havde glemt smørret i dejen, men synes alligevel, at det smagte godt. 

Ekstra glad

Jeg har lavet mad med elever før, både på tysk, fransk og engelsk. Currywurst, English Tea, croissanter, crêpes - bagedyst og kitchen nightmares. I et fysisk køkken. Det har altid været godt og noget eleverne husker, og jeg overraskes over, at online-hjemme-køkkenet var lige så stor en succes. Vi ramte dagen, fællesskabet, opgaven. Det var sjovt, eleverne havde gjort sig umage, havde forstået opskriften og var i stand til at fortælle og lytte. Det er 6. klasse. Jeg blev bare glad - ekstra glad. Kender du det?

folkeskolen.dk 9.3.2021

Drop pc’en for en stund - og lav en Lapbook

Af TINE LUND

Online skole er virkelig meget online - selvfølgelig også med mange kreative muligheder, men jeg ville nu rigtig gerne have eleverne væk fra PC’en og lave et mere kreativt produkt, hvor de kunne bruge deres hænder og fantasi og samtidig bruge deres sprog i en ny sammenhæng.

Lapbook????

I skolens Erasmusprojekt stødte jeg på begrebet Lapbook. Der ligger Lapbooks på youtube til inspiration. Det er åbenbart meget brugt på europæiske skoler til alle klassetrin i forbindelse med alverdens temaer i alle fag.

Og så stødte jeg på Lapbooken igen, da jeg pludselig fik tilsendt linket til den tyske Lapbook (herunder) og forslag til, at man kunne bruge den i et samarbejde mellem billedkunst og tysk.

Eleverne i min 7. klasse har i tysk efter juleferien bl.a. arbejdet med små temaer i forhold til dem selv, som de har fremlagt til mig i 4-6 sætninger som udgangspunkt for en samtale.

Jeg er så meget ved at gå død i at glo ind i en pc og eleverne er så meget online både i skoletid og fritid. Så jeg besluttede at prøve Lapbook’en af i 7. klasse. Eleverne havde allerede en del materiale til at fylde i, de fik gentaget ordforråd og bygget mere på - og så måtte de forlade pc’en for en stund...

folkeskolen.dk 8.3.2021

Lærerne om skoledagens sidste timer: Det er ligegyldigt om, der er idræt eller tysk på skemaet

Af: Freja Grooss Jakobsen, Camilla Jørgensen

Eleverne kan ikke holde koncentrationen i slutningen af dagen. Og så er det altså lige meget, om der står idræt eller tysk på skemaet. Sådan lyder det enstemmigt fra lærerne i en Folkeskolen-webundersøgelse.

”Mine elever er mere trætte og uoplagte, så når de 45 minutters engelsk, jeg har til rådighed i 2. klasse, ligger i sidste lektion onsdag eftermiddag, så finder der ikke megen reel læring sted. Og sådan er det generelt uanset fag og dag”.

Sådan lyder det fra en af de lærere, der har deltaget i Folkeskolens undersøgelse af folkeskolereformens påvirkning af fagene. 

De lange skoledage er fortsat en af de helt store frustrationer efter folkeskolereformen.    

I Folkeskolens webrundspørge finder 65 procent af de adspurgte lærere finder dagens sidste timer vanskelige, og fra lærerne i undersøgelsen lyder det blandt andet:

"Mine elever er mere trætte og uoplagte, så når de 45 minutters engelsk, jeg har til rådighed i 2. klasse, ligger i sidste lektion onsdag eftermiddag, så finder der ikke megen reel læring sted. Og sådan er det generelt uanset fag og dag".

Fra en anden lærer lyder dommen:

"Specielt fag som historie og kristendomskundskab har fået et kæmpe hak i motivationen, da eleverne bliver nødt til at prioritere deres energi på kernefagene for at overleve den monsterlange skoledag".

Og fra en tredje lærer er budskabet klart:

"Er man så 'uheldig', at ens timer i et fag alle ligger over middag, går det direkte ud over fagligheden".

 Dansklærere: Dansk er et af de sværeste fag at undervise i sidst på skoledagen

De værste fag sidst på dagen

I den nye undersøgelse er det alligevel tydeligt, at lærerne oplever, at elevernes koncentration er sværere at holde i nogle fag frem for andre, når først de trætte elever er begyndt at tælle ned til, at de får fri.

Lærernes svar viser, at de særligt finder dansk, engelsk og matematik vanskelig sidst på dagen, mens idræt og madkundskab er de letteste fag at undervise i sidst på dagen.

Dansk-, engelsk- og historielærer Per Marshall siger, at der faktisk ikke er særligt meget at stille op, hvis man underviser i skoledagens sidste timer.

"Selvom man forbereder alternativ undervisning med bevægelse, så er elevernes energi og overskud til at indgå i faglige sammenhænge forholdsvis begrænset sidst på dagen", fortæller Per Marshall...

OM UNDERSØGELSEN
I december satte Folkeskolen en undersøgelse i gang på folkeskolen.dk og Facebook blandt lærere i hele landet. Undersøgelsen skulle give svar på, hvordan folkeskolereformen opleves ude i undervisningslokalerne på de enkelte fag, og hvilken betydning den har haft for lærernes dagligdag og undervisning.

971 lærere har svaret på spørgeskemaundersøgelsen i løbet af slutningen af december 2020 og start januar 2021. I undersøgelsen er alle fag, klassetrin og 95 at landets 98 kommuner repræsenteret.

På folkeskolen.dk vil du de kommende uger kunne læse mere om, hvordan reformen har påvirket fagene, eleverne og lærerne.

folkeskolen.dk 8.3.2021

Vi bliver dummere!

Af FRANK LACEY

Jeg er ked af det at måtte sige det, men jeg tror, at vi bliver dummere.

Ved indførelsen af lov 409 fik vi et nyt begreb, ”uge 31”. Det er den sidste uge af elevernes skoleferie og det tidspunkt, hvor lærerne skal møde på skolen, da de jo har brugt deres tre ugers sommerferie.

Skolelederne står med et problem: Hvad skal de stille op med alle de mange lærere? Man må sætte dem til noget; ellers sidder de måske bare og drikker kaffe dagen lang, mens de hæver deres løn. Løsningen har været fælles kurser for hele lærerpersonalet, måske endda også pædagogerne. Jeg har selv deltaget i mange af kurserne for eksempel i klasserumsledelse, førstehjælp, kriseberedskab, den vanskelige samtale, forældrekommunikation, retorik … you name it!

Mange af kurserne har da været interessante nok, men ofte skal de favne så bredt, at der generaliseres alt for meget.

Prisen for disse kurser er, at de fagfaglige kurser er blevet sparet væk. Skolen har brugt hele sit efteruddannelsesbudget på de fælles kurser.

Det betyder, at sproglærere i høj grad er blevet svigtet. Som sproglærer skal man konstant have fingeren på pulsen. Kultur og samfund ændrer sig fra år til år. Hvis jeg vil arbejde med relevant stof til de teenagere, jeg underviser, nytter det ikke, at jeg tager udgangspunkt i det, jeg oplevede i tysk/engelsk/fransk kultur, da jeg var ung. Jeg er nødt til at have nogle input, som gør mig klogere på, hvad der rører sig i dag blandt teenagere i de pågældende lande. Musik, slang, politik og de generelle strømninger i samfundet ændrer sig hele tiden – også selve sproget er i konstant udvikling.

Det er godt, at grupper som Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og CFU’er planlægger kurser, men der er alt for få, der får lov til at deltage i dem.

Det er næppe kun sproglærere, der har problemet, men det er en alvorlig udfordring for os. Vi har et stort behov for løbende at vedligeholde vores sprog og kulturforståelse og dygtiggøre os.

folkeskolen.dk 4.3.2021

Hvad er Læringsfestival online 2021?

Læringsfestival online 2021 er fire dage med inspiration, idéer til undervisningen og konkrete indspark til undervisere, skoleledelser, pædagoger, konsulenter og andre med interesse for dagtilbud, grundskole, ungdomsuddannelser og voksenuddannelser.

Det hele foregår online, så alle kan logge på og være med.   

Festivalen består af en udstilling om læremidler med en bred vifte af tilknyttede praksisnære oplæg og en konference med et stort, fagligt program. Det er gratis at deltage i udstillingen og de praksisnære oplæg, mens deltagelse i konferencen er mod betaling. 

På udstillingen kan du møde forlag og andre leverandører af læremidler og holde virtuelle møder med udstillere om nye læremidler til din undervisning. 

På konferencen kan du deltage i en lang række oplæg, der retter sig mod de forskellige uddannelsesområder, fra dagtilbud og grundskole til ungdoms-, voksen- og efteruddannelse. Temaet for 2021 er ”Kvalitet i undervisningen med fokus på faglige fremskridt og trivsel ved brug af nye undervisningsformer, herunder med inspiration fra nedlukningen under COVID-19”, som vil blive belyst med eksempler fra praksis og forskning på området. 

Læringsfestival online 2021 afholdes fra 1. til 4. marts 2021

Udstillingen har åbent fra kl. 11.00 - 17.00 alle fire dage.

Konferencen har program fra 11.45 - 17.00 alle fire dage.

Arrangører:
Læringsfestival online 2021 er arrangeret af Skolemessen og Danmarks Læringsfestival. Bag det fælles virtuelle arrangement står Centre for Undervisningsmidler i Danske Professionshøjskoler og Styrelsen for It og Læring i Børne- og Undervisningsministeriet. 

Der er flere gratis-ting på Danmarks Læringsfestival 1-4 marts, der vedrører tysk:

Fagdates:

mandag 13.30 -14 - Grammatik i kontekst

tirsdag 13.30 - 14 - Escaperooms i tysk

onsdag 14-14.30 Tysk tv og film med pædagogiske vejledninger

torsdag 12.30 -13 leg og læring i tysk

Savner du samarbejdspartnere i Europa til dit tyskhold - kan du også tage dig en snak på etwinning-standen, om hvordan du gør. Den virtuelle stand er åben hele tiden, og her er også forskellige oplæg om etwinning. også gratisadgang

Sprogmilliard nu eller snarligt farvel til sproglig mangfoldighed

Af CARL KINZE

I disse tider bevilliges mange milliarder for at holde hånden under adskillige samfundsvigtige funktioner. Det er derfor slet ikke så enfoldigt atter engang at italesætte, at flere fremmedsprog allerede før pandemiens udbrud var ganske forfordelte og derfor også trænger til en hjælpende hånd. Selvfølgelig kun hvis man for Danmark ønsker en sproglig mangfoldighed bevaret. Vil man det, så er det også ved at være sidste udkald. Der bør handles nu og afsættes en ny millard – sorry to say – til ikke engelske fremmedsprog.

 

Inden jeg bliver beskyldt for at være anglo-skeptiker eller ting der er værre, lad det være sagt med det samme: Engelsk er et meget nyttigt og kulturbærende sprog som derfor selvfølgelig skal have absolut højstatus i her i Danmark, men måske skal der mere kvalitet og mindre kvantitet til. Engelskniveauet i afgangsklasserne er faktisk generelt så godt, at sproget sagtens vil kunne flytte ind i andre grundskolefag som geografi og samfundsfag og herved imødegå den evindelige fagtrængsel som skoleskemaet er blevet påført. Det ville så give luft til andre sprogfag i akut åndenød.

Nok er engelsk godt, men udelukkende engelsk er ikke tilsvarende ”udelukkende godt”. Faktisk er det ret skidt. Der er nemlig et aber dabei og måske er det ikke comme il faut at mene det, men engelsk er bare ikke nok, selvom flere og flere efterhånden ikke ønsker, orker eller evner at skue ud over den angelsaksiske horisont.

 I biblen finder vi Matthæus-lignelsen. Det er den der kortsagt siger: den der har skal gives. Ja og det passer jo desværre alt for godt til den førte sprogpolitik i Danmark.  Lignelsen beretter om en herre, der fra start tildeler sine talenter (datidens romerske valuta) ulige på tre tjenere. Den første tjener får fem talenter, den anden to og den tredje kun et enkelt. Førstetjeneren tolker jeg selvfølgelig som faget dansk og anden-tjeneren som faget engelsk, der også bliver velvilligt begunstiget, mens tredjetjeneren (indsæt tysk eller frank) endda må slippe sit ene talent. Oversat til den førte sprogpolitik svarer dette desværre alt for godt til den deroute mod uanvendelighed disse to sprogfag befinder sig i. Ja, der er tildelt flere timer i grundskolen og sprogstarten er flyttet ned i femte klasse. Gavnligt for den i forvejen sunde hest, men ikke nok for en der er gjort halt. Groft sagt, så sminker disse i og for sig gode tiltag desværre kun nødtørftigt et øg i ynkelig forfatning. Skal tysk og fransk igen op på en ganger i fuld vigør, kræves der et helt andet kraftfoder: en målrettet sprogmilliard - en større ”sprogkage” til fordeling.

 

Sprudlende tyske og franske kilder til viden og dannelse er ved at tørre ud for os danskere. Man må nøjes at tilgå dem ad den engelske omvejs oversættelse og det borger jo ikke nødvendigvis for dybgående indsigt og fremmer i værste fald en ganske overfladisk og nogle gange sågar en skæv tilgang. Med engelsk tror mange, at man har ”skudt papegøjen”, fordi man kan tale med hele verden, nu hvor alle efterhånden siges at kunne tale dette sprog. Sandt nok, men heller ikke helt rigtigt. Desværre har man nok i stedet skudt sig selv i foden. Fordi man jo i samme moment opgiver at have fod på merværdien af kendskabet til flere fremmedsprog. Der er andre vinkler på tilværelsen end en angelsaksisk optik.  Denne optik bør udfordres af andre synsvinkler formuleret på andre sprog for at opnå det ultimativt ønskelige 360 graders syn. Der er så mange ikke-engelske sproghjørner – et oplagt gefundenes Fressen, som ikke bliver konsumeret, men i stedet nærmest bliver sat en i skammekrog.

 

Forstil dig en butik med kun en vare på samtlige hylder. Sådan kommer det til at blive, hvis ikke engelsk suppleres med andre sprog. Nu må Folketingets partier og de store erhvervsorganisationer træde i karakter og bevillige de nødvendige midler til en egentlig redningsplan. Det er da fint med de mange rosende ord til partiet Venstres forslag om en opdateret sprogstrategi for tysk. Dog skorter det bare endnu engang på forpligtende handling. Skal fransk og tysk – to vigtige kultursprog så bare ryge planken ud? 

Hvad kunne en sprogmilliard så bruges til? Massiv støtte til både læreres og elevers ophold i autentiske udenlandske sprogmiljøer (sprogbade) og mindre sproghold eller to-lærer-ordninger bare for bare at nævne nogle enkle tiltag.  Det kræver mange nye veluddannede og mange ”gamle” efteruddannede sproglærere for at løfte denne opgave og dem får man ikke bare ”over night”

folkeskolen.dk 24.2.2021

Kommentarer:

ANNETTE SØNDERGAARD GREGERSEN (LEKTOR I FRANSK I LÆRERUDDANNELSEN)

24. feb. 2021 18:252

Så kører vi...

Mon ikke fx DI sammen med NCFF kan finde veje at anvise for at finde den milliard..

HJALMAR JESS

25. feb. 2021 11:08

Hvad nu, hvis milliarden ikke kommer?

Kære Carl Du beskriver situationen for tysk og fransk på følgende måde: Ja, der er tildelt flere timer i grundskolen og sprogstarten er flyttet ned i femte klasse. Gavnligt for den i forvejen sunde hest, men ikke nok for en der er gjort halt. Groft sagt, så sminker disse i og for sig gode tiltag desværre kun nødtørftigt et øg i ynkelig forfatning. Og din løsning er derfor: en sprogmilliard. Og hvad skal denne milliard bruges til? Du foreslår: Massiv støtte til både læreres og elevers ophold i autentiske udenlandske sprogmiljøer (sprogbade) og mindre sproghold eller to-lærer-ordninger bare for bare at nævne nogle enkle tiltag. Det kræver mange nye veluddannede og mange ”gamle” efteruddannede sproglærere for at løfte denne opgave og dem får man ikke bare ”over night”. Ja, det lyder dejligt! Men forestil dig, at vi ikke får denne milliard? (det er nok ikke særlig sandsynligt!). Skal vi så sig "farvel til sproglig mangfoldighed"? Hvorfor ikke koncentere sig om de muligheder, som det forøgede timetal og den tidlige sprogundervisning vitterlig har givet os? I 5. klasse har vi elever, som er begejstrede for det nye fremmedsprog. Det er en landsdækkende succes! Efter 9. klasse får de fleste af disse elever til gengæld elendige prøve- (eller standpunktskarakterer), i mundtlig tysk eller fransk, som trækker deres karaktergennemsnit ned og som betyder, at de i hvert fald ikke har lyst til vælge tysk eller fransk i gymnasiet. Er det "en naturlov", at begejstringen og succesoplevelsen i 5. klasse for de fleste elever skal ende som en fiasko efter 9. klasse? Så vidt jeg kan se, har det ikke ret meget at gøre med engelskfagets stilling. (Bortset fra, at engelsk også dominerer i elevernes medieforbrug og derfor har noget lettere ved at fange elevernes opmærksomhed). Men vi har 5 skoleår og to ekstra lektioner til at fastholde og udbygge de begejstrede 5-klasse-elevers interesse for det nye sprogfag! Så hvad gør vi, hvis milliarden (nok ikke) kommer? Jeg vil skynde mig at sig, at jeg ikke har nogen "færdig løsning", men vi må kunne finde på noget andet og mere end bare at håbe på, at løsningen kun kan være "en pose penge", for så kan vi nok snart "sige farvel til sproglig mangfoldighed". V.h Hjalmar

LINE KROGAGER ANDERSEN (POSTDOC)

25. feb. 2021 11:35

Mens vi venter på milliarden

Kære Carl. Det er aldrig overflødigt at gøre opmærksom på det problem, du så fint beskriver med den sproglige mangfoldigheds retræte, så tak for dit indlæg. Selvom du har ret, er der heldigvis også positive vinde, der blæser rundt omkring, fx har vi på Center for Grundskoleforskning nu i et halvt års tid haft et netværk af gode sprogfolk (undervisere og forskere på professionshøjskoler og universiteter), der arbejder med sprogdidaktik ud fra en mangfoldighedstilgang. Altså flere sprog til flere elever og studerende. Du nævner selv skolens fagtrængsel og indirekte spørgsmålet om, hvorvidt flere timer til et sprog skal betyde færre timer til et andet. Her er du inde på noget vigtigt. Som min forskning viser, kan sprogfagene, herunder også danskfaget faktisk have gavn af at tænke i synergier i stedet for kamp om timerne! Det vil sige, at det giver mening at arbejde tværsprogligt, og i min erfaring gælder dette i høj grad for tyskfaget, der qua sin position i fagrækken og introduktionen i femte klasse kan have stor gavn af et styrket samarbejde med dansk og engelsk. (Læs evt. mere her: ebooks.au.dk/aul/catalog/book/361 ) Derfor er det enormt positivt, at NCFF har bevilget penge til et projekt, der netop er udviklet inden for rammerne af Sprogdidaktisk Fokus på Center for Grundskoleforskning og som skal bringe den tværsproglige didaktik ud på læreruddannelserne og i skolerne. Ved at integrere den tværsproglige tankegang i undervisningen, kan vi nemlig gøre mere med mindre, mens vi venter på milliarden! Læs mere om projektet her: www.sdu.dk/da/nyheder/forskningsnyheder/sprogundervisningen-faar-et-loeft Mangfoldige sproghilsner Line Krogager Andersen Postdoc Center for Grundskoleforskning Institut for Kulturvidenskaber, SDU

HJALMAR JESS

25. feb. 2021 13:03

Der er brug for flere sproglige bade! - ikke en masse forklaringer på dansk eller andre sprog.

Kære Line Carl skriver: Hvad kunne en sprogmilliard så bruges til? Massiv støtte til både læreres og elevers ophold i autentiske udenlandske sprogmiljøer (sprogbade)... Her har Carl efter min mening fat i en afgørende pointe! Det, der er bruge for, er flere af "de sproglige bade" i tyskundervisningen! Og det ville være skønt, hvis badene i høj grad også kunne foregå i autentiske udenlandske sprogmiljøer. Men hvis sprogmilliarden nu ikke skulle dukke op - hvad den nok ikke gør, så er der jo stadig et stort behov for tyske sprogbade i tyskundervisningen. Der skal tales og høres meget mere tysk i tysktimerne! Derfor mener jeg, at det er en forkert vej at gå, hvis der skal tales alle mulige andre sprog eller gives en masse sproglige forklaringer (på dansk) i tysktimerne. Sproglige (eller tværsproglige) og også grammatiske forklaringer har jo deres berettigelse og bruges jo allerede i dag i sprogundervisningen, men jeg mener, det ville være forkert, hvis de kom til at indtage en meget stor plads. Tysk læres bedst ved at tale, skrive og lytte til tysk ("learning by doing"). V.h. Hjalmar

LINE KROGAGER ANDERSEN (POSTDOC)

25. feb. 2021 13:16

Hvad betyder tværsproglighed?

Kære Hjalmar. Jeg kan godt forstå, at du bliver bekymret, hvis du tænker, at tværsproglig didaktik betyder, at der skal tales mere på andre sprog i tyskundervisningen. Det gør det imidlertid ikke. Tværsproglig didaktik kan udmærket gennemføres på målsproget; det handler blot om at åbne dørene til de andre sprog, eleverne møder i skolen og i hjemmet. Fx som når man arbejder med transparente ord. På målsproget. Men du gør da ret i din bekymring, og det er sandt, at der måske er tradition for at "forklaringer" som du skriver, kommer på dansk, og hvis den tværsproglige tilgang fortolkes ind i den ramme, så kan det naturligvis have utilsigtede konsekvenser. Jeg er enig i, at der skal tales og høres masser af tysk i tysktimerne - om det skal være mere end i dag, må jo være afhængig af, hvad den enkelte lærer gør i dag. Venlig hilsen Line

LISBET RITTMANN (LÆRER I UDSKOLINGEN)

25. feb. 2021 18:55

Elevernes glæde ved tysk

Tidlig sprogstart med tysk i 5. klasse har betydet, at eleverne er interesserede i sproget, skrives der. Men det synes jeg absolut også eleverne var, dengang man startede med tysk i 7. klasse. Til gengæld har den tidlige sprogstart i 5. klasse haft den betydning, at der er taget timer fra udskolingen - især fra 9. klasse, og med al den tid 9. klasserne ikke er tilstede til almindelig undervisning pga terminsprøver, brobygning, praktik, læseferie etc., så betyder det, at tysk nærmest antager turboforløb i 9. klasse hvor man dagligt kæmper for at de skal tilegne sig relevant ordforråd, læse pensum m.m. Det gør, at det sjove og legende i tyskfaget, som der var tid og plads til - også i 9. klasse før reformen, nu er flyttet ned i 5. klasse. Og da tyskfaget som helhed kun er blevet tildelt 30 ekstratimer ved en tidlig sprogstart mener jeg måske også det burde diskuteres om det er lektioner nok til tyskfaget set som et samlet hele over de 5 år eleverne har tysk i grundskolen. Sidst, men ikke mindst, er det min opfattelse, at tyskfaget lider under at det er blevet et obligatorisk fag. Da jeg startede for godt 23 år siden var det et tilbudsfag, og det var således kun elever, der havde interessen for faget som havde det. At faget er blevet obligatorisk har medført, at flere har tysk - dejligt. Men også at flere tvinges til at have et fag, de vitterlig ikke kan se formålet med. Hvis tysk igen blev obligatorisk på gymnasiet ville tingene se helt anderledes ud. Men lige her og nu tror jeg, at der er en del elever, der ikke kan se hvad de skal bruge tysk til. Så i min optik handler politikken omkrign fremmedsprogsindsats om meget mere end oplevelser i tysktalende lande. Vi skal have en sammenhængende rød tråd i vores uddannelsessystem, for uden den tror jeg desværre at det bliver svært at redde tyskfaget på nationalt plan.

HJALMAR JESS

25. feb. 2021 22:17

Alt i alt har vi fået bedre vilkår - lad os bruge dem!

Kære Lisbet Jeg synes, du har mange gode pointer! Nogle af dem vil jeg gerne kommentere. Ja, mange elever var selvfølgelig også "glade for tysk", da faget begyndte i 7. klasse. Men indvendingen mod den sene sprogstart var, at det for en del elever var et problem, at begynde med et nyt sprog "midt i puberteten". Og holdningen var generelt, at fremmedsprog burde begynde tidligere. Det tror jeg faktisk er rigtigt. Mine egne erfaringer med sprogstarten i 5. klasse er i hvert fald, at eleverne er nemmere at begejstre, og at de var "med på" hvad som helst, som deres "skøre" tysklærer kunne finde på. Timetallet: Du har ret, at tysk med reformen kun fik tildelt 30 ekstra timer - én ugentlig lektion -, men med skoleåret 2020/21 fik vi 2 lektioner i 5. klasse, dvs. at vi nu har fået 60 ekstra timer - og det er da et sjat! Vedr. det med beskæringen af timetallet i udskolingen, så fik vi frataget én time i 8. og én i 9. klasse. Jeg er enig i, at nedskæringen i 9. klasse er det største problem. At man så samtidig har skåret i normalsidetallet for 9. klasse (fra 30-40 til 20-30) er også en "ulykke". Eleverne bliver ikke dygtigere af at læse mindre! Og de ultrakorte tekster på 1-2 normalsider, som ofte læses, er tit dødkedelige! Men principielt synes jeg, at når vi nu har fået flere lektioner på tidligere klassetrin, så må vi jo "omorganisere" undervisningen, så eleverne noget tidligere lærer det, de skal lære. Det burde jo ikke være noget stort problem. Et andet spørgsmål er så, om skolerne og kommunerne virkelig tilbyder de normerede timetal. Det har - også i tidligere år - været en udbredt spareøvelse at skære i de normerede timetal, fordi de kun er vejledende. Her kunne jeg ønske mig, at timerne blev minimumstimetal, og at timetallet i 9. klasse desuden blev øget til 4 ugentlige lektioner med en tilhørende obligatorisk mundtlig prøve. Når der på skolerne kan gå 10 år mellem udtræksprøverne i mundtlig tysk, så er der "for langt mellem snapsene". Lærerne mangler "øvelse" i føre eleverne op til prøven. Og alt for mange elever - og også lærere - "satser på", at tysk nok ikke bliver udtrukket. Og skulle "uheldet" alligevel være ude, så går man ofte først i gang med prøveforberedelserne, efter at faget er blevet udtrukket. Og det er alt for sent! Resultatet bliver selvfølgelig derefter! At tysk nu - sammen med fransk - er blevet obligatorisk, er selvfølgelig dejligt, som du skriver. Og alle kan lære tysk, ligesom alle kan lære engelsk - selvfølgelig ikke alle på samme niveau. Men tysk er i virkelighed ikke svært for danskere at lære. Om eleverne kan se "formålet" med faget, mener jeg ikke er relevant. Vi har et skolesystem, hvort stort set alle fag er obligatoriske. Og der kan altid være forskellige fag, som enkelte elever ikke "har lyst til" eller kan se formålet med. Det er jo bare et vilkår i folkeskolen, når eleverne har en lang række obligatoriske fag. Det må tysklæreren "tackle" ligesom matematiklæreren eller læreren i gymnastik eller dansk. Det bedste middel mod ugidelige elever er selvfølgelig, at tyskundervisningen skal være "dødspændende". Og ja, det ville blive meget nemmere, hvis tysk blev et adgangskrav til gymnasiet. Men det er jo en meget "indirekte" motivation. Hvorfor ikke sørge for, at de elever, som generelt i 5. klasse synes, at tysk er spændende, også modtager en spændende tyskundervisning i 6., 7., 8., og 9. klasse? Det er måske lidt af en opgave, men det er da den, vi skal løse! V.h. HJalmar

LISBET RITTMANN (LÆRER I UDSKOLINGEN)

26. feb. 2021 06:18

@Hjalmar

Selvfølgelig skal vi som undervisere i tysk gøre alt hvad vi kan, for at tysk skal være et sjovt og spændende fag, som er er spændende og interessant at have. Uanset klassetrin. Og hvis du synes jeg gav udtryk for noget andet, så har jeg formuleret mig uklart :-)

HJALMAR JESS

27. feb. 2021 09:59

Der er andre gode alternativer!

Kære Lisbet Jeg tror ikke, at jeg har misforstået dig, for du har jo helt ret, når du beskriver udfordringerne i 9. klasse. Men mit indlæg var også en mere generel kommentar til Carls alternativ: en sprogmilliard eller et snarligt farvel til sproglig mangfoldighed og "et øg i ynkelig forfatning" Sprogmillarden kommer nok ikke! Hvad gør vi så? Når de fleste tysktimer ligger i 5. til 8. klasse, hvor timetallet er blevet forøget - og timetallet samtidig er blevet beskåret i 9. klasse, så må eleverne nødvendigvis være langt dygtigere til tysk, når de i dag forlader 8. klasse, end de var tidligere. Denne "omorganisering" af undervisningens indhold gennem tyskforløbet skal der måske på den enkelte skole være et større fokus på. Og hvad kan tysklærerne ellers gøre, når sprogmilliarden nu ikke kommer? Carl skriver: "Det kræver mange nye veluddannede og mange ”gamle” efteruddannede sproglærere for at løfte denne opgave og dem får man ikke bare ”over night”." Nej, det med de mange nyuddannede tysklærere kan de nuværende tysklærere ikke gøre meget ved, men der findes nok anslået ca. 4000 "gamle tysklærere" i grundskolen. I kan da gøre en hel masse selv, hvis I trænger til efteruddannelse eller inspirationskurser. Her kommer et meget konkret forslag: Alle 4000 tysklærere bør melde sig ind i TLFG (Tysklærerforeningen for Grundskolen). Det koster kun 125 kr. om året at være medlem. Meld jer ind i dag på TLFGs webside! (Carl er jo næstformand i TLFG, så han kan måske sørge for, at man kan få rabat, hvis man melder sig ind nu - halvdelen af skoleåret er jo allerede gået!). Og når TLFG så har fået 4000 medlemmer, så bør foreningen selvfølgelig lave en kraftig udvidelse af sit kursustilbud. Alt dette kan måske ikke ske "over night", men det kan ske meget hurtigt, så kursusvirksomheden for tysklærerne kan starte på fuld kraft, fx når det nye skoleår begynder og Corona-spøgelset forhåbentlig er ved at forsvinde! Og hvilke muligheder er der så ellers, når det specifikt gælder 9. klasse? TLFG bør selvfølgelig "presse på" politisk for at vi kan få en ekstra lektion i 9. klasse og en obligatorisk mundtlig tyskprøve efter 9. klasse. Det kan måske "vare lidt" at komme igennem med dette krav, så derfor bør tysklærerne med TLFGs støtte lave lokale netværk, som bearbejder det kommunale niveau. Når de sønderjydske kommuner kan lave forsøg med obligatoriske tyskprøver, så kan man også gøre dette i Herning og Rødovre. Og når de sønderjydske kommuner kan tildele faget flere lektioner, så har man jo også denne mulighed i Holbæk og på Bornholm. I Sønderjylland har skolerne fået mange ekstra tysktimer helt ned fra 0. klasse. Her synes jeg til gengæld, at det er en bedre ide, hvis man "blot" får en ekstra lektion i 9. klasse - også af de grunde, som Lisbet har nævnt. V.h. Hjalmar

Når faget bliver syndebuk

Af TINE LUND

- eller hvornår giver tysk mening?

Jeg lod mig provokere af podcasten: ’Der skal drastisk handling til, hvis tysk skal redde‪s (Genau på Radoi4), som jeg hørte efter at have læst Flemming Nygårds blog, hvor link til podcasten findes. www.folkeskolen.dk/1866083/der-skal-drastisk-handling-til-hvis-tysk-skal-reddes

Podcasten handler om tyskfaget store udfordringer i uddannelsessystemet. At fokus på fremmedsprog ud over engelsk i hele uddannelsessystemet mangler politisk opbakning kan jeg ikke være uenig i.

Nu handler podcasten så om tysk, og min provokation går på, at det er faget/sproget, der bliver gjort til syndebuk. Eleverne er for dårlige, lærerne er for dårlige, seminarieuddannelsen er for dårlig.

Jeg drøftede potcasten med min gode ven og næstformand i Tysklærerforeningen Carl Kinze. Vi var ret enige om, at det ikke var det generelle billede, som vi så på vores skoler og blandt eleer og vores tyske netværk af undervisere og folk, der laver tiltag for at fremme tysk. Her er rigtig mange engagerede og dygtige lærere og andre, der gør et kæmpearbejde inden for tyskfaget.

Der kan helt klart gøres mange ting for at forbedre tysk i uddannelsessystemet på alle niveauer- mest handler det om bevillinger og hermed politisk anerkendelse - men det bliver ikke min pointe her.

 

Derimod vil jeg slå ned på nogle fasttømrede fordomme i forhold til tysk i grundskolen, som nævnes i podcasten.

Fordomme vi desværre også selv er med til at fastholde faget i. Men først vil jeg stille spørgsmålet

Hvornår giver tysk mening?

Det er vel når man kan bruge Tysk til noget, man har på hjertet eller kan bruge sproget til noget, der interesserer en. Og når man føler en vis mestrings-kompetence.

Jamen sådan er det jo også med alle andre fag - ja og der er derfor, vi skal passe på fagene. Fagene er udvalgt, fordi vi har en mening om, at den pallet kan være med til at gøre verden bedre og meningsfuld for vores elever. Vi kan spå om fremtidens kompetencer - men vi kender ikke fremtiden. Dog vi har alle et ønske om at opdrage og uddanne eleverne til en bedre verden. Og tysk hører til den pallet.

Tilbage til podcasten

’Eleverne er kede af at have tysk’

Hvilke elever? Spørger Carl og jeg hinanden. Der er selvfølgelig få elever - ligesom i alle andre fag - men vores generelle billede er, at børnene er glade for tysk.

Hvorfor skal vi lære tysk?

Eleverne kan ikke forstå, hvad de skal bruge tysk til. Det er en gængs opfattelse, som er blevet en stereotyp, når det gælder tysk. Men sådan spørger eleverne i alle fag. Hvorfor skal jeg have billedkunst - jeg skal ikke være kunstner. Hvorfor skal jeg læse digte og romaner når jeg ikke skal være digter eller forfatter. I kender det jo godt - det handler ikke specielt om tysk. Men er blevet klistret på faget.

Ja, hvorfor skal I egentlig lære tysk - vendte jeg deres spørgsmål til mig - og pludselig kom langt flere gode forklaringer, end jeg selv ville have kunne udtrykke. Det er flere år siden elever har spurgt mig, hvorfor de skal lære tysk - de har selv svarene.

Eleverne kan ikke snakke tysk. Der er også mange ting i andre fag, de heller ikke kan - men lad nu den ligge.

Mundlig eksamen er netop lavet med krav og stilads for at hjælpe eleverne med den del. Det er svært at tale et fremmedsprog - der ved enhver, der lærer sig et nyt sprog. Det kommer lige så stille, når man står i det og ikke nødvendigvis, når man bliver bedt om at tale tysk af en journalist på dansk.

Jeg kan ikke lade være med at henvise til den nyeste sæson af Badehotellet på tv. Her er til min overraskelse indlagt meget tysk tale. Den unge bestyrerinde taler et flot tysk - og bliver taget alvorligt - hun er vigtig og værdsat, fordi hun mestrer sproget. Faderen, der roder sig ind i alverdens ting og har bi-sider som tolk er min favorit - ’Det behøver du ikke oversætte - det kan jeg faneme godt forstå’ - er hans replik, da han bliver rasende på den tyske forretningspartner. Han forstår rigtigt meget, selvom han ikke kan tysk. Også hans tysk-styrke er stor på trods af hans manglende sprog. Han har noget på hjertet og han stiller op.

Ethvert sprog starter med at man genkender mere end man kan sige, og talen kommer, når der er brug for den. Men der er jo rigtig mange forskellige opfattelser af, hvad der giver mening for en - afhængig af, hvem man er, og hvad man interesserer sig for - men jeg er nødt til at kæde ’snakke tysk’ sammen med det næste.

Tysk handler om grammatik.

Måske - eller både ja og nej.

Tysk handler både om kommunikation og sprogbeherskelse. Samtalen ligger i kommunikationen. Jeg har her i nedlukningen i skolen forsøgt at lave ’small talk’ ud fra små temaer hver uge med hver enkelt elev i mine tyskklasser - noget der er utroligt svært i en normal fremmøde undervisning. ’Small talk’ består at meget enkelt ordforråd, der holder samtalen kørende. Online kan den stille elev også snakke frit - der er ingen forstyrrende klassestøj. Eleverne snakker og fortæller, når jeg spørger - de vil rigtigt gerne, og jeg kan sætte niveauet efter hver enkelt og også få spurgt lidt ind til, hvordan de har det under nedlukningen. Alt sammen på tysk. Klassens andre elever kan enten høre med eller arbejde på ugens opgave til jeg kalder dem ind.   www.folkeskolen.dk/1863147/jeg-ser-dig

Grammatik i samtalen

Grammatikken i samtalen er underordnet, og jeg retter ikke - men får flettet det rigtige sprog ind. Eleven skal føle at samtalen lykkes. Det har været enormt godt, og eleverne kan godt ’small talke’ på tysk.

Jeg fortæller dem, de er særlige, fordi de kan et sprog, som mange ikke kan - selv blandt skolens lærere - og de vokser og blive stolte. De kan noget.

Jeg er nok efterhånden blevet mere ’large’ med grammatikken og den mundtlige del. Jeg arbejder hellere med sætningsopbygning - det, der viser, de kan noget specielt tysk. Også her øver vi os.

Har erkendt, at de når længere grammatisk i skriftligt arbejde, hvis de kan bruge hjælpemidlerne rigtigt, så det bruger jeg nok mere tid på end grammatikøvelser. Funktionel grammatik er et godt forsøg på at åbne op for grammatik fordommen - men endelser og bøjninger betyder jo langt mindre i en kommunikation, hvor man skal forstå hinanden.

Det er synd at mange danskeres forforståelse af tysk er, at faget måles på sproglig perfekthed. Den forståelse kan være med til at hæmme udgangspunktet for samtalen. Man kan også lykkes fint i samtalen uden at være perfekt. Jeg giver af og til eleverne parvis opgaven - Hvor længe kan I få en samtale til at køre på tysk  - hvor mange sætninger? Ja og nein gælder også.

 

Tysk er et sprog på vej og giver mening for eleven, fordi tysk får en værdi for eleven.

folkeskolen.dk 23.2.2021

Engelsk er ikke nok

Do you speak English? Ja, vil de fleste nok svare, men hvad med tysk eller fransk? Det er straks mere comme si, comme ça. Fremmedsprogene har det svært, og det er en skam for både den enkelte elev, uddannelserne og hele samfundet. Det Nationale Center
for Fremmedsprog (NCFF) forsøger derfor bl.a. at sætte fokus på fremmedsprogenes betydning i hele uddannelsessystemet og på
arbejdsmarkedet. ”Man plejer jo at sige, at hvis man taler engelsk til en tysker eller franskmand, så taler man til hjernen, men hvis man taler til dem på deres modersmål, så taler man til deres hjerter. Derfor har det en stor betydning at kunne begå sig på et fremmedsprog. Sprog
er nøglen til at deltage i samtalen og forstå andre mennesker, og derfor gør kompetencer i fremmedsprog også en reel forskel for den
enkelte, såvel privat som fagligt i forhold til arbejdsliv og karriere”, siger Mette Skovgaard Andersen, centerleder i NCFF i Østdanmark...

politiken.dk 21.2.2021

Gør vi det godt?

Af Erika Wünsche

Jeg spørger mig selv ind imellem; er de emner jeg vælger til eleverne gode nok, aktuelle nok, relevante nok? - er undervisningen, materialet, indholdet autentisk nok?

Kæmper for sprogene

Blandt de mange undersøgelser og artikler, der handler om fremmedsprogene tysk og fransk i folkeskolen - og på ungdomsuddannelser, professionshøjskoler og universiteter i øvrigt - ser fremtiden for sprogene ikke lys ud. Udover få folkevalgte, der interesserer sig for sprogtilegnelsen og slår til lyd for opgradering bl.a. Tysklandsstrategien fra 2016, er der ikke meget politisk vilje at spore. Erhvervslivet ved, at den er gal med andre sprogkompetencer end engelsk, sproglærerne ved det og politikerne ved det. Trods det kæmper lærere hver dag med at gøre sprogene interessante, spændende og lækre for eleverne. Politikerne har bestemt, at der skal være sprog på skemaet, heldigvis, men synes de (politikerne), at de er vigtige? Det gør de nok. Men faktum er, at fremtiden for sprogene ikke ser lys ud...

folkeskolen.dk 19.2.2021

Kønskorrekt sprog

Af ANN-KRISTIN HENRIKSEN

Køn i sprog er mere end grammatik. På flere europæiske sprog er mange substantiver bygget til at vise et køn. Store dele af befolkningerne finder aspekter ved dette uacceptabelt, og så ændrer sprogbrugen sig. Der diskuteres på livet løs. Selvom dansk ikke er helt så låst på køn som andre sprog, taler temaet lige ind i problematikker som mange teenagere er optagede af.

En stjerne

På dansk hedder de elever. På tysk Schülerinnen und Schüler. Sådan siger man for at vise at man ikke kun mener drengene. Men det er da ret tungt. Skriftligt har man længe kunnet komme omkring det ved at skrive SchülerInnen eller Schüler*innen. Det er først for nyligt at jeg har været opmærksom på at man kan udtale stjernen, das Gendersternchen, som en lille pause – og at folk gør det, om end ikke konsekvent. Jeg hørte det for nylig i en tysk nyhedsudsendelse. En journalist sagde Minister*innen med en lille bitte pause. I næste sætning sagde han dog: Politiker, uden nogen inkluderende markering.

En anden stjerne

Grunden til min opmærksomhed er et undervisningsforløb som Dominique, en kvik ung tysker, har tilrettelagt for mine 10. klasses elever. De unge er faktisk meget optagede af hvad det betyder at være født som pige, dreng eller midt i mellem, så ok, det prøver vi. Jeg forberedte eleverne på temaet ved at lade dem lytte til en god forklaring på dansk på RADIO4s program Genau (6:50)...

Genau om ny Duden

folkeskolen.dk 30.11.2020

Det haster

Af: ERIKA WÜNSCHE

Så fik region Midtjylland en sprogstrategi. Fantastisk og forhåbentlig en inspiration til andre regioner, kommuner og måske endda en øjenåbner for de nationale politikere.

Udfordringer med fremmedsprogene

Region Midtjylland har samme udfordringer med fremmedsprogene som resten af landet. Det er ikke nok med gode engelskkundskaber og barren skal sættes højt med det fremtidige arbejde med fremmedsprogene. Og det er på høje tid. Region Midtjylland tager det alvorligt. Søgningen til sprogene på ungdomsuddannelserne er faretruende lav, universiteter og professionshøjskoler lukker sproguddannelser på grund af manglende studerende. Det lider folkeskolen også under, da fremmedsprogslærere er en mangelvare og et sprog som fransk ikke skal tilbydes...

folkeskolen.dk 29.11.2020

HUSK! Denne GRENZGENIALE julekalender med aktiviteter på flere niveauer. Tjek også opgaverne ud under RESSOURCEN i hver "låge"!

Af: Adeline Muntenjon
 

Venstre ønsker ny Tysklandsstrategi – bakker de øvrige partier op?

Af: FLEMMING NYGAARD

Af Grænseforeningens hjemmeside www.graenseforeningen.dk fremgår det den 20. november 2020, at ”Venstre ønsker ny Tysklandsstrategi”. Udsagnet bygger på et beslutningsforslag fremsat af Venstre og på en kronik i Flensborg Avis, hvor Bertel Haarder udtrykker sig om strategien.  Af kronikken fremgår det, at Danmark skal arbejde endnu tættere med Tyskland, og Venstre mener, at den socialdemokratiske regering bør udarbejde en ny Tysklandsstrategi inden 1. juni 2021. Strategien skal styrke de økonomiske og kulturelle bånd mellem Danmark og Tyskland.

Beslutningsforslaget… 

... er fremsat af Venstrepolitikerne Eva Kjer Hansen, Anni Matthiesen, Christoffer Aagaard Melson, Ellen Trane Nørby, Hans Christian Schmidt, Ulla Tørnæs, og Michael Aastrup den 12. november 2020, og er derfor det første politiske tiltag til at styrke faget tysk siden 2016. Strategien indeholdt dengang konkrete tiltag, som gav danske virksomheder lettere adgang til det store tyske marked inden for områder som grøn omstilling, byggeri og digitalisering (Statsministeriet, »Regeringens strategi for Tyskland«, februar 2016).

folkeskolen.dk 23.11.2020

Sproglærer: Sådan arbejder jeg med højfrekvente ord

Af: Sebastian Bjerril

Lærer Birgitte Schmidt Stæhr bruger hver tysklektion på at arbejde med elevernes ordforråd. Ifølge hende bør elevernes ordforråd både bestå af højfrekvente ord og temabaserede.

Kender dine elever top-500 over de ord, der oftest bruges på tysk?

De fleste tysklærere vil nok svare nej til spørgsmålet.

Men spørger man tysklærer i gymnasiet Elsebeth Bechmann, så burde lærerne i folkeskolen systematisk arbejde med de højfrekvente ord. For ifølge hende vil eleverne være i stand til at forstå 70-80 procent af ordene i enhver tysk tekst, hvis de kender de 500 mest brugte tyske ord.

Tysk- og engelsklærer på Tølløse Privat- og Efterskole Birgitte Schmidt Stæhr er en af de lærere, der inkorporer de højfrekvente ord som en helt fast rutine i sine tysktimer.

Skolen en kombineret privatskole for udskolingen og efterskole. Birgitte Schmidt Stæhr er således vant til både at få nye klasser både i 7., 9. og 10. klasse. Og her oplever hun nogle gange klasser med elever, der har et meget begrænset ordforråd.

"Jeg har nogle gange siddet med elever i 9. klasse, som ikke kender helt basale ord. Det undrer mig, fordi det er ord, jeg ved,  de har set så mange gange i løbet af deres skoletid, men alligevel ved de stadig ikke, hvad de betyder. Det har gjort det tydeligt, hvor vigtigt det er at arbejde med deres ordforråd".

folkeskolen.dk 24.11.2020

Juleinspiration

Af ERIKA WÜNSCHE

VIA CFU - fremmedsprog har lavet en lille huskeseddel for juleinspiration. Tysk, fransk og engelsk. Korte og længere film med og uden undertekster.

Se her;

 mitCFU.dk/lnky2cv

folkeskolen.dk 23.11.2020

Venstre ønsker ny Tysklandsstrategi

Oppositionspartiet Venstre mener, at den socialdemokratiske regering bør udarbejde en ny Tysklandsstrategi inden juni 2021. Den nye strategi skal styrke de økonomiske og kulturelle bånd mellem Danmark og Tyskland.

Forholdet mellem Danmark og Tyskland skal styrkes, både økonomisk og kulturelt. Det mener oppositionspartiet Venstre, der i et nyt beslutningsforslag opfordrer regeringen til at udarbejde en ny Tysklandsstrategi inden 1. juni 2021.  

”Venstre mener, at der er et uforløst potentiale i et tættere samarbejde med Tyskland, herunder særlig i forhold til samhandel”, står der i beslutningsforslaget, der er fremsat af Venstrepolitikerne Eva Kjer Hansen, Anni Matthiesen, Christoffer Aagaard Melson, Ellen Trane Nørby, Hans Christian Schmidt, Ulla Tørnæs, og Michael Aastrup.  

Særligt ønsker Venstre at styrke den danske eksport til Tyskland, at tiltrække flere tyske turister til Danmark samt at styrke det tyske sprog i Danmark. I en kronik i Flensborg Avis uddyber Bertel Haarder, folketingsmedlem for Venstre og tidligere minister, at der er behov for en ny Tysklandsstrategi, da interessen er for Tyskland og det tyske sprog er faldende...  

graenseforeningen.dk 20.11.20

DF-ordfører om triste sprog-tal: Der var brug for en kortlægning

Af: Sebastian Bjerril

Der var brug for en form for kortlægning, mener uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl. Han bad derfor ministeriet om et overblik fremmedsprogenes popularitet eller mangel på samme i uddannelsessystemet og håber, at det kan starte en diskussion.

Det var ikke rar læsning, hvis man er fortaler for sprogdiversitet i det danske uddannelsessystem, da folkeskolen.dk/tyskfransk i sidste uge gav et overblik over, hvordan det står til med tysk, fransk og spansk op gennem uddannelsessystemet.

Overblikket var muligt at lave, fordi Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl havde fået børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at fremskaffe en hulens masse tal om, hvordan det står til med sprogene.

"Vi har i længere tid haft en diskussion om, hvordan det går med fremmedsprogene, og om det kun er engelsk, der skal alting. Jeg hører påstande og udsagn fra miljøerne om, at der er store udfordringer, og at det går tilbage med de andre fremmedsprog, fordi der ikke er nogen, der vil uddannes til det. Derfor var det et forsøg på at starte en form for kortlægning. Hvad er egentlig op og ned? Og hvor stort er behovet for at gøre noget?", fortæller Jens Henrik Thulesen Dahl til folkeskolen.dk/tyskfransk...

folkeskolen.dk 17.11.2020 

Dansk Industri slår alarm: Alt for få kan tale tysk

Færre og færre kan tale tysk, og det er et problem for samhandel med Tyskland.

Tyskland er vores nærmeste nabo og største handelspartner, men vi har svært ved at tale sammen.

Det viser sig både på ungdomsuddannelserne, hvor færre har valgt tysk igennem de seneste år, ifølge tal fra Undervisningsministeriet. Det kan også mærkes i erhvervslivet, hvor det bliver sværere at finde medarbejdere med gode tyskkundskaber.

Det er et problem for de mange virksomheder i Danmark, der handler med tyske virksomheder. Alene i Syd- og Sønderjylland har over 1000 virksomheder tyske handelspartnere.

LÆS OGSÅ: Nein danke: Færre elever vælger tysk i gymnasiet

Én af dem er Agramkow i Sønderborg. Deres store tyske kunder er vant til at kommunikere på tysk, og det er også én af grundene til, at de handler hos Agramkow, fortæller salgschef, Lars Peter Christensen.

dr.dk 15.11.2020


Nein danke: Færre elever vælger tysk i gymnasiet

Færre elever på de gymnasiale uddannelser foretrækker tysk, når de skal vælge sprog til skoleskemaet.

Tysk bliver i højere grad valgt fra, når elever på gymnasiale uddannelser skal vælge sprog til skemaet. Det viser tal fra Undervisningsministeriet.

I 2010 havde 46,6 procent af studenterne valgt tysk fortsættersprog. I 2015 var det 42,7 procent. Og i 2013 var der ingen gymnasieelever, der havde valgt tysk som begyndersprog.

- Kendskabet til tysk er generelt gået tilbage i den unge generation. Der er færre, der vælger tysk i gymnasiet, end der var tidligere. Det gør, at de unge ikke kan bruge tysk, som de kunne før, når de kommer på en videregående uddannelse, siger forsker i uddannelses- og forskningspolitik med fokus på tysk Jens Erik Mogensen fra Københavns Universitet.

dr.dk 16.10.2020

Et bredt og sammenhængende udbud af fremmedsprog

Af Flemming Nygaard

Et tidligere blogindlæg ”Mit Englisch kommt man durch, mit Deutsch kommt man weiter” danner sammen med et besøg på det Nationale Center for Fremmedsprogs hjemmeside, baggrunden for nedenstående blogindlæg.

I et blogindlæg den 8. november ”Mit Englisch kommt man durch, mit Deutsch kommt man weiter” (https://www.folkeskolen.dk/1858284/mit-englisch-kommt-man-durch-mit-deutsch-kommt-man-weiter) kan man læse, at professor i statskundskab ved Københavns universitet Martin Marcussen udtrykker ”…da Merete Riisager var undervisningsminister vedtog man en sprogstrategi, og bevilgede 100 millioner kroner til det Nationale Center for Fremmedsprog med bevidstheden om at få gang i behovet for fremmedsprog, så vi kan kommunikere med alle dele af verden på alle niveauer. Jeg kan i dag konstatere, at det, centret har gjort, er at beskæftige sig med mikroprojekter, der hver for sig er meget nyttige, men det at rejse en national bevidsthed om nødvendigheden af, at et lille land som Danmark har behov for en åbenhed for verdenen, har centret indtil videre ikke formået at skabe”.

Jeg har besøgt det Nationale Center for Fremmedsprogs hjemmeside (https://ncff.dk) og kan bekræfte, at centret har adskillige skibe i søen...

folkreskolen.dk 14.11.2020 

Det helt store overblik: Sådan står det til med sprogene i uddannelsessystemet

Af: Sebastian Bjerril

Sprogene bløder i det danske uddannelsessystem. Sådan har historien været igennem en årrække. Folkeskolen.dk/tyskfransk giver her et overblik over, hvordan det egentlig står til.

Man kan sagtens klare sig med engelsk, og derfor er der ikke brug at blive stærk til andre sprog. Sådan har tysk- og fransklærere bekymret refereret elevernes syn på skolens fremmedsprog igennem en årrække.

Den faldende interesse for fremmedsprog var senest skyld i, at Aalborg Universitet i sommer lukkede for flere af universitets sproguddannelser. Fremover er det ikke længere muligt at læse tysk, og universitet begrænsede også antallet af uddannelser med fokus på spansk.

Og så har der også været historier om, at der også er færre og færre studenter, der forlader landets gymnasier med andre sprog end engelsk på højniveau.

Men hvordan står det egentlig helt konkret til med fremmedsprogene i hele uddannelsessystemet? Det er det nu muligt at svare på, fordi Dansk Folkepartis uddannelses- og undervisningsordfører Jens Henrik Thulesen har bedt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fremskaffe en hulens masse tal om, hvordan det står til med sprogene.

De mange tal har ministeren nu leveret til DF-ordføreren, og derfor har folkeskolen.dk/tyskfransk med spænding kastet sig over tallene.

folkeskolen.dk 10.11.2020

Læringskonsulent

Af Erika Wünsche

Hold øje med UVM's hjemmeside, hvis du er interesseret i at blive læringskonsulent i tysk. Stillingen slås op i nærmeste fremtid.

Hold øje med stillingsopslaget her;

https://www.uvm.dk/

folkeskolen.dk 9.11.2020

Mit Englisch kommt man durch, mit Deutsch kommt man weiter

Af FLEMMING NYGAARD

I DR1s Orientering fredag den 6. november 2020 kunne man høre et interessant indslag om fremmedsprogenes betydning for blandt andet vort kulturelle samkvem med udlandet.  Professor Martin Marcussen fra KU og direktør for Tænketanken Europa, Lykke Friis blev interviewet om deres syn på fremmedsprogsindlæring.

Interviewet kan i sin helhed høres her efter 1:39.20https://www.dr.dk/radio/p1/orientering/orientering-2020-11-06

 

Der satses fra udenrigsministeriet på at få flere medarbejdere, der kan mere fremmedsprog. Via jobopslag søges der undervisere til tysk og spansk, der kan opgradere ministeriets medarbejdere, hvilket igen skyldes, at der blandt medarbejderne er et udtalt behov for at kunne mere tysk og spansk.

folkeskolen.dk 8.11.2020

Knock knock knock

Af Tine Lund

Klassens elever kommer løbende og åbner havedøren for to mærkeligt udseende mystiske personer, der banker på…

På spørgsmålet Are you class 4 Asgaard School lyder et højt jaaaa lyder fra eleverne, og vi rykker ind til tonerne fra … Den lyserøde panter….. bardum - bardum - bardum……….

Eleverne ved det ikke, men de deltager sammen elever fra en fransk, en spansk, en britisk og en hollandsk skole i et lige godkendt og bevilget Erasmus+ projekt. Skolen har i projektet fået penge til at 20 elever og 12 lærere kan besøge de samarbejdende skoler i løbet af de næste år.

Efter at have ’called headquarter’ og forsikret de andre lande om, at vi er det rigtige sted, spørger vi eleverne, om de har lyst til at være helt specielt udvalgte Top Secret Agents, der sammen med de andre skolers elever vil være med til at gøre verden til et bedre sted. Og det vil de selvfølgelig - vi går rundt og småsnakker med eleverne på engelsk. Vi kan kun tale engelsk, men forstår en lille bitte smule dansk - og eleverne er nysgerrige og vil gerne spørge.

Vi slutter vores introduktion med den hemmelige besked, der ligger til klassen på internettet i vores top secret headquarter ’twinspace’. Her har projektlederne sammen produceret en intro til første elevopgave. Eleverne skal designe deres egen Secret Agent  - og så går de i gang. Vi følger eleverne i et dobbeltmodul og kan selvfølgelig kun snakke engelsk - er der noget, de ikke forstår, må læreren oversætte.

folkeskolen.dk 31.10.2020

German-Danish Cultural Year of Friendship Erasmus+ Online contact seminar – 29 and 30 October 2020

Af TINE LUND

Det er nu så vigtigt, at eleverne ikke bliver fastholdt i en hjemmekultur, hvor de kun har lidt at gøre med få andre unge og verden lukker sig mere og mere omkring dem. I en Covid19 tid får online samarbejder med andre elever ude i verden en anderledes vigtig betydning.

- Vi hører, danskerne er så digitale og klarer skolesituationen med hjemsendelse af elever online - vi ønske at lære af danske skoler.

Jeg har netop deltagelse på online kontaktseminar for lærere. Denne gang arrangeret mellem Erasmus+ afdelingerne i Tyskland og Danmark. Igen et seminar udelukkende for danske og tyske lærere, hvor begge parter ønsker partnerskaber over grænsen. Enten online via eTwinnning alene eller partnersamarbejder, hvor der kan planlægges kommende fysiske møder for elever.

Det slår mig igen, hvor stor betydning det har for os, at vi søger hinanden og vil hinanden og værdsætter vores fælles rødder. Jeg møder stor velvilje og ønske om samarbejde. Det er eleverne, der tænkes på. Viden om at mødet mellem elever gør fordomme til skamme og skaber venskaber.

Og disse møder er så ønsket og eftertragtet fra såvel dansk og som fra tysk side...

folkeskolen.dk 30.10.2020

Svaret er spørgsmål

 

Af: Alice Buchhave Nørlem

Hvorfor gør jeg det, jeg gør? står der på forsiden af den seriøst udseende bog for sproglærere, som landede på anmelderbordet. Min familie har gjort sig vældigt lystige over den titel og udtrykt, at de glæder sig til at få svaret.

Min egen umiddelbare reaktion var: Fedt. Den glæder jeg mig til at læse! Jeg var overbevist om, at bogen var god, fra første øjekast. Det er i dennne sammenhæng en pointe i sig selv. "Hvorfor gør jeg det, jeg gør?" af Birgit Henriksen, Susana S. Fernández, Hanne Leth Andersen og Dorte Fristrup er nemlig god. Det er den bandt andet, fordi sproget er elegant, letoptageligt, ligefremt, seriøst, præcist og velvalgt. Præcis som titlen på bogen. Det er desværre ikke altid sådan, at bøger, der beskæftiger sig med sprog, er sprogligt velformede, men det er denne refleksionsbog altså, og det er en vigtig kvalitet.

folkeskolen.dk 28.10.2020

Undersøgelse vil vide, hvordan du tester og evaluerer i din sprogundervisning

Af: Sebastian Bjerril

En ny spørgeskemaundersøgelse fra Det Nationale Center for Fremmedsprog sætter fokus på evaluering i sprogundervisningen op igennem hele uddannelsessystemet. Vær med til at dele, hvordan du gør i din undervisning.

I en ny undersøgelse spørger Det Nationale Center for Fremmedsprog denne gang sproglærerne til deres "opfattelser, praksis, erfaring og behov i sprogevaluering, herunder intern evaluering (fx løbende, formativ) og ekstern evaluering (fx prøver, nationale tests), i det danske uddannelsessystem".

Ambitionen er, at sproglærernes svar skal bruges til at udvikle og forbedre uddannelser og vejledninger om sprogevaluering på tværs af uddannelsessystemet.

folkeskolen.dk 27.10.2020

Tidligere lærer vil have elever til at se deres sprog som skatte

Af: Sebastian Bjerril

Ethvert sprog bør betragtes som en skat, mener tidligere lærer Kristin R. Vilhjalmsdottir. Hun har udviklet et sprogprojekt, som i 2017 vandt Den Europæiske Sprogpris. Nu rejser hun landet rundt med projektet.

Hvad får dig til at stråle?

Det spørger tidligere lærer Kristin R. Vilhjalmsdottir elever i alle aldersgrupper i et forsøg på at skabe mere glæde og stolthed blandt andet ved deres flersprogethed. Det gør hun mit sit selvudviklede projekt, hun kalder Det flyvende tæppe.

Her arbejder eleverne typisk i en temauge med at komme ind til kernen i, hvad der gør dem glade, og hvad der definerer dem som enkeltpersoner. Det tror hun nemlig er nøglen til, at eleverne finder en glæde og nysgerrighed ved deres egne og andres sprog og kulturer.    

"Ambitionen er, at når vi arbejder med kulturforståelse, så vi skal vi længere og dybere ind i kulturbegrebet end det nationalkulturelle perspektiv, hvor kultur blot ses som udtryk for, at vi har baggrund fra forskellige lande. Vi skal åbne op for, at eleverne forstår, at vi alle er medskaber af kultur og kulturelle fællesskaber, og at vi bevæger os rundt i forskellige kulturelle verdener. Det tror jeg på kan være nøglen til at se hinanden i et bredere perspektiv og også skabe nysgerrighed og glæde i forhold til det at kunne mestre op til flere sprog", siger Kristin R. Vilhjalmsdottir. 

folkeskolen.dk 27.10.2020

Bare vi kunne møde dem……

Af TINE LUND

Kulturmøder - Akkreditering - et nyt tiltag

Kulturmøder

Intet er mere spændende for elever end at møde udenlandske elever på samme alder. Opleve den fremmedartede kultur og især opleve, at de kan kommunikere med ’ de andre’ fordi de kan et fremmedsprog. Og ikke mindst dele oplevelserne med resten af klassen. I det autentiske møde bliver den fremmede en ligestillet ven, som eleven spejler sig i. Og når skoler kan arrangere dette møde mellem elever på tværs af landegrænser, er de med til at nedbryde fordomme, udvikle elevernes verdensforståelse, faglighed og selvtillid. Men frem for alt er skolen med til at give eleverne en oplevelse for livet. Og tiden kommer igen, hvor vi kan rejse ud og møde hinanden.

Mange elever har været afsted eller arbejdet i samarbejdsprojekter og fået de unikke oplevelser gennem tildelte EU-midler til skolen. Vi kender dem som Comenius projekter, der i dag hedder Erasmus+ projekter.

For skolen ligger der en lang ansøgningsproces forud. Det er store tidskrævende ansøgninger, der skal skrives. Skrivearbejdet begynder typisk lang tid før projektet er en realitet og usikkerheden er der - vil midlerne blive bevilget?

folkeskolen.dk 26.10.2020
 

Tabt i (Google) oversættelsen

Af ERIKA WÜNSCHE

Hvordan får man eleverne til at afholde sig fra at bruge Google Translate til skriftlige opgaver? Er det for meget forlangt, at eleverne skal brygge en længere tekst sammen på et sprog, der er “på vej”?

En tur gennem Google Translate

Jeg har prøvet det mange gange og jeg ved, at flere af mine sprogkolleger også kender til problemet med afleverede skriftlige opgaver, der har været en tur gennem Google Translate. Det er nogle gange et detektivarbejde, andre gange nemt at spotte og nogen gange lidt morsomt. En af mine tidligere elever havde trykket på “Dutch”-knappen i stedet for “Deutsch”-knappen og var dermed afsløret i stor stil (tilmed en afsløring i at (ikke) læse engelsk).

folkeskolen.dk 25.10.2020

emu-respons.dk
Vejledningsforum for lærere i grundskolen

Din direkte vej til faglig vejledning

om fag, test og prøver

Se video

 

Emu-respons er Børne- og Undervisningsministeriets nye faglige vejledningsforum målrettet alle lærere i grundskolen.

På emu-respons får landets lærere direkte adgang til fagspecifik vejledning og inspiration fra læringskonsulenterne.

Læringskonsulenterne vejleder om fælles mål, prøver og undervisning i fagene.

Vi skrives ved!

Læringskonsulenterne

Læringskonsulenterne er erfarne lærere ansat i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet,

som rådgiver og vejleder kommuner, skoler og lærere om generel skoleudvikling og om folkeskolens fag, test og prøver.

Film i undervisningen: Få styr på reglerne én gang for alle

Af Maria Roneklindt

Mange lærere bruger film i deres undervisning - og det med god grund. Film og filmklip er et godt supplement til de mange læste tekster, vi arbejder med i undervisningen. Og så elsker de fleste børn og unge at se film! Men hvordan er det nu med de der regler? Hvilke film må jeg vise i undervisningen? Hvordan undgår jeg at bryde ophavsretsloven? Og hvad med Medierådets aldersgrænser for film? Læs med her og få styr på reglerne én gang for alle.

Tilladt for børn over 15 år

I flere af mine engelskforløb viser jeg film for mine elever. Jeg bruger altid filmene i en faglig sammenhæng - som et supplement til de mange læste tekster, vi arbejder med i udskolingen. Samtidig er det min oplevelse, at filmene for flere af de unge mennesker bidrager til en bedre forståelse af emnet, - måske fordi flere sanser aktiveres, når de ser film? I forløbet Black America, som jeg ofte kører i 9. klasse, viser jeg næsten altid ”12 Years A Slave” (kan ses på Filmstriben) og ”Mississippi Burning” (ejer jeg på DVD). Medierådets anbefalinger til de to film er ’tilladt for børn over 15 år’. De fleste unge er fyldt 15 år i 9. klasse, men der er næsten altid et par stykker, der ikke er. Så hvad gør man så?...

folkeskolen.dk 14.10.2020

Tysklærer: »En supergod ide«

Af: Sebastian Bjerril

Det vil være en stor hjælp at få gjort det tydeligt, hvilke ord eleverne har særligt gavn af at lære, lyder det fra tysklærer Bitten Pave Ottesen.

 Sproglærer vil booste elevers ordforråd 

I sine 25 år som tysklærer er Bitten Pave Ottesen aldrig stødt på en liste over de mest anvendte tyske ord. Men hun ser store perspektiver i at følge gymnasielærer Elsebeth Bechmanns opfordring om, at folkeskolen systematisk bør arbejde på at stable et ordforråd op omkring de højfrekvente ord.

»Da jeg hørte om det her, tænkte jeg: Hvad er det lige for nogle ord? Det vil være rigtig fint, hvis man fik et indblik i det«, siger Bitten Pave Ottesen, der i år underviser 7. og 9. klasse i tysk på Fjordbakkeskolen, afdeling Taulov, i Fredericia.

Hun har siden selv prøvet Elsebeth Bechmanns ordforrådstest. Her fandt hun ud af, at hun allerede har fokus på mange af ordene i sin undervisning. Men det har aldrig været systematisk.

»Det vil være en supergod ide at få det systematiseret. Det kan godt være lidt tilfældigt, hvilke ord eleverne lærer. I vores fagformål beskæftiger vi os med elevernes dagligdagsområder, og derfor er det især ord inden for de områder, eleverne lærer. Det ville være fint, hvis man også skrev de højfrekvente ord ind i fagformålene«, siger hun.

folkeskolen.dk 10.10.2020

Tysklærerforening støtter fokus på ordforråd

Af: Sebastian Bjerril

I Tysklærerforeningen for Grundskolen er næstformand Carl Kinze positiv over for Elsebeth Bechmanns anbefaling om at arbejde langt mere systematisk med elevernes ordforråd i tysk.

 Sproglærer vil booste elevers ordforråd 

»Jeg er meget enig. Der er ikke meget fokus på ordforråd i folkeskolen, og det er nok lidt for tilfældigt, hvilke ord eleverne lærer«, siger han.

Ifølge Carl Kinze bruger tysklærerne i dag mange kræfter på at lære deres elever de grammatiske regler og remser. Men kræfterne kan være spildte, hvis eleverne ikke samtidig får et passende ordforråd.

folkeskolen.dk 10.10.2020

Sproglærer vil booste elevers ordforråd

Af: Sebastian Bjerril

Eleverne kender for få af de vigtigste ord på tysk, og det gør det svært for dem at læse på tysk. Sådan lyder det fra en gymnasielærer, der anbefaler en systematisk opbygning af elevernes ordforråd i folkeskolen.

Elevernes ordforråd efter grundskolen er for begrænset og for tilfældigt. Som tysklærer i gymnasiet oplever Elsebeth Bechmann enormt stor forskel på elevernes evne til at læse tyske tekster. Dét blev startskuddet til at interessere sig for, hvor godt et arsenal af tyske gloser hendes elever har med sig fra folkeskolen.

»Forskningen viser, at der er en stor sammenhæng mellem elevernes læseevne og antallet af ord, de kender. Problemet er, at der hverken findes nogen viden om, hvilke tyske ord eleverne kender, eller nogen systematik i, hvilke ord der er fokus på i undervisningen«, fortæller Elsebeth Bechmann, der har en master i fremmedsprogspædagogik.

For det er langtfra ligegyldigt, hvilke ord eleverne kender, lyder det fra Elsebeth ­Bechmann. Hun mener, at eleverne bør lære de ord, der optræder hyppigst i sproget, og derfor anbefaler hun, at tyskundervisningen i grundskolen bør have et større fokus på en frekvensbaseret ordforrådstilegnelse.

»De hyppigste ord udgør basen i ethvert sprog. Jeg har gennemført et ministudie, der viser, at hvis en elev kender de 500 hyppigste ord, vil eleven kunne forstå mellem 70 og 80 procent af ordene i enhver tysk tekst. Det er ikke nok til at forstå hele teksten, men man er godt i gang. For så skal eleverne kun bruge tid på at slå de sjældnere ord op«, forklarer hun.

folkeskolen.dk 10.10.2020

Der er penge i sprogene

ERIKA WÜNSCHE

Når man kan noget sprog så kan man også noget kultur, og det er vigtigt, når man vil sælge sine varer eller have et velbetalt job.

Automekanikeren

For en del år siden havde jeg en elev, der gerne ville være automekaniker. Han havde gode evner i skolen, men ville egentlig hellere have et arbejde og han mente da slet ikke, at det var nødvendigt at lære andet end engelsk. Alligevel arbejdede han sig gennem mine tysktimer uden den store entusiasme og endte med en hæderlig afgangsprøve. Senere stødte jeg på ham, da jeg skulle have service på min (tyske) bil og han fortalte mig, at han havde fået jobbet på værkstedet netop fordi han havde haft tysk og var villig til at læse op på sproget. Han kom foran i køen af de mange håbefulde mekanikere in spe fordi han kunne det tysk, der skulle til for at være på et værksted med mange tyske bilmærker. Jeg var lige ved at sige til ham; “Hvad sagde jeg”, men jeg nøjedes med at glæde mig over “min” og hans tyske succes.

folkeskolen.dk 28.9.2020

 

Hvordan skal danske elever ’etwinne’ kreativt med elever på tyske skoler på tysk?

Af Tine Lund

Lærere fra Danmark og lærere fra Schleswig -Holstein planlagde samarbejdsprojekter for eleverne på tredages eTwinning seminar på Sankelmark.

I denne blog vil jeg komme nærmere ind på de aftalte samarbejdsprojekter.

Du kan læse om det - i sidste uge - afholdte seminar her

folkeskolen.dk 24.9.2020

Tilmelding til Sprogolympiaden 2021 er åben

Af ERIKA WÜNSCHE

ILcompetition - Sprogolympiaden - er en sprogkonkurrence for elever i grundskolen og gymnasiet. Der konkurreres i sprogene fransk, tysk, engelsk og spansk.

Tilmelding åben indtil 22.1.2021

Mere info her;

https://ilcompetition.dk/

folkeskolen.dk 23.9.2020

Kan danske elever ’etwinne’ kreativt med elever på tyske skoler på tysk?

Af TINE LUND

Et tredages fysisk seminar med 17 deltagere fra Danmark og Schleswig-Holstein planlagt af eTwinning DK (STIL) og eTwinning Schleswig-Holstein hang i en tynd tråd pga. corona - men onsdag fik alle grønt lys for at mødes i Sankelmark dagen efter.

At eTwinning DK er også sprogligt grænseoverskridende blev fastslået på eTwinning seminar på Sankelmark i uge 38

Et tredages fysisk seminar med 17 deltagere fra Danmark og Schleswig-Holstein planlagt af eTwinning DK (STIL) og eTwinning Schleswig-Holstein hang i en tynd tråd pga. corona - men onsdag fik alle grønt lys for at mødes i Sankelmark dagen efter. etwinning.dk/event/bilateralt-seminar-tysk-dansk-venskabsaar-2020/

folkeskolen.dk 21.9.2020

Bjørnens veje

Af ERIKA WÜNSCHE

En konkurrence som en del af det dansk/tyske venskab, der fejres i år, kan gå flere veje. Jeg meldte mine elever til Goethe-Instituttets Buddy-Bär elevkonkurrence og det samme gjorde en kollega.

Hvad gik konkurrencen ud på? 

Vi modtog en ca. 20 cm stor gipsfigur fra Goethe-Instituttet, som eleverne kunne udsmykke som de ville under mottoet "Dansk-tysk venskab – hvad betyder det for os?". Vi skulle dokumentere den kreative proces og fotografere/filme resultatet. Der fulgte forskellige inspirationsmaterialer med om bl.a.; venskab, tyskere og danskere og venskabsåret. Konkurrencen er lige udløbet og vi venter spændt på om der er en præmie til os.

folkeskolen.dk 20.9.2020

Din tysk-klasse kan dyste om at starte en bevægelse

Af: Sebastian Bjerril

Har din klasse potentialet til at bruge deres tyske sprog til at starte en hel bevægelse? I en konkurrence fra Det nationale center for fremmedsprog kan din klasse være med i en dyst om at skabe en plakat, der ville være i stand til at starte en bevægelse.

Fra 1. november lancerer Det nationale center for fremmedsprog en konkurrence for tysklever i 8.-10. klasse om at skabe en plakat, der vil kunne inspirere til at rejse en hel bevægelse.

Plakaten skal være multimodal og indeholde hashtag, billeder og et tekststykke.

folkeskolen.dk 15.9.2020

 

Dansk sproglærer tog et år til Island

Af: Sebastian Bjerril

Tysklærer Bitten Pave Ottesen brugte hele sidste skoleår på Island for at komme med bud på en bedre danskundervisning. Hun anbefaler andre sproglærere at gøre det samme.

folkeskolen.dk 15.9.2020

Grenzgenial er tilbage

Af ERIKA WÜNSCHE

Efter næsten 2 års pause er der fra 24.9. nyt materiale til 7. -10. klasse på portalen Grenzgenial.

Se mere her...

Deutschstunde - Tysktime

Af Tine Lund

Film - på mit favoritfremmedsprog - Tysk - og med min favorit maler Emil Nolde - spundet ind i en historisk fortælling. Det kunne kun blive godt!

Jeg skulle naturligvis se filmen. Ingen diskussion - den blev prioriteret over alt andet.

Købte for mange år siden Siegfried Lenz bog Deutschstunde. Både fordi det er en klassiker og fordi, Sigfried Lenz er en forfatter, man ikke kommer uden om - og jeg ville gerne læse den på modersmålet. Jeg gik i stå i en tung begyndelse, og bogen blev glemt igen. Men nu skulle jeg se filmen...

folkeskolen.dk 8.9.2020

Filmfestival viser igen film til brug i sprogundervisningen

Af: Sebastian Bjerril

Traditionen tro byder efteråret på Buster filmfestival, hvor det er muligt at se film, der kan bruges i undervisningen. Her er der blandt andet film målrettet sprogfagene.

Fra den 21. september til 4. oktober vil det være muligt at tage sin klasse billigt i biografen for at se film målrettet undervisning. Her afholdes årets Buster filmfestival, der er Skandinaviens største børnefilmfestival.

Årets skoleprogram er inddelt i 16 filmpakker, der består af film og aktiviteter. Sprogfagene engelsk, tysk og fransk har hver deres filmpakke. Til hver filmpakke er der udarbejdet undervisningsmateriale til henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling.

folkeskolen.dk 8.9.2020

 

Forskningsprojekt vil undersøge elevers sproglige opmærksomhed op gennem skolen

Af: Sebastian Bjerril

Er der forskel på den sproglige opmærksomhed for etnisk danske børn og børn med en anden baggrund? Og hvordan udvikler den sproglige opmærksomhed sig med alderen? Det vil et nyt stort forskningsprojekt undersøge.

Hvordan udvikler elever evner til at bruge, forstå og udvikle sprog op gennem deres tid i folkeskolen?
 

Det vil lektor i fremmedsprogsdidaktik ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet Petra Daryai-Hansen og ph.d.-stipendiat Natascha Drachmann undersøge over de næste tre år i et samarbejde med andre danske og internationale forskere.

folkeskolen.dk 1.9.20

 

Kære nye fremmedsprogslærer - vi har hårdt brug for dig i folkeskolen

Af ERIKA WÜNSCHE

Den danske folkeskole, der ligger spredt ud over land og by og er af forskellig størrelse og beskaffenhed, søger engagerede og fagligt stærke nye fremmedsprogslærere.

Sprogstatus

Ikke fordi os “gamle” ikke duer mere - tværtimod. Vi er stadig kompetente. Og vi vil gerne have nye, dygtige kolleger, der har mod på andet end engelsk.

Sprogfagene har desværre fået en hård behandling de senere år. Det at have gode sprogkundskaber udover engelsk, har mistet status og reel politisk opmærksomhed. På trods af det vover jeg pelsen og søger på alle skolers vegne.

folkeskolen.dk 30.8.2020

 

Hvorfor gør jeg det, jeg gør?

Af Flemming Nygaard

I denne blog omtales bogen ”Hvorfor gør jeg det, jeg gør – refleksionshåndbog for sproglærere” Er du bevidst om, hvorfor du underviser, som du gør? Ved du, hvordan dine elever lærer bedst? Hvad synes du er svært eller let? Taler du med dine kolleger om din undervisning? Vil du gerne have hjælp til besvarelse af disse spørgsmål, kan du roligt læse videre.

Spørgsmålene dukker op på bagsiden af bogen ”Hvorfor gør jeg det, jeg gør – refleksionshåndbog for sproglærere” af Birgit Henriksen, Susana S. Fernandez, Hanne Leth Andersen og Dorte Fristrup. Og forfatterne er ikke hvem som helst, når vi tænker på den udvikling, der de seneste 15 – 20 år er foregået inden for den kommunikative og interkulturelle undervisning.

folkeskolen.dk 28.8.2020

 

Mere end grammatik og gamle bøger

Af ANN-KRISTIN HENRIKSEN

Folkeskolen og universitetet er to forskellige organismer, men del af samme fødekæde. Inden for sprog er der fælles træk i synet på læring og også fælles bekymringer for sprogene. Kvalitetssikret undervisning er super vigtig, og hvis folkeskolen ikke fungerer, mærker de det på universitetet. Moritz Schramm, lektor og studieleder på Syddansk Universitet, fortæller.

Tyskstudiet på SDU er moderne, fx sådan at man forsøger at give de studerende mulighed for at gå direkte til et emne der interesserer dem. Hvis en studerende er interesseret i grøn omstilling eller politik, kan hun gå direkte på dette emne og læse om det på tysk - hun behøver ikke vente på at lære sig godt tysk først. Så tyskstudiet er meget mere end et sprogfag. Vi kender denne didaktiske tilgang fra Petra Daryai-Hansen, Carl Kinze og andre. Der må snart være flere resultater og lige-til-at-gå-til-didaktiseringer undervejs.

folkeskolen.dk 24.8.2020

 

Virtuel undervisning – et videoprojekt om uhygge

Af FLEMMING NYGAARD

Amalie, der pt. er udvekslingsstudent fra USA på Egå gymnasium, gennemfører sammen med 1G på gymnasiet et videoprojekt. I nedenstående fortælles om Amalies baggrund samt om, hvorledes arbejdet med projektet forhåbentlig kan inspirere til, at også elever i folkeskolen kan arbejde på lignende måde.

Ret som man troede, at nu lukkede Covid-19 ikke flere undervisningsinstitutioner, blev Aarhus ramt, og politikerne besluttede, at gymnasierne i kommunen skulle give eleverne virtuel undervisning.

Det ramte derfor også Egå Gymnasium, hvor Amalie Smith skal tilbringe skoleåret 2020 – 2021 som udvekslingsstudent...

folkeskolen.dk 23.8.2020

Godt tilbud fra VIA, CfU

Af ERIKA WÜNSCHE

Hvordan arbejder vi med grammatikken i fremmedsprog, så det giver mening for vores elever, og de bliver dygtige sprogbrugere?

Det evige dilemma om grammatikken og dens plads i sprogundervisningen. Og noget om fremmedsprogsvejleders funktion samt tilbud om netværk. Heldigvis findes der kloge folk med gode idéer og inspiration her;

Netværksmøde for fremmedsprogsvejledere - Grammatikundervisning i fremmedsprog

Kurset er gratis. Tilmelding senest 21.9.20

folkeskolen dk 17.8.2020

Pulsen på tysk netop nu

Af FLEMMING NYGAARD

På den ene side kan man begræde tysks situation som valgfag (i grundskolen), på gymnasiet og på de videregående uddannelser netop nu. På den anden side kan man glæde sig over, at der tilsyneladende er lys for enden af tunnelen, hvis der ses på den aktuelle udvikling vedr. arbejdstidsaftalen, hvad angår situationen som lærer, og hvis man undersøger elevers holdning til faget. I blogindlægget uddybes ovenstående.

folkeskolen.dk 14.8.2020

Til diskussion, inspiration og anvendelse

Af ANNETTE SØNDERGAARD GREGERSEN

Korte artikler

Faghæfterne i engelsk, fransk og tysk er nu suppleret med korte artikler, som fx kan diskuteres og inspirere i fagteam om funktionel grammatik og feedback.
 

Forslag til aktiviteter

Der er endvidere forslag til aktiviteter, som er lige til at bruge i undervisningen eller inspirere til egen planlægning.
 

Hvor finder jeg dem?

Alle artikler og aktiviteter ligger under "Mundtlig og skriftlig kommunikation" samt "Det kommunikative og funktionelle sprogsyn" og  "Evaluering og feedback" i hvert af faghæfterne for de tre sprogfag på www.emu.dk - grundskolen - engelsk/fransk/tysk.
folkeskolen.dk 10.8.2020

Genforening eller 100 Jahre deutsch-dänische Grenze

Af FLEMMING NYGAARD

Medens vi i Danmark gerne har villet fejre ethundredåret for genforeningen af Sønderjylland med det nordlige Danmark, har man i Tyskland gerne villet fejre 100-året for den tysk-danske grænse. Coronapandemien har i mange sammenhænge forhindret en egentlig fejring. Ikke desto mindre er der alt mulig grund til i tyskundervisningen at gøre opmærksom på ikke kun genforeningen, men også hvilken betydning de sidste 100 år har haft for det dansk-tyske forhold. Det kan gennemføres dels ved at deltage i TLFGs årskursus samt ved at inddrage Brennpunkt Deutschs temahæfte 4/2019 ”100 Jahre deutsch-dänische Grenze”

folkeskolen.dk 9.8.2020

En værktøjskasse med fagsprogsøvelser

Skru på sprogknappen

Af: Christina Krolmer

Hvis læring i skolen sker gennem sprog, hvordan bringer vi så dette i spil i alle fag ved at læse, skrive, tale og lytte? Det har denne bog en række svar på i form af helt konkrete øvelser til undervisningsbrug.

”Skru på sprogknappen – fra hverdagssprog til fagsprog i alle fag” er organiseret i to hoveddele: en teori- og en øvelsesdel. Første del beskriver kort det teoretiske fundament, øvelserne hviler på, for eksempel fra hverdagssprog til fagsprog, stilladsering og elementer af genrepædagogikken. Der gives også et helt konkret eksempel på en sprogvæg, der kan etableres i klassen og hermed øge fokus på sprog i fagene. Anden del består af 13 øvelser med en ensartet opbygning i forhold til blandt andet mål, arbejdsform, instruktioner, eksempler og variationer samt sprogknappen, der er den baggrundsviden og det sprogbrug, der knytter sig til den aktuelle øvelse.

folkeskolen.dk 7.8.2020

Intersprog?

Af Tine Lund

Så er skoleåret startet igen - i hvert fald for os lærere.

Jeg har i år ud over mine tysktimer fået til opgave at undervise i Dansk 2 - støttetimer til dansk som andetsprog - i overbygningen. Jeg er på helt bar bund ud over at kende eleverne lidt fra den daglige tyskundervisning. Min skoleleder er overbevist om, at en sprogfaglig tilgang er et virkeligt godt udgangspunkt. Selv var jeg måske ikke helt tilfreds med opgaven, men skulle jo begynde et sted. I går tog jeg så fat på faghæftet for ’dansk som andet sprog’.

Jo, jo, de fire kompetenceområder lytte, tale læse og skrive kender jeg fra tysk. Men så blev jeg pludselig fanget i afsnittet ’Udvikling i indholdet i undervisningen’.

folkeskolen. dk 5.8.2020

Fejlfinder.

Af ERIKA WÜNSCHE

De mange sjove, pudsige og mere eller mindre sprogligt heldige skilte i sommerlandet, blev bl.a. diskuteret i et tysklærerforum på Facebook for nylig.

Jeg er sikker på at butikker, caféer, isboder og restauranter, måske især på den jydske vestkyst, rigtig gerne vil komme deres tyske kunder i møde og give dem oplysninger på deres modersmål. Det er så bare ikke altid sprogligt korrekt. Der er pudsige (slå)fejl, stavemåder, grammatiske brølere og andre finurligheder. Men gør det noget?

folkeskolen.dk 4.8.

Tysk som nabosprog

Af: Flemming Nygaard

På et tidspunkt, hvor det ellers ser sort ud for faget tysk, er det herligt at erfare, at der også er et lys i mørket: 19 afgangselever fra Tønder Distriktsskole og 17 elever fra Distriktsskolen i Løgumkloster har taget et diplom i tysk. Alle elever gennemførte det tyske sprogdiplom, på A-2 niveau. For at opnå beviset har eleverne på tysk gennemført opgaver i læse- lytteforståelse, skriftlig fremstilling og været til en mundtlig prøve med ekstern censor.

Lad os håbe, at lyset vil brede sig.

Mere i artiklerne herunder:

jv.dk

nordschleswiger.dk
 

Skal man le eller græde?

Af FLEMMING NYGAARD

De netop offentligt opgjorte tal om optag af tysk på de højere læreranstalter i Danmark er på mange måder skræmmende. En uheldig tendens om fravalg af tysk (og fransk) har bidt sig fast. Der er ikke lyse udsigter for faget.

Så er der klarhed over optaget på tyskstudierne

Af den koordinerende tilmelding fremgår det, at i alt 86 studerende er optaget på tyskstudierne. De fordeler sig således: Københavns Universitet 34, Syddansk Universitet 23, Aarhus Universitet 29.

folkeskolen.dk 29.7.2020

 

At trække en hvid kanin op af hatten.

Af LISE BOSTRUP

I den konkrete betydning handler udtrykket om en tryllekunst. Tryllekunstneren står foran publikum og tager sin høje, sorte hat i hænderne og viser dens indre: Hatten er tom. Han trykker den sammen, så hattepulden bliver flad og danner en rund plade, der går i ét med skyggen.   

Så lader han pulden svuppe op til den velkendte facon, vender hatten, og vupti – trækker han en hvid kanin op af den høje, sorte hat til publikums frydefulde overraskelse. Hvordan kan det dog lade sig gøre? Det er naturligvis snyd og bedrag, men tryllekunstneren hemmeligholder sit trick, for ellers ville overraskelseseffekten udeblive.

Politikere, der pludselig kommer med uventede argumenter, der vender en sag i deres favør, beskyldes ofte for at trække en hvid kanin op af hatten, og hvis man føler sig presset til at komme med en løsning i en vanskelig situation, kan man vrisse: ”Vil I have, jeg skal trække en hvid kanin op af hatten, eller hvad?”

Udtrykket, der har været kendt siden begyndelsen af 1800-tallet, findes også på engelsk (to pull a (white) rabit out of a hat) og tysk (ein (weisses) Kaninchen aus dem Hut zaubern), men oprindelsen er ukendt. Udtrykket anvendes både med og uden angivelse af kaninens farve, og på tysk kan man også trække en hare op af hatten.

I børnebogen Den hvide kanin og den sorte hat fra 2016 tager den danske forfatter Jesper Wung-Sung udgangspunkt i udtrykket. En hvid kanin har levet hele sit liv i en tryllekunstners sorte hat, men en dag falder tryllekunstneren død om, og kaninen må for første gang hoppe ud i verden. Den savner rampelyset og publikums begejstring, og den ved ikke, hvor den skal gå hen. Kan det lade sig gøre at finde en ny, sort hat og en ny tryllekunstner, den kan være hos? Kan man være en hvid kanin uden en tryllekunstner? Hvad vil det egentlig sige at være en kanin? Kaninen stiller sig mange eksistentialistiske spørgsmål, som børnene kan tænke over, og den succesrige børnebog har givet det gamle idiomatiske udtryk nyt liv.

folkeskolen.dk 19.7.2020

 

Tema om fremmedsprogsstrategier.

I Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet anbefales landets kommuner og uddannelsesinstitutioner at lave strategier for at fremme fremmedsprogene. For at skyde arbejdet med fremmedsprogsstrategier i gang har vi i Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) lanceret et nyt, stort tema om fremmedsprogsstrategier på vores hjemmeside, hvor vi giver en række forslag til, hvordan man kan styrke fremmedsprogene og få et samlet og mere sammenhængende blik på fremmedsprog. 

08.06.2020 | CHRISTINA SMEDEGAARD JENSEN

ncff.dk 8.6.2020

Danske elever og studerende kan lide at have tysk – og de synes, det er vigtigt.

TYSK 

Tyskundervisningen er god og varieret, og det er vigtigt at lære tysk. Sådan svarer elever i folkeskolen og gymnasiet samt tyskstuderende på universiteter og læreruddannelser, når de bliver spurgt, hvad de synes om undervisningen i tysk.

Tysk har haft det svært i uddannelsessystemet de seneste år. Færre elever vælger sproget i gymnasiet, og det smitter af på de højere læreanstalter, som ikke har kunnet tiltrække studerende til tyskuddannelserne. Men er det i virkeligheden uddannelsesinstitutionernes egen skyld: Er undervisningen for gammeldags, svær og uinteressant til at holde på de unge?

Det satte en gruppe forskere og undervisere fra universiteter, professionshøjskoler, gymnasier, grundskoler og Studieskolen sig for at undersøge med projektet ”Tyskelevers og tyskstuderendes kognition”. Projektdeltagerne gennemførte spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterviews med elever og studerende på alle fire uddannelsestrin, og resultaterne for alle trin peger i samme positive retning...

ku.dk 3.7.2020

SNYDT!

Af ANN-KRISTIN HENRIKSEN

Øv, mine elever og jeg blev snydt. Nedlukningen forhindrede at vi kom til mundtlig prøve i tysk. Og jeg mistede chancen for et pejlemærke.

Lange Nase

Prøverne blev som bekendt aflyst. Færdig bum. Senere får jeg oplyst at en af mine 9. klasser omsider var blevet udtrukket til mundtlig prøve. Jeg har nu afsluttet femten 9. klasser, og det er første (!) gang en af dem skulle op i mundtlig tysk. Hvor ville jeg gerne have haft den erfaring med. Det er muligt at ikke alle elever ville være blevet begejstrede, men det kunne de nu roligt være. Mange havde sandsynligvis arbejdet og trænet deres sprog. Mange havde forhåbentligt klaret sig bedre end deres egne forventninger og havde følt det som et skulderklap.  Derfor har eksamen en berettigelse, selvom det vigtigste naturligvis er at den daglige undervisning fungerer...

folkeskolen.dk 3.7.2020

Goethe Instituttet udlodder konkurrence i anledning af venskabsåret

Af: Sebastian Bjerril

Hele klasser eller mindre grupper af elever kan deltage i konkurrencen Buddy Bären helt indtil 20. september. Læs hvordan dine elever deltager.

I anledning af det dansk-tyske venskabsår har Goethe Instituttet udloddet en konkurrence.

Konkurrencen kalder instituttet for Buddy Bären. Goethe Instituttet stiller her en 20 centimeter høj Buddy Bär til rådighed for de deltagende skoler, og så skal eleverne ellers udsmykke deres Buddy Bär, som de har lyst...

folkeskolen.dk 1.7.2020

”Grænserne for mit sprog sætter rammerne for min verden”

Af: FLEMMING NYGAARD

Bloggens overskrift er et udsagn af filosoffen Ludvig Wittgenstein (1889 – 1951) og er gældende den dag i dag.  Gymnasieskolernes Lærerforening etablerede i 2016 en tænketank om sprog i gymnasieuddannelserne.  Baggrunden var, at færre elever vælger sprog i gymnasieuddannelserne, og at tilgangen til de videregående sproguddannelser er bekymrende lav. Tænketanken har netop offentliggjort fem anbefalinger, der gengives i bloggen nedenfor.

Samtidig viser en nyere undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2018), at 1.g stx-eleverne generelt vurderer fremmedsprog som værende mere spændende end naturvidenskabelige fag.

At de vurderer dette samtidig med, at de i stigende grad fravælger sproglige studieretninger, tyder på, at de i overvejende grad er drevet af den instrumentelle motivation. Det må der ændres på...

folkeskolen.dk 26.6.2020

Forslag fra tænketank skal styrke nødlidende fremmedsprog i gymnasiet

Fem forslag fra tænketank om sprog skal vende den negative udvikling for fremmedsprog i gymnasiet.

​I dag lancerer "Tænketanken om sprog", nedsat af Gymnasieskolernes Lærerforening med eksperter fra universiteter, gymnasier, DI, Det Nationale Center For Fremmedsprog og en række lederforeninger, fem forslag​, der skal være med til at rette op på den alarmerende udvikling for fremmedsprogene i gymnasiet.

Kun 9 procent af eleverne på stx har valgt sproglige studieretninger i år, mens tallet er 1 procent for hhx. I 2007 havde 42 procent af stx-studenterne mindst tre fremmedsprog, mens tallet var faldet til 4 procent ti år efter i 2017.

Den markante tilbagegang i søgningen til fremmedsprog er dybt bekymrende, understreger Tomas Kepler, formand for tænketanken og Gymnasieskolernes Lærerforening.

"Den negative udvikling for fremmedsprogene i gymnasiet er alvorlig, og den skal vendes nu. Vi kan se, at det ikke er lykkedes at indfri gymnasiereformens mål om at få flere elever til at vælge sprog og flere til at opnå sprogkompetencer på et højere niveau", fastslår Tomas Kepler...

gl.org 18.06.2020. 

 

Kreativ sprogkonkurrence for tyskelever

Af  Erika Wünsche

Konkurrencen #WörterVerändernWelten er arrangeret af Det Nationale Center for Fremmedsprog, NCFF, i samarbejde med Goethe-Instituttet, Sproglærerforeningen og Tysklærerforeningen for Grundskolen.

I forbindelse med det dansk-tyske kulturelle venskabsår 2020 kan du og dine elever være med i konkurrencen, der løber fra 1. november 2020 til 1. marts 2021. indenfor denne periode kan man selv placere de 4-6 lektioner, som deltagelsen kræver. NCFF udarbejder undervisningsmateriale, der er lige til at bruge...

folkeskolen.dk 25.6.2020

Lærer eleverne ikke mere ved feedback end et tal?

Af: KRISTINA SILLA

Spørgsmålet er, hvordan man kan komme udenom denne elevfokusering på et tal fremfor feedback?

Lærer eleverne ikke mere ved feedback end et tal?

En fair afsluttende karakter for 9. klasserne, under Covid19?

Her taler jeg som faglærer med fagene fransk og kristendom, og har netop givet 9. klasserne deres sidste afsluttende karakter.  

Under Covid19 fik jeg, som faglærer i faget fransk afprøvet andre måder at give ”karakter” på, nemlig skriftlig feedback. Hånden på hjertet – meget mere tidskrævende med et franskhold på 22 elever. 

Femgangsmåden var, når eleverne afleverede skriftlige afleveringer, at de fik en fælles skriftlig tilbagemelding med mulighed for individuel feedback, og endda også med muligheden for at rette deres fejl og sende opgaven retur. Og derved måske få en højere karakter.

Oplevelsen blev: ”Stik mig et tal, jeg orker ikke at læse din feedback”. To elever ud af 22 elever valgte at rette deres opgave og sende opgaven retur med et bedre resultat...

folkeskolen.dk 25.6.2020

Delfintysk - fuld forståelse hinsides sproglige skyklapper

Af CARL KINZE

En servicemeddelelse her til start: Dette er en ret nørdet og meget zoologisk vinkling på at kunne tale og forstå både dansk og tysk, men der bringes et vigtigt sprog-politisk budskab til sidst. Grænser mellem lande er blevet flyttet adskillige gange og i år fejrer vi jo 100-året for den fredelige grænsedragning mellem Danmark og Tyskland som resultatet af to folkeafstemninger i 1920. Det kommer måske bag på mange at de fleste hvaler zoologisk set faktisk også er delfiner. Delfinernes og øvrige hvalers veje er i forvejen svære nok at ransage og præcis derfor er det ikke særlig forstandigt i nationalromantisk optik at ignorere viden på et andet sprog ved at gøre dem ”ganske danske” eller ”total tyske”. Ja vi taler om den slesvigske hvalfauna der nu har været nationalt opdelt i 100 år...

folkeskolen.dk 24.6.2020

Undersøgelse: Kommende tysk-lærere vil gerne give deres kærlighed til sproget videre

Af: Sebastian Bjerril

På læreruddannelsen har de studerende valgt tysk, fordi de både elsker sproget og den tyske kultur. Og så vil de rigtigt gerne forsøge at give deres kærlighed til sproget videre. Det konkluderer en undersøgelse af tysk-faget.

Mens flertallet af 9.-klasseelever ikke er så glade for det tyske sprog, har de studerende, der læser til tysklærere på læreruddannelsen ikke overraskende et helt andet forhold til sproget.

Her kan man for manges vedkommende tale om en decideret kærlighed til både sproget og den tyske kultur, og valget om at læse tysk på læreruddannelsen bunder i et ønske at give sin kærlighed til sproget videre til eleverne...

folkeskolen.dk 23.6.2020

Tyskmøde i ministeriets faggruppe juni 2020

Af TINE LUND

På mødet blev drøftet, hvad der sker i ministeriet og faggruppen, erfaringer fra COVID-19 situationen, udfordringer for faget og ministeriets vejledning om prøverne.

Den 9. juni mødtes den af Undervisningsministeriet nedsatte faggruppe for tysk. Pga. conona blev det et to timers online møde.

Ud over medlemmer fra faggruppen: https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/mar/190301-nye-faggrupper-skal-styrke-fagenes-udvikling deltog fag- og prøveansvarlige for tysk i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. I gruppen sidder også repræsentanter fra nationalt center for fremmedsprog www.ncff.dk...

folkeskolen.dk 19.6.2020

Hyldest til vikaren

Af ERIKA WÜNSCHE

Ind imellem støder man på en vikar, som man ville ønske havde lyst til at blive lærer - og kollega.

Kommer og går

Vikarer er der ofte brug for - også hos os. Vikarer kommer og går og nogen gange har man slet ikke lagt mærke til dem eller husker deres navne. Ikke fordi det nødvendigvis er dårlige vikarer, men måske fordi de udfylder en funktion i kortere tid, skal videre i uddannelsessystemet, får fast job eller bare finder ud af, at undervisning og folkeskole ikke er noget for dem. De vikarer jeg ofte møder er de, der næsten lige har forladt gymnasiet og har sabbatår eller venter på studieplads. De har gåpåmod, er friske på stort set alle fag og klasser, selvom de ikke har undervisningserfaring og (selvfølgelig) godt kan have det lidt svært med klasseledelse. Vikarer hos os får selvfølgelig hjælp og vikarplaner, så de ikke står helt alene. Og de klarer det godt og falder naturligt ind i dagligdagen hos elever og lærere så længe det varer...

folkeskolen.dk 16.6.2020

Elever i undersøgelse: Tysktimerne mangler emner, der interesserer os

Af: Sebastian Bjerril

Eleverne vil gerne blive bedre til tysk, men der er brug for flere emner, der relaterer til deres hverdag, og så efterspørger de situationer, hvor de oplever at have brug for sproget, konkluderer en ny stor undersøgelse af tysk-faget.

Vi vil meget gerne lære tysk. Det er ikke nok kun at kunne engelsk, og vi forventer at få brug for tysk på vores videre uddannelser og senere i forbindelse med fremtidige job.

Sådan lyder det fra 9. klasseelever i en større undersøgelse fra Det Nationale Center for Fremmedsprog. Centret har spurgt elever og studerende på tværs af uddannelsessystemet til deres oplevelse af og motivation for faget og deres egen vurdering af deres tyskkundskaber...

folkeskolen.dk 16.6.2020

DR for didaktisk reduktion: Men lige til grænsen!

Af CARL KINZE

Netop i dag kan vi fejre tre fødselsdage på 100 år: Sønderjyllands officielle genforening med Danmark og tillige fødslen af to nationale mindretal på hver sin side af grænsen. Grænselandets historie er ganske indviklet og svær at kapere uden et indgående kendskab. Danmarks Radio har ganske givet derfor i sine udsendelser valgt det man kalder en didaktisk reduktion med det formål at fortælle grænselandets historie til hele TV-Danmark, og skåret en hæl og klippet en tå. I formidlingens hellige navn har man forenklet og endda tilladt sig brugen af anakronismer. Man er gået - ja lige til grænsen...

folkeskolen.dk 15.6.2020

”Genopdag Tyskland”

Af FLEMMING NYGAARD

I anledning af 100 års dagen for genforeningen har Politikens chefredaktør Christian Jensen skrevet en leder ”Genopdag Tyskland”. I lederen påpeges det nødvendige i, at der i Danmark sættes fokus på tysk

I dag den 15. juni 2020 er det 100 år, siden det nordlige Danmark og det sydlige Danmark officielt blev genforenet via aftalen i Paris. Den nuværende grænse mellem Danmark og Tyskland blev en realitet.

Der er ikke tvivl om, at det dansk-tyske forhold har stor betydning. Det er der skrevet lange artikler om...

folkeskolen.dk 15.6.2020

.

Den Europæiske Sprogdag 2020

Af ERIKA WÜNSCHE
Vær med til at fejre sproget den 26. september 2020

Mottoet er i år; "Udforsk verden gennem sproget".

Planlæg allerede nu sprogdagen for dine elever.

Udfordringer til elever, sprogspil, T-shirt konkurrence og meget mere.

Husk at bestille materialer. Fristen er 26.6.

folkeskolen.dk 14.6.2020

Om test

Af Annette Ketils

SKAL alle have 2. fremmedsprog? Skal 2. sprog være krav til gymnasieadgang?

Om test: Elever med udfordringer på det faglige - men som med fandens vold og magt bare SKAL i gymnasiet - for det siger far - bruger alle kneb for at komme gennem nåleøjet karaktermæssigt. Det ved jeg som tysklærer, og jeg har nogle værktøjer, som gør mig i stand til at afsløre deres snyd ved prøverne: Værktøjet DraftBack (app på Chrome Webstore til drev), som laver en video af, hvordan dokumentet er skrevet. Her kan man se copy/paste, hastighed og pauser. Versionshistorikken (er der skrevet på opgaven udenfor den angivne tid?) Men der er jo også meget, jeg ikke kan se - specielt ikke, når de arbejder hjemmefra - selvom de har webcam på i Google-meet. Jeg kan fx ikke se, om de har købt opgaven et sted og bare sidder og skriver den ind. Jeg kan ikke se, om de har en chat med en anden elev/tyskkyndig, men jeg har en oplevelse med en elev, som kommer til at følge mig længe - en oplevelse, som viser, hvor langt forældre er villige til at gå, for at deres pode kommer på gymnasiet...

folkeskolen.dk 14.6.2020

Tysklærere tager flot imod e-Twinning - online!

Af: TINE LUND

eTwinning ambassadører og tysklærere Charlotte Rørbøl og Lotte Tingsager afholdt et 45 minutters gratis webinar for tysklærere med formålet 'at komme godt i gang med at tænke eTwinning ind i din kommende årsplan’.

Tilmeldte tysklærere blev inviteret til at deltage i forløbet ”Tysk på flere måder” af de to eTwinning lærer-ambassadører. Her fik deltagerne information om - samt hjælp til, at komme i gang med et tysk-fagligt eTwinning-projekt, som man kunne deltage i gennem næste skoleår...

folkeskolen.dk 14.6.2020

Der skal drastisk handling til, hvis tysk skal redde‪s

Af FLEMMING NYGAARD

Eleverne gider ikke lære tysk, og tysklærerne mangler efteruddannelse. Vi er på vej ind i en ond spiral, hvor det kan ende med, at tysk forsvinder som et af de sprog, danskerne kan tale. Kanalen Genau fra Radio4 tager hul på debatten om, hvad der skal til, for at danskerne tager tysk til sig igen. Medvirkende: Tina Skriver, tysklærer på Kokkedal Skole, Mette Skovgaard Andersen, centerleder for Det Nationale Center for Fremmedsprog (Øst), Lene Maria Christensen, skuespiller, samt tre folkeskoleelever Asta og Juliane fra 9. klasse og Storm fra 7. klasse. Overskriften henviser til titlen, som Genau bygger udsendelsen på.

Genau på Radio4

Radio4 er en landsdækkende dansk taleradio med base i Aarhus og København. Kanalen tog over, efter at Radio24syv ophørte, og Radio4 gik i luften den 1. november 2019.

Bag udsendelserne ”Genau”, der kan lyttes som podcast på kanalen, står Thomas Schumann.

Udsendelsen ”Der skal drastisk handling til, hvis tysk skal redde‪s” kan findes på hjemmesiden: HTTPS://WWW.RADIO4.DK/PROGRAM/GENAU/,

hvor også udsendelser som ”Bauhaus har været en katastrofe”, ”Sigøjnere, Schnitzler og shitstorms”, ”Skoleudflugter til Auschwitz og nazi-juristen, der blev populær i Kina” og mange andre titler kan lokke den interesserede tysklærer eller tyskinteresserede til. Vært Thomas Schumann er drevet af en lyst til at tage lytterne med på en rejse ned ad Autobahn og gøre lytterne klogere på det, som gør Tyskland til Tyskland...

folkeskolen.dk 19.2.2021

Fodpleje i Berlin

Af Ann-Kristin Henriksen

Abonner på nyt om Tyskbloggen i dit personlige nyhedsbrev.

Man må gøre noget godt for sig selv. Læse en bog, se nogle mennesker, nyde en alkoholisk drik. Forfatteren Katja Oskamp anbefaler en behandling hos fodplejeren. Når det altså bliver en mulighed igen. Så læs videre om litteratur og skæbner, men her er altså absolut ingen tips til din undervisning.

Hos Goethe

Katja Oskamp blev præsenteret ved et online arrangement, som Goethe-Instituttets afdelinger i Sverige og England havde samarbejdet om. Et publikum på 120 personer fordelt på 7 lande tjekkede ind. Man er jo ikke fysisk sammen, men alligevel har on line sammenkomster deres egen intensitet. Der er en vis følelse af kontakt med de andre og af at møde nogle nye mennesker. Tiltrængt!

Meet the author

Den alkoholiske drik sørgede jeg selv for: rom og havtorn. Forfatteren læste et kapitel af sin seneste roman Marzahn, mon amour. Den er en rammefortælling omkring kortfattede, fokuserede livshistorier fra mennesker, der frekventerer en fodplejeklinik i et betonkvarter i det østlige Berlin. Personerne i bogen er ganske almindelige mennesker, som er kommet op i årene, og som trænger til fodpleje. Og fodplejeren er også forfatter. Bogen bygger på Katja Oskamps egne oplevelser. Hvorfor fodplejer? Ja, hvorfor ikke, når man på trods af ros og priser ikke længere kan få udgivet sine bøger, og livet er blevet træls. Katja Oskamp ville efterhånden gerne langt væk fra kunstnercirklerne. Så hun valgte via et ret kort kursus at træde ind i et nyttigt, praktisk erhverv.

Fodfæste

Hun opdagede fødderne som et super udgangspunkt for en samtale, fordi menneskers forhold til deres fødder er privat, ja nærmest ensomt. Mens hun masserede, filede, smurte og lakerede, fortalte folk løs fra deres tilværelse og deres liv. De ”almindelige ” menneskers ofte ualmindelige historier hjalp hende ud over sin egen lille elitære elendighed. Og med tiden blev de stof til en bog, udgivet i adskillige oplag. Det er realisme, man kunne frygte kedelig, men der fortælles lunt og ligetil i et varieret og smidigt sprog. Og som Oskamp siger: In der Gegenwartsliteratur muss die Gegenwart schon mal vorkommen dürfen.

Østen

Efter højtlæsningen var der mulighed for at stille spørgsmål. En tjekkisk deltager spurgte om det er specielt ”østligt” at interessere sig for almindelige mennesker. Måske ikke, men Oskamp er selv vokset op i plattenbau, og har nemt ved at føle sig kendt med de mennesker der bor der. Man ville også kunne få historier fra en fodklinik i fx Dortmund, men ikke de samme. Voksne mennesker i de østlige bundesländer har et før og et efter. Murens fald har haft helt konkrete forandringer af folks levebrød og livsomstændigheder til følge.

Udviklingen

De ældre Marzahn-borgere har set deres kvarter ændre status. Beton-kvarteret blev bygget på rekordtid fra bar mark. Det var planlagt så det kunne fungere som en hel lille by med institutioner, fritidsanlæg og grønne områder. I sin tid var folk stolte og lykkelige for at få en bekvem bolig der. Mange er stadig glade for at bo der, men det er der nu ingen der tror på. Nu klæber der et virkelig dårligt ry til betonbyerne, du kender sikkert listen, men dette er ikke et tema i romanen. Den eneste flygtning der omtales, er en gammel dame fra Königsberg. Måske har fortællerne bilbegejstring, opfattelser af homoseksuelle og ”udlændinge” som forfatteren ikke kan dele. Adspurgt kommenterer Katja Oskamp lidt nølende på dette. Hun har ikke forlangt at hendes samtalepartnere ændrer holdninger. Hun betegner dem som værende fra en anden tid.

For dig

Marzahn mon amour er tilgængelig på dit bibliotek og på Goethe-Instituttets e-bibliotek. Herfra kan man også lytte bogen, det er forfatteren selv der læser, og det gør hun klart og behageligt. Du kan måske være heldig at få tid til en fodbehandling hos hende – men der bliver lang kø. Inden du kommer til, kan du i marts måned forkæle dig selv med Goethe-Instituttets forfatteraften med Olivia Wenzel som gæst.

folkeskolen.dk 18.2.2021

Sprogforeninger roser beslutningen om tilpasset eksamen

Af: Sebastian Bjerril

Politikerne har truffet det rette valg ved at holde fast i prøven i mundtlig engelsk og droppe prøverne i tysk og fransk. Det mener de faglige lærerforeninger for engelsk og tysk.

Sommerens afgangseksamen kommer kun til at bestå af prøverne i mundtlig og skriftlig dansk, skriftlig matematik og mundtlig engelsk. Alle andre prøves droppes i år på grund af den nuværende nedlukning af skolen for de store elever.

Det er en beslutning, som formand for Sproglærerforeningens engelske fagudvalg Frank Lacey og næstformand i Tysklærerforeningen for Grundskolen Carl Kinze begge er tilfredse med.

"Det er godt, at eleverne får mulighed for at prøve at gå til prøve. Vi har et uddannelsessystem, der er bygget meget op om prøver, og derfor er det en fordel, at eleverne får mulighed for at prøve at gå til prøver samtidig med, at man skærer i antallet af bolde, eleverne skal have i luften på samme tid. Det er et fornuftigt valg", siger Frank Lacey, der til daglig underviser i både engelsk og tysk på Ådalens Privatskole.

Endelig afklaring: Færre afgangsprøver til sommer 

Elever ville formentlig selv have valgt engelskprøven

Frank Lacey fortæller, at han tror, at beslutningen om at holde fast i netop engelskprøven vil skabe glæde hos eleverne.

"Engelsk er et fag, mange af eleverne rigtig godt kan lide. Hvis eleverne selv kunne vælge, hvilke prøver de gerne ville op i, tror jeg, at engelsk ville være et fag, der lå højt", siger han.

Ifølge Frank Lacey er tilbagemeldingen fra engelsklærerne desuden, at onlineundervisningen i engelsk går godt.

"Jeg hører fra engelsklærere rundt omkring, at de faktisk har haft mulighed for at komme rimelig godt igennem deres stof. Det skyldes nok, at børnene generelt har en positiv indstilling til faget, så det er mindre op ad bakke med engelsk end nogle af de andre fag. Så meldingen er generelt, at mange af eleverne har fået læst de tekster, de skulle læse og arbejdet med de emner, de skulle arbejde med", siger han og tilføjer, at han også støtter aflysningen af udtræksprøverne, som blandt andet betyder, at ingen elever i år kommer op i skriftlig engelsk.

Ministeriet: 9.-klasser skal op til alle prøverne i dansk 

"På den måde har eleverne ikke alt for meget, de skal forholde sig til på samme tid", siger Frank Lacey.

Aflysning af udtræksprøver giver nye muligheder

Aflysningen af udtræksprøverne betyder også, at der heller ikke bliver prøver i år i hverken tysk eller fransk. Det mener næstformand i Tysklærerforeningen for Grundskolen Carl Kinze er en fornuftig beslutning.

"Vi er kede af, at der ikke bliver nogen tyskprøve i år, men vi mener samtidig, at det er en god beslutning", siger han.

Normalt er det omkring 10-11 procent af afgangseleverne, der udtrækkes til prøve i tysk, fortæller Carl Kinze.

DLF: Færre prøver betyder ikke, at nogle fag ikke er vigtige 

"Det betyder, at der normalt er omkring 90 procent, der mentalt har deres tanker et helt andet sted end tysk den sidste del af skoleåret. Fordelen er nu, at sådan bliver det ikke i år. Nu får de to måneder ekstra tyskundervisning. Det glæder vi os over", siger han.

Ifølge Carl Kinze kan skolerne overveje at bruge den ekstra tid til selv at lave en intern prøve i faget, men der er også mulighed for at lave helt nye forløb.

"Man kan også vælge at gøre noget helt andet end normalt og fx lave et udvidet projektforløb i faget. Hvis der kommer en større genåbning til foråret, vil der fx være mulighed for nogle ud-ad-huset-arrangementer med fokus på at få anvendt sproget", siger han.

Dansklærer om aflyste prøver: Fantastisk nyhed at kunne give eleverne

folkeskolen.dk 9.2.2021

Fuld gas på dannelsen

Af ERIKA WÜNSCHE

9. klasserne skal med stor sandsynlighed ikke til prøve i tysk/fransk i år. Det skulle de heller ikke sidste skoleår. Det er ærgerligt, men ikke mere ærgerligt end så meget andet lige nu.

Uden snævre krav

Sidste skoleår, da vi nærmede os prøverne og blev klar over, at årskarakterer skulle ophøjes til prøvekarakterer, var der både skuffelse og glæde blandt mine elever. Deres motivation dalede dog ikke, men var faktisk status quo, og muligheden opstod for at slippe for snævre pensumkrav og springe ud i mere “løsslupne” emner og bruge online undervisningen til det, den trods alt kan; mundtligheden blev for de fleste elever tryggere ved, at de kunne sidde bag skærmen, vi gik udendørs og fortalte hinanden, hvad vi så og gjorde via telefoner og tablets og vi så videoer og film, der lærte os om musik, dans, chokolade - og ostefremstilling, ungdom og skole, vi legede og quizzede og blev mere “frie” og fokuserede på lysten til at lære og selv være med til at bestemme, hvad der kunne være spændende at lære noget om. Vi lavede vores egen lille mundtlige og skriftlige “prøve” og jeg kunne ikke være mere tilfreds med udfaldet af den.

Fyr op under dannelsen

Selvfølgelig gav det et lille stik i mig i år at høre, at tysk/franskprøverne ikke bliver til noget. Nok mest fordi jeg synes, at fremmedsprogene er vigtige og egentlig burde betyde mere. Nuvel. Nu er det blevet sådan og helt slemt er det nok ikke. Der kan nemlig sættes fuld gas på dannelsen - altså den, hvor man bliver oplyst og får meget at vide om forskellige emner som man savner tid og plads til normalt. Og er man med i et fællesskab af sproglærere, så skorter det ikke på gode idéer, der kan sættes i værk på alle klassetrin og på tværs af fagene; gå i køkkenet og lav crêpes eller Pretzels efter original opskrift, se film om Mozart, hør folkemusik fra Guadaloupe eller rap fra Østrig, lav regnestykker på tysk, mal åkander som Monet, lyt til podcasts om jul, dyr, kærlighed og Asterix, skriv ord i sneen eller find ud af, hvorfor franskmændene har så uoverskueligt mange oste og hvorfor tyskere har så fede biler. Fortæl alt, hvad du kan om dit hjem, dit kæledyr, din sport, din hobby, din yndlings youtuber…. fortsæt selv. Corona-online-undervisning kan godt fyre op under små, sjove projekter - og dannelsen.

folkeskolen.dk 7.2.2021

Ægte samarbejdende læring i onlineundervisningen

Af CASPER HERNANDEZ CORDES

Det er min oplevelse, at det er svært at få eleverne til at samarbejde, når de bliver undervist via fjernundervisning. Særligt, når de ikke i tilstrækkelig grad har udviklet de nødvendige samarbejdskompetencer i den almindelige undervisning. Men måske kan vi netop benytte os af omstændighederne til at understøtte elevernes samarbejdskompetencer?

De værktøjer, som er til rådighed for online undervisning bærer præg af 1) at være træningsværktøjer for individuelt arbejde (f.eks. matematikfessor) og når der er tale om samarbejdsøvelser, lægger de 2) op til en arbejdsform, som bedst egner sig for fysisk klasserumsundervisning. Dette gælder de læringsplatforme, som typisk er til rådighed for os lærere (alinea, gyldendal, osv).

Typisk er det min oplevelse at denne slags samarbejdsopgaver får mine elever til at ende i dette scenarie: En af eleverne, som f.eks. har fået rollen at dele sin skærm med et fælles worddokument i Teams, løser opgaven, imens de andre laver … ingenting? Eller også arbejder eleverne parallelt, hvor den ene løser én del af opgaven imens andre løser en anden. Så kan jeg sige: Nu skal I huske at tale sammen. Eller: Nu skal du være ordstyrer, og spørge de andre, og du skal være referent, osv. Men der er som om, at denne måde at arbejde med roller ikke rigtig fungerer. Nok fordi, dette ikke er lykkedes i den almindelige undervisning – i hvert fald ikke for mig...

folkeskolen.dk 4.2.2021 

 

Afholdelse af prøverne - Også TLFG -Tysklærerforeningen for grundskolen har indgivet høringssvar til DLF

Af: TINE LUND

I bladet Folkeskolen nr. 2 2021 kan man på side 17 læse de faglige foreningers holdning til sommerens prøver i 9. klasse. I oversigten mangler høringssvaret fra TLFG og bringes i sin helhed her:

Høringssvar i forhold til afholdelse af prøverne i 9. klasse sommer 2021

Afgivet af TLFG - Tysklærerforeningen for grundskolen

www.tysklaerer.dk

15.01.2021

TLFG - Tysklærerforeningen for grundskolen anbefaler stærkt en hurtig og klar udmelding i forhold til prøverne, så der kommer ro på resten af skoleåret og tid til at planlægge afslutningen.

I forhold til den meget specielle og meget usædvanlige og lange covid19 situation og den megen nødundervisning for dette års afgangselever, anbefaler TLFG at aflyse prøverne for alle fag, men TLFG opfordrer til, at skolerne i stedet afholder lokale alternative prøvelignende forløb på lempede vilkår.

For tyskfagets vedkommende vil TLFG meget gerne være behjælpelig med forslag til alternative måder at afholde prøvelignende forløb i mundtlig tysk. Måder, der tilgodeser den helt specielle situation afgangseleverne står i i år, så man på skolerne trods alt kan give eleverne en relevant og god oplevelse i forhold til deres afsked med faget i grundskolen.

En aflysning af prøverne vil give tid og ro resten af året for både elever og lærere og skoler til at nå mere i alle fag frem til sommerferien, men også mulighed for lokalt at tilrettelægge et relevant og godt tyskfagligt afslutningsforløb.

Det vil være ønskeligt om skolerne får mulighed for at kunne benytte sig af et online skriftligt prøvemateriale på frivillig basis.

 

På TLFG-bestyrelsens vegne

Tine Lund, Formand

folkeskolen.dk 2.2.2021

Lærerstuderende skal hjælpe med at udbrede flersprogsdidaktikken i folkeskolen

Af: Sebastian Bjerril

I et nyt udviklingsprojekt mellem professionshøjskolerne og Syddansk Universitet får lærerstuderende en central rolle i ambitionerne om at udvikle og udbrede flersprogsdidaktikken i folkeskolen.

Vi skal blive bedre til at udnytte og se alle sprog i klasseværelset som en gevinst, der kan bruges til at øge elevernes sproglige forståelse og bevidsthed.

Det budskab har man læst op til flere gange, hvis man er fast læser på folkeskolen.dks faglige netværk for engelsk og tysk/fransk.

Men det budskab har brug for mere udbredelse ude på landets grundskoler, og der er også brug for konkret inspiration til, hvordan man arbejder med elevernes mange sprog...

folkeskolen.dk 2.2.2021

Uwe Kind, sangskriver, underviser og entertainer

Af FLEMMING NYGAARD

Bloggen bygger på en samtale med sangskriver, underviser og entertainer Uwe Kind over nettet. Uwe Kind vil være kendt af mange tysklærere fra sine koncerter i Danmark. Han fortæller her i bloggen om sin baggrund og sine succeser. Der henvises til en række links med ange, der fint kan indgå i den virtuelle undervisning, til vi igen har normale tilstande efter coronakrisen.

Uwe Kind

Sangskriver, underviser og entertainer er betegnelser for Uwe Kind, der nu er bosat i New York, men som har beriget tyskundervisningen for masser af elever i den danske folkeskole, ja givet et skub til mange, der lærer tysk i hele verden gennem aktive indlæringskoncerter.

Uwe Kind, der er født og opvokset i landsbyen Rückersdorf i det daværende DDR, flygtede sammen med sine forældre fra Den Demokratiske Republik Tyskland, kort før muren blev bygget i 1961. Flugten gik i første omgang til Düsseldorf, men efter blot det år besluttede Uwe Kind sig for at rejse til USA og lære engelsk. ”En eventyrlig rejse, der stadig ikke er forbi”, som han selv udtrykker det. 

I en alder af 21 blev han imidlertid ansat som assistentprofessor i tysk ved New School for Social Research i New York uden afsluttet universitetseksamen, det første universitet for voksne i De forenede Stater, som ”immigrantuniversitet” grundlagt for tyske indvandrere, senere omdøbt til New School for Social Research. Hans elever var alle ældre end ham selv.

Så gik det løs

En blind studerende fra New Zealand lærte ham at spille guitar. Uwe begyndte at arbejde med tyske folkesange, og da han opdagede, hvor let og hurtigt de studerende tilegnede sig sangteksten, lavede han talehandlinger og grammatik til kendte melodier. Succesen blev grundlaget for Kinds livsværk...

folkeskolen.dk 29.1.2021

Fup eller fakta?

Af FLEMMING NYGAARD

Det kan næppe overraske nogen bloklæser i tysk, at jeg interesserer mig for faget og dets muligheder. I bloggen nedenfor kan du konstatere, at du kan lære dig selv at tale perfekt engelsk og mange andre sprog på kun nogle få uger.

Danmarks bedste sprogtjeneste

Der dukker mange forskellige henvisninger op i ens indbakke på mailen, når man først har vist interesse. 

Lokkemaden til denne hjemmeside/annonce indledes således: ”Danmarks bedste sprogtjeneste: Lær dig selv at tale perfekt engelsk og mange andre sprog på kun nogle få uger!”

Udsagnet motiveres således:  ”Denne metode kaldes engelsk binaural system og kan bruges i kurset Alpha Lingmind. Det er en ekstraordinær proces til at øve indflydelse over hjernen gennem bekræftelsen af færdige udtryk og sætninger samt lyde med specielle frekvenser - som kaldes binaural beats. Disse lyde garanterer effektive og øjeblikkelige resultater og hurtig mestring af det engelske sprog.

Du skal bare lytte til optagelserne og "programmere" hjernen til automatisk at absorbere engelsk som en svamp!”

Nu skal man jo ikke være professor for at betvivle, at man på få uger kan beherske et fremmedsprog flydende. Jeg har undervist i tysk i mange år, har været med siden lytteteksternes start, og var fagkonsulent, da lytteprøverne i sin tid blev indført. Jeg har været med til at udbrede begrebet Kommunikativ Kompetence gennem adskillige kurser på daværende amtscentraler og Danmarks Lærerhøjskole, og jeg har ALDRIG oplevet, at noget sproggeni kunne lære et sprog flydende på kort tid. Enhver sproglærer ved, at det koster masser af træning og øvelse at komme til at beherske et fremmedsprog.

Det vækker derfor tvivlen frem, når jeg lader mig lokke videre ind på hjemmesiden for Neuroscience Institute: https://speak-english24.com/45/alphalingmind-m/gps/?req-id=nBPyqdud

For der at konstatere, at hvis man køber metoden, vil man kunne få et bedre job – sprogfærdigheder er det grundlæggende krav blandt jobtilbud. Op til 5 gange bedre løn – kendskab til engelsk (sprog) er det første skridt til bedre job, forfremmelser og lønforhøjelse. Mulighed for at arbejde i udlandet – dvs. indtjening op til 10 gange højere end i Danmark. Bekvemmelighed i udlandet – problemfri kommunikation med udlændinge under rejsen. Personlig udvikling – bedre uddannelse, større kompetencer og interessante hobbyer. Respekt fra venner – folk beundrer dem, der kender fremmedsprog.

Fristende må man sige – og så på kun få uger. Lad mig høre, hvis nogle af jer, der læser dette, har erfaret, at man kan tilegne sig et fremmedsprog med lynets hast. Jeg hører gerne fra jer i kommentarfeltet herunder. Hvis ikke tror jeg, I smiler videre, som jeg gør det.

folkeskolen.dk 25.1.2021

Sproglærer om 9. klasse: ”Indtil videre følger jeg nogenlunde min oprindelige årsplan”

Af: Sebastian Bjerril

 

For engelsk- og tysklærer Bjarne Czeloth er det indtil videre lykkedes at følge den oprindelige årsplan for undervisningen til afgangseleverne, men han er ikke i tvivl om, at fjernundervisningen har haft en negativ effekt.

Det er ikke optimalt, men efter omstændighederne går det godt med fjernundervisningen, fortæller engelsk- og tysklærer Bjarne Czeloth på Skovvangskolen i Aarhus.

Modsat sidste skoleår har han i år en 9. klasse, og derfor venter han spændt på en udmelding fra undervisningsministeren på en beslutning om årets afgangsprøver.

"Det er et kæmpe usikkerhedselement. Jeg forsøger at arbejde så almindeligt som muligt og tilrettelægge undervisningen efter, at de skal til eksamen, og indtil videre følger jeg nogenlunde min oprindelige årsplan", fortæller han....

folkeskolen.dk 19.1.2021

150 turbulente tyske år

Af CARL KINZE

For præcis 150 år siden, den 18. januar 1871, blev Tyskland samlet og til en nationalstat. Sådan læses det ofte i historiebøgerne. På denne dag blev nemlig den prøjsiske konge Wilhelm udråbt til tysk kejser for et nyt kejserrige – det andet (og sidste) i rækken. Kejserriget samlede fire kongeriger, seks storhertugdømmer, fem hertugdømmer, syv fyrstedømmer og de tre by-republikker Hamborg, Bremen og Lübeck til en enhed. Tysklands samling i 1871 var ikke et folkeligt projekt. Enheden blev indført fra oven som et monarkisk forbund med kongeriget Preussen som det dominerende medlem og med Berlin som hovedstad. Men et spirende folkestyre var der blevet plads til: man kunne ikke bestemme statsbudgettet uden om Rigsdagen, og til den var der indført lige valgret for alle mænd fra det fyldte 25. år.

I 1921 på 50-års dagen var kejserriget godt to år forinden gået nedenom og hjem. I 1918 ved Første Verdenskrigs afslutning måtte kejseren abdicere og ligeledes alle øvrige konger, storhertuger hertuger og fyrster. Republikken der efterfulgte fik en tumultarisk fødsel. Der var revolution i hele Tyskland.  Da Rigsdagen i Berlin ikke var sikker som mødested, måtte man i stedet afholde møderne i Weimar, den by i Thüringen, der blev navngivende for den første tyske republik. Republikken blev pålagt hårde fredsbetingelser i Versailles-freden, heriblandt en del grænsekorrekturer, nogle med, andre uden folkeafstemninger. Den nu snart 101 år gamle folkeafstemning i Slesvig bør i denne sammenhæng klart anses for den absolut mest retfærdige i buketten...

folkeskolen.dk 18.1.2021

Jeg ser dig!

Af TINE LUND

Eleverne har det svært, og vi er pålagt - med rigtig god grund - at være ekstra opmærksomme omkring elevernes trivsel - og den opmærksomhed har førsteprioritet.

Hvordan får jeg set mine elever og samtidig fastholdt dem i deres motivation for tysk?

Der er mange forskellige måder at gøre det på, og jeg ser og beundrer de mange kolleger, der laver sjove ting med eleverne. Det gjorde jeg selv i foråret, men det kvote er opbrugt her nu. Jeg har det meget ligesom eleverne - bliver sløv og magter ikke være den store entertainer og finde på sjove og afvekslende aktiviteter. Jeg har 7., 8. og 9 klasse til tysk, og jeg er så træt af at glo ind i en skærm.

Tysk - tysk - tysk - tale, lytte, læse og skrive  

- kan jeg snige bare lidt af det hele ind, kan det ikke gå helt galt. Jeg har heldigvis dobbeltlektioner i alle mine 4 tysk klasser.

 

Trivsel

Så fik jeg ideen at taledelen skulle være i fokus. Jeg ville tale med hver enkelt elev hver uge - og udgangspunktet skulle være den enkelte elev selv. Og det har jeg gjort - og her kommer så min vidunderlige AHA oplevelse - og den kunne ikke have fungeret i en almindelig klasseundervisning. De får små læse-, lytte- og skriveopgaver - men taleopgaven - ideen vil jeg beskrive her:

Selvfølgelig - jeg skal se hver enkelt elev, og vi skal selvfølgelig snakke sammen på tysk. Jeg skal give dem oplevelsen af, at den samtale kan fungere for dem. De får hver uge et tema om dem selv, de skal forberede 6-8 sætninger på tysk til - rækker hånden op på teams, når de er klar, og så kalder jeg dem ind en efter en og snakker med dem enkeltvis - de andre må gerne lytte med, men må også gerne arbejde med deres opgaver i stedet.

 

Samtalen

De fremlægger, og jeg spørger ind - på den måde får vi en samtale, og jeg drejer samtalen den vej, de magter ud fra det, de siger - det handler om dem og pludselig - AHA - kører det for dem på tysk, fordi de så gerne vil fortælle, og jeg jo snakker tysk til dem, og de er jo startet ud på tysk. Jeg har foreløbig brugt temaer som juleferien (før og efter), fremtidsdrømme, musik.

Jeg spørger også ind til familien, og om de sidder alene og hvad, de ellers laver. Det er nemt at få ind i samtalen. Det kræver ikke stor forberedelse af mig, men jeg er på hele tiden i timerne. Nogle får ikke lavet så meget, men samtalen gør, at vi godt kan snakke tysk alligevel. Jeg retter stort set ikke eleverne i samtalen, og de mærker, jeg forstår dem og gerne vil vide mere. For nogle ryger der også danske ord med - og jeg roser dem for deres strategi og giver dem det tysk ord. Jeg er så træt efter en lang dag - men det er helt vidunderligt, og jeg nyder det - alle får trænet samtale. Aldrig før har jeg kendt min elever så godt og vidst så meget om hver enkelt. Aldrig før har jeg ’small-talk-et’ så meget på tysk, og aldrig har jeg fået så meget igen.

Fagligheden er måske ikke så høj som normalt, men samtalen gør noget fint for både tysk og relationen mellem elev og lærer. Selvfølgelig er der forskel på, hvad de kan - men alle kan noget, får lavet noget, og alle bliver hørt og set. Selv er jeg brugt - men på den fede måde.

folkeskolen.dk 15.01.2021

Tankerne stak af i hjemmekontoret

Af: ERIKA WÜNSCHE

Jeg sendte dem ud i verden i sommer - med glæde og vemod.

“Mine” børn

Det var jo mine børn, altså ikke helt - det var min 9.klasse. Jeg havde haft dem i 3 år. De var sjove, skønne og alle vikarerne på skolen ønskede, at de fik et skema med et par timer med dem. Det var sådan nogle ønske-elever, der tog imod næsten hvad som helst. De var jo ikke englebørn eller meget artige - de var bare, hvad man kunne kalde “nemme”. “Nemme” forstået på den måde, at de var positive og parate til at tage i mod. En gruppe af elever, der tog vare på hinanden, talte til hinanden i en ordentlig tone og var glade for at lære. Ikke fordi de allesammen var super intelligente, men de havde en attitude, der gav læreren (mig, bl.a.) en følelse af at her sker der noget, her forventes der noget. Bevares, der var et par enkelte tilfælde af alvorlige samtaler om at komme ind fra frikvarter til tiden eller lade mobilen blive i tasken eller huske at læse på de tyske gloser. Trivsel, skoletræthed og seriøse samtaler skulle der også tages hånd om. Helt ualmindelige var de heller ikke.

For nemt

Vi lærere kunne tage eleverne med på rejser, udflugter, i teatret og på udstillinger uden den mindste bekymring for dårlig opførsel - og så fik de ovenikøbet en masse ud af det. De viste glæde ved os lærere og havde lyst til at lave sjov med os, være i selskab med os og vi kunne stole på dem. De tog corona-hjemme-undervisningen i stiv arm og deres afslutning på skolen blev ikke helt som forventet, men de fik det allerbedste ud af det. Har jeg haft det for nemt med dem? Nogle kolleger sagde til mig ind i mellem; “ Du har det for nemt med den klasse”, “du skal da have mindre i løn, så lidt problemer du har med dem” eller lidt bedre; “du skal da have mere i løn, så godt du har opdraget den klasse”. Det hørte jeg gennem de 3 år jeg havde klassen og nu er de væk og jeg hører det stadig - så sent som i dag. Jeg tror det er kærligt ment, med et glimt i øjet, lidt misundeligt (på den gode måde), men det fik mig alligevel til at tænke på, hvor meget nogle af mine kolleger har skullet kæmpe med deres klasser. Og det er ikke nemt.

Undervisning på sidespor

Lige fra dårlig opførsel, nedladende og grimt sprog, ugidelighed, pjækkeri til fejlslagen inklusion, indsatsplaner og uendelige møder med forældre og/eller sociale myndigheder alt sammen ting, der skal tages hånd om, men som også tager pusten fra nogen, fører kernen i lærerjobbet - undervisningen - ud på et sidespor og måske i sidste ende glæden væk fra jobbet. Forståeligt nok. Vi er ikke gearet til adfærdsmæssige og sociale problemer, der står i kø. Jeg kunne næsten have dårlig samvittighed over, ikke at have problemer med min klasse. Ihvertfald glædede jeg mig næsten kun i mit stille sind over mit skønne job med den skønne klasse. Det kunne næsten være provokerende, ikke at have mange problemer med dem. Tænk, at det næsten er normalen at adfærdsproblemer, fejlslagen inklusion og sociale udfordringer bliver lærerens primære opgave. At undervisningen kommer til at fylde så lidt. Det kommer måske til at ske for mig? Hvornår er det min tur?

Håber det går godt

En lærerpraktikant sagde for nylig til mig; “det er utroligt så meget andet en lærer skal tage stilling til og gøre udover at undervise. Det hører vi ikke om på studiet. Hvordan bevarer man gejsten, energien?” Jeg har nu en ny klasse, dejlige elever som også har potentialet til at ville lære, være positive og finde deres styrker i det, de kan - og kommer til at kunne. Det er min gnist. Potentialet. Håber det går godt.

folkeskolen.dk 14.1.2021

Lærere til undervisningsminister: Meld ud om eksamen nu

Af: Helle Lauritsen

Vi mangler en udmelding, så vi ved, hvad vi skal arbejde hen imod, lyder det fra en stribe udskolingslærere, som folkeskolen.dk har talt med. Ingen af dem ønsker eksamen aflyst igen, men foreslår, at nogle fag og dele kan droppes.

Så er det officielt: Skolerne holder lukket tre uger mere

"Undervisningsministeriet burde have meldt ud i går. Vi har brug for den udmelding, så vi ved, hvad vi skal arbejde hen imod", siger Lis Zacho, der er lærer på Lindevangskolen på Frederiksberg og faglig rådgiver på folkeskolen.dk/matematik

"Vi har ikke brug for dette limbo, men for klare udmeldinger", understreger hun og håber, at eksamen i år bliver så normal, som det er muligt i corona-tiden.

Religionslærere skal tage stilling til sommerens eksamen

Rådgiverne i de andre fag er helt enige. Lad eleverne prøve at gå til eksamen. Det er vigtigt.

"Eleverne har brug for at komme til eksamen, og de vil gerne", siger Maria Roneklindt, der er lærer på Byskovskolen, afdeling Benløse, og faglig rådgiver i engelsk på folkeskolen.dk. I år underviser hun ikke 9.- klasser i engelsk, men har dem i kristendom, historie og samfundsfag.

"De unge skal prøve at gå til eksamen. Det skal være en god oplevelse for dem. De skal til mange eksamener i deres liv, så det er godt at få prøvet det".

Debat: efterlysning

Maria Roneklindt håber, at eleverne skal op i flere fag til sommer, men hun mener, at man skal aflyse valgfagsprøverne, fordi eleverne næsten ikke har haft tid i faglokalerne.

"Det vil være helt gak at gennemføre valgfagseksamen. Mange er også pressede i idræt, men der kan man måske nedjustere kriterierne og alligevel få en mindre eksamen. Jeg ved også, at naturfagslærerne er mega-pressede, fordi de ikke har haft mulighed for at lave mange undersøgelser og forsøg, og de har i hvert fald brug for en udmelding fra ministeriet".

Eksamen er desserten

Lis Zacho kalder eksamen for desserten på skoletiden.

"Og hvorfor skulle man kun spise hovedret og droppe desserten? I et fag som matematik har eleverne haft undervisning i hele deres skoletid. Vi sender opgaver til eleverne, vi retter dem, vi arbejder i grupper og vi kan individuelt vejlede eleverne online, så jeg kan ikke se, at vi skal aflyse noget. Vi skal ind i kampen og gøre det bedste for de børn", siger Lis Zacho.

Naturfaglige foreninger: Skru ned for emnerne til prøven i år

"Det er også motiverende at arbejde hen imod en eksamen. Der er ingen gulerod ved en aflysning eller en reducering. Det handler om at få afsluttet det her ordentligt".

Hun kalder aflysning af eksamen for den lette løsning, som man ikke kan være bekendt overfor eleverne.

Men hun mener ikke, at eleverne nødvendigvis skal op i valgfagene eller måske i idræt.

"Lige nu bruger vi alle krudt på at gætte. Eksamen er et kæmpe organisatorisk puslespil ude på skolerne, så vi har brug for den udmelding - i går", siger Lis Zacho.

God læring i eksamen

Trine Hemmer-Hansen er lærer og faglig rådgiver for idræt på folkeskolen.dk. Hun tænker umiddelbart, at hendes elever vil være klar til at gå til prøve i idræt.

"Vi arbejder med den idrætsfaglige viden nu, hvor vi er online. Jeg ved, at jeg er privilegeret, fordi jeg har prøvet at være beskikket censor i idræt flere gange og fordi jeg selv har haft elever oppe til eksamen. Men jeg kan godt forstå, at man kan være nervøs for det, hvis det er første gang, man skal føre elever til eksamen i idræt", siger Trine Hemmer-Hansen.

Hun overvejer, hvornår det er realistisk at kunne gå op i et fag som idræt. Det kommer jo helt an på, hvornår elever og lærere kan være tilbage på skolen.

DLF: Uforberedte valgfag må få konsekvenser til eksamen

"Hvis vi taler om efter 1. marts, så skal regeringen jo vurdere om det vil være realistisk med et fag som idræt. Men det er jo også forskelligt, hvilke elever, der kan blomstre i de forskellige fag. Og regeringen er jo også presset. Vi har dog brug for en udmelding snart. Nu er terminsprøverne lige blevet udsat. Og der er altså god læring i det for eleverne at gå til eksamen. De skal opleve, hvordan de reagerer på at skulle gå ind og præstere noget overfor lærer og censor. Hvordan reagerer kroppen? Det kan de lære meget af".

En superfed eksamen i naturfag

Mette Mellerup er lærer i alle naturfagene på Sølystskolen i Silkeborg og faglig rådgiver på folkeskolen.dk/naturfag. Hun mener, at datoen for hvornår eleverne kommer i skole igen har betydning, men også hun savner en udmelding fra ministeriet.

"Jeg synes ikke, eksamen skal aflyses. I hvert fald kun hvis det først bliver i maj, vi kan komme tilbage på skolerne. Jeg kan slet ikke overskue, hvis mine fire 9.-klasser ikke kommer til eksamen. Den fællesfaglige naturfagsprøve er en superfed eksamen, som eleverne skal have med sig videre. Det er en form, de godt kan lide. Så meld nu ud", siger Mette Mellerup med adresse til undervisningsministeren.

Også hun nævner, at det er vigtigt for eleverne at prøve at gå til eksamen. Det er god træning.

Faglig forening til ministeriet: Giv mulighed for at droppe eksamen i år

"Måske kunne man melde udtræksfagene ud tidligere end normalt, så man kunne komme i gang med at arbejde med de fag, man skal til eksamen i. Og ja, så går det ud over nogle andre fag. Men hvis vi nu kommer tilbage omkring uge 8, så kunne man eventuelt trække fagene dér", siger Mette Mellerup, der foreslår at man eventuelt skærer de fire fokusområder i naturfag ned til to eller tre.

Hun er glad for, at fjernundervisningen kører med fuldt skema på hendes skole, men understreger, at hun også kun har ét skolebarn at tage sig af hjemme. Mange har en uoverskuelig hverdag med hjemmearbejde og børn i hjemmeskole.

Mette Mellerup mener, at man bør aflyse eksamen i valgfagene og i idræt i år og så koncentrere sig om eksamen i de andre fag.

En lokal eksamen?

Det giver ro på at få en udmelding, så den venter vi på, siger tysklærer Tine Lund fra Asgårdskolen i Køge, der er formand for Tysklærerforeningen og blogger på folkeskolen.dk/tysk

"Vi er jo et udtræksfag, så vi vil virkelig gerne have en udmelding nu. Bliver der eksamen eller ej? Egentlig vil det give god mening at droppe eksamen i år, men vi er noget dobbelte. For det giver motivation at skulle til eksamen, og der er en arbejdsform, der hører eksamen til. Den skulle eleverne jo gerne lære at kende", siger Tine Lund.

Hun mener, at man måske kunne gøre det anderledes, sådan at der blev lempet på pensum eller sådan at man lavede en lokal eksamen på skolerne. En eksamen som skolen selv stod for.

"Hvis man droppede alle eksamener, kunne skolerne selv holde noget lokalt, fordi det vil være meget forskelligt, hvad man har arbejdet med på skolerne indtil nu. Men så kunne man selv beslutte pensum. Karakteren kunne tælle med sammen med en årskarakter. Hvis man aflyser eksamen, skal der helst sættes noget andet op".

Regeringen afventer

Danmarks Radio har lavet en rundspørge til skoleledere landet over. Her siger 179 skoleledere, at man bør aflyse en eller flere eksamener pga corona i år, fordi eleverne har fået for lidt faglig undervisning, mens 53 skoleledere mener, at man skal gennemføre eksamenerne som normalt.

Skoleledernes formand Claus Hjortdal sagde til DR tirsdag, at han gerne så nogle færre eksamener i år, men at det er vigtigt, at eleverne prøver at gå til både skriftlig og mundtlig eksamen, så "de kan blive sendt afsted fra folkeskolen med fornemmelsen af, at eksamener ikke er så farlige".

I et indslag i TV-Avisen tirsdag sagde undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, at regeringen endnu ikke har besluttet, hvordan eller om eleverne skal til eksamen, men hvis de skal til eksamen, vil de blive bedømt efter, at deres skoleår har været præget af corona, så de ikke har lært det samme som ellers. Hun og regeringen afventer.

folkeskolen.dk 13.1.2021

Partier ser behov for styrket tysk-fag

Af: Sebastian Bjerril

Venstre vil pålægge regeringen at formulere en ny Tysklandsstrategi, der blandt andet skal skabe et stærkere kulturelt bånd til Tyskland via en styrket tyskundervisning.

Ifølge det største oppositionsparti Venstre bør Danmark styrke samarbejdet med Tyskland, og derfor er der brug en særskilt strategi til at øge samarbejdet med grænselandet i syd.

Partiet fremsatte derfor før jul et beslutningsforslag om at pålægge regeringen at lave en såkaldt Tysklandsstrategi inden sommerferien. Og det forslag blev 1. behandlet i en timelang debat i folketingssalen den 9. december...

folkeskolen.dk 5.1.2021

Hvor befinder fremmedsprogsundervisningen sig i dag?

Af Flemming Nygaard

Man må altid forholde sig til den udvikling, der sker. Engang var grammatik-oversættelsesmetoden fremherskende, senere den audio-linguale metode, og næsten samtidig fik undervisningsdifferentieringstanken et skub. I slutningen af 70’erne begyndte den mere handlingsorienterede undervisning, der blandt andet byggede på teorierne om kommunikativ kompetence.I nedenstående refereres til indførelse af den kommunikative kompetence, og hvor undervisningen er i dag.

 

Hvad en virkelig drøm førte med sig

Forleden nat havde jeg en drøm, der bragte mig tilbage til Hessisches Institut für Lehrerfortbildung, hvor jeg i slutningen af 70’erne deltog i en række kurser om kommunikativ kompetence i fremmedsprogsundervisningen.

Kommunikativ kompetence var dengang et relativt nyt begreb, og tankerne bag fik afgørende betydning for den fremmedsprogsundervisning, der gives i dag.

Jeg måtte hen til reolen, hvor jeg fandt bogen ”Kommunikativ fremmedsprogsundervisning”.

I 1980 udgav daværende lektor ved Danmarks Lærerhøjskole, Hans Lammers og jeg bogen: ”Kommunikativ fremmedsprogsundervisning” med en række konkrete bud på, hvorledes en tidssvarende fremmedsprogsundervisning kunne gribes an...

folkeskolen.dk 29.12.2020

Glædelig jul fra bestyrelsen for TLFG

 

Kære medlem!

Bestyrelsen ønsker alle en glædelig jul og et godt nyt år, hvor pandemien overvindes og vi kan vende tilbage til en hverdag uden det kedelige ord: ”Aflyst”.

Bestyrelsen har foreløbig planlagt to større arrangementer – notér gerne datoerne!

1) Tysklærerdagene fredag-lørdag 26. – 27. 11. 2021 på Bildungsstätte Knivsberg (en ”genopførelse” af de aflyste dage 2020).

2) Studietur til Berlin 30.9. – 2.10.2021. Også dette en ”dublering” af en tur, vi desværre måtte aflyse i 2020.

Derudover håber vi på at kunne tilbyde jer nogle mindre arrangementer, når samfundslivet vender tilbage til mere normale tilstande. Mere herom i kommende nyhedsbreve eller mails!

Vi slutter med en blomst fra bestyrelsens næstformand og huspoet Carl Kinze:

Liebe Lehrkörper, man muss wohl sagen

2020 gab’s viel Unbehagen

und leider weniger zu lehren

dafür vieles zu entbehren

Man muss es aber so betrachten:

Denn bald trotz allem ist Weihnachten.

Dieses Jahr, ganz und gar ranzig

besser wohl erst einundzwanzig

Frohe Weihnachten und guten Rutsch

Und dass die Corona bald sei futsch

Med venlig hilsen – Bestyrelsen

 

TYSKlærerforeningen for Grundskolen

info@tysklaerer.dk

www.tysklaerer.dk

Skolefolk er bekymret for det tyske sprogs tilstand i Danmark

I et debatindlæg på Altinget skriver en tysklærer fra Kokkedal Skole og lederen af det tyske mindretals sekretariat i København, at de er bekymrede for det tyske sprog og dets overlevelse i den danske folkeskole. De foreslår blandt andet, at man kan gøre tysk til et obligatorisk eksamensfag i folkeskolen, skabe venskabsskoler eller arrangere udveksling. Og det skal være nu, hvis man skal redde den kedelige udvikling, skriver de.

altinget.dk: "Skolefolk: Kun drastisk handling kan redde danskernes tyskkundskaber"

folkeskolen.dk 22.12.2020

Folkeskolen.dk sætter fokus på folkeskolereformen i fagene

Af: Camilla Jørgensen, Freja Grooss Jakobsen

Folkeskolereformen skal evalueres i foråret 2021. Derfor vil folkeskolen.dk undersøge, hvordan reformen opleves i hvert enkelt fag, og hvilke erfaringer I lærere har med reformen. Så vi har brug for jeres hjælp.

I seks et halvt år har folkeskolereformen været gældende, og efter nytår skal undervisningsministeren give Folketinget sin afsluttende redegørelse for, hvad den har betydet. Men folkeskolen.dk's faglige netværk vil fortælle, hvordan reformen har påvirket de enkelte fag og om, hvad lærerne drømmer om, der bliver ændret. Ikke flere akademiske eksperter, politikere og årelange undersøgelser. Nej! Vi vil gerne høre fra hverdagseksperterne.

Hvad mener du skal laves om, hvilke drømme har du? Vil du have en helt ny folkeskolereform - eller er der faktisk nogle gode erfaringer, du tager med efter de seks år? ...

folkeskolen.dk 21.12.2020

Årets ord 2020 - opdatering

Af ERIKA WÜNSCHE

For jer, der ikke fik hørt programmet “Klog på Sprog” på radioens P1 fredag 18.12., kommer der hermed et lille resume.

Samfundssind

Min sidste blog handlede om årets ord forskellige steder i Europa og de fleste ord var - naturligvis - relateret til corona. Nu er det danske “årets ord” også fundet ved en afstemning i radiostudiet. Ordet “samfundssind” vandt - et ord, der blev diskuteret af kyndige folk, som mente, at ordet fint dækkede året 2020. Lidt malurt blev hældt i bægeret, da nogle mente, at ordet også kunne have et strejf af “løftet pegefinger”, et “samfundssind-kort”, der kan trækkes, hvis nogen tager lidt for let på restriktionerne eller måske ikke helt har forstået budskabet. Får man lidt ondt i ørerne af at høre ordet “samfundssind”?

www.berlingske.dk/kultur/der-er-gaaet-inflation-i-danskernes-coronavendinger-der-er-efterhaanden

Andre ord i spil

Mange andre ord var i spil i programmet og engagerede lyttere havde foreslået bl.a.; hosteetikette, superspreder og burmink. I den ikke-corona-relaterede afdeling var foreslagene bl.a.; seriekrænker og grøn omstilling, men coronaen har nok haft størst effekt - også på årets ord - i alles bevidsthed dette år. Der var i øvrigt også lettere humoristiske forslag som; bodegavirolog og spritter, hvor det sidste jo har fået en noget anden betydning end da jeg var barn og ung og en spritter sad på en bænk og drak øl. Den daglige brug bestemmer, hvad ordene betyder.

Hele programmet “Klog på Sprog” med årets ord kan høres her;

www.dr.dk/radio/p1/klog-pa-sprog/klog-pa-sprog-2020-12-18

Jeg vil slutte med årets ord i den flamsktalende del af Belgien; “Knuffelcontact” - altså, hav kun intim kontakt med én person udenfor din husstand.

Glædelig jul

folkeskolen.dk 20.12.2020

Glædelig jul og godt nytår!

2020 er snart overstået. Et mærkeligt år for de fleste med nedlukninger, aflysninger og nye måder at arbejde og mødes på. Mange vil huske 2020 i årene frem og sikkert også som os glæde os over, at det snart er forbi, mens vi holder juleferie, holder afstand og passer på hinanden, venter på vaccinen og kan tænke tilbage på alt det, vi trods alt fik nået i året, der næsten er slut.  

NCFF har været i gang i lidt over to år, og vi ser frem til 2021, for der er stadig meget at gøre for fremmedsprogene i uddannelsessystemet, i samfundsdiskursen og på det politiske niveau. Vi glæder os også til at følge projekter til dørs - nye som gamle - og løbende præsentere ny viden og projektresultater, efterhånden som de tikker ind. TIl februar modtager vi også de første tal i en rapport fra Epinion, som vi har hyret til at undersøge sproglærersituationen i grundskolen og på ungdomsuddannelserne netop nu og samtidig komme med et bud på den fremtidige udvikling. Det bliver interessant at få en opdateret status på, om Danmark kommer til at mangle sproglærere og i givet fald hvor mange? Det vil forhåbentligt kunne give os et endnu bedre fundament at stå på og arbejde ud fra.

Glædelig jul og godt nytår fra alle i NCFF.

Med venlig hilsen

Mette Skovgaard Andersen og Hanne Wacher Kjærgaard
Centerledere.

Om fremmedsprogs betydning

Af FLEMMING NYGAARD

John le Carré, kendt for sine spændings- og spionromaner, døde 12. december 2020, 89 år gammel. Hans bøger vil være kendt af mange, men det er nok de færreste, der er opmærksom på, at han inden sit forfatterskab var tysklærer. Den kendsgerning afspejler sig i en tale, som han den 12. juni 2017 afholdt ved en prisoverrækkelse på Den tyske Ambassade for tysklærere. I bloggen bringes udvalgte citater fra avisen Information, der i 2017 bragte en kronik af John le Carré: ”At lære fremmedsprog er at værne sig mod tidens løgne.”

Betydningen af at lære tysk – om lærerens engagement

Som nævnt i mellemteksten bringes her nogle citater fra John le Carrés tale på Den tyske Ambassade, hvor tysklærere var til stede:

” Jeg var 13, da jeg begyndte at lære tysk, og på stedet forelskede mig i sprogets klangunivers af grunde, jeg selv ikke i dag forstår helt. At jeg fik en fremragende tysklærer, var dog nok på mange måder udslagsgivende”.

Elevernes udbytte er ligefrem proportionel med lærerens engagement. Vi husker derfor vores engagerede lærere fra vores egen skoletid, og ofte er det også dem, der har sat sig spor, og måske er årsag til, at vi i dag selv er engagerede (tysk)lærere.

Le Carrés lærer hed Mr. King, og han engagerede sine elever i det tyske sprog på trods af, at det var slutfasen af 2. verdenskrig.

John le Carré fortæller om, hvorfor han blev engageret i de tyske sproglyde. Han fortæller: ”Nuvel, dengang var der ikke mange sproglærere, som spillede grammofonplader for deres elever. Men det gjorde Mr. King. Hans plader var gamle og meget værdifulde for ham – og for os. Han opbevarede dem i brune papomslag, som han anbragte i sin cykelkurv, når han cyklede til skole.

På de kostelige grammofonplader var stemmerne fra klassiske tyske skuespillere, der reciterede tysk romantisk poesi. Pladerne var en kende ridsede, men det var en del af skønheden ved dem. Jeg genkalder mig endnu de hakkende lyde, der skanderede disse oplæsninger:

Du bist wie eine Blume – KRAK! – So hold und schön und … KRAK! (Heinrich Heine)

Bei Nacht im Dorf der Wächter rief – KRAK! – (Eduard Mörikes Elfenlied) Hvor jeg elskede dem. Jeg lærte mig at efterligne disse lyde og selv at recitere med ’krak!’”

Også dengang havde lytteforståelse en betydning for sprogets rytme og klang. I dag giver informationsteknologien uanede muligheder for dem, der vil, og det er der da også mange, der har benyttet sig af i tidens megen fjernundervisning, blandt andet ved at udnytte You Tube...

folkeskolen.dk 16.12.2020

Internationale lærerstuderende i praktik på Aarhus-skole

Af: Sebastian Bjerril

To uger om året summer af tysk, fransk, engelsk og spansk på gangene, lærerværelset og i klasselokalerne på Skovvangskolen i Aarhus. Da har skolen nemlig besøg af internationale lærerstuderende.

I to uger i november havde Skovvangskolen i Aarhus besøg af seks internationale lærerstuderende, der kom fra England, Tyskland, Frankrig, Spanien og Østrig.

Skovvangskolen har nemlig indgået en aftale med Via's læreruddannelse, der hvert år har et kuld internationale studerende.

I starten af året kunne folkeskolen.dk/tyskfransk og folkeskolen.dk/engelsk fortælle, at Skovvangskolen har udviklet sin egen sprogstrategi, og på baggrund af de artikler kontaktede Via skolen.

"Via havde læst artiklerne om vores sprogstrategi, og så spurgte de, om vi kunne være interesserede i at tage internationale studerende i praktik i to uger. Det ville vi selvfølgelig meget gerne", fortæller Rikke Engbo Andersen, der er skolens sprogkoordinator og underviser i blandt andet tysk og spansk.

folkeskolen.dk 15.12.2020

Årets ord 2020

Af ERIKA WÜNSCHE

Klog på Sprog er P1-programmet, der interesserer sig for - ja, sprog. Sproget bliver endevendt i forskellige sammenhænge - bl.a. gamer-sprog, kancelli-sprog, økonomiens sprog, to-sprogethed og meget mere.

I Tyskland

I dette program - i samarbejde med Dansk Sprognævn -  kåres også årets ord. Årets ord i Danmark er ikke kåret endnu, men ude i verden er årets ord klar. Allerede i juli-måned var nordtyskerne klar med deres plattdeutsche Wort des Jahres og overraskelsen er nok ikke stor; Schnutenpulli, altså det plattyske ord for ansigtsmaske eller mundbind, som vi kalder det her i Danmark. Det officielle tyske Wort des Jahres er heller ikke overraskende Corona-Pandemie, det altoverskyggende tema i 2020, kåret af Gesellschaft für deutsche Sprache.

I Schweiz

Et lingvistisk forskerteam finder frem til årets 4 ord på de 4 sprog, der tales i Schweiz og her er corona også fremherskende...

folkeskolen.dk 12.12.2020

Folketinget behandler ny Tysklandsstrategi

Af FLEMMING NYGAARD

Som det fremgår af blogindlægget: ”Venstre ønsker ny Tysklandsstrategi. Bakker de andre partier op?”

https://www.folkeskolen.dk/1859293/venstre-oensker-ny-tysklandsstrategi--bakker-de-oevrige-partier-op , der blev bragt på folkeskolen.dk den 23. november 2020 og fulgt op af ”Åbent brev til Folketingets undervisningsudvalg” fra TLFGs formandskab den 4. december 2020

 

https://www.folkeskolen.dk/1860155/aabent-brev-til-folketingets-undervisningsudvalg, har der den 9. 12. 20 været afholdt høring i Folketinget, hvor ”Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en ny Tysklandsstrategi” blev behandlet.

Debatten kan ses på Folketingets hjemmeside https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20201/salen/32.aspx?as=1

hvor der skal spoles frem til 7:05:28 før ovenstående forslag behandles, og det fortsætter til 8:51:03 altså mere end en time.

I debatten deltager Jens Rohde, Det Radikale Venstre, Henrik Møller, Socialdemokratiet, Christian Juhl, Enhedslisten, Eva Kjer Hansen, Venstre, der er en af forslagsstillerne, Katarina Ammitsbøl, Konservative, Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti og Anne Valentina Berthelsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tysklandsstrategien drejer sig af gode grunde ikke kun om undervisning i tysk.

Det præciseres i forslaget, at det politiske, økonomiske og kulturelle samarbejde skal styrkes, og om sprogundervisningen præciseres det ”Et godt kendskab til det tyske sprog er vigtigt, for at danske virksomheder kan få succes på det tyske marked. Gode tyskkundskaber for særlig danske eksportvirksomheder vil således kunne understøtte dansk samhandel med Tyskland. Derfor skal vi sikre en fortsat styrkelse af sprogundervisningen i tysk på alle niveauer i det danske uddannelsessystem – både i grundskolen, på praktikpladser og i det videregående uddannelsessystem”.

https://www.folkeskolen.dk/1860155/aabent-brev-til-folketingets-undervisningsudvalg, har der den 9. 12. 20 været afholdt høring i Folketinget, hvor ”Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en ny Tysklandsstrategi” blev behandlet.

Debatten kan ses på Folketingets hjemmeside https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20201/salen/32.aspx?as=1

hvor der skal spoles frem til 7:05:28 før ovenstående forslag behandles, og det fortsætter til 8:51:03 altså mere end en time.

I debatten deltager Jens Rohde, Det Radikale Venstre, Henrik Møller, Socialdemokratiet, Christian Juhl, Enhedslisten, Eva Kjer Hansen, Venstre, der er en af forslagsstillerne, Katarina Ammitsbøl, Konservative, Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti og Anne Valentina Berthelsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tysklandsstrategien drejer sig af gode grunde ikke kun om undervisning i tysk.

Det præciseres i forslaget, at det politiske, økonomiske og kulturelle samarbejde skal styrkes, og om sprogundervisningen præciseres det ”Et godt kendskab til det tyske sprog er vigtigt, for at danske virksomheder kan få succes på det tyske marked. Gode tyskkundskaber for særlig danske eksportvirksomheder vil således kunne understøtte dansk samhandel med Tyskland. Derfor skal vi sikre en fortsat styrkelse af sprogundervisningen i tysk på alle niveauer i det danske uddannelsessystem – både i grundskolen, på praktikpladser og i det videregående uddannelsessystem”.

Sprogundervisningens betydning

Af selvsamme grund har jeg ved gennemsyn af debatten hæftet mig ved de udsagn, der er kommet frem om sprogundervisningens betydning.

Det indebærer ikke, at jeg ikke vil opfordre til at gennemse hele debatten. Der er mange interessante indlæg, der understreger vigtigheden af samarbejdet mellem Tyskland og Danmark – men som sagt følger her, hvad de ordførere, der udtalte sig om undervisning, gav udtryk for...

folkeskolen.dk 10.12.2020

Fra næste skoleår kan man også blive danmarksmester i tysk

Indtil nu har det været muligt blive danmarksmester i dansk, engelsk, biologi, matematik, historie, fysik/kemi og hold. Men fra 2022 vil der også blive udnævnt en danmarksmester i tysk. Det er DM i fagene, der udvider sin fagpalet, skriver DM i fagene på sin Facebookside. Udvidelsen er blevet muligt via en bevilling fra Salling Fondene.

facebook.com/dmifagene: Tysk bliver en del af DM i Fagene fra næste skoleår

folkeskolen.dk 10.12.2020

 

DM i fagene - meget snart med tysk

Af ERIKA WÜNSCHE

DM i fagene får fra skoleåret 2021-22 tysk med i konkurrencen takket være en virksomhed, der ved, at interessen for tysk skal fremelskes og fastholdes. Konkurrencen er for 7., 8. og 9. klasse.

Læs mere her;

https://www.facebook.com/dmifagene

folkeskolen.dk 9.12.2020

Åbent brev til Folketingets undervisningsudvalg

Af TINE LUND

Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en ny Tysklandsstrategi

- der skal have til formål at styrke dansk eksport til Tyskland, at tiltrække flere tyske turister til Danmark og at styrke de kulturelle bånd mellem Danmark og Tyskland.

Partiet Venstre fremsatte den 12. november 2020 Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en fornyet og styrket Tysklandsstrategi i forlængelse af den tidligere Tysklandsstrategi fra 2016. Forslaget 1. behandles i Folketinget den 9. december 2020.

Tysklærerforeningen for grundskolen - TLFG - hæfter sig ved, at undervisningsverdenen fremhæves i arbejdet for at fjerne barrierer for, at danske virksomheder kan være tilstede i Tyskland. Her fremhæves styrkede sprogkompetencer samt udvekslingsforløb og erhvervspraktikordninger. I forhold til sprogkompetencer handler det om kendskab til tysk sprog samt gode tyskkundskaber, og ønsket er at sikre en fortsat styrkelse af sprogundervisningen i tysk på alle niveauer i det danske uddannelsessystem.

Det glæder TLFG, at strategien også vægter at styrke de kulturelle bånd mellem Danmark og Tyskland. Det dansk tyske forhold handler om andet og mere end blot handel. Der er tale om et stort værdifælleskab med nære sproglige og kulturelle bånd.

En fornyet Tysklandsstrategi med hjertet på rette plads er både et fremsynende og et nødvendigt initiativ. TLFG hilser derfor forslaget meget velkommen.

Uddannelsespolitisk har tysk haft meget trange kår på både ungdomsuddannelserne, læreruddannelsen og universiteterne - en katastrofal udvikling for faget. I forhold til grundskolen, vil vi anbefale at kigge på de forsøg, der er i Sønderjylland med tysk fra 1 klasse og status som engelsk.

TLFG indgår naturligvis altid gerne i en dialog, der kan være med til at fremme og styrke det tyske sprog og de kulturelle bånd.

 

På vegne af TLFG- bestyrelsen

Tine Lund, Formand og Carl Kinze, Næstformand

Se også: www.folkeskolen.dk/1859293/venstre-oensker-ny-tysklandsstrategi--bakker-de-oevrige-partier-op

folkeskolen.dk 4.12.2020

Milano – ny viden, ny forskning, nyt netværk

Af LISBETH KODAL

Med eTwinning er mulighederne endeløse, og platformen er en hjælp til at strukturere det interkulturelle møde i et sikkert miljø. eTwinning understøtter livslang læring.

Alle havde set frem til den store eTwinning temakonference i Milano under overskriften EMPOWERING FUTURE TEACHERS WITH ETWINNING med omkring 300 deltagere. Først var den planlagt til maj 2020, men måtte (naturligvis) aflyses. Covid-19 spændte igen ben for, at professorer, undervisere fra europæiske læreruddannelser og eTwinning-ambassadører kunne rejse til Milano og mødes i november. Arrangørerne lavede i stedet et kæmpe projekt, planlagde og fik inviteret til en 3-dages konference – online.

Jeg har efterfølgende spurgt de lærerstuderende, hvordan det var at skulle lave en online præsentation for ukendte deltagere.

  • ”At skulle præsentere foran så mange mennesker, gjorde situationen mere eller mindre unik. Præstationsniveaet var højt, man føler sig sårbar og ens nerver er uden på tøjet. Vi er glade for, at vi var inviteret og kunne bidrage til konferencen i det omfang, vi kunne.” Tobias Christensen

  • ”I starten var vi skræmte, da vi blev mødt af både ph.d. forskere og lektorer fra hele Europa, men da det blev vores tur, fik vi pulsen ned, og jeg er nu super stolt af vores gruppes evner til at klare præsentationen uden de store problematikker” Frederik Schøtz.

  • ”Jeg vil dog sige, at jeg nok hellere ville have mødt disse mennesker i virkeligheden end online, men her midt i Covid-19-tiden var det ikke en mulighed. Dog var det stadig en fed oplevelse, og jeg kan tage en masse med fra konferencen.” Frederik Schøtz.

Konferencen sluttede med præsentationer af bl.a. Conor Galvin fra University College Dublin, der fremhævede vigtigheden af samarbejde og læringsfællesskaber via eTwinning på de europæiske læreruddannelser.

Wilhelm Vukovich fra Europa-Kommissionen stod for konferencens afslutningstale og fremhævede eTwinning-platformens muligheder i forbindelse med Covid-19; undervisning, læring, tværfaglige projekter – både nationalt og på tværs af Europa...

folkeskolen.dk 3.2.2020

Diplomuddannelse vendte helt om på sproglærers undervisning

Af: Sebastian Bjerril

I de første tæt på 20 år af sit lærerliv havde engelsk- og tysklærer Frank Lacey stor succes med sin undervisning. I dag ser hans undervisning imidlertid totalt forandret ud. En diplomuddannelse viste ham nemlig, at han gjorde klogt i at ændre sin undervisning.

 

Karakterne var høje. Eleverne var glade. Forældrene var glade. Skolelederen var glad. Og Frank Lacey var også selv rigtigt godt tilfreds med sin egen undervisning igennem tæt på 20 år.

Sådan beskriver tysk- og engelsklærer på Ådalens Privatskole i Ishøj Frank Lacey de første mange år af sit lærerliv. Men billedet af god undervisning har fuldstændigt ændret sig for Frank Lacey...

folkeskolen.dk 9.6.2020

3 spændende tilbud til tysklærere:

Af Tine Lund

Tysklærerdage - gratis Webinar - gratis Internat

1) Tysklærerdage 2020

Hvornår: 21. - 22. november 2020

2) Webinar: Tysk og eTwinning i grundskolen

Med webinaret kommer du som tysklærer i grundskolen godt i gang med at tænke eTwinning ind i din kommende årsplan.

Hvornår: 10. juni 2020 

3) Bilateralt seminar – tysk-dansk venskabsår 2020

Hvornår: 17.-19. september 2020

folkeskolen.dk 7.6.2020

Forfatter: Skolerne var centrale i sindelagskampen i årtier efter Genforeningen.

Af: Andreas Brøns Riise

Lige så længe der har været kamp om herredømmet over Sønderjylland, lige så længe har skolerne været centrale i kampen om sønderjydernes sindelag. Ny bog fortæller historien set gennem lærerøjne i årene efter Genforeningen...

folkeskolen.dk 3.6.2020

En nem sprogleg - 3

Af ANNETTE SØNDERGAARD GREGERSEN

Udeskole i et tværsprogligt regi På 5. og 6. klassetrin har alle elever i folkeskolen dansk, engelsk og enten tysk eller fransk. Her er en skitse til et udeskoleforløb, der kan involvere alle sprogfagene. Timeforbrug: To lektioner.

folkeskolen.dk 27.5.2020

Efterslæb?

Af ERIKA WÜNSCHE

Det efterslæb, der eventuelt er af fremmedsprogsundervisning, både under skolenedlukningen og efter genstarten - kan det overhovedet hentes ind eller...?

folkeskolen.dk 27.5.2020

Sprog-uddannelse skaber større forståelse af sprogundervisning på tværs af uddannelsessystemet.

Af: Sebastian Bjerril

Københavns Universitet udbyder en master i fremmedsprogspædagogik. Her kan folkeskolelærere møde sproglærere fra andre dele af uddannelsessystemet. Det giver forståelse for ens egen undervisning og for elevernes sprogrejse, lyder det fra tidligere deltagere...

folkeskolen.dk 27.5.2020

HEIMAT – om at finde sine rødder og forstå sin egen historie.

Af Flemming Nygaard

For ca. 14 dage siden kom min datter Mathilde, der underviser i tysk på Egå Gymnasium til mig, der er født efter 2. verdenskrig, og som har undervist i tysk i mange år i Folkeskolen, og: ”Far, jeg tror du vil finde denne bog – Hun rakte mig bogen ”Heimat” af Nora Krug – særdeles interessant. Hun fik ret, hvorfor jeg i dette blogindlæg vil anbefale bogen til kolleger, der underviser især i tysk og historie...

folkeskolen.dk 25-5.2020

Sig det med blomster: nu også på tysk.

Af CARL KINZE

Tysk er et transparent sprog også når det gælder botanikken. Taler man floromvunden på tysk, så hedder det ”durch die Blume sprechen”, men modsat kan man også sige tingene uforblommet (”unverblümt”). Både på dansk og tysk kan der være noget i busken og på begge sprog er ingen rose uden torne. Går det rigtig skidt for en, ja så bider man også på tysk i græsset. Hvorom alt er, så er lighederne mellem danske og tyske blomsternavne let at få øje på. Her lidt inspiration til en tysk undervisning ”for fuld flor”...

folkeskolen.dk 26.5.2020

Selv-konstruktiv med tyske gloser

Af CARL KINZE

Her i den tilstundende Kristi Himmelfartsferie skulle et særligt folkemøde være afholdt i den gode gamle stad Ribe med fokus på 2020 og 100 året for den fredelige grænsedragning i 1920. Desværre som så meget andet aflyst på grund af corona-pandemien. Til mødet var det planlagt at samle grænselandets mange sprog under fælles paraply i et sproghjørne. Fordi der jo her på disse kanter side om side tales rigsdansk, hochdeutsch, sønderjysk, plattysk og frisisk – hver for sig, men også nogle gange i én pærevælling. Jeg var som tysklærer og sønderjyde tiltænkt at bidrage med en workshop betitlet ”konstruktivt tysk”. Da workshoppen jo nu ikke finder sted, er den i stedet her rekonstrueret til en blog.

folkeskolen.dk 19.5.2020

Tilbage på skolen - men ikke i tysktimerne

Af: Sebastian Bjerril

På Asgård Skole i Køge vil tysktimerne fortsat mest foregå hjemmefra. Timerne på skolen forbeholdes nemlig mest dansk og matematik.

Eleverne virkede rigtigt glade for det. Det gav dem alle muligheden for at vise, at de kunne lave en god arbejdsindsats", fortæller Tine Lund om den mundtlige prøve, hun har kørt med eleverne i løbet af fjernundervisningen.

folkeskolen.dk 19.5.2020

Idéer til fremmedsprogsundervisning fra EMU.

Af ERIKA WÜNSCHE

På EMU er der samlet relevant materiale til understøttelse af nødundervisning på siden for fremmedsprog.

Se mere her:

folkeskolen.dk 16.5.2020

I tvivl om karaktergivning? Hjælp at hente på emu.dk

Af KARIN ROSENBOM

Råd og vejledning på emu.dk

Her finder du også specifik råd og vejledning til karaktergivning i skriftlig og mundtlig fransk og tysk.

folkeskolen.dk 14.5.2020

Har du styr på de mange genforenings-arrangementer?

Af: Sebastian Bjerril

I år er det 100 år siden, at Sønderjylland igen blev en del af Danmark. Samtidig er året udråbt til dansk-tysk kulturelt venskabsår. Derfor er der året igennem hundredevis af arrangementer med fokus på Tyskland. Få et lille overblik her.

Se katalog over de mange arrangementer og find også inspiration på emu.dk

folkeskolen.dk 13.5.2020

D for defekt?

Af CARL KINZE

Dansk har mange fælles rødder med tysk og har igennem århundreder suget ord til sig fra tysk og især nedertysk. Men denne omfattende og frugtbare fælles grobund har ikke været i god pleje på det seneste. Sprogkundskaberne og kulturforståelse udi det tyske her i landet – måske med grænseregionen som undtagelse - er ved at henvisne til blot at bestå af løsrevne ord og fraser. At kaste sig ud i den tyske gærkulturs favn kan være nok så vederkvægende for den danske gane, men gavner jo ikke bestandigt den danske tunges tyske tale. Der mangler kortsagt et vedvarende løft.

folkeskolen.dk 11.5.20220

Erindrings - “flip”.

Af ERIKA WÜNSCHE

Allerede nu kan vi se tilbage på de gode og mindre gode sider ved online-undervisningen.

folkeskolen.dk 10.5.2020

NCFF inviterer.

Af ERIKA WÜNSCHE

Del din glæde ved sprog eller få besøg af en sprogstuderende og hør om glæden ved fremmedsprog.

folkeskolen.dk 11.5.2020

Lyspunktet.

Af ERIKA WÜNSCHE

I denne tid er der rigtig meget idérig og kreativ onlineundervisning derude - og det er fantastisk.

Puls og hjerteslag

Dog savner jeg rigtig meget de mange små ting, der er så vigtige og som jeg oplever og ser hver dag i den daglige undervisning og som er svære at fornemme bag skærmen. Det er kropssproget, øjenkontakten, elevernes og mit samspil, følelserne og hånden på skulderen, der signalerer “det skal nok gå” eller “godt arbejde”.

folkeskolen.dk 22.4.2020

Sproglærer: Sådan vurderer jeg eleverne hen imod standpunktskarakteren.

Af: Sebastian Bjerril

Tysk- og engelsklærer Mads Medom Papsø Laursen har fundet på en mere præcis og effektiv måde at vurdere sine mange elever frem mod den sidste og meget afgørende standpunktskarakter i nødundervisningstiden.

folkeskolen.dk 5.5.2020

Hvordan udvikler ’corona-tysk’ faget?

Af TINE LUND

Hvordan kan vi træne mundtlighed og skriftlighed uden lærerens tilstedeværelse? Hvordan kan vi stiladsere eleverne? Hvordan kan vi nå eleverne? Og hvordan undgår vi selv at drukne i arbejdet?

folkeskolen.dk 2.5.2020

Kunne være sjovere.

Af ANN-KRISTIN HENRIKSEN

Tysklærerforeningens bestyrelse har holdt møde. Det der presser mest på, er hvordan vi klarer vores arbejde. Og en sørgmodighed over alle de oplevelser vi går glip af, både fagligt og privat her i foråret 2020.

folkeskolen.dk 1.5.2020

Tysk, som lyder sødt.

Af ANN-KRISTIN HENRIKSEN

Et barn taler med sin Oma. Unge hygger sig. Man oplever et sprog som bruges i sympati, og det giver lyst til at være med, mener den franske tysklærer Franck Deburre. Derfor er det en hjertesag for ham at arbejde for udvekslingsrejser til sine elever. Han fortæller også om undervisning i Frankrig og om gamle mystiske breve.

folkeskolen.dk 18.4.2020

Det er uendeligt vigtigt, at danskere kan tysk og orienterer sig mod Tyskland.

Af: RITT BJERREGAARD fhv. politiker, forfatter

Det kan ikke nytte, at vi danskere kun orienterer os mod den engelsktalende del af verden. Vi har brug for et tæt forhold til Tyskland.

Ritt Bjerregaard (f. 1941) er tidligere EU-kommissær og socialdemokratisk minister og overborgmester i København. Hun er uddannet lærer og er forfatter og medforfatter til en række bøger.

jyllandsposten.dk 29.11.2018

Et boost bag skærmen.

Erika Wünsche, Folkeskolens tysk- og franskrådgiver

Jeg lærte det hurtigt - det der med Meet, Hangout, ZOOM, Skype og hvad der ellers findes af online mødesteder - og jeg opdagede også noget ret godt i alt det nye.

folkeskolen.dk 4.4.2020

Bewegung muss sein

Af Flemming Nygaard

Med folkeskolereformen fra 2014 blev det lovmæssigt fastlagt, at eleverne i gennemsnit skal bevæge sig 45 minutter i løbet af en skoledag. Jeg er ikke i tvivl om, at mine kolleger under normale omstændigheder gør, hvad de kan for at eleverne i dagligdagen får sig bevæget også i tysktimerne, men hvad gør man i en corona tid, hvor eleverne ”kun” er med online?

folkeskolen.dk 6.4.2020

Strategisk arbejde med fremmedsprog åbner for lokale ’sprogstrategier’.

Af: TINE LUND

Er der gennem de foreløbige bevillinger fra National Center For Fremmedsprog til udviklingsprojekter kommet nogle gode og brugbare anbefalinger i forhold til at arbejde med en egentlig sprogstrategi enten kommunalt eller på den enkelte skole?

folkeskolen.dk 30.3.2020

Podcast om grammatik.

Af: Magnus Jensing Hune

Som regel er grammatik ikke til diskussion. Kasus er kasus, og sådan er det.

folkeskolen.dk 27.3.2020

Ro i klassen.

Af Erika Wünsche

Første uge efter vi gik hjem fra skole og indtil videre ser det ud til at der er vilje og arbejde i eleverne. Også i fremmedsprog.

folkeskolen.dk 22.3.2020

Tysk TV: Betimeligt tiltag for hele familien.

Af: CARL KINZE

I denne corona-tid trænger vi vist alle til en ak så afgørende afledning. Som kærkommen afveksling er der nu mulighed for at slippe de mange individuelle devices og i familiens skød samles foran én enkelt skærm i stedet. Det gælder om at udnytte denne mulighed, så hermed min opfordring: Se at få set mere tysk TV sammen. Sammen betyder her selvfølgelig udelukkende indenfor egen smittekæde. Altså ingen fysiske besøg udefra. De voksne kan få genopfrisket eventuelle hvilende tysksproglige kompetencer og børn og unge kan legende let lære mere af vores nabosprog. En sprogrejse mens vi venter på at komme tilbage til en normal hverdag.

folkeskolen.dk 21.3.2020

"Hos os har vi aftalt, at eleverne skal arbejde fire timer om dagen"

Af: Sebastian Bjerril.

Vi har taget hul på dag 2 i, hvad der kan vise sig at blive rigtigt mange dage derhjemme for landets elever og lærere. folkeskolen.dk/tyskfransk har talt med to tysklærere om, hvilke planer de har lagt for den kommende tid.

folkeskolen.dk 17.3.2020

Kære tyskkollega.

Af Flemming Nygaard

Netop nu er det en oplagt mulighed at undersøge, hvad clio, gyldendal-uddannelse og Alinea udbyder elektronisk til tyskundervisningen. Måske har dine elever allerede adgang til den hjemmeundervisning, du tilbyder. Alligevel vil det være oplagt – med mindre du allerede har det grundlæggende kendskab – at få hold på, hvilke muligheder der er.

folkeskolen.dk 14.3.2020

Ikke engang uddannelseslederne tør tale om værdien af at kunne tale fremmedsprog.

folkeskolen.dk 12.3.2020

Ikke engang uddannelseslederne tør tale om værdien af at kunne tale fremmedsprog.

Det er bekymrende, at selv personer centralt placeret i uddannelsessystemet ser sprogkundskaber som et instrument og ikke udviser forståelse for den store kulturelle betydning af at mestre fremmedsprog, skriver professor emeritus Per Øhrgaard i dette debatindlæg

Per Øhrgaard er professor emeritus og medforfatter til bogen Sprogløse verdensborgere.

information.dk 12.3.2020

Formål for og med tysk.

Af Flemming Nygaard

Som bekendt har Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen afholdt en række fagmøder landet over til fagmøder med det formål at understøtte skolernes og kommunernes arbejde med at udvikle den pædagogiske og faglige kvalitet i undervisningen. På møderne har folkeskolens og fagenes formål været centralt. I bloggen forholder jeg mig til indhold og fagets formål.

folkeskolen.dk 9.3.2020

Mangel på tysk- og fransklærere.

Hundredvis af sproglærere går snart på pension, og alt for få er klar til at erstatte dem.

Mere end 25 procent af tysklærerne i gymnasiet er i dag er 57 år eller derover og går pension inden for de næste ti år. Hvis ikke flere unge søger ind på sproguddannelserne, vil fremtidens Danmark mangle vigtige sprogkompetencer, skriver formandskabet for Danske Universiteters Rektorkollegium og formanden for Danske Gymnasier i dette debatindlæg.

information.dk 7. marts 2020

Skolekom er død – længe leve emu-respons.

Af FLEMMING NYGAARD

På Undervisningsministeriets fagmøde om Fælles Mål, de nye læseplaner og undervisningsvejledninger i Aarhus blev der i workshoppen for fremmedsprog blandt andet henvist til skolekoms afløser: emu-respons. I indlægget henvises der blandt andet til, hvad forandringen fører med sig, og der gives ideer og inspiration til en drøftelse af, hvad blandt andet et kommunikativt og funktionelt sprogsyn er.

folkeskolen.dk 6.3.2020

Ph.d.: Vis eleverne, at dansk er et sprogfag.

Af: Sebastian Bjerril.

Det ligger et stort potentiale i at gøre det tydeligere for eleverne, at dansk faktisk er et sprogfag. For det gør undervisningen i de almindelige sprogfag nemmere, konkluderer ny ph.d. om sproglæring.

folkeskolen.dk 3.3.2020

Henrik Dam Kristensen: " Jeg synes ikke, vi er gode nok til i Danmark at prioritere sprog.”

Flemming Nygaard

DK4 sendte onsdag den 26. februar 2020 en udsendelse ”Dansk tysk med Matlok”. I programmet mødes Siegfried Matlok med Folketingets formand Henrik Dam Kristensen på hans kontor på Christiansborg. I udsendelsen samtales bl.a. om Dam Kristensens forhold til tysk og Tyskland.

folkeskolen.dk 27.2.2020

Hvordan manifesterer folkeskolens formål sig i den daglige tyskundervisning?

Af Tine Lund

Jeg var tilmeldt Børne- og Undervisningsministeriets Fagmøde om Fælles Mål og de nye læseplaner og undervisningsvejledninger d. 25. februar 14-17 i København med deltagelse i workshop for fremmedsprog.

folkeskolen.dk 25.2.2020

Ick bin een Berlina!

Af Flemming Nygaard

I denne blog bliver du præsenteret for ideer til arbejdet med berliner dialekt – Berlinerisch – i den daglige undervisning. I tilgift får du også den undervisningsministerielle baggrund fra Faghæfte Tysk for, hvorfor det er vigtigt også at beskæftige sig med den side af sproget.

Downloads Wörterbuch

folkeskolen.dk 20.2.2020

Hvad skal vi med tysk?

Af Flemming Nygaard

Forlaget Alinea har udsendt en podcast i rækken Didaktor. Nedenstående podcast beskæftiger sig med spørgsmålet ”Hvad skal vi med tysk?” I udsendelsen medvirker lærere og elever fra Hårup Skole ved Aarhus samt centerleder ved Det Nationale Center For Fremmedsprog, Vest Hanne Wacher Kjærgaard. Endvidere medvirker forfatter Knud Romer, der er med på en telefonsamtale. Han uddyber, hvad han mener, når han siger, at vi får verden foræret på ny, hver gang vi lærer et fremmedsprog.

folkeskolen.dk 18.2.2020

”Jeg har mere overskud i min undervisning, fordi jeg er helt hjemme i sproget”

Af: Sebastian Bjerril.

Man kan levere en bedre undervisning, når man føler sig hjemme i sproget. Sådan lyder det fra tysk- og engelsklærer Bjarne Czelot, der selv er født og opvokset i Tyskland.

folkeskolen.dk 18.2.20220

Solopgang over Berlin – skal du også opleve det?

Af Flemming Nygaard

Tysklærerforeningen for Grundskolen (TLFG) arrangerer i år en pædagogisk-faglig oplevelsesrejse til Berlin i dagene 22. – 24. oktober. At Berlin er en rejse værd, kan der ikke herske tvivl om. Er man i tvivl, bør man læse forfatteren Sissel-Jo Gazans bog ”Vi Elsker Stadig Berlin” fra Politikens forlag, hvor hun åbner en skatkiste af oplevelser, der rækker ud over, hvad den gængse gæst i Berlin kender til. Sissel-Jo Gazan har tidligere inspireret TLFG under besøg i Berlin. Denne gang går foreningen derfor nye veje.

folkeskolen.dk 17.2.2020

Deutsche Auslandsgesellschaft.

Unser Angebot 2020 für Nordeuropa: Dänemark, Färöer, Finnland, Island, Norwegen, Schweden

Zusätzlich gibt es wenige Plätze zu gleichen Bedingungen auch für Deutsch-Lehrkräfte aus Belgien!

Zwei Kurse "Deutschland und die Deutschen heute" (je zwei Wochen), sieben Kurse "Aktuelle Landeskunde intensiv" (je eine Woche) zu verschiedenen Schwerpunkten sowie ein Hospitationsaufenthalt zum "Schulalltag in Norddeutschland" (eine Woche).

Informationen zu den Angeboten, der Bewerbung und den jeweiligen Kosten unter https://deutausges.de/…/d…/2020_Ausschreibung_Nordeuropa.pdf [PDF-Dokument]

Wir freuen uns auf Bewerbungen bis zum 01. März 2020!

Palles tyske sprogcafé.

Af Erika Wünsche.

Autobahn, Sauerkraut, Bundesliga……vi kender det, og selvom tysk er, og har været en fast del af en skolegang, er det ikke altid, at tysk falder danskere nemt, og hvis man gerne vil føre en samtale med en tysker, hvad gør man så?

folkeskolen.dk 9.2.2020

Debat: Nødråb - red det tyske sprog i Danmark nu

Af Lykke Friis, ph.d. og direktør i Tænketanken Europa

Sprog: Jeg glemmer aldrig en stor klimakonference i Bonn, hvor jeg som klimaminister repræsenterede de danske farver. Kansler Angela Merkel var mødeleder, og jeg besluttede mig for at indlede mit indlæg på tysk.

fyens.dk 4.2.2020

Skole sender tysk-talenter på det lokale gymnasium

Af: Sebastian Bjerril

I to år har de dygtigste elever fra tysktimerne på Nordskovskolen i Haslev taget turen hen til det lokale gymnasium for at have tysk på et særligt højt niveau. Lærerne bag ideen kan næsten ikke få armene ned af begejstring over det faglige udbytte.

folkeskolen.dk 4.2.2020

Hvem vil sponsorere sprogene?

Af ERIKA WÜNSCHE

Vi har hørt det før; “Ingeniører, der taler tysk, er i høj kurs i de danske erhvervsvirksomheder” og “der er brug for unge med sproglige kompetencer”.

folkeskolen.dk 2.2.2020

23 STARTEDE PÅ TYSK I 2019, OG DET ER ALT, ALT FOR FÅ.

Sprog — Dansk Industri er bekymret for det lave antal kandidater, der uddannes i tysk, for Tyskland er Danmarks største handelspartner. Professor siger, at den politiske nedprioritering af Humaniora har ramt faget hårdt.

Af Anna M.C. Swann

Studenterreporter

Uniavisen

Københavns Universitet - Uafhængig af ledelsen

Aarhus-skole har lavet sin egen sprogstrategi – og vil gerne dele den med andre.

Af: Sebastian Bjerril.

Lærere og ledelse på Skovvangskolen har en ambition om at løfte sprogfagene. Derfor har skolen udarbejdet en sprogstrategi, som skolen vil dele med andre skoler.

folkeskolen.dk 28.1.2020

At lære tysk gennem kodning.

Af STINA ODGAARD-SABALLY

Kan man bruge STEM-kompetencer i sprogundervisning? Det mener Sølvi Domsten lærer på Skolen på Islandsbrygge. Hun drømmer om, at elever skal lære programmeringssprog fra de små klasser, fordi de skal lære at bruge sproget ligesom dansk og engelsk. Kodning bruger hun i tyskundervisningen, for at give eleverne en forståelse for sprogets betydningsbærende byggeklodser. Og lære dem, at lære af deres fejl.

folkeskolen.dk 24.1.2020

Hvorfor tysk? – Derfor!

Af Flemming Nygaard

Nu og da får vi som tysklærere spørgsmålet: Hvorfor skal vi lære tysk? For os, der holder af sproget, og som arbejder med det i dagligdagen, og som måske har relationer af forskellig art i Tyskland, er det indlysende. Vi har på egen krop oplevet, hvad det vil sige og indebærer. For at belyse at der er et reelt behov, har jeg i det nedenstående sammenstrikket en række udtalelser fra enkeltpersoner, der af forskellige grunde finder nytte i at kunne tysk. Endvidere refereres der nederst i bloggen til en analyse, hvor Dansk Industri peger på behovet for dobbeltkompetencer i fremmedsprog.

folkeskolen.dk 24.1.2020

SkoleKom er død. Så hvad gør vi nu?

Af Janne Skovbjerg

Hvor får man egentlig fat i en læringskonsulent? Hvor får man faglig inspiration. Og hvordan er det nu lige med de nye læseplaner og undervisningsvejledninger?

Som bekendt er SkoleKom nu en sagablot. Men hvor får man så viden om, hvad der rører sig? Og hvordan får man svar på sine spørgsmål? En af måderne er at gå på emu.dk

folkeskolen.dk 21.1.2020

Tyske sprogkurser for elever.

Af: Erica Wünsche.

Kære fagkolleger. Jeg gør hermed opmærksom på en fantastisk mulighed for jeres elever til lære mere tysk sprog og kultur i sommerferien.

folkeskolen.dk 19.1.2020

Klasse Deutsch.

KLASSE DEUTSCH: Blandt de nominerede dokumentarfilm til Deutscher Filmpreis 2020 er denne skildring af hverdagen i Ute Vecchios modtageklasse B206 i Köln, hvor udenlandske elever med meget forskellig baggrund skal gøre sig klar til at begå sig i det tyske skolesystem....

https://vimeo.com/265025591

Adskilt - Genforenet - Efterladt

DKSyd har lanceret en første video af en planlagt serie om 2020: "Adskilt - Genforenet - Efterladt:

https://www.youtube.com/watch…

Godt nytår – for tysk?!

Af FLEMMING NYGAARD

Faget tysk har trange kår i Danmark, og som det fremgår af nedenstående indlæg, vil det tage 15 år, inden en elev fra grundskolen når frem til at vælge tysk på en af de videregående uddannelser. Hertil kommer, at der er alt for få elever, der vælger tysk i gymnasiet.

folkeskolen.dk 1.1.2020

Magi i klasseværelset.

Af Gitte Ladegaard

Meningsfuld tyskundervisning, der batter.

En artikel om et inspirerende samarbejde mellem folkeskolen og det lokale gymnasium.

Ved Gitte Ladegaard, tysklærer på Nordskovskolen, Haslev og Mona Heide Petersen, tysklærer, Haslev Gymnasium, december 2019

folkeskolen.dk 27.12.2019

Hvor er diplomprojekterne om ”de andre fag”?

Opdateret: 4 dage siden

Af Thorkild Thejsen.

Politikere taler og skriver om ”fagligt løft, dannelse og frihed”. Men når det gælder pædagogiske diplomuddannelser, er det tilsyneladende en ensrettet kommunal skolepolitik, økonomien og stram styring af skolelederne, der bestemmer, at der stort set kun skal uddannes læse-, matematik- og læringsvejledere.

backend.folkeskolen.dk/~/3/7/laererkommisionsrapporten.pdf

Farvel til SkoleKom: Så meget er aktiviteten faldet.

Af: Andreas Brøns Riise.

Til nytår lukker lærernes virtuelle mødested SkoleKom, efter aktiviteten på portalen i flere år har været dalende. Det er et tab, at der nu ikke længere er et landsdækkende netværk for lærere, mener foreningen for PLC-medarbejdere. Se i artiklen, hvordan du gemmer dit materiale fra SkoleKom.

folkeskolen.dk 13.12-.2019

Sprogforsker: Få kommuner er kommet i gang med at lave sprogstrategier.

Af: Sebastian Bjerril.

Selvom kommunerne opfordres til at udarbejde lokale sprogstrategier, er det ikke ret mange, der har taget opfordringen til sig. Det fortæller en sprogforsker på det Nationale Center for Fremmedsprog.

folkeskolen.dk 17.12.2019

Tysk fra 3. klasse? Hvis de kan i Aabenraa, så kan vi også i Aalborg.

Artiklen er udarbejdet af Steen Ammundsen, tysklærer Vestbjerg Skole.

Hvordan kan der undervises i tysk fra 3. klasse, når der ikke findes noget undervisningsmateriale til den tidlige sprogstart? Med inspiration fra projektet Tidlig tysk fra Aabenraa og Tønder Kommune tages der på Vestbjerg Skole i Aalborg afsæt i lærernes entusiasme og engagement for tysk, og det kobles med elevernes nysgerrighed.

emu.dk 13.12.2019

Ord og u-ord.

Af Erika Wünsche.

Med årets ord bliver der sat fokus på sproget og ikke mindst på det, der optager os.

folkeskolen.dk 14.12.2019

 

Sammen styrker vi sprog - fokus på didaktik i brobygning mellem tysk- og fransklærere i folkeskolen.

Af Nina Hauge Jensen

Risskov Gymnasium i Århus havde taget initiativ til at lade over 100 folkeskolelærere og gymnasielærere mødes til dialog om mundtlighed i sprogundervisning.

folkeskolen.dk 22.11.2019

Københavns Universitet opretter master i fremmedsprogsdidaktik

Hvad foregår der i hovedet på elever, når de skriver og læser en tekst, og hvordan kan elevernes sproglige læring kobles til deres kulturelle og indholdsmæssige læring? Det er nogle af de spørgsmål, som en master på Københavns Undervisitet vil forsøge at svare på.Hvad foregår der i hovedet på elever, når de skriver og læser en tekst, og hvordan kan elevernes sproglige læring kobles til deres kulturelle og indholdsmæssige læring? Det er nogle af de spørgsmål, som en master på Københavns Undervisitet vil forsøge at svare på.

folkeskolen.dk 11.12.2019

 

Undersøgelse: Se hvordan tysklærerne vurderer eget tysk-niveau

Af: Sebastian Bjerril

I en ny undersøgelse har tysklærerne svaret på, hvordan de oplever deres eget didaktiske og sproglige niveau. Lektoren bag undersøgelsen håber på, at resultaterne bliver startskuddet til udviklingsprojekter, der kan styrke faget.

folkeskolen.dk 10.12.2019

Tysk er meget nemt……..

Af: Erica Wünsche.

Man stabler en masse verber op til sidst i sætningen - og sådan er det hele vejen igennem.

Storm P’s elegante ironi om at lære fransk, har jeg lavet lidt om til min egen version om det at lære tysk -  som man som forældre kunne have et lidt anstrengt forhold til.

folkeskolen.dk 78.12.2019

Sprogbiografier som redskab i begynderundervisningen i tysk og fransk

Af: Sebastian Bjerril

Hvordan udnytter man, at eleverne allerede kender til flere forskellige sprog, når de tager hul på at skulle lære tysk eller fransk? Det sætter et nyt projekt fokus på.

Hvilke sprog og kulturer kender jeg? Hvorfor vil jeg lære et sprog? Og hvordan har jeg lært andre sprog?

Det er nogle af de spørgsmål, man som sproglærer kan få eleverne til at tænke over, når man arbejder med sprogbiografi.

folkeskolen.dk 9.12.2019

Genau! – hvad du bør lytte til

Af Flemming Nygaard

Faget tysk er trængt i uddannelsessystemet. Gymnasieeleverne vælger det fra. Vi beklager os over, at der trods Nabokanalernes tilbud er for få tyske film til rådighed. Informationer om, hvad der sker i Tyskland her og nu, er en mangelvare på medieområdet som helhed. Det er derfor herligt, at der nu med den nye Radio4-kanal er kommet et fast indslag med programmet ”Genau”, der sendes på Radio4 tirsdag fra kl. 13-14. Programmet kan downloades som podcast, og det bør du som tysklærer gøre, så du kan følge med i, hvad der sker i Tyskland netop nu. Informations tysklandskorrespondent Mathias Sonne har i Information beskrevet programmet, og har givet undertegnede blogger tilladelse til at citere uddrag af hans indlæg den 04.12.2019.

folkeskolen.dk 8.12.2019

Vejledning til folkeskolens prøver i faget tysk – 9. og 10. klasse

Udgivet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet December 2019

Hent Prøvevejledning tysk FP9 (pdf)

Hent Prøvevejledning tysk FP10 (pdf)

Fokus på det tyske sprog i radioen

Af Erika Wünsche

I anledning af den store udstilling "Tyskland" sætter Klog på Sprog fokus på, hvor stor en rolle det tyske sprog spiller for det danske. Knud Romer og Lykke Friis er de tysk-begejstrede gæster og publikum består af 200 gymnasieelever med tysk på skemaet.

folkeskolen.dk 4.12.2019

Tale til åbning af Nationalmuseets Tysklandsudstilling fredag d. 8. november 2019

Af kulturminister Rasmus Prehn.

 

Deres majestæt Dronningen,

Aussenminister Herr Heiko Maas,

Deres excellencer,

Ærede gæster, Sehr geehrte Gäste, Distinguished guests.

 

Min gode kollega og tidligere kulturminister Bertel Haarder sagde ofte, at i dansk kultur var det meste og det bedste kommet sydfra, fra Tyskland: Reformationen, arbejderbevægelsen … og juletræet.

 

Det er sjovt. Men det er også sandt, for Danmark er forbundet med resten af verden. Og vi er især forbundet med vores store nabo mod syd – vores vigtigste handelspartner og den nation, som vi har de stærkeste kulturelle bånd med, når vi ser bort fra de nordiske lande.

 

For hvad ville den danske folkekirke være uden Luther?

Hvad ville dansk litteratur være uden Goethe?

Og hvad ville dansk fodbold være uden Sepp Piontek?

 

Men også den anden vej. Tyskerne har i mange år taget vores litteratur, vores film og vores musik til sig. Og alle mulige andre ting i øvrigt. Tyskland er Danmarks vigtigste handelspartner og største eksportmarked (eksporten til Tyskland udgør 13 pct. af den samlede danske eksport).

 

Derfor er det også med stor glæde at jeg i dag er med til at åbne udstillingen ”Tyskland” her på Nationalmuseet i anledningen af murens fald for 30 år siden. (Det var 9/11 1989 om aftenen, at østtyske grænsevagter åbnede muren).

 

Jeg husker, da jeg som dreng så Berlinmuren falde på fjernsynet. Og få år senere så jeg Danmark vinde 2-0 over Tyskland i EM-finalen i 1992. Det var gode tider :-)

 

Udstillingens enkle navn ”Tyskland” rummer en meget kompleks historie.

Længe før Tyskland blev en politisk stormagt var Tyskland en kulturel stormagt. Landet af ”digtere og tænkere” – ”Dichter und Denker”, som man siger. Fra trykkekunsten til Bauhaus. Fra Bach til Beethoven.

 

Vi skal i Danmark blive endnu bedre til at få øje på vores store nabo mod syd. Derfor bør denne her udstilling være pligtbesøg for alle danskere og alle skolebørn.

Heldigvis er denne udstilling bare én ud af mange forskellige muligheder for at udvide vores horisont i forhold til Tyskland – og omvendt.

 

I 2020 fejrer vi et langt venskab med Tyskland. Senere i dag præsenterer den tyske udenrigsminister Hr. Heiko Maas og min kollega, udenrigsminister Jeppe Kofoed det dansk-tyske venskabsår 2020 og over 100 events i både Danmark og Tyskland.

 

I Danmark kan vi blandt andet opleve en af Tysklands vel nok største dramatikere og forfattere – Bertolt Brecht – opført på Det Kongelige Teater (Antikrigsstykket ”Mutter Courage og hendes børn”).

 

Og i Tyskland får de besøg af Bertel Thorvaldsen. Ikke fysisk. som dengang Thorvaldsen bogstaveligt talt gik sin sejrsgang gennem Europa og lavede kunstværker for både Paven, Napoleon og Ludwig I. Men i form af en særlig udstilling, som vises på glyptoteket i München.

 

Og så er der jo Genforeningen, som vi også fejrer i 2020. 100-året for Sønderjyllands genforening med resten af Danmark og et eksempel på fredelig sameksistens på tværs af kulturer.

 

Jeg begyndte med at nævne juletræet, som et eksempel på tysk kultur, vi har taget til os. Men faktisk er et juletræ også gået den anden vej. H. C. Andersen skrev nemlig i sine dagbøger, at han var lidt ærgerlig over, at brødrene Grimm ikke kendte navnet på ”den eneste i Norden, der fortæller eventyr” – altså ham selv.

Men som alle eventyr endte historien lykkeligt, da han nogle år senere kunne læse netop ”Grantræet” højt for de to brødre. Og dén historie kunne de godt lide!

Mange tak.

Juleidéer til tysk

Af Erika Wünsche.

I Tyskland ligner julen den danske – og dog.

Jeg har her samlet lidt juleidéer til december. Der er lidt Adventkalender fra Grenzgenial og Feste feiern fra Goethe-Instituttet. Begge dele lige til at bruge i det omfang man har lyst eller tid til. 

folkeskolen.dk 30.11.2019

Über alles - überall oder über allem?

Carl Kinze

Det er åbenbart svært at forlade den vante rille, fordi når den nuværende tyske nationalmelodi afspilles ved officielle begivenheder, sker det ret tit, at den i danske medier forkert benævnes ”Deutschland, Deutschland über alles”. Nej, indgående viden om den tyske nationalsang blomstrer ikke just i Danmark. Mindre floromvunden skulle man måske bare fastslå, at visse fordomme endnu ikke er visnet bort. Med fare for at få betegnelsen ”Über-besserwisser” smidt efter, vover jeg dog pelsen i nedenstående ”belæring”.

folkeskolen.dk 25.11.2019

Aalborg Universitet lukker ned for tysk og spansk.

Af: Sebastian Bjerril

Fra næste sommer stopper Aalborg Universitet med at optage studerende, der ønsker at læse tysk eller spansk. Optaget har været for lavt, lyder det fra Aalborg Universitet.

 

Det bliver ikke længere muligt at læse tysk eller spansk på Aalborg Universitet. Foto: Aalborg Universitet .

folkeskolen.dk 25.11.2019

Sammen styrker vi sprog - fokus på didaktik i brobygning mellem tysk- og fransklærere i folkeskolen.

Af Nina Hauge Jensen.

Risskov Gymnasium i Århus havde taget initiativ til at lade over 100 folkeskolelærere og gymnasielærere mødes til dialog om mundtlighed i sprogundervisning.

folkeskolen.dk 22.11.2019

Forpligtende sprogstrategi haster.

Af ERIKA WÜNSCHE

"Det er på tide, at politikerne kommer på banen og sørger for finansiering af de små, men samfundsmæssigt vigtige sprogfag...."

folkeskolen.dk 24.11.2019

Mød mig på café!

- sammen med dit barn!
Af TINE LUND

Café

Noget nyt afprøves på min skole. To eftermiddage fra 14-17. Nogle havde hørt, man kunne mødes på café eftermiddage omkring speed-talking med børn og forældre. Man slår hele overbygningen sammen og alle faglærere er til stede. Forældre booker en ledig cafe-tid og får syv minutter med det antal af barnets faglærere, man har lyst til at snakke med. Efter 7 minutter lyder et signal, tiden er gået, og alle rejser sig og skifter til nyt cafébord. Modellen er sikkert kendt mange steder, men for mig var den ny.

folkeskolen.dk 19.11.2019

Tyskland på museum: en anmeldelse.

Af CARL KINZE

Så åbnede den længe imødesete udstilling på Nationalmuseet om Tyskland med den praktiske, kvadratiske og gode titel TYSKLAND. Udstillingen stiller ikke de store krav til tyskkundskaber, da det tyske sprog stort set er fraværende.

folkeskolen.dk 19.11.2019

Spændende særudstilling ”Tyskland” på nationalmuseet – nu også med opgaver!

Af FLEMMING NYGAARD

Nationalmuseets nye udstilling viser det bedste, som Tyskland har at byde på. Goethe, Bauhaus, Gutenberg, Volkswagen, Richter og meget mere. I århundreder var det vores nabo i syd, som gav os poesien, frie tanker og landvindinger i videnskaben og industrien. Men krige adskilte os fra naboen, og det kulturelle fællesskab blev fremmedgjort og gik i glemmebogen.

folkeskolen.dk 17. 11.2019

Kan 9. klasse elever lide tysk?

Af Flemming Nygaard

En arbejdsgruppe bestående af Anne-Marie Fischer og Petra Daryai-Hansen, der begge underviser inden for læreruddannelsen i henholdsvis Aalborg og København, har med støtte fra det Nationale Center for Fremmedsprog fået mulighed for at iværksætte en undersøgelse af elevernes holdning til og motivation for faget tysk. Det bliver interessant at se de endelige resultater, der vil blive behandlet efter undersøgelsens afslutning, der går fra nu og frem til den 20.12.2019. Der skal herfra lyde en kraftig opfordring til, at eleverne deltager i undersøgelsen. Jo flere der deltager, jo bredere bliver muligheden for at få et reelt billede af elevernes holdninger.

folkeskolen.dk 15.11.2019

Rød løber er rullet ud.

Af Tine Lund

Der er politi udenfor. Folk står i deres pæneste tøj. Uden for indgangsdøren er opsat et stykke fra Berlinmuren - anledningen er åbningen af særudstillingen ’Tyskland’.

Åbningen er en markering af Venskabsåret 2020 mellem Danmark og Tyskland og markerer samtidig både 30 år for murens fald samt 100 året for Genforeningen af Sønderjylland med Danmark. Udstillingen ’Tyskland’ er udlånt fra British Museum i London.

folkeskolen.dk 9.11.2019

En ny mental mur på vej?

Af CARL KINZE

Året 2020 er udnævnt til dansk-tysk venskabsår for at fejre 100-året for den fredelige genforening af Sønderjylland med resten af Danmark og selvfølgelig for at understrege det gode og jo genetablerede naboskab. Der er i denne anledning planlagt en lang række kulturbegivenheder. Desværre synes det tyske sprog at være pillet ud af ligningen mange steder i Danmark, når man lige ser bort fra grænselandet Det kan man måbe over, ja det kan gøre en helt målløs. Er toget ved at være kørt og er vi på vej til at blive ”sprachlose” danskere i en ”utysk” fremtid? Er danskernes tyske tunge ved at blive gjort tavs? Skal tysk i tale og tekst nu forstås ad en engelsk omvej?

folkeskolen.dk 9.11.2019

Jeg bliver inspireret.

Af ERIKA WÜNSCHE

Er tysk blevet moderne? Eller........

Fokus på tysk

Det er nok det dansk/tyske venskabsår 2020, der får TV til at nærmest flyde over med tyske film og serier af god kvalitet. Skrevne medier er også godt med og giver os indblik i det tyske - især det med Berlinermuren og så selvfølgelig genforeningen i 1920. Nationalmuseet er også med og viser en særudstilling om Tyskland. Den skal ses - ein absolutes Muss. Man kan kun blive inspireret og glad for al den - ja, inspiration og det fokus der er på tysk og Tyskland.

folkeskolen.dk 10.11.2019

Censorer gentager kritik: Fremtidens sproglærere er ikke stærke nok til deres sprog.

Af: Sebastian Bjerril.

De kommende engelsk-, tysk- og fransklærere tegner til at blive både motiverede og didaktisk stærke lærere, men mange af dem er ikke stærke nok til at tale det sprog, de skal undervise i. Det konkluderer årets censorrapport – nok en gang.

Læs hele artiklen her: folkeskolen.dk 19.10.2019

Brikkerne faldt på plads.

Af FLEMMING NYGAARD

På den netop afholdte Tysklærerdag i TLFG kom leder af MEMOdanmark (https://memodanmark.dk) Bjarke Toft med et indlæg om teknikker til at fastholde blandt andet ordforråd. Jeg er ikke i tvivl om, at teknikkerne vil kunne bidrage væsentligt til, at eleverne på såvel kort men ikke mindst på længere sigt fæstner og dermed udbygger deres aktive ordforråd.

folkeskolen.dk 31.10.2019

Die Schuhe erzählen…..

Af Tine Lund

Har drømt så meget om at komme med. Hun har øvet balance på mine høje hæle - men kun derhjemme. I dag skete det endelig. Jeg kom med ud. Årets fest. Jeg glæder mig enormt og håber ikke hun fortryder. En helt unik fest højt over byen for en sag, der fortjener opmærksomhed. Hendes underlige skovenner havde vist sagt, hun godt måtte gøre ’sagen’ lidt sexet. Tror, hun mener, at jeg skulle løse den opgave.

folkeskolen.dk 26.10.2019

Her bliver eleverne oftest undervist af en uddannet tysk- eller fransk-lærer.

Af: Sebastian Bjerril

Hvert år opgøres det hvor mange skoletimer, der har en faguddannet lærer ved katederet. Her kan du få overblikket over, hvor det er uddannede tysk- og franklærere, der står for undervisningen.

Læs videre her: folkeskolen.dk 22.10.2019

Zweimal - Den Tyske Ambassade i Danmark.

Af Tine Lund

Inden for kort tid var jeg inviteret til to arrangementer af Den Tyske Ambassade.

folkeskolen.dk 20.10.2019

Fokus på Tyskland.

Af ERIKA WÜNSCHE

Nationalmuseet sætter fokus på Tyskland i forbindelse med 30-året for Berlinmurens fald og det dansk/tyske venskabsår 2020.

Se mere her:

folkeskolen.dk 19.10.2019

Deutschstunde.

Af Erika Wünsche

"Vi giver jer Tyskland tilbage" og en tysk film.

Dagbladet Informations podcast-serie "Deutschstunde" med undertitlen "Vi giver jer Tyskland tilbage" er værd at lytte til og kan gøre os tysklærere og andre tyskinteresserede klogere på bl. a. tyske digtere, tyske komponister og tysk film.

folkeskolen.dk 17.10.2019

Sådan gik det de første elever, der har haft tysk og fransk siden 5. klasse.

Af: Sebastian Bjerril.

Karaktererne fra årets prøver er offentliggjort. Se hvilken af de fire prøver i tysk og fransk, som eleverne klarede sig bedre i end normalt.

Læs videre her: folkeskolen.dk 15.10.2019

Til bords, til søs og til sengs.

Af Lise Bostrup.

S'erne i her til lands, at komme til tops, at gå til bunds og til bords er uforklarlige i forhold til moderne dansk grammatik, lige som e'erne i at gå til grunde og drikke sig til døde.

folkeskolen.dk 6.10.2019

Tysk i 3. klasse: Elever kan allerede lege med tyske børn.

Af: Sebastian Bjerril

Eleverne i 3. klasse på Lyreskovskolen har haft besøg af elever fra en tysk klasse. Besøget var en stor succes. For eleverne havde ikke de store udfordringer med at lege og kommunikere med hinanden.

folkeskolen.dk 1.10.2019

30 år efter murens fald.

Af Flemming Nygaard .

Gyldendal undervisning har taget et aktuelt tema op i anledning af, at det er 30 år siden muren faldt.

folkeskolen.dk 29.9.2019

Tysk er det naturlige andet fremmedsprog.

Af Flemming Nygaard.

Der har i den forgangne uge i pressen været nogen debat om fremmedsprogenes placering i uddannelsesbilledet. Blandt andet har et indlæg på altinget.dk været genstand for diskussioner og overvejelser. Det er dejligt at konstatere, at NCFF og TLFG trækker på samme hammel, når det drejer sig om tre fremmedsprog i grundskolen. Vi er blot ikke enige om selve strukturen, der kræver en generel nytænkning og organisering af fremmedsprog i folkeskolen. En dialog som TLFG gerne bidrager med.

folkeskolen.dk 28.9.2019

 

Gode råd til sproglæreren - og til eleven

Af Erika Wünsche.

På NCFF’s nyligt afholdte konference om brobygning og sprog, blev også elever fra folkeskolen og gymnasiet samt studerende fra universitetet og professionshøjskolen’s stemmer hørt.

folkeskolen.dk 22.9.2019

Podcasts til tysk og fransk.

Af Erika Wünsche

Lyt til gode historier, udvid ordforrådet og få viden om kultur, hverdagsting og kommunikation.

folkeskolen.dk 16.9.2019

Lærer får indført tysk i 3. klasse: "Tysk og fransk burde være obligatorisk for alle"

Af: Sebastian Bjerril

Som noget helt nyt får alle elever på Vestbjerg Skole nord for Aalborg tysk allerede i 3. klasse. Tysklærer Steen Ammundsen var nemlig inspireret af Sønderborg, hvor eleverne allerede har tysk fra første skoledag.

folkeskolen.dk 17.9.2019

FIF til tyskundervisningen.

Af Carl Kinze

Der er mange gode måder at lære tysk på. Skulle man alligevel have brug for endnu et godt fif, så er netop FIF svaret. FIF står for ”Faget i faget” og jeg foreslår at bruge denne nyopfundne danske (og tyske) forkortelse synonymt med begrebet CLIL (Content and Language Integrated Learning). Når interessen for substans og indhold er tilstede og videbegærligheden derved vækkes, nedbrydes sproglige barrierer og skabes der sprogkundskaber der som en ekstra nøgle kan åbne flere og flere døre mod nye horisonter. Mit anderen Worten: Unterrichtet mit Pfiff (FIF), dann habt ihr Deutsch im Griff!

folkerskolen.dk 13.9.2019

God planlægning giver altid et godt resultat! – Projektuge med tysk.

Af Flemming Nygaard

Molsskolens tyskelever har i uge 37 haft temauge med tysk, hvor de fra mandag til fredag har arbejdet i grupper med temaerne ”Essen”, ”Berlin”, ”Musik”, ”Deutsche Erfindungen” og ”Straßenkinder”. I bloggen refereres til snak med såvel klassens lærer Stine Rung som med nogle 9. klasseelever om arbejdsform og indhold suppleret med elevholdninger.

folkeskolen.dk 12.9.2019

Svesken på disken.

Af Tine Lund.

Hvis børn og unge skal være kritiske og kreative medskabere af fremtidens digitale samfund, hvilke uddannelsesmæssige strategier skal vi så vælge?

folkeskolen.dk 11.9.2019

 

Forbered dig på Genforeningen.

Af Ulla Kjær Kaspersen

Det er vist ikke gået nogen forbi at næste år fejres 100 året for Genforeningen af Sønderjylland med kongeriget Danmark. Overalt i hele landet er der planlagt aktiviteter, for næsten alle landsdele har en historie at fortælle lige præcis omkring dette stykke danmarkshistorie.

folkeskolen.dk 9.9.2019

Et smukt sprog.

Af Erika Wünsche

Hvilket sprog er smukt? Synes vi et sprog er smukt fordi det er lidenskabeligt eller temperamentsfuldt, blødt eller hårdt, underligt eller velkendt?

folkeskolen.dk 10.9.2019

Læs det nye faghæfte i tysk her

Faghæfte-Tysk.pdf

 

Det der ikke interesserer, giver ingen mening

Af FLEMMING NYGAARD

Den 5. september 2019 afholdt CFU, Aarhus Årets Tysklærerdag 2019. Det blev en dag med teoretisk og praktisk input, så deltagerne var godt klædt på til at give en inspirerende undervisning. Oplægsholderne var lektor Jette von Holst Pedersen med ”Sinnvolles Unterrichten – det skal give mening!” og Mona Kjær, Heidi Mølgaard og Helen Sørensen fra ”Das deutsche Haus” i Sindal. Der vil ikke i denne blog være muligt at gå i detaljer, men lad mig fremhæve et par punkter, der også for ikke deltagere kan give anledning til overvejelse.

Tilmeldingsfrist er den 25. september 2019.

Downloads

Faghæfte-Tysk.pdf

folkeskolen.dk 9.9.2019

Drikke fra Sydslesvig

Af Hans Christophersen (Junghans)

 

FARISÆER

En farisæer, på tysk Pharisäer, er en kaffedrik, der svarer til 'Irish Coffee', men hvor den irske kaffe er med whisky, skal en farisæer laves med flensborg-rom.

Ved en barnedåb i 1869 på øen Nordstrand i det vestlige Sydslesvig blev der serveret kaffe med rom; men det var den puritanske præst meget imod, så til ham var der kaffe uden rom. For at dække over forskellen og romduften var der et lag flødeskum oven på kaffen. På et tidspunkt blev nogle krus forbyttet, og præsten fik et krus med rom. Da han således opdagede, hvad der foregik, udbrød han: I farisæere. Det har drikken så heddet siden.

Når først flødeskummet er lagt på, røres der ikke rundt; og man siger ikke skål.

Brun kandis opløses i hed, stærk kaffe. En tredjedel af drikken er brun flensborg-rom, eller på restaurant: 4 cl. Mindre er svindel.

 

TOTE TANTE

En Tote Tante, i Sønderjylland også: Død Tante, er den tilsvarende drik, hvor der er anvendt kakao i stedet for kaffe; men stadig med rom og flødeskumstop. Det skal være flensborg-rom; og det er ikke det samme som lumumba, for det er med fransk cognac. Navnene skifter med spiritussen.

Både Pharisäer og Tote Tante fås overalt på Sydslesvigs vestkyst. Serveres sædvanligvis i høje krus og kun undtagelsesvis i (lave) kopper.

Der er mindst to legender om oprindelsen til navnet Tote Tante.

Den ene historie er parallel til farisæer-historien og er fra Nordstrand, hvor den gamle friserkvinde Tante Elfriede blev begravet, hvorefter der blev serveret kakao med rom og flødeskum.

Den anden forklaring er fra vadehavsøen Før, hvorfra en friserpige var udvandret til Amerika, hvor hun døde mange år senere. Da man fik åbnet testamentet, konstaterede man, at hun ønskede at komme hjem til Nordfrisland; men desværre var der ikke penge nok i boet til hjemtransporten. Men så fik man en idé, for en kasse kakao skulle eksporteres til kvindens hjemstavn, Før i Nordfrisland. Nu lagde man den døde friserkvinde i kakaokassen, så hun kunne foretage rejsen som blind passager. Den døde tante kom således til at give navn til kakaodrikken Tote Tante.

 

SCHORLE

Et tredje ord, der ikke er særlig kendt i Danmark, er Schorle, hvilket er 50% drik blandet med 50% mineralvand med meget brus. Det kan vi jo selv let lave. De kendteste er Weinschorle af hvidvin og danskvand og Apfelschorle af æblesaft og danskvand; men andre safter kan også blandes til Schorle, Saftschorle.

Schorle sauer = Weinschorle (Weißwein mit Mineralwasser).

Schorle süß = Weißwein mit Zitronenlimonade, auch Arbeitersekt genannt.

Saftschorle, Fruchtschorle, Apfelschorle, Himbeerschorle etc.

 

Der, die oder das Schorle:

Meist „die“ Schorle, in Baden-Württemberg „das“ oder „der“ Schorle, in der Pfalz „der“ Schorle.

 

DE GEELE KÖM

Dette plattyske navn betyder Der gelbe Kümmel, Den gule Kommen, og denne kommenssnaps fra Hermann G. Dethlefsen giver teen en liflig smag; men den kan kun bruges til at komme i te, for drukket af snapsglas smager den af ingenting; den får først smag, når den kommer i en kop te, gerne friserte.

Gemt, men ikke glemt.

Af Mona Kjær

Husker du projektet med husketeknikker i tysk på Sønderbroskolen i Aalborg? Har det så båret frugt her et år senere?

folkeskolen.dk 8.9.2019

At få hele verden én gang til!

Af Alexander von Oettingen

Når man kan downloade apps, der spontant oversætter alle sprog. Hvorfor så lære tysk?

Sprog – Tidlig Tysk!

Sprog og skole – tættere kommer man det ikke. For hvad er skolen andet end en sprog-skole? Skolen sætter den nære og fjerne verden på begreber, så den kan læres og kommunikeres. I skolen lærer elever at give sprogligt udtryk for deres erfaringer, stemninger, erkendelser og interesser. Skolen er sproglig og læringen er sprogligt medieret.

 

Von Oettingen folkeskolen.dk 6.10.2018

Debat: Hvad gør vi med faget tysk?

Af FLEMMING NYGAARD

Tyskundervisningen skal opprioriteres, og der må politisk handling til nu, skriver konsulent Flemming Nygaard fra Tysklærerforeningen for Grundskolen.

Politiken skoleliv.dk 4.9.2019

Behøver man at kunne tysk?

Af Flemming Nygaard

Dette blogindlæg belyser en udsendelse fra DK4 ”Dansk-tysk med Matlok”, hvor Matlok i en samtale med formanden for Dansk-Tysk Selskab, Steen Bille, blandt andet samtaler om betydningen af at kunne tysk.

folkeskolen.dk 4.9.2019

Grænseoverskridende projekt på Bylderup Skole.

AF: EXPRESSBUREAUET EXPRESS3@JFMEDIER.DK

Bylderup: "Mit English kommt man durch - mit Deutsch kommt man WEITER!" - det er mantraet for tysklærer på Bylderup skole Helle Jepsen.

Derfor har hun sat gang i et grænseoverskridende projekt mellem 8. klasseeleverne på Bylderup skole og Friedjof Nansen Schule i Flensborg.

Eleverne på Bylderup skole har tysk, og eleverne på den tyske skole har dansk.

Jydske Vestkysten 26.8.2019

Das Bild der Anderen.

„Das Bild der Anderen“ ist ein internationales E-Mail-Projekt für jugendliche Deutschanfänger, das schon seit 20 Jahren für DaF-LernerInnen auf der ganzen Welt zugänglich ist. Sein Ziel ist es, die Lernenden schon nach den ersten Deutschstunden dazu zu motivieren, in der Fremdsprache Briefe (E-Mails) zu schreiben. Das „Bild“ bietet Schülerinnen und Schülern die Gelegenheit zu erzählen und Fragen zu stellen, sich ein Bild von Gleichaltrigen in fremden Ländern mit anderem kulturellen Hintergrund zu machen – und sich gleichzeitig bewusst darüber zu werden, wer sie selbst sind.

Projektinfo

Hintergrundinformationen und Meinungen über „Das Bild der Anderen“, das von eSchola als eines der 100 besten E-Learning-Projekte ausgezeichnet wurde.

Mitmachen

Werden Sie ProjektmacherIn! Starten Sie ein eigenes „Bild“-Projekt. Unsere Partnervermittlung hilft Ihnen bei der Suche nach einer ausländischen Partnerklasse.

https://www.goethe.de

Enten er det totalt sprog - eller også er der slet intet sprog.

Af Bodil Christensen.

Så enkelt bliver det fremstillet, når Niels Thøgersen fra Frederiksborg Gymnasium & HF fortæller om fremmedsprogenes rolle i gymnasiet. Læs interview om, hvordan det alligevel er lykkedes ham at vælge sprog på en naturvidenskabelig studieretning, og hvorfor sprog er vigtigt for ham.

ncff.dk 13.8.2019

Jubel over nyt tysk-faghæfte: "Jeg kan slet ikke få armene ned igen"

Af: Sebastian Bjerril

Nu er de her endelig. De ventede faghæfter, der har været længe undervejs. I Tysklærerforeningen kan de slet ikke få armene ned af ren begejstring over indholdet.

Det tog sin tid. Men nu er de her langt om længe. De nye faghæfter, der har været undervejs siden Folketinget i 2017 besluttede, at de 3.170 videns- og færdighedsmål ikke længere skulle være bindende.

folkeskolen.dk 20.8.2019

Læs det nye faghæfte i tysk her

Sparre med i stedet for spare på tysk.

Af Carl Kinze.

Kan man lære et sprog digitalt? Det ville være dejligt, men det er kun de færrest forundt at gøre så. At lære sprog er en analog proces. Vi lærer ved at huske ting i kontekst og sammenhæng, ved at prøve sig frem og lære af sine fejl og ved lytte til korrekt gentagelse af ord og vendinger i læringsrummet. Det er kort fortalt principperne bag de nye læseplaner og undervisningsvejledninger for tysk, der vægter kommunikation over korrekthed.

folkeskolen.dk 19.8.2019

Så må vi klare os med Google Translate

Af Erika Wünsche.

Vi kan ende med at blive en nation af fremmedsprogs-zombier, der kun kan klare os med et dårligt oversættelsesprogram.

folkeskolen.dk 18.8.2019

Bachelorer: Der skal skabes et rum, hvor eleverne tør udtrykke sig

Af: Charlotte Westerlund.

Eleverne har fokus på karakterer og præstationer. De deltager ikke aktivt i undervisningen, fordi de er bange for at lave fejl, siger Ann Mia Hindsig og Kaja Nielsen i deres bachelorprojekt.

folkeskolen.dk 13.8.2019

Endelig: Her er de nye faghæfter, der giver lærerne øget frihed

Af: Karen Ravn

I 2017 besluttede et flertal i Folketinget at slække på bindingerne i Fælles Mål for folkeskolens fag. Men først nu, en uge efter at lærerne mødte på arbejde for at planlægge skoleåret, er de nye faghæfter klar. De afspejler et større professionelt råderum for lærerne.

"Det har været svære arbejdsbetingelser for lærerne, men jeg håber, at man på alle skoler har haft de pædagogiske og didaktiske diskussioner, som gør, at lærerne har tilrettelagt deres undervisning med de øgede frihedsgrader, som har været hensigten", siger formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Jeanette Sjøberg, som har siddet i rådgivningsgruppen i forbindelse med arbejdet med at reducere bindingerne i Fælles Mål.

https://emu.dk/grundskole/tysk

Det gælder om at stå sammen

Bestyrelsen for Tysklærerforeningen for Grundskolen (TLFG) har netop holdt bestyrelsesmøde, hvor blandt andet foreningens 10års jubilæum den 25.10.19, men også årets Tysklærerdage den 25.10.19 og 26.10.19 samt en række andre væsentlige punkter er blevet behandlet. Punkter, der viser, at foreningen lever op til sin målsætning. I blogindlægget kan du læse om, hvordan foreningen arbejder i det daglige.

Af Flemming Nygaard folkeskolen.dk 10.8.2019

Når færre taler tysk, bliver vi dummere som nation

Politiken lørdag den 10. august indeholder et debatindlæg, der bygger på et interview med professor emeritus Per Øhrgaard, der opfordrer til at gøre både engelsk, tysk og fransk obligatorisk i grundskolen.

Indlægget er meget læsværdigt.

Jeg hæfter mig bl.a. ved følgende udsagn: ”Det er ikke for tyskernes skyld, at vi skal lære tysk – det er for vores egen. For at vi er bedre rustet til at bevæge os i verden. Vi dummer os ved at være ensidigt afhængige af det engelske”.

Og ”Ifølge Per Øhrgaard er der for mange valg i skolen, og alle tre sprog burde i stedet være obligatoriske, som de var tidligere – også for at næste trin i systemet kan regne med, at det er noget, alle har været i berøring med, så man ikke hele tiden begynder forfra, påpeger han.”

vh

Flemming Nygaard

Tidlig tysk nu også i Aalborg Kommune!

Af FLEMMING NYGAARD

På Vestbjerg Skole i Aalborg kommune har lærer Steen Amundsen lagt sig i selen for, at skolen indfører tysk allerede fra 3. klassetrin. Det indebærer, at alle skolens 3. og 4. klasseselever fra skoleåret 2019 - 2020 vil blive undervist i tysk fra og med 3. klassetrin.  Ansøgningen blev efter skoleforvaltningens indstilling godkendt af kommunens skoleudvalg. Hvordan det er kommet så vidt, kan læses i denne blog.

folkeskolen.dk 21.6.2019

Pissegod undervisning

Af Flemming Nygaard.

Der skal megen pissegod tyskundervisning i grundskolen til at ændre den kendsgerning, at der i 1999 blev optaget 116 studerende på landets to største bacheloruddannelser i tysk på Aarhus og Københavns Universitet. At optaget i 2009 var 64, og at der i dag knap nok er nogen tilbage*. Det er i grundskolen, kimen lægges til den undervisning og sprogtilegnelse, der gør, at eleverne også vælger tysk i gymnasiet og derpå i de videregående uddannelser.

folkeskolen.dk 6.8.2019

Mordet på tysk er en dansk skandale

Af Mikael Jalving. Vi kan i særlig grad takke anglofile uddannelsesplanlæggere for, at interessen for tysk sprog og kultur nu ligger på niveau med indianske sprog.

Torsdag i sidste uge var en stor dag for 88.757 unge danskere, der har søgt ind på en skatteyderbetalt videregående uddannelse i Danmark. Stor glæde eller stor skuffelse. Men mest glæde: Hele 82 pct. af de 65.714 optagne er kommet ind på det studium, som var deres førsteprioritet.

https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mikaeljalving/ECE11524786/Mordet-på-tysk-er-en-dansk-skandale/

Obligatoriske mundtlige prøver i tysk

Af Flemming Nygaard

Jeg er taget til Tønder for at opleve, hvorledes eleverne klarer sig og forholder sig til faget tysk i en kommune, hvor de mundtlige prøver i tysk er obligatoriske. Jeg fik den 12. juni og den 13. juni mulighed for at følge eksaminationerne i tysk på henholdsvis Tønder Overbygningsskole og Løgumkloster Distriktsskole. Tønder Kommune har ansøgt om og fået tilladelse til, at alle elever i 9. klasse går op til folkeskolens afgangsprøve i mundtlig tysk. Det er Tønder kommunes mål, at kommunens elever efter en forsøgsperiode opnår et karaktergennemsnit i tysk, som minimum er på højde med karaktergennemsnittet i engelsk...

folkeskolen.dk 14.6.2019

"I kommer til at mærke, at Danmark har fået en socialdemokratisk undervisningsminister"

Af: Tobias Lauritzen.

Der var stor ros til lærerne og et ønske om samarbejde, da den nye undervisningsminister satte ord på sit nye job. Folkeskolen skal have færre test og være bedre til at rumme alle børn, lød det fra den nye minister.

folkeskolen.dk 27.6.2019

Et par interessante udsagn

Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod, besøgte mandag den 1. juli 2019 Berlin på sin første officielle rejse som udenrigsminister.

Her mødtes han med sin tyske kollega, Heiko Maas (tyske socialdemokrati, SPD), som havde afbrudt sin ferie for at tage imod den nyudnævnte danske minister.

»Det var for at signalere, at det dansk-tyske forhold er sindssygt vigtigt,« sagde Kofod efter at have spist morgenmad med sin tyske kollega og efter pressekonferencen.

To uger efter Mette Frederiksen har overtaget statsministerembedet, drager hun på sit første officielle besøg i udlandet. Det går til Berlin, hvor hun torsdag 11. juli 2019 mødes med den tyske kansler, Angela Merkel.

 

Mette Frederiksen understreger i pressemeddelelsen, der beskriver hendes rejse, hvorfor det er særlig vigtigt at præsentere de danske synspunkter og ønsker til europapolitikken for tyskerne:

"Tyskland spiller en helt central rolle i Europa og betyder utrolig meget for Danmark. Derfor er det vigtigt, at der er forståelse for danske synspunkter i Berlin, så det har været vigtigt for mig at få det her møde i kalenderen så hurtigt som muligt. Jeg håber på, at vi sammen kommer til at gøre endnu mere for f.eks. at begrænse klimaforandringerne og sikre, at alle betaler deres rette andel i skat”.

Flemming Nygaard, 6.7.2019

Elevrådsformand: Gymnasiet svigter de sproglige fag

DEBAT: Gymnasiereformen tvinger elever til at vælge naturvidenskab i stedet for sprog. Vi må spørge os selv, om det er forsvarligt, at DI og DE inviteres ind i diskussionen af gymnasiet og udbud af fag, skriver Niels Thøgersen.

altinget.dk 7.5.2019

Hvad motiverer til sprog? – del 2

Af Tine Lund

For at rette de misforståelser der utilsigtet måtte være opstået, vil jeg understrege, at mit blogindlæg ikke er et angreb på tysklærere.

Det kan min skrift i nutidsverber måske give anledning til at tro – men det var i hvert fald ikke min hensigt – tværtimod.

Jeg har også set den reviderede læseplan og vejledning under udarbejdelse – og det er flot arbejde...

folkeskolen.dk 30.4.2019

Tips: Sådan støtter du ordblinde i sprogfagene

Af: Simon Brix

Hjælp eleven til at opdage sine egne strategier fra tidligere sprogtilegnelse, lær eleven selv at forstå og anvende egne strategier for læse- og skriveteknologier og gå i dybden med få tekster. Sådan lærer ordblinde elever bedst sprog, siger en ekspert.

folkeskolen.dk 23.4.2019

Tidlig tysk

Den 2. oktober afholdt UC-Syd i Aaabenraa en konference om erfaringerne med tidlig tysk. På konferencen holdt bl.a. Karen Aarøe og Petra Darayai-Hansen nogle vægtige indlæg, der giver baggrundsstof til eftertanke. PowerPoint indslagene kan også med fordel gennemses af lærere, der ikke deltog i konferencen. Væsentlige bidrag til indførelse af tidligere tysk ikke kun i Sønderjylland. Hvorfor ikke gøre erfaringer i din kommune også? Konferencen er endvidere omtalt i dette blogindlæg: "Begyndertysk ist klasse!"

Begynderdidaktik og flersprogethed - Petra Daryai-HansenLærernes kompetencer i undervisningen i tidlig tysk - oplæg v. Karen AarøeLæremidler til tidlig tyskundervisning - læremiddelworkshop v. Karen AarøeAfsluttende perspektivering - v. Alexander von Oettingen

Tyskkursus – også i din kommune?

FLEMMING NYGAARD

Tysklærerforeningen for Grundskolen (TLFG) har siden grundlæggelsen i 2009 arrangeret korte inspirationskurser for tysklærere i hele Danmark. I de seneste fire år – siden lov 409 – om lærernes arbejdstid er det imidlertid blevet vanskeligere og vanskeligere for lærerne at komme på de korte kurser. En kendsgerning som såvel faglige foreninger og centre for undervisningsmidler har måttet sande. TLFG besluttede derfor at prøve nye veje.

folkeskolen.dk 21.8.2018

Ny forskning: Stor fordel for eleverne, hvis dansk- og sproglærere ville samarbejde om grammatik

Af: Pernille Aisinger

Der er stor forskel på grammatikundervisningen for eleverne i dansk-, tysk- og engelsktimerne. Og de står selv med hele opgaven i at danne forbindelser mellem fagene. Der ligger et stor uudnyttet potentiale, siger forskerne bag et nyt dansk forskningsprojekt.

folkeskolen.dk 3.5. 2019

Tal sproget op!

ERIKA WÜNSCHE

En af grundene til at faget tysk er i krise er fordi det alt for ofte bliver “talt ned”.

folkeskolen.dk 2.3.2019

Hvad der kom ud af et puslespil

Puslespil har måske et lidt støvet ry. Men et motiv sprængt i tusindvis af stykker kan give både ro, koncentration og anledning til en masse nysgerrighed.

folkeskolen.dk. 21.2.2019

© 2019 Tysklærerforeningen for grundskolen - Wix.com

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now