bro.png
logo.png
logo.png
Skarrildhus.jpg
blfl.png
Droemmemanden-240x342.jpg
tyskkursus2.png

Tysklærerdage 2022

9.-10. september

på Skarrildhus i

Midtjylland 

For medlemmer

Faglig Bogklub 

Faglige kurser

Se aktuelle tilbud

Kom gratis i biografen

TLFG inviterer medlemmer gratis i Grand Teatret (København) onsdag d. 15.12. kl. 16.45. 

Filmen: Eksklusiv forpremiere på den filosofisk-romantiske "Drømmemanden" ("Ich bin dein Mensch") -  dette års mest præmierede tyske film, som tillige er tysk Oscar-kandidat. Ledsager kan komme med for 95 kr. (så længe billetter forefindes).

Se mere her:  https://grandteatret.dk/camera-film/film/im-your-man/

Nyheder fra pressen

På jagt efter juleaktiviteter?

Af: TINE LUND

Det kan du finde her, men det handler om meget andet også d. 26.-27 november på TLFGs Tysklærerdage på Knivsberg. Her finder du inspiration og muligheder til din tyskundervisning i et tyskfagligt forum, hvor der også er tid til netværk, sjov og hygge med kolleger.

På TLFGs Tysklærerdage kan du opleve Thomas, Heidi og Mona. De tre arbejder til dagligt i Deutsches Haus. De vil præsentere Das deutsche Haus i Sindal. De har et par aktiviteter med fra deres juleprogram, som deltagerne skal afprøve. Der vil desuden være tid til spørgsmål om husets didaktik, idéer og hvordan, det blev til. 

Dette er en ud af fire workshops på Tysklærerdagene på Knivsberg i Sønderjylland d. 26-27 November.

Vi fejrer – et år forsinket – Genforeningen og Det dansk-tyske Kulturelle Venskabsår. Vi var nødt til at aflyse sidste år – ligesom så mange andre pga. corona nedlukning – men vi ønsker også være med til at fejre Genforeningen og mener egentlig, det er er Venskabsår hvert år. TLFG har tidligere haft fokus på det danske mindretal syd for grænsen men ønsker også at fremhæve det tyske mindretal nord for grænsen og det flotte arbejde der foregår i grænseregionen for tysk.

Det smukt beliggende Bildungsstätte Knivsberg i Sønderjylland er naturligvis rammen om Tysklærerdagene.

 

Hvor godt kender du det tyske mindretal?

Tysklærerdagens anden dag, den 27. november giver en rigtig god mulighed for at skaffe sig viden fordi vi besøger nemlig det nye museum for det tyske mindretal i Sønderborg.

https://deutsches-museum.dk/

Og så lykkedes det at blive klar med det spritnye Grenzklang. Grenzklang er det nye sanghæfte med seks nykomponerede sange med musik af Anders Møller og tekster af Mette Møller og Adeline Raahauge Muntenjon. I sangteksterne mødes det tyske og danske sprog, som rimes på tværs af hinanden, og sangene tager udgangspunkt i nære emner som familie og hverdagen.

Vi skal høre meget mere nyt fra det sønderjyske område i forhold til tidlig tysk og udvekslingsmuligheder.

 

Workshops

Ud over Deutsches Haus er der mulighed for at vælge tre andre workshops.

Lærer til lærer ledes af Birthe Sidsel er altid et hit. Her deler deltagerne deres gode undervisningsforløb og laver en fælles materialebank til deling af de mange ideer.

Du kan høre om TV og Film til tyskundervisningen, og også høre hvad Nabolandskanalerne kan tilbyde på tysk.

Adeline Raahauge Muntenjon – som tidligere har præsenteret Grenz Genial - er på banen igen. Denne gang med workshop om billedbøger og Lapbooks i tyskundervisningen.

 

Andet

Du kan selvfølgelig også møde Goethe Instituttet og andre forlag.

Efter det faglige program fredag går vi til hygge og hyggeligt samvær med vores tyskkollegaer. Inden middagen fortæller det lokale bryggeri Fuglsang om deres øl, og vi får smagsprøver. Så skal vi naturligvis hygge med god mad og finurlig underholdning.

Lørdagen er der ekskursion til museet og mulighed for deltagelse i TLFGs årlige generalforsamling.

Find program og tilmelding på www.tysklaerer.dk

folkeskolen.dk 18.10.2021

Tysk – Dansk – Engelsk – og mange andre sprog

Af: ANNE-MARIE FISCHER-RASMUSSEN

 

Tværsproglighed i tyskundervisningen

Der er masser af sprog i en klasse. Meget mere, end eleverne selv forventer. Der er dansk, engelsk, tysk, svensk, norsk, italiensk, spansk. Der er nordjysk og vestjysk. I 8. D på Gug Skole kommer eleverne op på 20 sprog, som de enten taler, forstår, kan synge en sang på eller bare tælle til 10 på. Der er ligheder og forskelle mellem sprogene, og den erkendelse kan gøre meget for elevernes sproglæring og deres motivation for sprogtilegnelsen.

”Hej – det er sjovt, og jeg kan bare mange flere ord på tysk end du tror”, råber Mia stolt til sin tysklærer, som er deltagende observatør, da tyskstuderende fra UCN afprøver tværsproglige forløb i en 7. og to 8. klasser på Gug Skole.

At styrke elevernes sproglige bevidsthed om sprogenes ligheder og forskelle og sætte fokus på læringsstrategier – især gættestrategier – det var målet med de studerendes tyskundervisning. Efter et forløb på læreruddannelsen i tværsproglighed og udarbejdelse af et hav af motiverende og inspirerende didaktiske materialer, indtog de studerende i grupper på tre til fire klasselokalerne i op til 8 timer per klasse.

Der var spil, leg, sang, dans, der var udtaleøvelser og skriftlige opgaver. Der blev tegnet sprogportrætter og nationalflag og undersøgt sprog i Tysklands nabolande. Stafetløb, vendespil, alfabetleg. En lærer fyldt med klistermærker med ordene næse, nose, Nase og mund, mouth, Mund samt mange andre betegnelser. Et klasselokale fyldt med klistermærker med ord som stol, chair, Stuhl. Der blev sammenlignet og gættet på livet løs, når betydningen skulle findes eller ord skulle gættes. Der blev ivrig diskuteret, hvilke ord der lignede, hvilke der lignede lidt, og hvilke der slet ikke lignede hinanden. Der blev diskuteret udtale og stavemåde. Og så var der også de falske venner, bl.a. illustreret ved tegneserier, som illustrerede sjove misforståelser. Eleverne var sat på arbejde som sproglige detektiver; de arbejdede både individuelt og i grupper og var hurtige til at trække på hinandens sproglige ressourcer.

Der var aha-oplevelser ”Jeg var overraskede over, hvor meget sprogene ligner hinanden i dansk, engelsk og tysk” og succesoplevelser ”Jeg er blevet mere modig til at prøve at sige noget på tysk, fordi jeg kan gætte”, lyder nogle af elevernes kommentar i den afsluttende evaluering. Og tysklærerens oplevelse understreger, at den tværsproglige tilgang kan gøre en forskel ”Jeg var overrasket over, hvor villige eleverne var til at komme ud af deres comfort-zone. De var langt mere modige ift. at benytte gættestrategier gentagne gange – også når der ikke blev gættet rigtigt. Det overraskede mig desuden at se, hvordan fagligt mere udfordrede elever virkelig var deltagende og fik nogle rigtig gode succesoplevelser med forløbet”. 

De lærerstuderende fik en praksisoplevelse med mulighed for at afprøve og evaluere egne didaktiseringer af tværsprogligt materiale ”Vi har som gruppe selv fået øjnene op for, hvor meget tværsproglighed egentlig betyder, når elever skal lære det tyske sprog” og ”Dette korte praksisforløb giver motivation til den kommende undervisning både i egen praksis og på læreruddannelsen”.

folkeskolen.dk 17.11.2021

Prøvevejledninger til folkeskolens prøver

Tysk

Tysk er ikke en uddød dinosaur. Tværtimod.

Af Lore Rørvig og Jacob Chammon

Tyskfaget er kommet ud i et veritabelt tovtrækkeri. I et blogindlæg her på Folkeskolen.dk fremsatte en lærer synspunktet: ”Tysk er en uddød kompetence”, og at faget bør nedlægges. Siden da har både forældre, forskere og Folketinget udtrykt standpunkter i debatten.  

Som tysklærere og forfattere til lærebøger til tysk, er vi rigtig glade for, at der er fornyet opmærksomhed omkring betydningen af tysk i grundskolen - og i samfundet generelt. Debatten viser, at de fleste er enige om, at faget tysk er vigtigt. Af mange grunde.

Et tæt naboskab

Tyskland og Danmark deler en fælles historie. Dette var fx tydeligt i starten af maj, hvor der var lys i danske vinduer for at markere befrielsen. Der er mange andre vigtige nedslagspunkter i den fælles historie og den fælles kultur. Og de er vigtige at kende, for at vi kan forstå os selv som nation og vores forhold til omverdenen.  

Som naboer handler vi med hinanden, og dansk industri har brug for, at danskere kan tysk på et tilstrækkeligt højt niveau. Direktør for Tænketanken EUROPA og tysklandsentusiast Lykke Friis siger i et interview med bladet Gymnasieskolen: 

"Sproget er nemlig nøglen, der lukker op for verden og dermed kulturforståelse. Selvom man sagtens kan begå sig i Tyskland på engelsk, så er det gennem det tyske sprog man kommer tæt på hinanden. Det er i dette møde fordomme og stereotyper udfordres og nedbrydes. I sidste ende er det opskriften på en fredelig sameksistens."

Når disse argumenter er lagt frem, er det i vores øjne utrolig vigtigt, at debatten ikke blot bliver en positionering af forskellige holdninger. Der skal handling til. Og her kan vi alle bidrage.

Sæt smil på tysk  

Det er ofte retorikken omkring tyskfaget, om den tyske grammatik, som påvirker elevernes indtryk og oplevelse af tysk i en negativ retning. Derfor er det vigtigt, vi gør det klart for eleverne, at det i tysk ikke gælder om at tale et fuldstændig korrekt sprog, men om at kommunikere og gøre sig forståelig. Det er nemlig sejt at tale tysk og skal ikke sammenlignes med engelsk!

Det er vores erfaring, at eleverne grundlæggende er positive overfor at lære tysk. De er nysgerrige, lydhøre og samarbejdsvillige i timerne. Vi har ofte oplevet, at elever, der har haft problemer med at lære engelsk, blev glade for tysk. Tysk er mere mundret for en dansker, hvorfor eleverne heller ikke oplever samme afkodnings- og staveproblemer, som de gør i engelsktimerne.

Hvad skal der til for, at flere elever vælger tysk i gymnasiet? At flere vælger at læse tysk på universitetet? Vores svar er simpelt. At flere elever i grundskolen oplever tysk med et smil! 

Tysktimerne er et kulturmøde med tysktalende unge i tekster, musik og film, som vores elever kan spejle sig i. Og det er sjovt! Men det er også vigtigt at møde unge tysktalende i virkeligheden eller at have kontakt med en venskabsklasse. Derfor bør der i Folkeskolen skabes bedre vilkår for, at eleverne fx på udvekslingsture oplever, at dét, de har arbejdet med i flere år, faktisk har båret frugt. 

Man høster som man sår 

Det er ingen hemmelighed, at det også er udfordrende at lære tysk. Ligesom det er udfordrende at lære at stå på hænder, at bevise Pythagoras´ sætning eller at skrive et essay. At lære et sprog kræver en vedvarende indsats fra eleverne – og fra læreren, som er en vigtig rollemodel.   

Som tysklærere skal vi både have det faglige overskud til at motivere eleverne med en varieret undervisning og vise dem gennem vores eget engagement i faget, at tysk er toppen af poppen. Det gør vi gerne!  Men vi har også brug for opbakning fra både kollegaer og skoleledelse. 

Tysk har brug for at blive talt op og tænkt med. Det er fx vigtigt, at tysklæreren er med, når der er forældremøde, for vi vil gerne fortælle om, hvordan der undervises i tysk i dag. Hvis vi skal blive ved med at levere denne undervisning, har vi også brug for, at skoleledelserne stiller ressourcer til rådighed til fx inspirationskurser, ordentlige læremidler og efteruddannelse.  

Tysk skal prioriteres. Nu. Det er altafgørende. 

 

Jacob Chammon og Lore Rørvig er begge tysklærere og læremiddelforfattere. De står bag grundsystemet til tysk “Momo”, hvor der er særligt fokus på kulturforståelse, mundtlighed og elevernes engagement. 

folkeskolen.dk 12.5.2021

Vurderingen til den skriftlige prøve i tysk og fransk bliver snart ændret

Af: Caroline Schrøder

En arbejdsgruppe på tværs af tysk og fransk har omskrevet vurderingskriterierne til elevernes skriftelige fremstilling til afgangsprøverne. Kriterierne lægger nu mere vægt på elevernes evne til at kommunikere og forstå andre kulturer, fortæller en af arbejdsgruppens formænd.

Til sommer får landets censorer, der skal vurdere elevernes skriftlige fremstilling til afgangsprøven i tysk og fransk, en revideret version af vurderingskriterierne at bedømme ud fra.

Ifølge formand for Børne- og Undervisningsministeriets opgavekommission i tysk Katrine Malte Hviid var det nødvendigt med ændrede kriterier. 

"Blandt andet på det årlige censormøde har vi mærket, at fortolkningen af kriterierne har skabt meget debat. Derfor har det været på tide, at vi kiggede vurderingskriterierne og vejledningerne efter i sømmene", siger hun.

Hun arbejder til daglig som tysklærer på Bagsværd Kostskole og Gymnasium og har været beskikket censor til folkeskolens afgangsprøver i tysk siden 2005. 

De nye vurderingskriterier kommer på baggrund af flere undersøgelser, der har givet et fingerpeg om, at censorbedømmelserne ved folkeskolens afgangsprøve i blandt andet dansk ikke har været pålidelige nok. 

"Tysk og fransk har ikke været en del af undersøgelsen om pålidelighed - men jeg tror, at problemet er mindre. I modsætning til dansk har man i fremmedsprogene haft delkaraktererne i de andre opgaver at læne sig op ad som censor", fortæller Katrine Malte Hviid. 

Alt for usikker eksamensbedømmelse

Tysk og fransk har traditionelt haft samme prøvevejledning. Derfor har arbejdsgruppen i tysk og arbejdsgruppen i fransk valgt at arbejde sammen om at præcisere vurderingskriterierne, så de også forsat er enslydende i de to fremmedsprogsfag, uddyber hun.

Fokus på kommunikation og kulturmøder

Mens der i de gamle vurderingskriterier var en tendens til at "sidde med den røde kuglepen og kigge efter fejl", er der ifølge Katrine Malte Hviid et andet fokus i de nye kriterier.

Her skal censor i højere grad kigge på elevernes evne til at kommunikere på tysk eller fransk.

"I stedet for at slå ned på fejl og mangler vil vi gerne have et mere overordnet syn på opgaven. Derfor har vi forsøgt at skabe en ny vurderingsmodel, der fokuserer mere på, om eleven kan skrive en enkel og sammenhængende tekst", siger hun.

En anden væsentlig ændring er, at begrebet kultur- og samfundsforhold er blevet integreret som en del af vurderingskriterierne under overskriften "kulturmødet".

I det tidligere vurderingsskema stod der i en note, at "området kultur og samfund vurderes under punkt 1", og at censorerne kunne læse mere under afsnittet "Kultur og samfundsforhold". Men det gjorde begrebet for diffust, mener Katrine Malte Hviid.

"Det var meget svært at præcisere, hvad kultur- og samfundsforhold egentlig dækkede over. Derudover kom der til at være en tendens til at fokusere på elevernes paratviden. Eleverne kunne eksempelvis komme ud for at skulle vide, hvor Potsdamer Platz ligger eller have tjek på, hvor mange indbyggere der er i Paris. I de nye kriterier har vi tydeliggjort et mere dynamisk kultursyn, som vi mener skal definere, hvad kendskab til 'Kultur- og samfundsforhold' er for en elev i 9. klasse: At man kan forstå andre kulture og forholde sig til dem", siger Katrine Malte Hviid.

"Når vi udarbejder et oplæg til fri skriftlig formulering, giver vi eleven et fikseringspunkt, som så er dét, der kommunikeres om. Et fikseringspunkt skal være noget, som unge danskere har til fælles med unge fra Tyskland eller Frankrig, og der er mulighederne jo uendelige. Det kan være hobbier, sport, kæledyr og ferier. I oplægget til den skriftlige formulering sørger vi for at lade en fiktiv person komme til orde i en tysk eller fransk kontekst, og så har den danske elev noget at forholde sig til og skrive om. Dét er kultur- og samfundsforhold, og her demonstrerer eleven så kendskab", siger hun.

"På den måde kan eleven indgå i et "kulturmøde" på sine egne præmisser, og der er ikke 'rigtige' eller 'forkerte' svar, blot elevens egne".

De nye prøvevejledninger bliver offentliggjort på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside her i starten af november.

DE HAR SIDDET I ARBEJDSGRUPPEN

I arbejdet med de nye vurderingskriterier for tysk og fransk valgte de to sprogfags arbejdsgrupper at slå sig sammen.

Arbejdsgruppen i tysk bestod af Katrine Malte Hviid, der er formand for opgavekommissionen i tysk og lærer på Bagsværd Grundskole og Gymnasium og censor i folkeskolen. Øvrige medlemmer i arbejdsgruppen i tysk er lærer og censor Sara Mogensen, lektor og ph.d. på Københavns Universitet Petra Daryai-Hansen og lektor på UCN Anne-Marie Fischer-Rasmussen
Arbejdsgruppen i fransk bestod af Danièle Eychenne, der er formand for opgavekommissionen i fransk og CFU-konsulent ved Københavns Professionshøjskole. De øvrige medlemmer i arbejdsgruppen i fransk er Anette Søndergaard Gregersen, der er docent på Københavns Professionshøjskole, Dea Jespersen, der er Ph.d.-studerende på Københavns Universitet og Karina P. Knaack, der er censor og viceforstander på Sydøstsjællands Idrætsefterskole.  

folkeskolen.dk 2.11.2021

ANMELDELSE

Nu skal I høre en historie …

Af: Lars Stubbe Arndal

Omfangsrig portal med mundtlige fortællinger til de fleste fag er et righoldigt reservoir af muligheder. Grib dem!

Engang stod den mundtlige fortælling helt centralt i skolens hverdag. Læreren var vant til at formidle det faglige gennem historier med alt, hvad det narrative rummer af konflikter, overraskende vendinger og forløsende slutninger. Men de såkaldte undervisningsteknologier har gennem de sidste 20-30 år sendt lærerens mundtlige fortælling på pension, og de færreste lærere er i dag på hjemmebane, hvis der skal fortælles mundtlige historier i 

Fortælletid.dk er en portal, der prøver at kompensere for dette, med mere end 1.000 videoer med mundtlige fortællinger. Portalen er delt ind i tre såkaldte kanaler: til indskoling, mellemtrin og udskoling, og på hver kanal ligger der fortællinger til langt de fleste af folkeskolens fag og områder. Således er der for eksempel til historie på mellemtrinnet mulighed for at opleve fortællinger om alt fra overfaldet på Lindisfarne til slaget på Fælleden.

Jeg kan ikke fagligt vurdere alle de fortællinger, der ligger til fagene. Men jeg har kigget på enkelte af fortællingerne, og mit overordnede indtryk er, at der er valgt dygtige og veltrænede formidlere, der er godt inde i stoffet, og som ved brug af stemmens og kroppens registre får stoffet til at fremstå fængende. Folkene bag portalen fortæller da også, at fortællerne er erfarne formidlere: Præster fortæller bibelhistorierne til kristendom, folk fra Den Blå Planet åbner for fortælleposen i natur/teknik og så videre. Men også folkeskolelærere har været leveringsdygtige.

At det er trænede fortællere, mærker man klart: Der er masser af stemme, krop, gestik og mimik i spil. Man kan diskutere valget af en helt neutral sort baggrund til alle fortællingerne: På den ene side står selve fortællingen klart frem, men på den anden side ville blot et enkelt stillbillede knyttet til fortællingen måske have styrke den samlede kommunikation og give mere visuelt liv.

Men lad mig kaste et nærmere blik på materialerne til dansk, som er det område, jeg kan sige mest om. I omfang er det imponerende, hvad der er bragt sammen af mundtlige fortællinger. Et sjus vil være, at der til det samlede danskfag ligger op mod hundrede videoer. Det betyder selvfølgelig, at der er mange forskellige fortællere, og de er gribende og medrivende. Variationen i udtrykkene er i sagens natur stor, men det kan ses som en styrke, fordi det viser eleverne, at man kan fortælle mundtligt på mange måder.

Fortryllelsen, der opstår, når fortæller, fortælling og publikum møder hinanden i et fælles nu, kan en videooptagelse imidlertid ikke levere. På en måde er det paradoksalt at skulle opleve mundtlige fortællinger gennem en skærm, og læreren bør overveje setuppet omkring elevernes oplevelse: Skal de sidde derhjemme hver for sig? Skal de se og høre det i undervisningen? Fælles eller individuelt?

Naturligt nok er den mundtlige fortælletraditions genrer altdominerende: fabler, legende og sagn fylder mest, mens nyere former for mundtlige genrer er mindre bredt repræsenteret. Til udskolingen er der enkelte videoer med nyere lyrik og poetry slam, men med et ret snævert udbud af forskellige fortællere. Kanonforfatterne har deres eget lille hjørne i udskolingskanalen med for eksempel Herman Bangs "Den sidste balkjole". Her skal læreren imidlertid være opmærksom på, at det netop er fortællinger og ikke oplæsninger: Det er fortællerens udgave af de klassiske tekster, som eleverne kan møde.

Nabosprogene er også til stede: Her er fortællinger fra alle de nordiske lande inklusive Island på islandsk. Det sidste kan være eksotisk, men ikke et område, som eleverne strengt taget skal arbejde med. Til gengæld er det glimrende at kunne høre norske "Askeladden" fortalt på norsk.

En stor del af fortællingerne er ledsaget af undervisningsmaterialer. I forslagene til arbejdet med fortællingerne er der mange gode idéer og fint, kortfattet baggrundsmateriale. Men der er også en tendens til, at opgaverne er meget individualiserede, og det grafiske layout på medfølgende slides er lidt tamt.

I grunden tænker jeg, at fortælletid.dk ville stå sig bedst med alene at være en righoldig kilde af mundtlige fortællinger, som gerne måtte vokse i årene fremover. Lærerne ville så selv kunne se, hvordan de enkelte fortællinger ville kunne bruges. For der er mange mulige stier gennem materialet, og fortællingerne vil kunne passe ind drypvis som elementer i en bred vifte af undervisningsforløb.

Fortælletid.dk’s reservoir af mundtlige fortællinger er i det hele taget imponerende og kan bane vejen for mere plads til den mundtlige fortælling i skolen. Det er altså et kærkomment projekt, som dog ikke bør blive en sovepude for læreren: Det er stadig vigtigt at huske den levende og kropsliggjorte fortælling i det fælles nu. Den kan kun læreren skabe i den enkelte klasse.

folkeskolen.dk 26.10.2021

På jagt efter juleaktiviteter?

Af Tine Lund

Det kan du finde her, men det handler om meget andet også d. 26.-27 november på TLFGs Tysklærerdage på Knivsberg. Her finder du inspiration og muligheder til din tyskundervisning i et tyskfagligt forum, hvor der også er tid til netværk, sjov og hygge med kollegaer.

Dette er en ud af fire workshops på Tysklærerdagene på Knivsberg i Sønderjylland d. 26-27 November.

Vi fejrer – et år forsinket – Genforeningen og Det dansk-tyske Kulturelle Venskabsår. Vi var nødt til at aflyse sidste år – ligesom så mange andre pga. corona nedlukning – men vi ønsker også være med til at fejre Genforeningen og mener egentlig, det er er Venskabsår hvert år. TLFG har tidligere haft fokus på det danske mindretal syd for grænsen men ønsker også at fremhæve det tyske mindretal nord for grænsen og det flotte arbejde der foregår i grænseregionen for tysk.

Det smukt beliggende Bildungsstätte Knivsberg i Sønderjylland er naturligvis rammen om Tysklærerdagene.

 

Hvor godt kender du det tyske mindretal?

Tysklærerdagens anden dag, den 27. november giver en rigtig god mulighed for at skaffe sig viden fordi vi besøger nemlig det nye museum for det tyske mindretal i Sønderborg.

https://deutsches-museum.dk/

Vi skal høre meget mere nyt fra det sønderjyske område i forhold til tidlig tysk og udvekslingsmuligheder.

Workshops

Ud over Deutsches Haus er der mulighed for at vælge tre andre workshops.

Lærer til lærer ledes af Birthe Sidsel er altid et hit. Her deler deltagerne deres gode undervisningsforløb og laver en fælles materialebank til deling af de mange ideer.

Du kan høre om TV og Film til tyskundervisningen, og også høre hvad Nabolandskanalerne kan tilbyde på tysk.

Adeline Raahauge Muntenjon – som tidligere har præsenteret Grenz Genial - er på banen igen. Denne gang med workshop om billedbøger og Lapbooks i tyskundervisningen.

 

Andet

Du kan selvfølgelig også møde Goethe Instituttet og andre forlag.

Efter det faglige program fredag går vi til hygge og hyggeligt samvær med vores tyskkollegaer. Inden middagen fortæller det lokale bryggeri Fuglsang om deres øl, og vi får smagsprøver. Så skal vi naturligvis hygge med god mad og finurlig underholdning.

Lørdagen er der ekskursion til museet og mulighed for deltagelse i TLFGs årlige generalforsamling.

Find program og tilmelding på www.tysklaerer.dk

folkeskolen.dk 18.10.2021

Spændende initiativ!

Af Flemming Nygaard

Goethe Instituttet i København planlægger i øjeblikket fælles Tysklærerdage for lærere i Danmark, Finland, Sverige og Norge. Konferencen vil være online fra 19.-20. november. En oplagt mulighed for at danne et netværk mellem tysklærere i Norden.

Goethe Instituttets mål er at netværke alle interesserede tysklærere gennem en spændende online konference. 

Programmet løber af stablen fredag den 19. og lørdag den 20. november 2021.

Konferencen starter fredag den 19. november klokken 14 – 21. og fortsættes lørdag 9 - 15.

Af programpunkterne kan nævnes:

Kulturformidling af det tyske sprog, E-læring, E-twinning, teaterværksted, musiske eventyr, testbaseret læring - hvad er det, hvordan fungerer det, og hvordan kan det bruges i sprogundervisningen? Der afsluttes med direkte live koncert fra München, hvor sanger og sangskriver Ami Warning giver en 30-minutters live-koncert sammen med sit band.

Komplet beskrivelse og tilmelding kan ske via dette link: https://www.goethe.de/ins/dk/de/spr/unt/ver/kal.cfm?fuseaction=events.detail&event_id=22271682

folkeskolen.dk 15.10.2021

Da tysk ændredes fra et grammatiksprog til reel kommunikation

Af FLEMMING NYGAARD

Indlægget omhandler den forandring, faget tysk har gennemgået fra en undervisning, hvor grammatisk korrekthed og oversættelse stod i centrum med reel lærerstyring og tankpasserpædagogik til i dag, hvor der er tale om et funktionelt sprogsyn, hvor eleverne inddrages.

Grammatik- og oversættelsesmetoden

Et tilbageblik på tyskundervisningen i Folkeskolen viser, at grammatik- og oversættelsesmetoden var den undervisningsform, der dominerede fremmedsprogsundervisningen fra 1840erne og helt op til 1950’erne, hvor ”Den blå betænkning” i 1958 angav nye holdninger til undervisning.

Betænkningen afslørede en stigende accept i samfundet af, at skolepædagogikken går ændringer i møde, idet den opfordrer til en mindre autoritær undervisningsform, som det beskrives af undervisningsministeriet i 1961: ”Eleverne påvirkes næppe i den ønskede retning ved moraliseren og ydre tvang, men snarere ved, at de får lejlighed til at opleve deres virksomhed som meningsfyldt. (…) Eleverne må umiddelbart kunne opleve, at det, de beskæftiger sig med, har en sammenhæng med deres eget liv”.

Elevgruppen i Grammatik- og oversættelsesmetodens storhedstid ansås for at være en homogen gruppe, hvis mål det var at blive dannede mennesker. Dannelsen opnår eleven ifølge metodens pædagogik via beskæftigelse med litteratur, sprog og grammatik. Anvendelsen af sprog som et kommunikativt middel og det omgivende samfund var uden relevans for skolen. Undervisningen foregik ud fra devisen: ”den der behersker grammatikken, behersker også fremmedsproget, og den der behersker fremmedsproget, kan oversætte korrekt”, som Gerd Neuner, professor i tysk sprogpædagogik og  forfatter af  ”Methoden Des Fremdsprachlichen Deutschunterrichts” blandt andet har udtrykt det.

Frontalundervisningen var særligt udbredt under den undervisningsmetode. 

Nye tider

I begyndelsen af 1970’erne præges tyskundervisningen af den audio-linguale metode, hvor sprog opfattes som et sæt af vaner. Metoden var stærkt præget af tidens tanker med behaviorismen, hvor vi fra studietiden genkender resultaterne af Paulovs forsøg med hunde, hvor eksistensen af betingede reflekser påvises. Paulov var en russisk videnskabsmand og psykolog, der omkring år 1900 begyndte at studere den menneskelige refleks...

folkeskolen.dk 29.9.2021 

Tysk valg: Dansk tilvalg af tysk?

Af CARL KINZE

Det er egentlig sagt mange før: Tyskland er Danmarks vigtigste handelspartner og mange danske arbejdspladser er direkte afhængige af samhandlen med Tyskland. Hvad en hver sælger ved, når det drejer sig om tysktalende lande, er at salgstalen batter bedre på tysk og herved skaber en bedre og vedvarende relation.

Der foreligger hyldemetervis af rapporter der påpeger gode tyskkundskaber som nøglen til at fremme samhandlen med Tyskland yderligere. 

Gode tyskkundskaber, påpeges det samtidigt, medfører også en øget dannelse, der lader en skue ud over den angelsaksiske horisont. 

Vinklingen i den danske presse var endnu engang på de mange penge Danmark kunne tjene på Tyskland. Ikke et kvæk om, at så måtte man da sandelig komme i gang med redde tysk som anvendeligt dannelsessprog i det ganske kongerige.  

Sagt uden omsvøb, så har man i de seneste år ofret en del af den kvalitet, der under dække af formelt øget kvantitet er stille sevet ud af undervisningen. Der mangler allerede nu tysklærere og der bliver ikke uddannet nok nye til at besætte de stillinger, der bliver ledige når mange tysklærere om føje år er gået på pension.

Jeg har skrevet det før. Der mangler en sprogmilliard for at vende den truende afvikling af tysk og andre vigtige europæiske sprog. Gentagelse er som bekendt et godt pædagogisk princip. Så kære politikere hermed atter en opfordring til at træde i karakter: ikke kun med ord, men også i handling, nemlig pekuniært.

folkeskolen.dk 27.9.2021

Skole fejrede europæisk sproglæringsdag med besøg fra store dele af Europa

Af: Freja Grooss Jakobsen

Skovvangskolen i Aarhus fejrede i fredags den Europæiske Sproglæringsdag. Her stod 29 internationale lærerstuderende bag sprogboder og sproglege på blandt andet italiensk, tjekkisk, spansk og fransk.

Billedlotteri med sammensatte tyske ord, Heads Up på fransk og spanske bocadillos som snacks.

Søndag var det Europæisk Sproglæringsdag.

En dag, der allerede fredag blev markeret på Skovvangskolen i Aarhus i form af boder med sprog fra hele Europa og sproglege.

Sprogboderne og legene var udviklet af 29 internationale studerende fra Via til Skovvangsskolens 6. og 7. årgang (se videoer nederst i artiklen).

Erasmus+ holdet på læreruddannelsens efterårssemester står nemlig for skolens årlige markering af Europæiske Sproglæringsdag, fortæller Rikke Engbo Andersen, der er sprogkoordinator på Skovvangskolen.

 Internationale lærerstuderende i praktik på Aarhus-skole

"De lærerstuderende fra Via havde forberedt sprogboderne. Og de var altså bare megafede. Der var nemlig studerende fra hele Europa. En studerende var fra Italien, to fra Tjekkiet, nogle fra Spanien og Baskerlandet, og også Schweiz og Frankrig", fortæller Rikke Engbo Andersen og fortsætter:

"De havde virkelig været gode til at lave en masse forskellige ting, så der var ikke noget, som var det samme".

Fra tyreløb i Pamplona til engelsk te-salon

Og med studerende fra hele Europa som facilitatorer var der ingen begrænsninger på, hvilke lande eleverne blev taget til ved sprogboderne.

"Nogle af de studerende fra Pamplona havde lavet en opgave, hvor eleverne skulle dekorere de røde tørklæder, som spanierne har på til San Fermin. Så skulle eleverne sideløbende lære spanske ord", fortæller Rikke Engbo Andersen.

Og det var ikke den eneste sprogbod, der havde det spanske sprog i centrum.

"Andre spanske studerende havde lavet et levende brætspil, hvor eleverne skulle kaste med en terning, rundt og finde forskellige ord på pladens felter. Her havde man farverne i fokus og skulle på de forskellige felter trække et kort, som eksempelvis kunne illustrere et jordbær. Så skulle man på spansk sige, hvilken farve bæret havde", lyder det fra Rikke Engbo Andersen.

folkeskolen.dk 28.9.2021

Ny lærer har kun tysk: God måde at finde sin lærerrolle på

Af: Maria Becher Trier

Tysk er det eneste fag på Signe Kaulbergs skema dette skoleår. Foruden faget har hun også et par inklusionstimer, og så er hun nyuddannet og er netop begyndt i sit første job som lærer.

Tysk i flere klasser på 5., 7. og 8. klassetrin. Det er hverdagen for Signe Kaulberg, som har arbejdet som lærer på Pilegårdsskolen i Tårnby siden sommerferien.

Da hun kom til jobsamtale, troede hun, at hun havde søgt en stilling, hvor hun både skulle undervise i dansk og tysk, men til samtalen fandt hun ud af, at stillingen betød, at hun kun skulle undervise i tysk.

"Jeg tænkte, at det ville være en stor mundfuld. Men det er faktisk ret rart, når man kommer ud som grøn lærer, at man starter med at være faglærer. Man kan lande som lærer og finde sig selv i den rolle. Der er plads til at lære skolen at kende, kolleger og elever, og så kan man senere tage det store ansvar, som det er at være klasselærer", siger Signe Kaulberg.

Nye lærere får det nemmere 

Praktik åbende døren for fast job

Pilegårdskolen er ikke helt ny for Signe Kaulberg. Hun var i praktik på skolen i november måned sidste år.

"Jeg havde en god oplevelse og havde et indtryk af en velfungerende skole og dygtige lærere. Så jeg søgte en stilling, som jeg blev gjort opmærksom på af min praktiklærer. Han anbefalede mig også til stillingen, og så var jeg så heldig at få jobbet".

Lærerkreds og kommune har i Tårnby indgået en aftale om en lærerstartsordning, der betyder, at Signe Kaulberg har færre undervisningstimer end erfarne kolleger, og hun har også hun en mentor tilknyttet.

Det gør, at hun altid føler, at hun kan spørge om hjælp. Men en af de ting, som hun allerbedst kan lide ved lærerarbejdet er, at man har meget stor selvbestemmelse, og kun behøver at spørge andre, når man er i tvivl om beslutninger.

"Det er undervurderet, hvor grundlæggende meget frihed, man har som lærer. Der er ingen, der kigger mig over skulderen, når jeg står i klassen og underviser, og når jeg lægger min undervisningsplan. Man er sin egen chef som lærer, og det kan jeg rigtig godt lide. Man skal selvfølgelig kunne administrere den frihed. Jeg tror, der findes meget få jobs, hvor man har så meget frihed, som man har som lærer", siger Signe Kaulberg og uddyber:

"Der er så kort fra ord til handling som lærer, hvis jeg vågner og hører noget i radioen om Tyskland, så kan jeg med det samme bringe det ind i undervisningen".

Mange nye lærere vil ikke folkeskolen 

Prioriterer relationsarbejdet 

En af udfordringerne ved at være faglærer i tysk er, at hun i løbet af de første to uger har mødt mange klasser og en del elever.

"Det stiller store krav til relationsarbejdet, når man har så mange elever og så mange klasser. Tysk er et lille fag, og jeg har ikke eleverne i andre fag, så man kan blive ugens gæst. Derfor er det vigtigt at prioritere relationsarbejdet. Min strategi er, at jeg vil starte med at lære dem at kende og få dem til at føle, jeg gerne vil dem. Så må det fagfaglige kommer bagefter. Jeg skaber et fundament i forhold til tryghed og relationer, så skal de nok lærere tysk bagefter".

Sådan kan du passe på de nye lærere 

Fordele ved at være faglærer i tysk

Men der er også mange fordele ved at være ren faglærer i tysk som nyuddannet.

"På den skole, hvor jeg er, kan man både vælge fransk og tysk.  Det vil sige, at jeg har meget små hold, fordi skolen ikke blander hold på tværs af klasser. Mit største hold er på 16 elever. Det er et privilegium, som jeg ikke ville have, hvis jeg havde andre fag. På den måde bliver det en enormt tryg start for mig. Jeg har meget mere tid til den enkelte elev".

En anden god ting er, at tyskundervisningen betyder, at hun har gode betingelser for forberedelsen.

"Jeg kører parallelle forløb i klasserne, så jeg føler, jeg har dobbelt så meget forberedelsestid. Jeg kan prøve noget af i en klasse, og så reflektere over det og tilpasse det, inden jeg skal have den anden klasse. Så jeg tror, jeg ender med at have gode forløb, som kan genbruges", siger hun.

Efter to uger som tysklærer er hun ikke i tvivl om, at hun valgt det rigtige fag.

"Det har været det fedeste i hele verden. Jeg er bare blevet bekræftet i, at jeg har valgt den helt rigtige profession, også selv om jeg kun har været der i to uger. Jeg har vidst, jeg gerne ville være lærer, men jeg har oplevet mange op- og nedture på uddannelsen. Min motivation har været dalende. Mest af alt fordi der er for få undervisningstimer og for lidt praktik".

"Det har været så fedt at komme ud og bliver bekræftet i, at jeg har valgt rigtigt".

folkeskolen.dk 24.8.2021


Jeg glæææder mig…

Af FLEMMING NYGAARD

Reaktion og supplerende kommentarer fra en kollega, der glæder sig til at komme i gang med tyskundervisningen efter sommerferien.

Jeg traf kort før skolestart i år en yngre tyskkollega, der udtrykte: ”Jeg glæææææder mig til at komme i gang med tyskundervisningen igen”.

”Hvad har du at have din glæde i”? spurgte jeg ham. Han fortalte, at han i sommerferien efter 9. klasse for nu snart mange år siden havde deltaget i Tyske Sprogkurser i Tyskland. Her havde han i Freiburg været privat indkvarteret og havde senest her i sommerferien besøgt familiens søn, der var jævnaldrende med ham. De havde nu i snart 20 år holdt kontakten. De korresponderede jævnligt, og han følte, at han blandt andet på den måde holdt sig sprogligt opdateret.

Endvidere fortalte han, at han havde læst folkeskolens artikel fra 30. juni 2021 ”Flertal pålægger regeringen at styrke tyskundervisningen” [https://www.folkeskolen.dk/1874982/flertal-paalaegger-regeringen-at-styrke-tyskundervisningen], hvoraf det fremgår, at regeringen pålægges at udarbejde en Tysklandsstrategi, der skal styrke det tyske sprog gennem hele uddannelsessystemet. Han mente, at der var nogle åbninger, der ville kunne styrke tyskundervisningen fremadrettet.

Endvidere nævnte han, at han i den sidste uge før start, når han ikke havde deltaget i den fælles planlægning, havde gennemlæst Faghæfte for faget tysk, 2019 [https://emu.dk/sites/default/files/2020-09/GSK_Faghæfte_Tysk_2020.pdf] og havde der fundet inspiration og planlægningsforslag til det nye år. Alt i alt følte han sig godt rustet til undervisningen fra 5. – 9. klasse. En tysknørd, kan man vist godt kalde ham.

Tysklandsstrategi

Den Tysklandsstrategi, han henviser til, bygger på et forslag, Eva Kjer Hansen med flere fremsatte den 12. november 2020, og som var til 1. behandling den 9. december 2020 i Folketinget. Forslaget blev efter folketingets 1. behandling henvist til Europaudvalget, og det er resultatet heraf, der nu af et flertal af folketingets partier pålægger regeringen at udarbejde en Tysklandsstrategi.

Af de politiske beslutninger, der er fremsat af Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Kristendemokraterne, fremgår det blandt andet:

At udvalget er enigt om…

-  at Danmark bør styrke sit forhold til Tyskland på en række områder, herunder inden for kultur, sprog, turisme og handel. 

-  at den politiske dialog med Tyskland fortsat prioriteres højt både bilateralt og i EU.

- at samhandelen med Tyskland er vigtig og hviler især på en styrkelse af tyskkundskaberne, som er stærkt efterspurgt i store dele af erhvervslivet.

- at et flertal i udvalget pålægger regeringen at udarbejde en strategi for styrkelse af det tyske sprog i Danmark gennem hele uddannelsessystemet.

- at styrke den sproglige og kulturelle opkvalificering af tysklærerne.

Behovsanalyser foretaget af NCFF

Ovenstående synes rimeligt, når man tænker på resultatet af, at behovsanalyser foretaget af NCFF i fagene tysk, fransk, spansk og engelsk viser, at lærere generelt oplever et stort behov for både sproglig og didaktisk opkvalificering. Ikke mærkeligt, når man tænker på, hvor få efteruddannelseskurser, der er gennemført efter den seneste revision af folkeskoleloven fra 2014. 

Det er indlysende, at der blandt tysklærere er et stort behov for at vedligeholde og udbygge ikke kun pædagogiske, didaktiske, men også faglige kompetencer.

Anden inspiration

Min kollega, som jeg omtalte i starten af dette indlæg, havde hæftet sig ved ”Faghæfte for tysk, 2019”. Imidlertid er der også inspiration at hente på EMU.dk, hvor der gives en række ideer og input:

https://emu.dk/grundskole/tysk/faghaefte-faelles-maal-laeseplan-og-vejledning?b=t5-t14, hvor du også finder dialogkort til inspiration i faggruppen. Kortene indeholder spørgsmål, der sætter fokus på, hvordan faghæftet kan anvendes til fælles refleksion om undervisningen i faget. Endvidere finder du på Emu-linket en film [https://emu.dk/media/8154] om faghæftet for tysk.

Tysklærerforeningen for Grundskolen (TLFG) afholder onlinearrangementer i efteråret:

Alle kl 19.30 - 20.30. 

- 9. september. Carl Kinze: Content Language Integrated Learning 

- 28. oktober. Adeline Muntenjon: Deutsch mit NORDI - undervisningsmateriale til den tidlige sprogstart i tysk.

Tilmelding: Send en mail til info@tysklaerer.dk med dit navn + kursusønske - så modtager du link med kursusadgang.

På Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF), kan der også indhentes relevante baggrundsmaterialer for fremmedsprogenes udvikling: https://ncff.dk/projekter/bevilligede-projekter/behov-og-viden/

På Facebook siderne: Tysklærerforeningen for Grundskolen og i Faglig sparring for tysklærere er der også megen inspiration at hente gennem input og dialog.

Der er med andre ord ingen grund til at kede sig.

Det kan fastslås, at elevernes udbytte af undervisningen er ligefremproportional med lærerens engagement. Og engagement opstår gennem faglighed og metodisk- didaktisk viden. Og den kommer ikke af sig selv.

Vi venter derfor kun i spænding på, at Regeringen kommer med sit udspil til en ny Tysklandsstrategi, som et flertal i Folketinget har pålagt regeringen. Med en sådan i hånden vil der være reelt belæg for, at vi kan komme videre med udviklingen af faget tysk – også i Grundskolen.

folkeskolen.dk 19.8.2021

Stol på de børn!

Af FRANK LACEY

Hvordan introducerer man autonomi i en 6. klasse?

Efter at jeg i sidste uge skrev om, hvordan jeg arbejder med autonomi og engelsk i en 9. klasse, spurgte Stine J., om ikke jeg ville beskrive, hvordan man introducerer elevautonomi i en 5. eller 6. klasse. Det vil jeg naturligvis gerne!

Start med at samle klassen og fortæl, at du har fået en lidt sindssyg idé. I løbet af de næste 30 minutter fortæller du, at du vil lade dem bestemme, hvordan de skal lære engelsk. De vil få lov til at tage styringen, og du har valgt at stole på, at de ikke er dumme, og at de ved meget bedre, end du gør, hvad der interesserer dem, og hvad de har behov for at blive bedre til i engelsk.

Du kan fortælle dem, at du har hørt eller læst om ”elevautonomi”, og – HVIS DE VIL – vil du prøve at se, om det virker.

Der vil forhåbentligt være stor undren og mange spørgsmål fra eleverne. Du kan besvare de fleste spørgsmål med, at ”du vil se, hvad der sker, når du stoler på dem, og stoler på, at de vil blive dygtige til engelsk”. Forklar dem, at du vil flytte fokus fra undervisning til læring, og at du i de kommende uger vil forsøge at holde mund for ikke at forstyrre deres læring.

Lav en aftale med dine elever om, at I afsætter seks uger til forløbet/forsøget, hvis de vil. Efter de seks uger får de lov til at afgøre, om det har været en god ide at lade dem bestemme, eller om de vil have, at du skal overtage styringen igen.

VIGTIGT! Forklar, at du som lærer er nødt til at have rygdækning for, hvad der foregår. Du skal kunne se og dokumentere over for din leder, at de tager ansvar. Det betyder, at de skal skrive logbog, som viser, at de arbejder og lærer.

Logbogen skal skrives på engelsk i OneNote eller Google doks. Eleverne skal både skrive i timen og derhjemme om:

Hvad de laver

Hvorfor

Hvordan

Hvad de har lært (fokus på læring!)

Og de må gerne skrive om alt muligt andet også: deres hest, deres mors fødselsdag, deres aftensmad ... De skal bare producere sprog! ”Learning by doing”.

Selv læser jeg logbøgerne hver uge og giver smileys og korte tilbagemeldinger som ”Good work, Anders”, ”Great stuff, Andrea”, ”Please write more, Anton”, ”Congratulations on your Mum’s birthday, Anna”, ”I wish you were reading more, Alex” …

Jeg retter IKKE fejl i logbogen. Den skal være et sikkert sted, hvor eleven tør kaste sig ud i gebrokkent og fejlfuldt sprog uden at frygte røde streger. I logbogen er lærerens fokus på kvantitet, ikke kvalitet.

Al kommunikation i timen skal også foregå på engelsk. Jeg fortæller eleverne, at hvis du skal lære at svømme eller cykle, hjælper det ikke at læse en bog om det eller se en film. Man skal selv svømme eller cykle, og ja, i starten er det vanskeligt. Det kan de fleste godt huske, men det er KUN VED AT GØRE DET, at de kan lære det. Så det nytter ikke at sige, ”jeg vil lære at tale engelsk”; man skal gøre det. Selvfølgelig skal de have en reminder ind imellem, så jeg siger i de fleste timer, ”My name is Frank, I teach English, and in my lessons we speak English”. Efter tre-fire gange starter jeg bare, ”My name is Frank” …, og så siger de resten eller siger måske, ”sorry, sorry!!!”

Når du har svaret på alle deres spørgsmål og er færdig med at forklare planen, skal eleverne vælge, hvad de vil arbejde med.

Man kan brainstorme i plenum, og ideer kan være diverse Youtubere, et engelsktalende land eller en by, en engelsk bog, Marvel, Brexit, Donald Trump/Joe Biden osv.

Disse er eksempler på, hvad mine to sjetteklasser arbejder med i år:

Rick Riordan

Boris Johnson

Casey Neistat

Minecraft Hypixel

Friends

Zodiac signs

Rich and poor in the US

Gang beast

How computers work

Las Vegas

Death penalty in the US

USA police

New York

Apartheid/South Africa

Canada

Hawaii

Basketball in the US

Marcus Rashford

I løbet af de næste fire uger skal eleverne producere et produkt (PowerPoint, Prezi, drama, foredrag med billeder/tekst, film …) I uge 5-6 fremlægger eleverne. Produktet SKAL vises for klassen. Vi er ET HOLD, som arbejder sammen, støtter hinanden og DELER VORES LÆRING.

I de fire uger, hvor de arbejder med deres emne, skal eleverne blive i klassen sammen med læreren. De er kun børn, og hvis de ikke er i nærheden af læreren, er der større risiko for, at de falder over i dansk, når de snakker sammen. Jeg går fra gruppe til gruppe og spørger ind til emnet, hvad de har fundet ud af og hvor/hvordan. Jeg insisterer på, at eleverne kun må søge på engelsksprogede hjemmesider. Og jeg viser dem, at jeg er INTERESSERET i deres emner og deres research.

Ved fremlæggelsen giver eleverne feedback først – siden er det lærerens tur. Nogle gange kan det være en god idé at udpege 3-4 elever, som skal give feedback (nye feedbackgrupper til hver fremlæggelse).

Hvis de fremlægger med PowerPoint, siger jeg, at dias nummer to skal fortælle, hvad de forventer, at klassen skal lære af deres fremlæggelse, og at deres næstsidste dias har fokus på, hvad gruppen selv har lært, mens de arbejdede med emnet (fokus på læring).

Efter de seks uger evaluerer I sammen. I beslutter, om I skal fortsætte, eller om de vil tilbage til tekstbøger/portaler.

Hvis de vælger at fortsætte, kan I drøfte, om der er noget, som I kunne gøre bedre, fx inddrage mere frilæsning, skrive mere i logbøgerne, tage problemer i gruppearbejdet op på et tidligere tidspunkt osv.

folkeskolen.dk 12.7.2021

Du er fucking fantastisk

Af ANN-KRISTIN HENRIKSEN

"Du er fucking fantastisk. Er du vimmer. Jeg elsker dig", lød afskedssalutten fra en elev til skolens 24-årige voluntør. Ordvalget blæste ham noget bagover. Men det har også været fantastisk at have ham – den femte i rækken af internationale voluntører på min skole.

Få en gave

Jeg kan stærkt anbefale at invitere en udenlandsk voluntør, hvis man kan finde et godt match. Hos os har det klart været de tyske, der har fungeret bedst. De er flydende på dansk i løbet af ret kort tid. Der er også altid en sikker grundbeskæftigelse: vær sammen med mig i tysk-undervisningen. ”Du kannst nichts falsch machen”. He he he... når han så alligevel misforstår brugen af et bandeord. "Du skal arbejde nu, Sarah, eller kræften skal spise mig!" De fattede hat, de kære små.

Og så er der alt det andet. Dominique gik bare i gang med de ting han havde lyst til, dvs ret meget sport, lidt filosofi, fransk og at hjælpe pedellen med at smadre nogle rum. Der var upåfaldende, men rigtig fin kontakt til eleverne. Og til de voksne – pludselig havde han været på stadion med Berith og på terassen hos John.

EVS  ICYE 

Vi benytter os af EU's ordning: European Voluntary Service, og vi samarbejder med ICYE. De er meget hjælpsomme, men som værter skal man gøre sit forarbejde og være klar på hvad man ønsker, og hvad man kan tilbyde. Nogle unge frivillige kræver en del service i form af hjælp til at finde sig til rette eller til at etablere de helt passende opgaver. Vi har været heldige nogle gange. Vi har også oplevet at blive klogere.

En anden dejlig voluntør

Hwa nøtt er et te? 

”Hvad er det bedste du har udrettet her på skolen?” Dominique er et beskedent menneske så han kunne ikke rigtig svare. Men det kan jeg. Altså at have en makker med i undervisningen, som oven i købet har målsproget som modersmål er uvurderligt. Et konkret resultat, som han fik æren for, er at en elev besluttede sig for at opgradere tysk til A-niveau på gym.

Så er der alle de opdateringer man får fra et ungt menneske. Hvad er den nye generation optaget af? For eksempel ”gendern”, som er ganske hot i Tyskland. Og de store elever labbede det i sig. Så kan vi i Danmark sidde og mene ”Blöds*in”, men at have forudfattede meninger… gud, hvor kedeligt. Og det er jo tyskernes sprog, dvs deres diskussion. I forbindelse med dette tema fandt jeg ud af at der løber en lignende diskussion i Frankrig.

Om kønskorrekt sprog

Det ukendte Tyskland

Min unge ven (han ville ikke reduceres til kollega) kommer fra Baden. Så i stedet for at støve materialet om Berlin af, lavede vi et tema om Karlsruhe. Eleverne undersøgte byplanlægning, fodboldsange, den lokale festival, og de modige tog fat på forfatningsdomstolen, som hører til i byen. Alt var nyt for eleverne. De havde ikke anet at Karlsruhe eksisterede.  De blev også udsat for ukendt musik og overgearede tegnefilm. Da vi gennemførte årsprøve i tysk, var Dominique super hjælpsom med at finde spændende materiale om alt mellem himmel og jord.

Gruppeprøve i tysk

Danmark og åbenheden

Det som for ham var næsten chokerende i Danmark, er den fri måde som elever og lærere omgås hinanden på. Og at computerne og andre dimser anvendes direkte i undervisningen. Det er meget forskelligt fra Tyskland – men så medgiver han at det jo er nogle år siden han gik ud af skolen, så ting kan have ændret sig. Alligevel: samtalen er friere i Danmark. Sådan at forstå at folk i Tyskland passer mere på hvad de siger, og at de tager mere afstand til dem som ytrer sig på en måde man selv finder problematisk. Man er måske skeptisk blot folk ligner nogle der kunne finde på det. Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken for den opfattelse - men det var hvad Dominique sagde. Han mener selv at han er blevet mere åben over for andre mens han har været i Danmark. Bortset fra hvis nogen tror han er fra Württemberg. Så stopper festen.

folkeskolen.dk 30.6.2021

Flertal pålægger regeringen at styrke tyskundervisningen

Af: Karen Ravn

Et flertal i Folketingets Europaudvalg vil nu pålægge regeringen at udarbejde en såkaldt Tysklandsstrategi, der skal styrke det tyske sprog gennem hele uddannelsessystemet. Blandt andet skal tysklærerne opkvalificeres.

 Det helt store overblik: Sådan står det til med sprogene i uddannelsessystemet

Sprogene bløder i det danske uddannelsessystem, beskrev folkeskolen.dk/tyskfransk sidste år. Både tysk og fransk er i tilbagegang, og engelsk dominerer mere og mere.  Kun 6,6 procent af STX-studenterne i 2019 havde tysk eller fransk på højniveau. 

Den 12. november sidste år fremsatte Venstre et beslutningsforslag, der skulle pålægge regeringen at udarbejde en ny Tysklandsstrategi inden den 1. juni i år.

Siden kom den nok så famøse artikel, hvor en lærer på folkeskolen.dk opfordrede til, at man helt stoppede tysk, da det er 'et levn fra fortiden'.

 Kalder ministre i samråd efter omdiskuteret artikel om tysk-faget: Vil have ny sprogstrategi

Undervisningsministeren blev kaldt i samråd, og politikerne slog ring om nabosproget tysk som et meget vigtigt fag i skolen. Men nogen ny strategi var der ikke behov for, lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil, som er fint tilfreds med den strategi, Venstre selv formulerede, da partiet sad i regering i 2016.

Men flertallet er af en anden mening, og nu - nogle uger efter fristens udløb - har Folketingets Europaudvalg afgivet beretning. Et flertal i udvalget pålægger regeringen "at udarbejde en strategi for styrkelse af det tyske sprog i Danmark gennem hele uddannelsessystemet".

Blandt andet opfordres regeringen  til at undersøge muligheden for at styrke den sproglige og kulturelle opkvalificering af tysklærerne:

"Det kunne være via temadage og læringsmoduler om tysk sprog, kultur og samfund, ligesom regeringen opfordres til at afsøge, om et samarbejde med Goethe-Instituttet kan bidrage såvel indholdsmæssigt som finansieringsmæssigt til at udbrede indsatsen", hedder det i flertalsteksten, som er skrevet af Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten, Radikale, Det Konservative Folkeparti og Kristendemokraterne i fællesskab.

Lærerstuderende skal kunne få merit for linjefag i Tyskland

"Lærerstuderende bør kunne tage deres linjefag i tysk på uddannelsesinstitutioner i Tyskland og få merit", hedder det også, ligesom flertallet håber på tilsvarende vis at få flere tyske studerende til Danmark på Erasmus+-udveksling.

 Minister: Der er ikke behov for en ny sprogstrategi

Mindretallet - Socialdemokratiet - ser som nævnt ikke noget behov for en ny strategi. Men det er sådan set også det eneste punkt, hvor regeringen er uenig med flertallet. Socialdemokraterne vil inden for den nuværende sprogstrategi følge op på en analyse af barriererne for at vælge fremmesprogsuddannelser, som Det Nationale Center for Fremmedsprog er i gang med.

Men derudover vil også Socialdemokratiet arbejde for at styrke den sproglige og kulturelle opkvalificering af tysklærerne, gerne i samarbejde med Det Nationale Center for Fremmedsprog eller Goethe-Instituttet. Regeringspartiet vil også gerne have flere studerende på Tysklandsophold og tyske studerende til Danmark via Erasmus+. Særligt for læreruddannelsen foreslår Socialdemokraterne, at man kan komme i praktik som lærer i nabolandet.

Efter behandlingen i Europaudvalget skal forslaget om en ny Tysklandsstrategi ifølge køreplanen andenbehandles i Folketinget, hvor det altså på forhånd har et flertal bag sig.

 Debat: Det forkromede overblik - er der en fremtid for tysk?

Europaudvalgets beretning

folkeskolen.dk 30.6.2021

Filmfestival: Se hvilke film, der er relevante for din sprogundervisning

Af: Sebastian Bjerril

Igen til efteråret viser Buster filmfestival film, der blandt andet kan bruges i sprogundervisningen.

Fra den 27. september til 10. oktober vil det være muligt at tage din klasse billigt i en af de københavnske biografer for at se film målrettet undervisning. Her afholdes årets Buster filmfestival, der er Skandinaviens største børnefilmfestival.

Årets skoleprogram er inddelt i 12 filmpakker, der består af film og aktiviteter. Sprogfagene engelsk, tysk og fransk har hver deres filmpakke.

Billetter koster 17 kroner per elev, og undervisningsmateriale, lærervejledning og adgang til undervisningsvideoer følger automatisk med ved billetkøb.

Busters festival har sendt én anbefaling til hver af filmpakkerne til folkeskolen.dk/tyskfransk og folkeskolen.dk/engelsk:

...

Tysk

Film: Da Hitler stjal en lyserøde kanin - varighed 119 minutter

"Vi er i Tyskland i 1933. Anna er 9 år, da hendes far en dag er nødt til at gå under jorden af frygt for at Hitler skal blive valgt som kansler i Tyskland. Annas far er nemlig forfatter og har åbent fortalt, hvor uenig han er med Hitler og hans ideer. Kort efter er Anna, hendes bror og mor nødt til at forlade familiens hjem i Tyskland og flygte. Hitler har nemlig efterlyst Annas far. Nu flygter familien gennem Europa. Turen går over Schweiz og Frankrig til England. Anna er glad for at tegne, og hun tegner og leger sig gennem dette nye mærkelige usikre liv, men der er ikke let at vokse op under en krig. Og hun savner sin lyserøde stofkanin, som hun måtte efterlade i Berlin"...

folkeskolen.dk 22.6.2021

Nemmere at få støtte til ekskursioner over grænsen

Region Sønderjylland-Schleswig giver støtte til, at bl.a. skoler besøger hinanden på tværs af grænsen. Og efter lang tids coronanedlukning gør regionen det nu midlertidigt lidt nemmere. "Vi har i kulturudvalget besluttet, at det i en periode skal være muligt at besøge kulturinstitutioner i nabolandet, uden det kræver projektpartnere fra den anden side af grænsen, som ellers er en betingelse", siger Jesper Kock, Kulturudvalget for Region Sønderjylland-Schleswig.

Kulturfokus.de: Transportpulje, Region Sønderjylland-Schleswig

folkeskolen.dk 18.6.2021

Anbefalinger: Her er gode råd til tysklærerne

Af: Ida Juel Koll

Podcast om kejsertiden og Tysklands kolonihistorie, film om tyskerne som almindelige mennesker og gode råd til, hvordan man gør Tyskland relaterbar med musik og bundesliga. Få faglig rådgiver på folkeskolen.dk lærer på Brobyskolerne i Faaborg-Midtfyns Kommune Erika Wünsches gode råd til tyskundervisningen.

Podcast Tilbage til kejsertiden og Tysklands kolonihistorie

Man ved jo meget om både anden verdenskrig, muren og den kolde krig, og der bliver undervist meget i det. Jeg savner nogle gange noget, som går længere tilbage. Derfor synes jeg, at podcastserien "Kongerækken" fra Politiken kan give noget baggrund og perspektiv til lidt tidligere tysk historie. Den kan minde os om, at Tyskland også var til stede i Afrika og andre steder som kolonimagt, og hvad Tysklands ide var med det. Frem til 1871 var Tyskland et sammensurium af konkurrerende små og store stater i hjertet af Europa og blev derfor aldrig en stor kolonimagt på linje med andre lande, men kulturelt havde Tyskland stor indflydelse.

I podcasten taler de om alt fra den verdenskendte naturforsker Alexander von Humboldts rejser til Tysklands store etnografiske samlinger fra 1800-tallet. På den måde kommer podcasten bredt rundt. Det er en anbefaling til mine lærerkolleger, så de kan fortælle det videre til de mindre elever, men det kan også afspilles for elever i udskolingen.

Podcasten "Kongerækken", afsnittene om "Kejsertyskland og kolonierne"

Film Tyskerne vist som almindelige mennesker i nutiden

Der er et afsnit i tv-serien "Nul stjerner", hvor værterne Jan Elhøj og Morten Kirckhoff rejser rundt i Sydtyskland i en autocamper og oplever forskellige ting. De kører væk fra de traditionelle turistfælder og undersøger, om de steder med nul stjerner i virkeligheden viser sig som de største eventyr. De møder blandt andet Tysklands ukronede schlagerkonge, besøger verdens største grisemuseum og går på opdagelse i byen, hvor kukuret er opfundet.

Afsnittet viser meget godt, hvem tyskerne i nutiden er - de er jo også bare helt almindelige mennesker og ikke kun anden verdenskrig. Det her afsnit nuancerer indtrykket af tyskere. Det tror jeg, at der er mange tysklærere, som gør allerede, men vi kan godt blive endnu bedre til ikke kun at hive de samme ting frem.

Jeg synes, at det er min pligt som sproglærer at fremhæve de kulturelle ting, både det, som er underbelyst, og det, som er nyt. Afsnittet kan vises til udskolingen og kan streames gratis på DR.

dr.dk/tv - søg på "Nul stjerner" og vælg afsnittet "På camping i Sydtyskland"

Hjemmeside Gør Tyskland relaterbar med musik og Bundesliga

"Step into German" er et website, som er udviklet af Goethe-instituttet, hvor man kan finde alverdens materialer om alt fra moderne tysk musik til Bundesligafodbold, bæredygtighed og film. Især fodbolddelen kan fange drengene enormt meget. Så snart det er noget, de kan relatere til, så bliver det nemmere for dem både at forstå sproget og selv at sige noget.

Igen er det noget moderne kultur, som også vedkommer helt almindelige tyskere i nutiden, og det er en meget vigtig pointe at få med, synes jeg.

Musikfanen på sitet har jeg brugt meget for at lære eleverne den tyske musikscene bedre at kende. Der er tyske hitlister, tips til nye kunstnere og podcasts. Der er for eksempel også en quiz om de 40 mest banebrydende tyske opfindelser, som tæller både Adidas-sko, røntgenfotografiet og mayonnaise. Det er igen en måde at nuancere Tyskland og tyskere på, hvor eleverne kan relatere til deres egen hverdag.

goethe.de/prj/stg/en/

folkeskolen.dk 10.6.2021

Hvorfor skal elever lære andre sprog end engelsk?

Af ANNETTE SØNDERGAARD GREGERSEN

I tre undersøgelser har ph.d.-studerende på Københavns Universitet, Jytte Lyngvig, netop undersøgt, hvad dét, at man også kan et eller flere fremmedsprog ud over ens faglige hovedkompetence, rent faktisk betyder for ens arbejdsliv og karriere.

Endelig

Argumenter som: ”Hvorfor skal danske børn og unge lære fremmedsprog som f.eks. tysk og fransk, når de alligevel aldrig får brug for dem?” eller ”Alle kan klare sig med engelsk!”, hører man ofte fremført, når debatten fra tid til anden falder på fremmedsprog. Nye undersøgelser foretaget for Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) viser imidlertid, at fremmedsprog opleves som et aktiv at kunne i de allerfleste brancher. Beherskelsen af engelsk er nærmest et basalt krav i et eller andet omfang på jobmarkedet i dagens Danmark, men kompetencer i tysk, fransk og andre fremmedsprog gør en forskel. De åbner i høj grad op for nye muligheder og har arbejdsmæssigt flere positive effekter, hvis man spørger medarbejderne.

I tre undersøgelser har ph.d.-studerende på Københavns Universitet, Jytte Lyngvig, netop undersøgt, hvad dét, at man også kan et eller flere fremmedsprog ud over ens faglige hovedkompetence, rent faktisk betyder for ens arbejdsliv og karriere. Hvad giver de sproglige tillægskompetencer af positive gevinster på jobbet? Og det er første gang, at dette er blevet undersøgt ud fra et medarbejderperspektiv i Danmark: ncff.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/kompetencer-i-fremmedsprog-goer-en-forskel-paa-jobbet/

folkeskolen.dk 2.6.2021

Sprog følge eller land fly?

Af: ERIKA WÜNSCHE

“Hvis du vil købe noget, kan det klares på engelsk - hvis du vil sælge noget, er det vigtigt at kunne sproget, der tales dér, hvor du vil sælge”

Engelsk i Frankrig

Sådan nogenlunde beskrev et engelsksproget online-medie, der handler om sprog og sprogtilegnelse, udfordringen for engelsksprogedes (her; briters) manglende fremmedsprogs-kundskaber (og peger dermed på det samme problem som vi bakser med her til lands). Hvorfor briter, amerikanere og andre engelsksprogede ikke i højere grad lærer andre sprog, ikke er motiverede for det eller bare får dårlig sprogundervisning skal jeg ikke gøre mig klog på. Dog forestiller jeg mig alligevel, at mange engelsktalende måske ikke føler det store behov for at lære andre sprog, når nu så mange mennesker i verden både taler og forstår engelsk. Ikke så underligt. Og dog. En kendt britisk kok, Rick Stein, rejser verden rundt og har  rejst i Frankrig i flere årtier uden at tale andet end engelsk. Det undrer mig meget, at en berømt tv-kok og globetrotter ikke har haft den mindste trang til at lære lidt fransk. De steder Rick Stein besøger i Frankrig er ofte steder, hvor folk ikke taler engelsk. Skulle han ikke vise lidt høflighed og lære sig et minimum af det franske sprog og især når han i øvrigt erklærer sin uforbeholdne kærlighed til den franske mad og de vidunderlige mennesker han møder? Måske har Rick Stein sine egne grunde. 

Engelsk i København

For at vende tilbage til det med at købe og sælge, så har der været en tendens til (især i København), at går man i et stormagasin, på café eller restaurant er man ofte i den situation at blive betjent på engelsk af ansatte, der ikke taler dansk. Jeg har været ude for det adskillige gange og bliver ret irriteret over det. Jeg synes måske, det kunne være på sin plads, at de, der yder en service skulle lære det sprog, der tales i landet (her; dansk). Sidst jeg var i et kendt stormagasin i København var jeg i selskab med en ældre (60+), der absolut ikke følte sig tryg ved at skulle forklare størrelser, farver og former på engelsk. I samme selskab var en yngre (21), der synes, at det var det naturligste i hele verden at blive betjent på engelsk. Jeg luftede min irritation over det og blev mødt med replikken; “det er meget almindeligt og sådan er det bare”. Ja, åbenbart. Det er måske bare mig, der har nej-hatten på. En kollega mente, at det der med at skulle tale engelsk til restaurations-personale var som at være på ferie i eget land - og det er måske en god pointe, når vi nu ikke kan rejse så mange steder hen og må blive hjemme. Så kan vi se Rick Stein på DRTV rejse rundt i hele det skønne Frankrig (en dejlig programserie i øvrigt) - på engelsk. 

www.dr.dk/drtv/episode/rick-stein-og-det-forunderlige-frankrig_254722

folkeskolen.dfk 31.5.2021

Forsøg med alternativ tyskprøve gik over al forventning

Af: Sebastian Bjerril

På to efterskoler valgte tysklærerne at udnytte åres aflysning af tyskprøverne til at afprøve en prøveform, de selv er kommet på. Det var en stor succes, synes både lærer og elever.

Udtræksprøverne er aflyst i år, og derfor har ingen elever fået udtrukket prøver i mundtlig eller skriftlig tysk.

På de to efterskoler Midtjysk Efterskole og Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole valgte to tysklærere at udnytte aflysningen til at afprøve en helt anden måde at eksaminere eleverne på mundtlig.

Med inspiration fra prøven i mundtlig matematik var eleverne oppe samtidig i små gruppe á to-tre elever i halvanden time. 

"Eleverne lagde ud med noget de havde forberedt for eksempel en powerpoint-præsentation af et emne eller en argumentation. Herefter gav vi dem en opgave inden for det emne, som de så skulle løse inde til prøven", fortæller tysklærer på Ann-Kristin Henriksen, som underviser på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole.

Aflysning af prøve førte til matematik-inspireret tyskprøve 

Talte med eleverne tre gange

Ann-Kristin Henriksen og censor snakkede så med hver af grupperne tre gange i løbet af prøven.

"Først gik vi rundt og hørte dem til, hvad de havde planlagt på forhånd. Det er her, at vi stiller dem en opgave, de skal arbejde på. Anden runde går vi rundt og hører dem; Was macht Ihr? Altså hvad laver I, og hvad kigger I på? Her var der for eksempel mulighed for at også redde nogle af grupperne, hvis de var på vej ud i noget, der var for svært. 'Måske kan I nøjes med det her - måske behøver I ikke kigge på alle tre ting'. Den sidste omgang er det lidt mere afsluttende; hvad fandt I så ud af?", fortæller Ann-Kristin Henriksen.

Mange talte tysk sammen

Prøven gik over al forventning, lyder det fra Ann-Kristin Henriksen. Alle elever gjorde deres bedste, stemningen var god og der var ingen, der meldte sig syge på dagen, fortæller hun.

"Og omkring en fjerdedel af eleverne talte også tysk, når vi ikke var der. Jeg havde ikke forventet, at der var så mange, der ville gøre det". 

Sproglærerforeningen: Giv sproglærerne et fagligt løft 

Ifølge Ann-Kristin Henriksen var det en stor fordel, at prøven er meget længere end den almindelige tyskprøve. Det giver nemlig tid til, at eleverne når at føle sig tilpas til prøven, og den giver mulighed for, at man kan høre deres funktionelle sprog folde sig ud i praksis...

folkeskolen.dk 1.6.2021

Det forkromede overblik – er der en fremtid for tysk?

Af FLEMMING NYGAARD

I indlægget følges udviklingen omkring udarbejdelsen af en ny Tysklandsstrategi fra den første Tysklandsstrategi fra februar 2016 og frem til forventningen om en ny pr. 1. juni 2021.

Den første Tysklandsstrategi

Regeringen Lars Løkke Rasmussen II var Danmarks regering fra 28. juni 2015, hvor den efterfulgte Helle Thorning-Schmidts anden regering, og frem til 28. november 2016, hvor den afløstes af Regeringen Lars Løkke Rasmussen III.

Februar 2016 udsendte Venstreregeringen Løkke Rasmussen ”Regeringens strategi for Tyskland”, der var gældende, også da der 28. november 2016 dannedes en ny flerpartiregering bestående af Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Strategien kan downloades som pdf her: https://projekter.au.dk/fileadmin/projekter/GenerationGlobal/3_Tysklandsstrategi.pdf

Da Mette Frederiksen tiltrådte som statsminister for en ren socialdemokratisk mindretalsregering 27. juni 2019,blev den hidtidige Tysklandsstrategi lagt i skuffen.

Skræmmende forvarsel

25. november 2019 kan det konstateres, at Aalborg Universitet nu ikke længere udbyder tysk og spansk. (https://www.folkeskolen.dk/1098991/aalborg-universitet-lukker-ned-for-tysk-og-spansk). Politikerne begynder så langsomt at erkende, at nu skal der gøres noget, hvis tysk som fag skal bevares i Danmark.

Sprogene i det danske uddannelsessystem

Hvordan står det til med sprogene i det danske uddannelsessystem? På folkeskolen.dk kunne journalist Sebastian Bjerre den 20. november 2020 fortælle, at sprogene bløder, og at det har været sådan gennem en årrække.

I artiklen uddybes synspunkterne på baggrund af, at Dansk Folkepartis uddannelses- og undervisningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl bad børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fremskaffe tal om, hvordan det stod til med sprogene. Undersøgelsen viste blandt andet, at kun 6,6 procent af årets studenter på det almene gymnasium (Stx) havde haft tysk eller fransk på højniveau. På hhx udgjorde studenterne med et af sprogene på højniveau 14,7 procent...

folkeskolen.dk 26.5.2021

24 elever består Det Tyske Sprogdiplom

Af: FLEMMING NYGAARD

I Tønder kommune har resultatet af den tidlige sprogundervisning nu medført, at interesserede elever har mulighed for at blive eksamineret med henblik på at få Det Tyske Sprogdiplom - Deutsches Sprachdiplom – A2 (DSD). I bloggen refereres til udviklingen i Tønder, og elever udtrykker sig om deres indtryk af faget og deres deltagelse i eksaminationen med henblik på diplomet.

Tysk i Tønder kommune

I Tønder kommune har man siden august 2015 haft tyskundervisning fra 0. klasse. I forbindelse hermed udarbejdede man en læseplan i samarbejde med Aabenraa kommune, der indførte tysk fra 3. klasse.  Udarbejdelsen blev understøttet af undervisningsministeriets læringskonsulent i tysk. Læseplanen er bygget op omkring kompetencemål, færdigheds- og vidensmål og ligner dermed planen for den obligatoriske tyskundervisning i folkeskolen.

Som en konsekvens af den tidlige undervisning søgte Tønder kommune undervisningsministeriet om tilladelse til at indføre en obligatorisk mundtlig prøve, der kan dokumentere, at elevernes udbytte kan stå mål med indsatsen. Den skriftlige prøve afvikles i overensstemmelse med ministeriets prøveplan. Tilladelsen blev dengang givet for en treårig periode og er siden blevet forlænget til 2023.

Børne- og skoleforvaltningen har fra starten understøttet skolerne i arbejdet med at nå målene. Der er uddannet undervisningsvejledere på kommunens skoler, og der er afholdt en række pædagogisk faglige kurser for lærerne.

folkeskolen.dk 31.5.2021 

folokeskolen.dk 26.5.2021

Forsøg med nye prøveformer i tysk

Af TINE LUND

Hvorfor? Fordi det giver mening at gentænke de afsluttende prøver. Aflysningen af prøverne i tysk har givet mulighed for at tænke anderledes og prøve noget utraditionelt.

Nu skriver jeg om tysk - fordi det er det, jeg har kendskab til, men 2. fremmedsprog - fransk og spansk -inviteres selvfølgelig med i debatten.

Mange elever søger lige nu tryghed og støtte, og det kan mange finde i et arbejdsteam. Så hvorfor ikke lave forsøg med gruppeprøver ligesom i mange andre fag?

Anden prøveform

Prøven i tysk bliver ligestillet med engelsk. Eleverne tror jo, de skal kunne lige så meget i tysk som i engelsk - og det skal de ikke. I engelsk skal de afslutte på et højere niveau - men prøverne ligner jo hinanden, så hvordan kan eleverne dog tro andet? Så ved at at lave tyskprøven forskellig fra engelsk, kan vi markere en forskel.

Tyskniveauet handler om kommunikation - så kan vi finde en form, der fremmer kommunikation mere end den nuværende prøveform? Prøveformen har været den sammen gennem mange år. Til den afsluttende prøve /eksamen kan eleverne komme op i skr. Tysk - hvorfor egentlig det? Det understreger ligheden med engelsk - men giver det mening? Kan man finde en skriftlig prøveform, hvor vi kan koncentrere os den skriftlige kommunikation frem for at skulle checke for snyd og forkerte hjælpemidler? Kan man måske endda kombinere en mundtlige og en skriftlige prøve og samtidig bygge på nogle af de kompetencer og kvaliteter, der ligger i det vi så flot benævner det 21 århundredes kompetencer?  http://info.21skills.dk/wp-content/uploads/2017/01/Kom-godt-i-gang-2.pdf

 

Aflysninger af tyskeksamen har i bestyrelsen for Tysklærerforeningen for grundskolen sat nye tanker om eksamen i tysk på dagsorden. Nu er der pludselig mulighed for at prøve en anderledes prøveform

Kim havde sidste år arbejdet med projektarbejde og gruppefremlæggelser.

Birthe Sidsel og Ann-Kristin ønskede at afprøve en prøveform, hvor eleverne arbejder i grupper på en måde, som vi ser i matematikprøven, hvor flere grupper arbejdende samtidig og lærer og censor går rundt mellem grupperne: https://www.folkeskolen.dk/1870622/aflysning-af-proeve-foerte-til-matematik-inspireret-tyskproeve

 

Problembaseret tilgang

Inspireret at snakken med de andre og deres ideer, begyndte også jeg at tænke alternativt. Jeg har altid været optaget af problembaseret læring og ved, det praktiseres også i sprogfag i stor stil i andre lande - så mine tanker gik den vej. En gruppefremlæggelse med visuel præsentation i stedet for disposition og tilknyttet logbog i stedet for den skriftlige prøve. For mig giver det mening bruge åbne spørgsmål i en problemformulering som udgangspunkt for kommunikation, og jeg kunne tænke mig at prøve det af. Altså mit design til en problembasseret tilgang til deres arbejde med fremlæggelsen.

De åbne spørgsmål i en problemformulering som udgangspunkt kan give os noget for os alle vigtigt at kommunikere om, så fremlæggelsen ikke blot bliver en udenadslæren og meget tung del, når de trækker spørgsmål til pensum, de skal snakke om. Så jeg gik i gang.

Eleverne var forbløffende gode til at finde på åbne spørgsmål i forhold til årets temaer. De laver arbejdsspørgsmål og finder kilder. Nogle laver spørgeskemaundersøgelser. Åbne spørgsmål og arbejdet med dem giver os først og fremmest noget at drøfte sammen efter fremlæggelsen. Her handler det ikke om at kunne huske tekster og pensum, men her kan elevernes holdninger og meninger ikke undgå at komme i spil i en meningsfuld fælles kommunikation.

Da jeg fortalte en fysikkollega om mit tysk-forsøg, udbrød hun, ’Selvfølgelig er børnene gode til åbne spørgsmål - det er jo akkurat sådan de arbejder i naturfag. Det havde jeg ikke tænkt på og finder det lidt interessant med en transferværdi.

Nu er prøver jo ikke sådan noget man lige ændrer. Men det er sjovt at få muligheden for at tænke anderledes. Måske har også andre sproglærere eksperimenteret? - Selv har vi det OK med den nuværende prøve, men tænker også den kan gøres bedre.

Det viser vore forsøg med en anderledes prøve også. Eleverne er glade gruppeformen og arbejdsprocessen, fortæller Ann-Kristine og censorerne har været begejstrede. Selv har jeg kun haft to gruppe oppe til prøven og glæder mig til at møde de andre gruper

Og hvad nu?

Nu skal vi have opsamlet erfaringerne og have dem drøftet fremadrettet. Måske kunne vi sammen med andre interesserede søge midler til yderligere udviklingsforsøg.

 

---------------------------------------------------------------------------------------------

Eksempler på elevernes 'Problemformulierungen':

Welchen Einfluss haben soziale Medien auf das Leben junger Menschen, und wie war die Entwicklung der sozialen Medien im Laufe der Jahre? 

Warum gibt es einige Eltern, die nicht zulassen, dass ihre Kinder soziale Medien nutzen 

Welche Konsequenzen hat der 2. Weltkrieg für Deutschland gehabt  

Wie konnte der Zweite Weltkrieg passieren und wie hat der Krieg die Auffassung der Deutschen andere beeinflusst?  

Wie haben die Achsenmächte und die Alliierten es in dem Krieg geschafft? Und welche Strategien haben sie verwenden, um im Krieg einen Schritt voraus zu sein 

Was macht Piercings und Tätowierungen für viele Jugendliche wichtig, um ihre Identität auszudrücken, und warum?

folkeskolen.dk 24.5.2021

 

Vi rejser til Hamborg og besøger Oldemors hverdagsliv

Af TINE LUND

Turen starter i en flyvemaskine - vi leger og eleverne sidder på to rækker og flyver hen over Danmark og ned til Hamborg, Her inviteres vi med indenfor i oldemors tid på KL!CK Kindermuseum

. I Hamborg tager Margot os ind i oldemors køkken og stue. Flyveturen er en lille film men inde på museet er eleverne sammen med Margot på Zoom.

I klassen hjælper Masti Magot. Masti snakker tysk - og kan også dansk. Vi ser det gamle komfur og strygejernene, der opvarmes herpå. Børnene får at vide, at et strygejern dengang var en almindelig forlovelsesgave. Og mens vi ser på tingene fra oldemors hus, snakker Gunvor og Masti med børnene om det, vi ser. Vi kigger videre på  Rubbelbrettern, Kaffeemühlen, Zinkwanne und Wringmaschine og meget andet.

Efter at have besøgt oldemors hus skal eleverne selv lave vaskepulver, som det blev lavet dengang.  Alle sidder bænket om et stort fælles bord og river sæbe i spåner og blander ingredienser til vaskepulver. Det oser af hygge mens Masti går rundt og snakker med eleverne... Mange af børnene ville gerne snakke med Masti på tysk og oplever at de kan, fordi det er tilladt at blande tysk og dansk.

 

Pilotprojekt

Jeg blev af KL!CK Kindermuseum Hamburg tilbudt at være med i et pilotprojekt med en af mine tysk-klasser. Og jeg udvalgte 7. kl.

Museet har mange års erfaring i præsentation og formidling af spændende og vigtige emner for børn og unge og ville gerne forsøge at nå ud til mange flere end blot de besøgende på selve museet. Og så opstod ideen om at komme ud i danske skoleklasser.

Tilbuddet gik på et autentisk, digitalt og interaktivt kulturmøde in ” real time ” med museet i Tyskland sammen med Masti, som bor i København og ville komme ud i klassen i et dobbeltmodul.

Margot på Klick børnemuseum i Hamborg og Masti i Danmark havde fået en ide til, hvordan man også på afstand kunne tilbyde spændende museumsbesøg i tyskundervisningen. Besøget er online, men der er museums-person både i klassen her og på museet i Hamborg. Og Margot på museet i Hamborg taler direkte til eleverne og  Masti hjælper i klassen med at forstå og kommunikere. Der er knyttet en praktisk opgave på besøget - her at lave sæbepulver. Sproget bliver meget både tysk og dansk - det handler om at få børnene med.

Forløbet på en dobbeltlektion gav en levende kommunikation på tysk i et spændende emne i børnehøjde.

Det var en kanongod oplevelse for eleverne - de havde jo alle en oldemor - selvom kun en i klassen havde en, der stadig er i live. Varm anbefaling herfra - håber projektet bliver et reelt tilbud til skoler.

https://www.kindermuseum-hamburg.de

folkeskolen.dk 19.5.2021

Hvorfor læse

Af ANN-KRISTIN HENRIKSEN

Hvis din bog var en rugbrødsmad. Hvad var så det vigtigste ved den? I det tidlige forår var vi en lille gruppe tysklærere som mødtes virtuelt for at tale om bogen "Hvorfor gør jeg det jeg gør". Det var de samtaler, der helt uventet sparkede gang i et udviklingsarbejde omkring en anden prøveform til tysk.

Jeg lover at komme til sagen, men først var der lige den der rugbrødsmad i din madpakke. På skovturen, for eksempel. Den har du glædet sig til, fordi den sidste strækning op ad bakken var lidt hård. Smørrebrødet akkompagneres af det knitrende madpapir og allervigtigst: snakken med dem du følges med. Og du glæder dig til at rejse dig fra træstammen, børste mosset af buksen og bevæge dig videre.

Bogen Hvorfor gør jeg det jeg gør er lødig næring til bevægelse. Den egner sig fortrinligt til at samtale ud fra. Sandsynligvis misser man en del indsigt, hvis man bare pløjer den igennem uden at gennemføre de reflektionsøvelser den er spækket med. Det ville være ligesom at tage på kursus alene: der er mindre chance for at du kan huske hvad der skete, og der er mindre chance for at den nye viden følges op af ændring af praksis, så derefter venter glemslen. At lære nyt flere sammen og at omsætte det nye i sit arbejde fremhæves også i bogen som virkningsfuldt.

https://www.folkeskolen.dk/1857552/svaret-er-et-spoergsmaal

­­

Glemsel

I en reflektionsøvelse skulle man tænke tilbage til sin egen tid som elev. På trods af en skarp hukommelse kan jeg ikke huske hvad mine sproglærere hed. Undtagen latinlæreren: ”sum es est, Mie er et bæst”. Det var hun nu helt sikkert ikke. Men hvad de andre ganske udmærkede lærere hed … det er bare væk. Jeg kan heller ikke huske at vi nogensinde lavede andet end det læsebogen og opgavebogen foreskrev. Dengang for længe siden behøvede en lærer ikke bruge sin fantasi i undervisningen, og skulle da slet ikke iscenesætte sig selv. Måske var livet som lærer lettere dengang. Men jeg kunne ikke selv forestille mig at undervise så forudsigeligt og upersonligt.

Hvem er læseren?

Et kapitel behandler forskellige typer af lærere. Det er sikkert velunderbygget og rigtigt, men det føltes som en oplistning af noget som vi der arbejder ude i marken, i forvejen ved. Så der blev jeg i tvivl om hvorvidt bogen er skrevet til mig og kollegerne, eller snarere til folk udenfor skolen, folk der har en sekundær indflydelse på skolen måske. Djøf’er, lektorer, studerende. Samme gjorde sig gældende for afsnittene om gaming og digitale hjælpemidler. Det er en sammenfatning af viden fra undersøgelser på området, og vi læsere blev enige om at ”det kunne vi godt have fortalt dem”.

Videre

Mit største udbytte af bogen kom af at den lægger op til at vi ikke alene reflekterer og læser om nye praksisser, men også afprøver og evaluerer dem. Ja, vores læsning foregik jo i nedlukningsperioden, så nogle kolleger oplevede nye praksisser i rigelige mængder, mens andre bare havde fornemmelsen af nedfrysning. Men snakken om elevernes mulige misbrug af oversættelsesværktøjer satte fut i ideen om at afprøve en anden form for eksamen. Så vi har nu puttet det sammenkrammede madpapir i fjellräven og er på vej tilbage til vores arbejde. Vi vil eksperimentere og fortsætte vores samtale.

https://www.folkeskolen.dk/1870622/aflysning-af-proeve-foerte-til-matematik-inspireret-tyskproeve

folkeskolen.dk 9.5.2021

Udeskole som motivationsfaktor

Af ANNETTE SØNDERGAARD GREGERSEN

Læs denne spændende artikel om, hvorfor og hvordan udeskole kan være en motivationsfaktor i folkeskolens fag og emner.

Udeskole har måske været en nødvendig foranstaltning på din skole under Coronaen. I denne artikel handler det ikke om udeskole forstået som klasseundervisning, der bare flyttes ud under åben himmel. Det handler om at inddrage bevægelse, syn og sanser, oplevelser etc., som grundlag for motiveret læring under andre former end dem som klasselokalet rummer, fx den evige skærm:

videnskab.dk/kultur-samfund/folkeskoler-med-udeundervisning-har-mere-motiverede-elever?utm_campaign=Folkeskoler%20med%20udeundervisning%20har%20mere%20

folkeskolen.dk 10.5.2021

 

Nogle tanker om tysk/fransk-undervisning i Coronatid....

Af MORTEN JENSEN

Frustration

Er der andre end mig, der oplever, at det ikke passer, når man flot fortæller historier om at Folkeskolen er genåbnet. Det er ihvertfald ikke let at undervise i fagene, da eleverne jo ikke må blandes på tværs af klasser. Dette synes jeg er en besynderlig holdning, da alle elever jo møder i skole med en negativ Covid-19 test?

Jeg håber, at ministeriet tager hensyn til fagenes situation ift. fremtidens afgangsprøver i disse 2 fag, visse elever får nok at lave for at kunne leve op til de vante prøvekrav...

fdolkeskolen.dk 10.5.2021

Tysklærerforening: Minister-ros er langt fra nok

Af: Sebastian Bjerril

Pernille Rosenkrantz-Theil understregede på sidste uges sprogsamråd, at tysk skal have særstatus i folkeskolen. Vi er enige, men ord er ikke nok, lyder det fra Tysklærerforeningen.

"Jeg må næsten kynisk sige, at jeg ikke havde forventet andet".

De nedslående ord kommer fra næstformand i Tysklærerforeningen for Grundskolen Carl Kinze. Han er langt fra imponeret over det ambitionsniveau for sprogene, som regeringen lagde på bordet på sidste uges samråd om sprogfagene i hele uddannelsessystemet.

"Der var ikke meget at hente fra regeringen. Jeg hæfter mig ved, at regeringen ikke mener, at der ikke er brug for en ny sprogstrategi. Det kan jeg sådan set godt give dem ret i. For strategien er sådan set fin. Men så stopper enigheden også. For det er handling, vi mangler. Der er brug for en velpolstret udviklingsplan, som kan realisere nogle af de fine ord, vi har fået gentaget fra politikerne så mange gange, at jeg ikke har tal på det", siger han.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) var i torsdags kaldt i samråd af Venstres undervisningsordfører Ellen Trane Nørby og Ulla Tørnæs havde foranlediget af en artikel på folkeskolen.dk, hvor en lærer foreslår helt at afskaffe tysk i folkeskolen.

Minister: Der er ikke behov for en ny sprogstrategi 

Sprogmilliard er helt nødvendig

Ifølge Carl Kinze vil et reelt løft af sprogene kræve, at politikerne tildeler, hvad han kalder for en sprogmilliard. Penge, der blandt andet skal finansiere, at lærere og elever får ophold i autentiske udenlandske sprogmiljøer, mindre sproghold og tolærerordninger i sprogundervisningen.

"Og så skal det være obligatorisk på uddannelsen, at kommende tysklærer har et ophold i Tyskland, så de lærer det grundigt nok. Det er helt afgørende, at de skal turde tale tysk, og det kræver, at man føler sig helt tryg i sproget", siger han.

Kalder ministre i samråd efter omdiskuteret artikel om tysk-faget: Vil have ny sprogstrategi

På samrådet lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil, at "tysk har en særstatus i Danmark og skal blive ved med at have det", og hun understregede også, at det tyske sprog har "dybe rødder i Danmark".

Integrer engelsk i andre fag for at give mere plads

Det er en udmelding, som Carl Kinze bakker op om, men han mener samtidig, at man politisk også bør give mere plads til fransk i skolen.

"Vi er enige i, at tysk bør have særstatus, men vi mener ikke, at det skal være på bekostning af fransk. Og hvis fransk skal tilgodeses, så skal der gøres plads til faget", siger han og fastslår, at det er vigtigt, at det ikke medfører længere skoledage.

"Skoledagen er jo i forvejen lang, så vi må tænke anderledes. Man kunne overveje at lade engelsk flytte ind i andre fag i udskolingen og lade dansk få et større ansvar for sprogforberedelsen, så eleverne i dansk lærer mange af de ting, de skal bruge i forhold til fremmedsprogene - og så skal vi arbejde mere tværfagligt, så vi får en erkendelse af, at man kan bruge tysk til andet end at bestille en is".

Docent inden sprog-samråd: Lad sprogfagene understøtte og berige hinanden 

folkeskolen.dk 7.5.2021

Sprog på spil

Af ERIKA WÜNSCHE

Sprog skal være på spil og nærværende - også i andre fag.

Sprog i alle fag

En blogger-kollega foreslog i en blog for ikke så længe siden, at lave forsøg med at inddrage praktisk/kreative elementer i alle fag. En fantastisk idé og jeg foreslår at udvide forsøget, der jo kunne erstatte teknologiforståelses-forsøget, med at inddrage sprog i alle fag. Det kunne bidrage til ikke kun at se sprog som en isoleret del af undervisningen i skolen, men som et kulturfag, der kan inspirere og brede sproget ud.

Sprog skal ikke nødvendigvis ses som et isoleret fag, men vises, læres og inspirere på forskellige niveauer og i forskellige sammenhænge, så det giver eleverne lyst til og tryghed ved sprogene. Jeg forestiller mig allerede at sprog inddrages i madkundskab, billedkunst, historie og samfundsfag. Elementært, Watson. Kunst, mad, fortid, nutid, religion. Sproget er på spil i en globaliseret verden.

Hvad skal sprog bruges til?

Hvad skal vi så bruge sprogene til? Det er naturligvis ikke alle, der skal være tolke eller superbrugere af et eller flere sprog. Nogen skal “bare” have en fornemmelse af, at sprog ikke er fremmed, kedeligt og svært, men noget, der kan bruges som en øjenåbner og et middel til venskaber, spændende oplevelser og viden. Forsøget kunne også indeholde obligatoriske udvekslinger mindst en gang i elevernes skoletid og - vel at mærke - udvekslinger, der er rammesat og ikke udelukkende beror på den enkelte, entusiastiske (sprog)lærers vilje og overskud.

Hvilke sprog er vigtige?

Mangler vi ikke at få slået fast, hvilke sprog politikerne synes er vigtige. Og hvorfor? Engelsk, ja. Tysk, ja (det har undervisningsministeren lige sagt er vigtigt). Hvad skal sprogene bruges til? Er sprogene vigtige for handel, venskaber, kulturfællesskaber, turisme, diplomati, EU og FN? Og skal andre sprog end engelsk ikke indgå på forskellige niveauer i enhver uddannelse? Jo, og der skal tages stilling til sprogområdet på højeste sted, skrides til handling og findes løsninger i stedet for at komme med hensigtserklæringer. Sprogstrategien var et fint sted at starte, men det strukturelle sprogproblem vi står med, løses ikke med den alene.

folkesklen.dk 6.5.2021

Minister: Der er ikke behov for en ny sprogstrategi

Af: Freja Grooss Jakobsen

Tysk er et vigtigt fag i folkeskolen. Det var der fuld enighed om under torsdagens samråd. V og K savnede dog konkrete løsninger på et generelt løft af sprogfagene.

"Det tyske sprog har - hvad enten vi taler det tyske mindretal i Danmark, sammenhængen med resten af Europa eller i forhold til vores egen kulturarv - dybe rødder i Danmark".

Så klart var budskabet fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) under dagens samråd om at styrke sprogfagene.

Venstres undervisningsordfører Ellen Trane Nørby og Ulla Tørnæs havde foranlediget af en artikel på folkeskolen.dk, hvor en lærer foreslår helt at afskaffe tysk i folkeskolen, kaldt både Pernille Rosenkrantz-Theil og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd.

Kalder ministre i samråd efter omdiskuteret artikel om tysk-faget: Vil have ny sprogstrategi

Minister: Sprogstrategien rækker for nu

Sprogstrategien, der blev vedtaget i 2017 under VLAK-regeringen, var et af de helt store omdrejningspunkter under torsdagens samråd. På tværs af partierne var der bred enighed om, at sprogstrategien er et godt og vigtigt initiativ.

Til gengæld gik diskussionen på, hvor langt sprogstrategien rækker. Både Ellen Trane Nørby og Ulla Tørnæs gjorde det klart, at de mener, at der er brug for en ny sprogstrategi. Og Ellen Trane Nørby advarede mod at bruge sprogstrategien som en politisk sovepude:

"Vi har behov for at komme videre, og derfor håber vi også, at ministrene er klar til at trække i arbejdstøjet", sagde hun.

Det fik børne- og undervisningsministeren til drillende at konstatere:

"Jeg fik næsten det indtryk, at fru Ellen Trane Nørby ikke selv tror på sprogstrategien, men det gør jeg altså. Og når jeg siger det, så er det fordi jeg mener, at den strategi kan komme til at virke, Jeg tror, at det er det rigtige redskab. Og jeg tror på, at den har muskler nok".

Lærer: Fjern tysk - Det er et levn fra fortiden

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil er en styrkelse af sprogfagene godt på vej med sprogstrategien.

"Det er min opfattelse, at der ikke er behov for at lave en ny sprogstrategi. For jeg mener sådan set, at der er lavet et ret solidt arbejde i den tidligere regering på det her punkt. Så jeg har ikke haft noget behov for at rykke det op ved roden og starte forfra", sagde hun.

Corona efterslæbet - også med sprog

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil skyldes de manglende sproginitiativer også coronasituationen.

"Hvis jeg skal komme med et bud på, hvad I havde gjort, hvis I havde magten, så tror jeg faktisk, at I havde håndteret corona. Ellers havde I i hvert fald haft både skolelærere, elever og forældre rendende hver eneste dag, fordi de havde oplevet en stor følelse af disrespekt overfor en sektor, der står med en meget stor opgave lige nu", lød det fra ministeren med direkte henvisning til de to Venstre-ordførere.

Ministeren mener desuden, at der ovenpå corona er behov for en selvstændig diskussion om den digitale sprogundervisning.

"Jeg synes godt nok, at jeg hører, at det har været meget svært med den mundtlige del af sprogundervisningen. Derfor er det også en af de dele, som vi skal have tjekket op på efter corona. Og jeg er regulært bekymret for, at der kan være et større fagligt efterslæb der", lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Minister: Fransk skal fortsat være et "kan"-fag

Selvom tysk endte med at fylde det meste under torsdagens samråd, kom andre sprogfag også på banen - særligt fransk. 

Her lød det fra ministeren, at der ikke er nogle umiddelbare planer om at ændre på den nuværende lovgivning, der siger, at det er op til skolerne selv, om de vil tilbyde fransk. 

"Det er et københavnerfænomen at udbyde fransk - det er helt rigtigt - men jeg ville blive meget mere bekymret, hvis der var en masse steder, der ikke udbød tysk. Og det handler simpelthen om, at jeg mener, at tysk har en særstatus i Danmark og skal blive ved med at have det", lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Det helt store overblik: Sådan står det til med sprogene i uddannelsessystemet

Ifølge Ulla Tørnæs bør man politisk gøre en større indsats for at sikre franskudbuddet. På samrådet foreslog hun, at man gennem drøftelser med KL kunne sikre, at mindst én folkeskole i hver kommune skal udbyde fransk.

Det forslag vil regeringen tage efterretning, lød det fra undervisningsministeren. Alligevel mener Pernille Rosenkrantz-Theil, at det er vigtigt, at fransk fortsat er frivilligt:

"Det er jo sådan, at skolerne skal udbyde tysk og kan udbyde fransk, og det synes jeg er fint. Så jeg vil bare ikke være med til at sige, at man skal have fransk".

Ingen konkrete løsninger

Ved samrådets afslutning gjorde oppositionspartierne Venstre og de Konservative det klart, at de savner konkrete forslag fra regeringen til en styrkelse af sprogfagene.

"Man kunne godt have tænkt sig, at ministeren havde været en lille smule mere konkret", lød det fra Ellen Trane Nørby, som tilføjede, at hun håber på en snarlig invitation til politiske forhandlinger om sprogfagene.

Også Ulla Tørnæs gjorde det i sin afsluttende bemærkning klart, at de to ministre ikke havde været tilstrækkelig konkrete.

"Det sidste ord er ikke sagt fra os i den her sag", konkluderede Ulla Tørnæs.

folkeskolen.dk 29.4.2021

”Tysk har en særstatus i Danmark, og det skal det blive ved med at have”

Af FLEMMING NYGAARD

Lærer Tenna Bays forslag om, at tyskundervisningen helt fjernes, så skoledagen kan gøres kortere – folkeskolen.dk (https://www.folkeskolen.dk/1866485/laerer-fjern-tysk--det-er-et-levn-fra-fortiden) har skabt voldsom debat i dagspressen og har medført, at der den 29. april 2021 har været indkaldt til ”åbent samråd”. I bloggen henvises til nogle af de synspunkter, der kom frem fra forslagsstillerne Ellen Trane Nørby (V) og Ulla Tørnæs (V) samt reaktionerne fra undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Teil og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsbo-Jørgensen.

Torsdag den 29. april 2021 kl. 10.15 var der ”åbent samråd” med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) om udarbejdelse af en sprogstrategi med henblik på at styrke sprogundervisningen i Danmark. 

Undervisningsudvalget har efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V) og Ulla Tørnæs (V) bedt ministrene redegøre for, om regeringen vil udarbejde en sprogstrategi med henblik på at styrke sprogundervisningen i Danmark. 

Derudover er ministrene blevet bedt om at redegøre for, om regeringen vil styrke tyskundervisningen i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og på de relevante videregående uddannelser. 

Det forventes endvidere, at ministrene kommenterer artiklen "Lærer: Fjern tysk - Det er et levn fra fortiden" bragt på folkeskolen.dk den 23. marts 2021.

https://www.folkeskolen.dk/1866485/laerer-fjern-tysk--det-er-et-levn-fra-fortiden

Ulla Tørnæs lagde ud og understregede, at grundskolen er fødekæde for gymnasiet og de videregående uddannelser og påpegede, at ser man på tallene, kan man se, at det står rigtig skidt til med sprogfagene og især tysk, hvor Danmark mister markedsandele og kompetencer ved, at vi ikke har bedre fat i tyskundervisningen. Hun betonede, at samrådet gerne skulle afdække, om regeringen deler Venstres bekymring.

Den tidligere regering tog initiativ til en sprogstrategi, hvor oprettelsen af det Nationale Center for Fremmedsprog fik en central placering til styrkelse af fremmedsprogene. I første omgang med en bevilling frem til 2022. På grund af corona-pandemien nu forlænget til 2023.

Undervisningsminister Pernille Rosenkranz-Teil påpegede i sit svar, at ideen om at skulle fjerne tysk fra skoleskemaet, fordi man kan tale med tyskerne på engelsk, vil regeringen absolut ikke høre tale om. Det er vigtigt, at man lærer grundlæggende strukturer og kulturforståelse, og at tysk derfor hører til på skoleskemaet. Endvidere understregede hun, at tysk har dybe rødder i forhold til vor kultur. Hun nævnte, at der ikke pt. er brug for en ny sprogstrategi, idet det Nationale Center for Fremmedsprog fra 2018 arbejder på grundlag af den tidligere regerings sprogstrategi, og at man kan følge op på de erfaringer, der gøres. 

Undervisningsministeren påpegede, at det var hendes indtryk, at tysklærerne i grundskolen og gymnasiet gør en kæmpe indsats for tyskfaget og for at gøre tyskfaget (og i øvrigt også de andre sprogfag) interessant.

Hun gjorde opmærksom på, at der på EMU.dk er vejledning om tidlig sprogstart, og at den tidligere regering udstedte en pulje til udveksling og praktikophold for de videregående uddannelser. Endelig blev det understreget, at der i Faghæftet for tysk fra 2019 kan hentes inspiration.

Ane Halsbo-Jørgensen, uddannelses- og forskningsminister, nævnte, at det tyske sprog handler om virksomhedernes behov for kompetencer og eksportmuligheder, men også om meget mere end det.

Hun understregede, at tysk er et helt konkret redskab til at kunne kommunikere, men også et spørgsmål om dannelse og historie. Hun gjorde klart, at det er vigtigt at kunne læse tysk litteratur på originalsproget. Det er i høj grad bundet sammen og knyttet sammen med det at være naboland til Tyskland. Vi har en stor fælles kulturarv, og undervisningen fra grundskole til de videre uddannelser er ”Circle of life”.

Hun gjorde opmærksom på et igangsat femårigt friuddannelsesforsøg på læreruddannelsen med fokus på uddannelse og rekruttering, og at VIA har udbudt en særlig sproguddannelsesprofil i samarbejde med Aarhus Universitet, hvor lærerstuderende med interesse for tysk tilbydes ekstra sprogmoduler.

Hun nævnte, at NCFF arbejder på en undersøgelse af, hvad det er for barrierer, der forhindrer eleverne i at vælge fremmedsprog. Undersøgelsen vil forhåbentlig give et indblik i, hvorledes den nuværende holdning bliver knækket.

Ellen Trane-Nørby tog udgangspunkt i udsagnet, om tysk er et levn fra fortiden eller ej.” Det har medført den nuværende diskussion. Vi kan ikke vente til 2023 med at handle. Der er ting, der skal gøres nu. Det handler om ressourcer og om, hvordan sprogundervisningen styrkes – at der her og nu tages konkrete initiativer.”

Hun henviste til de fire sønderjyske kommuner, hvor undervisningen med tidlig-tysk har været i gang i nogle år, og hvilken betydning dette har og har haft for didaktikken omkring den sproglige udvikling.

Hun sagde, at den legende tilgang er vigtig, og det er væsentligt ikke at vente til senere i skoleforløbet. Det er vigtigt at nytænke didaktikken og pædagogikken omkring sprogundervisning. 

Hun spurgte afslutningsvis om, hvad ministeren helt konkret vil gøre for, at der kan tilbydes tidligere tysk flere steder i landet, og hvordan man kan nytænke sproget som en del af ikke blot en sprogprofil, men også som en humanistisk profil.

Ulla Tørnæs afsluttede debatten med at påpege, at årsagen til, at der blev indkaldt til samrådet, var og er en reel bekymring for sprogenes tilstand og status i hele uddannelsessektoren. ”Når vi ser på tallene, er det bekymrende, og det går i den forkerte retning, hvilket kalder på handling. Desværre har vi ikke hørt særlig meget konkret fra regeringen. Vi håber, at når vi når lidt længere frem, vil der være basis for en sprogstrategi 2:0”.

Rosenkranz-Teil påpegede under debatten, at ”tysk har en særstatus i Danmark, og det skal det blive ved med at have”. 

Jeg kan kun opfordre til at lytte til debattens halvanden time her: 

https://www.ft.dk/udvalg/udvalgene/BUU/kalender/54411/samraad.htm

folkeskolen.d 29.4.2021

Docent inden sprog-samråd: Lad sprogfagene understøtte og berige hinanden

Sådan kan vi styrke tyskfaget i grundskolen

Af: Sebastian Bjerril

Sprogfagene vil have meget bedre af, at man planlægger sprogundervisningen sammen, lyder det fra en docent på Københavns Professionshøjskole. På torsdag er skolens ministre kaldt i samråd om en styrkelse af sprogundervisningen.

På torsdag er undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kaldt i samråd om regeringens ambition for sprogfagene. 

I over et år har skoledebatten mest handlet om nye begreber som fjernundervisning, onlineundervisning, nødundervisning og læringstab, men på torsdag vil temaet på Christiansborg være sprogundervisningen i skolen.

Venstres Ellen Trane Nørby og Ulla Tørnæs har sammen kaldt både undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd og bedt dem svare på, om regeringen har planer om at styrke sprogfagene i folkeskolen.

Samrådet glæder docent og faglig leder af den fagdidaktiske satsning i sprogfagene engelsk, fransk og tysk på Københavns Professionshøjskole Annette Søndergaard Gregersen. Hun mener, at politikerne helt bør gentænke sprogenes placering på skoleskemaet.

"Det er ikke den optimale måde at lære sprog på, at vi kun har tysk, når der står tysk på skemaet, eller fransk når vi har fransk. Der er brug for, at vi tænker langt mere flersproget", siger hun.

Lav ét fælles sprogfagteam

Ideelt set burde sprogfagene tilrettelægges og skemalægges, så de understøtter hinanden, lyder det fra Annette Søndergaard Gregersen - og sprogene burde samarbejde mere med skolens andre fag.

"I dag lærer vi sprogene for sig som små enheder. Det understøtter på ingen måde elevernes sprognysgerrighed. Det er dumt, at man har engelsk, tysk og fransk for sig. Hvorfor hænger fagene ikke sammen, så eleverne kan se, at der er en sproglig sammenhæng? En start kunne være at lave et fælles sprogfagteam, så engelsk-, tysk- og fransklærerne kan planlægge nogle forløb fra 1.-9. klasse sammen. Det giver jo ingen mening, at man i engelsk kører et forløb alene, og så har man om samme emne senere hen i tysk eller fransk", foreslår hun...

folkeskolen.dk 27.4.2021

TYSKlærerforeningen for Grundskolen peger på følgende tiltag, der kan fremme tyskundervisningen i Grundskolen

Læreruddannelsen

Læreruddannelsen - er, udhulet timemæssigt, og der er ikke afsat tid til egentlig sprogtræning og sprogudvikling derfor kunne det være ønskeligt, at der var indlagt sprogbad i linjefaget således at deltagerne som en del af linjefaget har mulighed for at deltage i en udveksling/ophold, hvor sproget er tysk. Det kunne være sprogkursus eller følordning på tysktalende skole.

Kommunale sprogstrategier

Kommunerne får lavet lokale sprogstrategier - herunder brobygning med ungdomsuddannelserne

får fokus på at skabe synergieffekt mellem sprogfagene og overvejer indretning af sprogfag-lokaler

CLIL - indtænke faglighed i andre fag med kommunikationssproget tysk.

 

Eksamen

Forsøg med nytænkning af den mundtlige og skriftlige prøve og prøveform - sætte udviklingsarbejder i gang.

Signalværdien i at gøre prøven obligatorisk

 

Mundligheden i grundskolen

Lejrskoler/ophold i Tyskland

Mulighed for tidlig tysk, hvor det giver mening og hvor det ønskes Midler til tolærerordning i tysk

Skolesamarbejde med tysk som kommunikationssproget.

Tid og mulighed for  Brobygning med ungdomsuddannelserne

Prøvevejledning kommer til august og ikke i sidste øjeblik

Gode muligheder for efteruddannelse for at give den bedste undervisning

 

Kommunale fagkurser.

Midler og tid fra skolen til at deltage i faglige kurser, konferencer og netværk

Tid til kommunale faglige netværk

Skolerne prioriterer mulighed for sprogbad i tysktalende land - kurser eller/og ophold

Tid, prioritering og vikarstøtte til efteruddannelse.

 

 

På bestyrelsens vegne

Torsten Lange Ditte Brink Bjarke Skovgård Ann-Kristin Henriksen Kim Ø Andersen Adeline Raahauge Muntenjon Carl Kinze Tine Lund

https://www.tysklaerer.dk

 

Aflysning af prøve førte til matematik-inspireret tyskprøve

Af: Sebastian Bjerril

To efterskoler vil bruge aflysningen af årets tyskprøver til at forsøge sig med en prøveform, de selv er kommet på. Formen minder om den, eleverne kender fra den mundtlige prøve i fx matematik.

​Udtræksprøverne er aflyst i år, og derfor er der ingen elever, der i år får udtrukket prøver i mundtlig eller skriftlig tysk.

På de to efterskoler Midtjysk Efterskole og Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole vil tysklærerne udnytte muligheden til at afprøve en helt anden måde at eksaminere eleverne på mundtlig.

Inspireret af prøven i mundtlig matematik har de to tysklærere Ann-Kristin Henriksen og Birthe Sidsel Strunge fundet på en tyskprøve, hvor eleverne gruppevis bliver eksamineret i omkring halvanden time.

"Tanken er, at der vil være tre grupper à to-tre elever op på samme tid. De har forberedt en præsentation, men får også et ukendt arbejdsspørgsmål, som de skal arbejde med, og så kommer lærer og censor forbi og snakker med eleverne tre gange i løbet af prøven", fortæller Ann-Kristin Henriksen, som underviser på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole...

Mere behagelig prøve

Selvom Ann-Kristin Henriksen egentlig ikke har noget imod den almindelige udtræksprøve i mundtlig tysk, er hun ganske overbevist om, at en prøve med mere fokus på samarbejde over længere tid vil være en bedre oplevelse for eleverne.

folkeskolen.dk 21.4.2021

Kalder ministre i samråd efter omdiskuteret artikel om tysk-faget: Vil have ny sprogstrategi

Af: Sebastian Bjerril

Vil regeringen arbejde for en ny, national sprogstrategi? Venstre har kaldt både undervisnings- og uddannelsesministeren i samråd for at få svar på det spørgsmål. Anledningen er en omdiskuteret artikel på folkeskolen.dk​

Det er nok de færreste tysklærere og andre med stor interesse for det tyske sprog, der ikke har læst eller hørt om artiklen på folkeskolen.dk, hvor en lærer foreslår at fjerne faget tysk fra skemaet for at give plads til kortere skoledage.

Artiklen har fået et væld af lærere, politikere, mediefolk, eksperter og erhvervsfolk til tasterne i forsvaret for tysk på elevernes skoleskemaer...

folkeskolen.dk 7.4.2021

Anglofile skyklapper

Af CARL KINZE

Skyklap er et af de mange ord på dansk, der ret nemt kan ses komme fra det tyske, nemlig ordet Scheuklappe. En skyklap forhindrer en hest i at skue i andre retninger end fremad. Billedligt talt står en skyklap også for snæversyn og måske endda enfoldighed. Når det kommer til sprog, kunne sådan en metaforisk skyklap anvendes til at beskrive en ”ekskluderende anglofili” og et grelt eksempel herpå åbenbaredes senest på folkeskolen.dk. Med en ganske useriøs vinkling skulle tysk åbenbart udstilles som et fortidslevn. Den lærer der udtalte sig, må selvfølgelig mene hvad hun vil, men trist at et seriøst organ på denne måde er med til at fetere engelsk som det eneste saliggørende...

folkeskolen.dk 28.3.2021

 

Et spark i skridtet

Af FLEMMING NYGAARD

Jeg følte det som et spark i skridtet, da jeg den 23. marts 2021 læste følgende overskrift til en artikel på folkeskolen.dk, hvor folkeskolelærer Tenna Bay citeres for flg: ” Fjern tysk – Det er et levn fra fortiden” Artiklen er forfattet af to journalister Freja Grooss Jakobsen og Camilla Jørgensen, der påpeger, at ”et stort flertal af lærerne mener, at skoledagen skal gøres kortere. Og hvad skal så skæres væk for at gøre dagene kortere? Det kunne fx være tyskfaget”. Som engageret tysklærer over en lang årrække blander jeg mig således også i debatten med dette blogindlæg.

Uddød kompetence

Ovennævnte Tenna Bay begrunder sit synspunkt således:  "Jeg synes, at tysk er en uddød kompetence, når vi er så internationale efterhånden, at al kommunikation foregår på engelsk, også selvom man snakker med tyskere”

Enhver, der kender bare lidt til sprogfagenes betydning i et dannelses- og uddannelsesperspektiv, vil vide, hvilken betydning det har at kunne begå sig på fremmedsprog.

Kommentarer

Artiklen har da også til dags dato affødt ikke mindre end 61 kommentarer, hvoraf langt de fleste underbygger fagets betydning.

Lad mig blot referere til et par enkelte, der i den store sammenhæng er repræsentative: 

Berit Koehler skriver således: ”Det er meget tydeligt, at du (Tenna Bay) ikke er bekendt med tysk kultur. Jeg har været i erhvervslivet i mere end 40 år og jævnligt arbejdet med tyskere. De fleste tyskere ønsker en tysktalende samarbejdspartner. De vil til enhver tid foretrække en tysktalende”. 

Eller et længere indlæg af Mette Skovgaard Andersen, centerleder i NCFF, der udtrykker: ”Spørger du virksomhederne, er der efterspørgsel på kompetencer i fremmedsprog. Det samme siger diverse undersøgelser, også når det gælder danskernes behov for fremmedsprog i fremtiden, hvilket er mindst lige så vigtigt. Her peger pilen i én entydig retning – at vi faktisk generelt får brug for at kunne flere sprog herhjemme”...

FOLKESKOLEN.DK 26.3.2021

Mavepusteren

Af ERIKA WÜNSCHE

Flere af os var vist ved at få morgenkaffen i den gale hals, da vi så og læste en vis artikel om et fag, der blev skudt ned som “levn fra fortiden”.

Skudt ned

Jeg skulle ihvertfald lige sunde mig lidt og ikke fare i blækhuset med vrede og skuffede kommentarer. Det var en mavepuster. Jeg har i mine 31 år som lærer aldrig oplevet en kollega skyde en andens kollegas fag ned på den måde. Jeg har oplevet masser af kommentarer om mine fag (tysk og fransk). Ind imellem fjogede og underlige kommentarer såsom “der går den skrappe tysklærer” og “Ordnung muss sein” og for faget fransks vedkommende er det gerne noget med enten snobberi, beundring eller andet som ikke er passende at nævne her. For det meste sagt i godmodighed og med glimt i øjet og for det meste kan både fysiklæreren og engelsklæreren godt tåle lidt kommentarer den modsatte vej. 

“Levnet” lever

Men, hvor er det sørgeligt og ærgerligt at mit fag skulle være et “levn fra fortiden” - og fjernes helt. Jeg er engageret, elsker mit fag, tager kurser, prøver at blive bedre og dygtigere hele tiden, følger med i forskning på sprogområdet, kaster mig over nye film og ny musik, planlægger og gennemfører med glæde, giver og får idéer fra mit fantastiske netværk af sproglærere, der er mindst lige så engagerede som jeg. 

Matematiklæreren er dygtig og engageret, billedkunstlæreren det samme - fortsæt selv - og jeg skulle være et skarn, hvis jeg skulle pege fingre af deres fag og sparke dem til hjørne.

En vigtig debat

Tenna Bay fik sine 52 sekunder på TV og udstillede sin uvidenhed om et fag og dets betydning. Synd for hende.

Det gode ved artiklen er, at en meget livlig debat er sat i gang. En vigtig debat, ikke om færre skoletimer, men om vigtigheden af respekt for en kollegas fag og vigtigheden af sprog. Vigtigheden af, at vi ikke bare bliver en nation af sprogfattige folk, der kun kan se imod og forstå den engelsktalende verden. Pyha, jeg kan blive helt klam i hænderne af at tænke på, hvis vi skulle fratage vores elever muligheden for at møde sproglig, kulturel og faglig mangfoldighed. Sikke en mavepuster.

FOLKESKOLEN.DK 25.3.2021

Du kan langt mere end mange lærere!

Af TINE LUND

Diskussionen om tysk er vigtig - og det er så fint, at der lige nu er massiv mediebevågenhed - det må vi bestemt udnytte positivt. Det handler både om, hvorfor vi lærer tysk, og hvordan vi skaber de optimale betingelser for udvikling af elevernes tyskkompetencer fra tidlig grundskole.

 

’Du kan langt mere end mange lærere, siger jeg til mine elever, når vi ’small talk’er’ på meget simpelt tysk og enkelte giver udtryk for, at de ikke syntes, de kan ret meget’.

Vi skal naturligvis ikke overtages af det tyske sprog, men folk, der kan begå sig på tysk kan noget særligt, som mange ikke kan. Måske får man brug for at kunne tysk måske ikke - det kan ingen vide - men man har en klar fordel, hvis man kender til sproget. Den fordel er ekstra vigtig for danske børn og unge, fordi vi er så tæt på Tyskland og andre tysktalende lande både geografisk, kulturmæssigt og erhvervsmæssigt.

Du kan sammenligne med IT - der er dem, der kan, dem der tør prøve med de redskaber, de har fået og udvikler sig, og dem, der ikke kan og altid er afhængige af andres hjælp eller bare må stå af. De to første grupper skal nok klare sig. Man behøver ikke kunne alt men kommer virkeligt langt med at turde prøve… Et A og et B- hold. Sådan er det også i tysk. Og her er skolens fornemste opgave at hjælpe flest mulige unge til at forlade skolen på A-holdet.

 

Massiv storm af kommentarer på blogindlægget

www.folkeskolen.dk/1866485/laerer-fjern-tysk--det-er-et-levn-fra-fortiden - Fjern tysk fra skoleskemaet. Der er i skrivende stund ikke mindre end 44 kommentarer under indlægget, massive reaktioner på facebook i tyskfaglige grupper samt på i Aftenshowet på DR TV.  www.dr.dk/drtv/se/aftenshowet_-moed-bla-rasmus-botoft-og-christine-feldthaus_243951?fbclid=IwAR0jbPaGgslORIFO3fNJzuK2F7m7d0bbf5q57DLcptR0MidtaoBpl1ybqQw Enhver kan se gå ind og følge kommentarerne og de mange argumenter.

Grundskolen

Indenfor lærerkulturen har jeg ofte oplevet at tysk er faget, som blev brugt til de dårlige og til tider også lidt skadefro jokes. Sproget har jo også vedhæftet en lang broget historik. Sjovt nok har jeg mødt flere fordomme mod tysk i lærerforsamlinger end blandt børn og forældre og i samfundet generelt. Lidt pudsigt.

Omvendt må jeg også sige, at rigtig mange lærere, der ikke underviser i tysk går ind og støtter op omkring tyskfaget - måske fordi de netop oplever i nærområdet, i familie, på ferie, i job, i fritiden at det er vigtigt, sjovt og givende at kende og kunne bruge sproget. Og desuden også kan se de muligheder både kulturelt og arbejdsmæssigt tysk åbner for eleverne. Når jeg får besøg i mine timer af kollegaer og snakker tysk til dem - spiller langt de fleste med og bliver fine rollemodeller. Eleverne kan forstå dem - det er so cool.

folkeskolen.dk 25.3.2021

Lærer: Fjern tysk – Det er et levn fra fortiden

Af: Freja Grooss Jakobsen, Camilla Jørgensen

Tysk på skoleskemaet er et levn fra fortiden. Sådan lyder det fra lærer Tenna Bay, der foreslår, at tyskundervisningen helt fjernes, så skoledagen kan gøres kortere.

Et stort flertal af lærerne mener, at skoledagen skal gøres kortere. Og hvad skal så skæres væk for at gøre dagene kortere? Det kunne fx være tyskfaget.

Sådan lyder buddet i hvert fald fra lærer på Herfølge Skole Tenna Bay, der, selvom hun ikke selv underviser i tysk, mener, at det er et levn fra fortiden, at tysk fortsat er på skemaet hos eleverne i den danske folkeskole.

"Jeg synes, at tysk er en uddød kompetence, når vi er så internationale efterhånden, at al kommunikation foregår på engelsk, også selvom man snakker med tyskere", siger Tenna Bay og fortsætter:

"Det er altså på engelsk det foregår. Og selvom man så prøver at klunte sig frem på tysk, så forstår de fleste tyskere godt engelsk. Tyskernes niveau i engelsk har jo nemlig også rykket sig de sidste år".

Vent med tysk til udskolingen

Og Tenna Bay er ikke den eneste, der mener, at tysk er et af de fag, man kunne spare nogle undervisningstimer på. I Folkeskolens undersøgelse blandt lærerne mener 6 procent af lærerne nemlig, at tysk er et oplagt sted at skære, hvis skoledagen skal gøres kortere...

folkeskolen.dk 23.3.2021

Se også de MANGE kommentarer til ovenstående indlæg på folkeskolen.dk 

Digital series of talks on plurilingualism and interculturality, spring and autumn 2021

Fra: Petra Daryai-Hansen <petra.dhansen@hum.ku.dk>

Dato: 18. marts 2021 kl. 12.42 Centraleuropæisk normaltid

Kære alle

Måske har I mulighed for at dele følgende med jeres netværk:

Talks by Michael Byram, Petra Daryai-Hansen, Darla Deardorff, Fred Dervin, Ofelia García, Adrian Holliday, Britta Hufeisen, Ulrike Jessner-Schmid, Claire Kramsch, Troy McConachy, Danièle Moore, Natalia Morollón Marti, and Karen Risager. 

Coordinated by Petra Daryai-Hansen, in collaboration with Natalia Morollón Martí, Natascha Drachmann, Stephanie Kim Löbl, Anna Lena Sandberg and Karoline Søgaard, Department of English, Germanic and Romance Studies, University of Copenhagen. 

Find more information and register here: https://engerom.ku.dk/english/calendar/2021/digital-series-of-talks-on-plurilingualism-and-interculturality/

De bedste hilsner

Petra

Hvorfor sprogdidaktik?

Af LINE KROGAGER ANDERSEN

Et af Center for Grundskoleforsknings fokusområder er sprogdidaktik. Men hvorfor egentlig forske i sprogdidaktik i grundskolen? Det giver to medlemmer af fokusområdet her deres bud på.

At lære sprog giver mulighed for nye blikke på verden. De opstår bl.a. gennem adgangen til nye kulturprodukter (fx analoge og digitale nyhedsmedier, skønlitteratur, musik mv.), og gennem møder og kommunikation med nye mennesker.  Disse møder kan tilbyde nye måder at se verden på, og man kan være sig selv på nye måder i mødet med andre kulturer og sprog. Men også selve mødet med det fremmede sprog kan bidrage til at give et nyt perspektiv på det kendte. Det vil sige at det nye sprog kan give én et nyt perspektiv på førstesproget, og dermed skabe grobund for at verden kan vokse både udadtil og indadtil.

Dette er sprogfagenes dannelsespotentiale, og en vigtig grund til at lære sprog, uafhængigt af om man senere i livet vil oversætte skønlitteratur eller bygge huse. Derudover har sprogfagene konkret nytteværdi både i forbindelse med uddannelse og karriere.

På tværs af sprog

Men sprogdidaktik handler ikke kun om engelsk, tysk, fransk og spansk; den rækker også ind i undervisningen i dansk og dansk som andetsprog, og knytter sig til sprogenes rolle i skolens øvrige fag. Derfor har vi i det fokusområde vi kalder Sprogdidaktisk Fokus i Center for Grundskoleforskning, valgt at fokusere på sprogdidaktikken bredt, på tværs af skolens sprogfag. Dette valg bygger bl.a. på det slægtskab vi ser imellem fagene i kraft af deres parallelle indholdsområder sprog, kultur og litteratur, og dels på vores forståelse af elevernes sproglige ressourcer som ét sammenflettet repertoire på tværs af fag og sprog.

Mange sprogdidaktiske problemstillinger har relevans på tværs af sprogfag. Når man fx fra et forskningsperspektiv interesserer sig for hvordan elever motiveres for at lære nye sprog, er dette et spørgsmål som med fordel kan belyses af erfaringer fra både tysk-, fransk-, spansk- og engelskfaget. Og når man interesserer sig for elevers udvikling af fagligt ordforråd, er spørgsmålet lige relevant for dansk, dansk som andetsprog og de øvrige sprogfag, ligesom forskning har vist, at elever kan overføre både viden, arbejdsformer og sproglige forholdemåder fra et sprog(fag) til et andet (jf. eksempler i litteraturlisten nedenfor).

folkeskolen.dk 16.3.2021

Onlineskolen: Mange elever ønsker mere hjælp i sprogfagene

Af: Sebastian Bjerril

Tysk og fransk er nogle af de fag, som særligt mange elever godt kunne tænke sig at få mere hjælp til. Også i engelsk er der mange elever, der efterspørger mere hjælp, viser en analyse fra Red Barnet Ungdom.

Vi har brug for mere hjælp i tysk og fransk. Sådan lyder det fra rigtigt mange elever i en analyse, som konsulentfirmaet Moos-Bjerre har gennemført for Red Barnet Ungdom.

463 elever fra 0.-9. klasse har svaret på et spørgeskema om onlineundervisningen under coronanedlukningen, og her viser det sig, at de to sprogfag kun er overgået af matematik, når elever fra 5. klasse og op bliver spurgt til, om der er fag, de har brug for mere hjælp til. Kun i matematik er der flere elever, der efterspørger mere hjælp, viser analysen.

27 procent af eleverne i 5.-9. klasse svarer, at de ville ønske, at deres lærer havde mere tid til at hjælpe dem i tysk- og fransktimerne. 31 procent af eleverne svarer, at de gerne ville have mere hjælp til deres lektier.

folkeskolen.dk 16.3.2021

Nu står de dumme sammen!

Af FRANK LACEY

Det er fuldstændig galimatias, at en sproglærer skal gå i årtier uden mulighed for at genopfriske sit sprog.

 

Det er tydeligt, at mit sidste indlæg, hvor jeg skrev, at vi sproglærere har et stort behov for at komme på korte ”brush-up”-kurser, vakte stor genklang hos mange. Mange er tydeligvis enige med mig i, at vi bliver dummere.

Så hvad nu?

Danmarks Sproglærerforening og Tysklærerforeningen har siddet med til mange møder i Undervisningsministeriet, hvor vi har plæderet for behovet. Men vi taler altid med velmenende og lyttende embedsmænd, som skal tage vores budskab videre op i systemer. Og resultatet har indtil videre ikke været imponerende. Det kan jeg som formand for Sproglærerforeningens engelskfagudvalg kun beklage.

Hvad skal vi så gøre? Jeg vil opfordre alle sproglærere til at danne fælles front på skolerne. Få jeres ønsker ned på skrift og send dem til skolelederen. Måske vil et opråb fra sproglærerne på den enkelte skole være mere effektive end vores appel til Ministeriet.

Det er fuldstændig galimatias, at en sproglærer skal gå i årtier uden mulighed for at genopfriske sit sprog. Bare nogle enkelte dages ”sprogbad” kan genvække lærerens begejstring for faget og styrke fagligheden.

Det er vigtigt, at sproglærerne på den enkelte skole tager diskussionen NU, da de fleste skoler allerede så småt er ved at planlægge næste år.

folkeskolen.dk 14.3.2021

Skal vi finde en samarbejdsklasse i et andet land?

Af TINE LUND

Jeg sidder på kommunalt kursus i Faglighed og Kerneydelse. Vi er inddelt i grupper. Kurset drejer sig om taskbaseret læring, og vi skal finde en relevant task at bygge på et undervisningsforløb i tysk.

 

Skal vi finde en samarbejdsklasse i et andet land?

Jeg spørger som etwinning ambassadør, fordi jeg ved, hvordan vi kan bruge etwinning til en sådan task i et samarbejdsprojekt.

Niels siger, han netop har tilmeldt sig etwinning, og det vil han gerne og Anne Kathrine påpeger, at det autentiske møde i tysk fylder en del i fagets undervisningsvejledning, og hun er også med på ideen..

Jeg foreslår, vi prøver et kort og meget simpelt projekt med to elevopgaver. Eleverne skal beskrive sig selv - udsende, ansigt, krop tøj og interesser - så godt på tysk, så en ukendt anden elev kan tegne vedkommende. Og omvendt.

Altså en sproglig skriftlig beskrivende opgave med kendte ord og en forståelsesopgave udtrykt i en tegning.  Vi knytter tasken på et gængs forløb om Freundschaft i 7. klasse.

Jeg lover at finde samarbejdspartnere og Anne-Katrine laver en liste med chunks i forhold til at beskrive sig selv, som alle lærere kan bruge med eleverne.

 

Alle kan finde samarbejdspartnere på eTwinning Live

Og jeg vil her vise, hvordan det kan gøres med udgangspunkt i vores projekt.

 

 eTwinning Live er din personlige side, som du får adgang til, når du tilmelder dig den gratis portal www.etwinning.net som er en portal for lærere i EU.

Når man søger en samarbejdspartner, er der to muligheder at gøre det på.

Begge finder I under menupunktet Partner forums.

Her kan man søge på alder og se hvilke projekter, der søger partnere. Rigtig mange lærere lægger forespørgsler op hver dag. Disse forslag kan man så undersøge og se, om noget passer med det, man selv gerne vil...

folkeskolen.dk 14.3.2021

Salvete commilitones

 

Som ung var jeg »rejselærer«. Det var den lærer på den enkelte skole i Sydslesvig, der var kontaktmand til Feriekontoret, der varetog sydslesvigske børns ferierejser til Danmark. Tiderne har ændret sig, så nu arbejder man ikke længere på at finde familier, der har tid og lyst til at modtage et feriebarn; men man arrangerer sommerlejre med deltagelse af børn fra begge sider af grænsen. Kender du et barn, der kunne have lyst til at være med?

I må meget gerne oplyse om denne mulighed for en meningsfyldt ferieuge for børn i alderen 6-14 år. Det er et kulturmøde mellem børn fra det danske mindretal i Sydslesvig og jævnaldrende børn fra Danmark.

http://feriebarn.dk/

Fortæl det gerne videre. Vi må støtte dette projekt.

Mvh. Hans Christoffersen /Junghans

Fyr og flamme for (og på) tysk

Af Carl Kinze

Sangen ”Lad os øve os på hinanden” fremført af duoen Fyr & Flamme har just vundet det danske MGP. Sandt nok gør øvelse mester. Det gælder indøvningen af en dans så vel som læringen af sprog. Ganske afgørende er den rette motivation. Til at beskrive motivationen bruger vi ofte en række ild-metaforer. Det hjælper såre at få en gnist til at tænde den ild, der skal til, så man vedvarende brænder for at lære mere og mere og måske endda bliver den ildsjæl, der kan inspirere andre til at gøre kunsten efter.

Duoen Fyr & Flamme agter for første gang siden 1997 at synge det danske bidrag på dansk, da de mener at deres sang ikke kan oversættes til engelsk, men dog måske til tysk. Meget betegnende har jeg heller ikke kunnet finde et direkte ordret engelsk pendant til fyr og flamme. Men her er så mit ydmyge bud på en oversættelse af vindersangens omkvæd til tysk:

Niemand weiß, wie man’s macht, drum üben wir doch miteinander. Bald sind wir zwei erwachsen. Du die Dame und ich der Herr Die ganze Diele dreht nun durch Üben wir halt miteinander. 

Og lad det så være en direkte opfordring til at øve os på de mange skjulte tyske talenter vi som danske deler.

folkeskolen.dk 11.3.2021

Hver tredje tysklærer mener, at de har meget brug for et kompetenceløft

Af: Sebastian Bjerril

Tysklærerne i grundskolen er dem, der oplever at have det største behov for efteruddannelse, og samtidig er de dem, der har mindst adgang til efteruddannelse sammenlignet med tysklærere andre steder i uddannelsessystemet, viser en stor undersøgelse.

Hvordan står det til med tyskfaget på tværs af uddannelsessystemet?

Det har lektor i fremmedsprogsdidaktik ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet Petra Daryai-Hansen undersøgt i en stor spørgeskemaundersøgelse blandt 828 tyskundervisere i grundskolen, ungdomsuddannelserne, læreruddannelsen og på universitetet.

Her svarer hele 33 procent af tysklærerne i grundskolen, at de "i meget høj grad" eller "høj grad" oplever at have et behov for at opgradere deres tysksproglige kompetencer. Til sammenligning svarer 14 procent af tysklærerne på ungdomsuddannelserne det samme...

folkeskolen.dk 9.3.2021

Hvad en Brezel også kan

Af ERIKA WÜNSCHE

Sådan en dag havde jeg i dag. Det er egentlig svært at sige, hvad der gjorde tysktimerne i dag ekstra gode - det var som om alle bare gik ind i opgaven med glæde og gejst. Vi delte erfaringer med en arbejdsproces, en aktivitet som vi var fælles om, selvom vi var hver for sig. Det er vist det, man kalder “det fælles tredje” - bare online.

Lav Brezeln

Vi besluttede for en uge siden, at lektien skulle være at lave noget typisk tysk mad. Brezel. Brød med en fin, glat, brun overflade. Vi planlagde indkøb og kunne via en meget enkel og pædagogisk opbygget youtube-video med langsom tysk tale, udføre opgaven hjemme. Processen skulle foreviges med billeder og eleverne skulle fortælle om processen, hvad der skulle i dejen, hvor længe den skulle hæve og bage, hvordan den skulle formes, om det smagte godt og om de havde delt bagværket med forældre og søskende.

Den opgave var bare lige i øjet. De flotteste billeder blev vist. Der blev fortalt om smagsoplevelser fra hele familien, om der blev smurt smør på brødet og hvad der blev drukket til. Nogen fik Brezel til dessert, andre havde gemt dem til næste dag, nogen havde puttet for meget salt på og andre havde glemt smørret i dejen, men synes alligevel, at det smagte godt. 

Ekstra glad

Jeg har lavet mad med elever før, både på tysk, fransk og engelsk. Currywurst, English Tea, croissanter, crêpes - bagedyst og kitchen nightmares. I et fysisk køkken. Det har altid været godt og noget eleverne husker, og jeg overraskes over, at online-hjemme-køkkenet var lige så stor en succes. Vi ramte dagen, fællesskabet, opgaven. Det var sjovt, eleverne havde gjort sig umage, havde forstået opskriften og var i stand til at fortælle og lytte. Det er 6. klasse. Jeg blev bare glad - ekstra glad. Kender du det?

folkeskolen.dk 9.3.2021

Drop pc’en for en stund - og lav en Lapbook

Af TINE LUND

Online skole er virkelig meget online - selvfølgelig også med mange kreative muligheder, men jeg ville nu rigtig gerne have eleverne væk fra PC’en og lave et mere kreativt produkt, hvor de kunne bruge deres hænder og fantasi og samtidig bruge deres sprog i en ny sammenhæng.

Lapbook????

I skolens Erasmusprojekt stødte jeg på begrebet Lapbook. Der ligger Lapbooks på youtube til inspiration. Det er åbenbart meget brugt på europæiske skoler til alle klassetrin i forbindelse med alverdens temaer i alle fag.

Og så stødte jeg på Lapbooken igen, da jeg pludselig fik tilsendt linket til den tyske Lapbook (herunder) og forslag til, at man kunne bruge den i et samarbejde mellem billedkunst og tysk.

Eleverne i min 7. klasse har i tysk efter juleferien bl.a. arbejdet med små temaer i forhold til dem selv, som de har fremlagt til mig i 4-6 sætninger som udgangspunkt for en samtale.

Jeg er så meget ved at gå død i at glo ind i en pc og eleverne er så meget online både i skoletid og fritid. Så jeg besluttede at prøve Lapbook’en af i 7. klasse. Eleverne havde allerede en del materiale til at fylde i, de fik gentaget ordforråd og bygget mere på - og så måtte de forlade pc’en for en stund...

folkeskolen.dk 8.3.2021

Lærerne om skoledagens sidste timer: Det er ligegyldigt om, der er idræt eller tysk på skemaet

Af: Freja Grooss Jakobsen, Camilla Jørgensen

Eleverne kan ikke holde koncentrationen i slutningen af dagen. Og så er det altså lige meget, om der står idræt eller tysk på skemaet. Sådan lyder det enstemmigt fra lærerne i en Folkeskolen-webundersøgelse.

”Mine elever er mere trætte og uoplagte, så når de 45 minutters engelsk, jeg har til rådighed i 2. klasse, ligger i sidste lektion onsdag eftermiddag, så finder der ikke megen reel læring sted. Og sådan er det generelt uanset fag og dag”.

Sådan lyder det fra en af de lærere, der har deltaget i Folkeskolens undersøgelse af folkeskolereformens påvirkning af fagene. 

De lange skoledage er fortsat en af de helt store frustrationer efter folkeskolereformen.    

I Folkeskolens webrundspørge finder 65 procent af de adspurgte lærere finder dagens sidste timer vanskelige, og fra lærerne i undersøgelsen lyder det blandt andet:

"Mine elever er mere trætte og uoplagte, så når de 45 minutters engelsk, jeg har til rådighed i 2. klasse, ligger i sidste lektion onsdag eftermiddag, så finder der ikke megen reel læring sted. Og sådan er det generelt uanset fag og dag".

Fra en anden lærer lyder dommen:

"Specielt fag som historie og kristendomskundskab har fået et kæmpe hak i motivationen, da eleverne bliver nødt til at prioritere deres energi på kernefagene for at overleve den monsterlange skoledag".

Og fra en tredje lærer er budskabet klart:

"Er man så 'uheldig', at ens timer i et fag alle ligger over middag, går det direkte ud over fagligheden".

 Dansklærere: Dansk er et af de sværeste fag at undervise i sidst på skoledagen

De værste fag sidst på dagen

I den nye undersøgelse er det alligevel tydeligt, at lærerne oplever, at elevernes koncentration er sværere at holde i nogle fag frem for andre, når først de trætte elever er begyndt at tælle ned til, at de får fri.

Lærernes svar viser, at de særligt finder dansk, engelsk og matematik vanskelig sidst på dagen, mens idræt og madkundskab er de letteste fag at undervise i sidst på dagen.

Dansk-, engelsk- og historielærer Per Marshall siger, at der faktisk ikke er særligt meget at stille op, hvis man underviser i skoledagens sidste timer.

"Selvom man forbereder alternativ undervisning med bevægelse, så er elevernes energi og overskud til at indgå i faglige sammenhænge forholdsvis begrænset sidst på dagen", fortæller Per Marshall...

OM UNDERSØGELSEN
I december satte Folkeskolen en undersøgelse i gang på folkeskolen.dk og Facebook blandt lærere i hele landet. Undersøgelsen skulle give svar på, hvordan folkeskolereformen opleves ude i undervisningslokalerne på de enkelte fag, og hvilken betydning den har haft for lærernes dagligdag og undervisning.

971 lærere har svaret på spørgeskemaundersøgelsen i løbet af slutningen af december 2020 og start januar 2021. I undersøgelsen er alle fag, klassetrin og 95 at landets 98 kommuner repræsenteret.

På folkeskolen.dk vil du de kommende uger kunne læse mere om, hvordan reformen har påvirket fagene, eleverne og lærerne.

folkeskolen.dk 8.3.2021

Vi bliver dummere!

Af FRANK LACEY

Jeg er ked af det at måtte sige det, men jeg tror, at vi bliver dummere.

Ved indførelsen af lov 409 fik vi et nyt begreb, ”uge 31”. Det er den sidste uge af elevernes skoleferie og det tidspunkt, hvor lærerne skal møde på skolen, da de jo har brugt deres tre ugers sommerferie.

Skolelederne står med et problem: Hvad skal de stille op med alle de mange lærere? Man må sætte dem til noget; ellers sidder de måske bare og drikker kaffe dagen lang, mens de hæver deres løn. Løsningen har været fælles kurser for hele lærerpersonalet, måske endda også pædagogerne. Jeg har selv deltaget i mange af kurserne for eksempel i klasserumsledelse, førstehjælp, kriseberedskab, den vanskelige samtale, forældrekommunikation, retorik … you name it!

Mange af kurserne har da været interessante nok, men ofte skal de favne så bredt, at der generaliseres alt for meget.

Prisen for disse kurser er, at de fagfaglige kurser er blevet sparet væk. Skolen har brugt hele sit efteruddannelsesbudget på de fælles kurser.

Det betyder, at sproglærere i høj grad er blevet svigtet. Som sproglærer skal man konstant have fingeren på pulsen. Kultur og samfund ændrer sig fra år til år. Hvis jeg vil arbejde med relevant stof til de teenagere, jeg underviser, nytter det ikke, at jeg tager udgangspunkt i det, jeg oplevede i tysk/engelsk/fransk kultur, da jeg var ung. Jeg er nødt til at have nogle input, som gør mig klogere på, hvad der rører sig i dag blandt teenagere i de pågældende lande. Musik, slang, politik og de generelle strømninger i samfundet ændrer sig hele tiden – også selve sproget er i konstant udvikling.

Det er godt, at grupper som Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og CFU’er planlægger kurser, men der er alt for få, der får lov til at deltage i dem.

Det er næppe kun sproglærere, der har problemet, men det er en alvorlig udfordring for os. Vi har et stort behov for løbende at vedligeholde vores sprog og kulturforståelse og dygtiggøre os.

folkeskolen.dk 4.3.2021

Hvad er Læringsfestival online 2021?

Læringsfestival online 2021 er fire dage med inspiration, idéer til undervisningen og konkrete indspark til undervisere, skoleledelser, pædagoger, konsulenter og andre med interesse for dagtilbud, grundskole, ungdomsuddannelser og voksenuddannelser.

Det hele foregår online, så alle kan logge på og være med.   

Festivalen består af en udstilling om læremidler med en bred vifte af tilknyttede praksisnære oplæg og en konference med et stort, fagligt program. Det er gratis at deltage i udstillingen og de praksisnære oplæg, mens deltagelse i konferencen er mod betaling. 

På udstillingen kan du møde forlag og andre leverandører af læremidler og holde virtuelle møder med udstillere om nye læremidler til din undervisning. 

På konferencen kan du deltage i en lang række oplæg, der retter sig mod de forskellige uddannelsesområder, fra dagtilbud og grundskole til ungdoms-, voksen- og efteruddannelse. Temaet for 2021 er ”Kvalitet i undervisningen med fokus på faglige fremskridt og trivsel ved brug af nye undervisningsformer, herunder med inspiration fra nedlukningen under COVID-19”, som vil blive belyst med eksempler fra praksis og forskning på området. 

Læringsfestival online 2021 afholdes fra 1. til 4. marts 2021

Udstillingen har åbent fra kl. 11.00 - 17.00 alle fire dage.

Konferencen har program fra 11.45 - 17.00 alle fire dage.

Arrangører:
Læringsfestival online 2021 er arrangeret af Skolemessen og Danmarks Læringsfestival. Bag det fælles virtuelle arrangement står Centre for Undervisningsmidler i Danske Professionshøjskoler og Styrelsen for It og Læring i Børne- og Undervisningsministeriet. 

Der er flere gratis-ting på Danmarks Læringsfestival 1-4 marts, der vedrører tysk:

Fagdates:

mandag 13.30 -14 - Grammatik i kontekst

tirsdag 13.30 - 14 - Escaperooms i tysk

onsdag 14-14.30 Tysk tv og film med pædagogiske vejledninger

torsdag 12.30 -13 leg og læring i tysk

Savner du samarbejdspartnere i Europa til dit tyskhold - kan du også tage dig en snak på etwinning-standen, om hvordan du gør. Den virtuelle stand er åben hele tiden, og her er også forskellige oplæg om etwinning. også gratisadgang

Sprogmilliard nu eller snarligt farvel til sproglig mangfoldighed

Af CARL KINZE

I disse tider bevilliges mange milliarder for at holde hånden under adskillige samfundsvigtige funktioner. Det er derfor slet ikke så enfoldigt atter engang at italesætte, at flere fremmedsprog allerede før pandemiens udbrud var ganske forfordelte og derfor også trænger til en hjælpende hånd. Selvfølgelig kun hvis man for Danmark ønsker en sproglig mangfoldighed bevaret. Vil man det, så er det også ved at være sidste udkald. Der bør handles nu og afsættes en ny millard – sorry to say – til ikke engelske fremmedsprog.

 

Inden jeg bliver beskyldt for at være anglo-skeptiker eller ting der er værre, lad det være sagt med det samme: Engelsk er et meget nyttigt og kulturbærende sprog som derfor selvfølgelig skal have absolut højstatus i her i Danmark, men måske skal der mere kvalitet og mindre kvantitet til. Engelskniveauet i afgangsklasserne er faktisk generelt så godt, at sproget sagtens vil kunne flytte ind i andre grundskolefag som geografi og samfundsfag og herved imødegå den evindelige fagtrængsel som skoleskemaet er blevet påført. Det ville så give luft til andre sprogfag i akut åndenød.

Nok er engelsk godt, men udelukkende engelsk er ikke tilsvarende ”udelukkende godt”. Faktisk er det ret skidt. Der er nemlig et aber dabei og måske er det ikke comme il faut at mene det, men engelsk er bare ikke nok, selvom flere og flere efterhånden ikke ønsker, orker eller evner at skue ud over den angelsaksiske horisont.

 I biblen finder vi Matthæus-lignelsen. Det er den der kortsagt siger: den der har skal gives. Ja og det passer jo desværre alt for godt til den førte sprogpolitik i Danmark.  Lignelsen beretter om en herre, der fra start tildeler sine talenter (datidens romerske valuta) ulige på tre tjenere. Den første tjener får fem talenter, den anden to og den tredje kun et enkelt. Førstetjeneren tolker jeg selvfølgelig som faget dansk og anden-tjeneren som faget engelsk, der også bliver velvilligt begunstiget, mens tredjetjeneren (indsæt tysk eller frank) endda må slippe sit ene talent. Oversat til den førte sprogpolitik svarer dette desværre alt for godt til den deroute mod uanvendelighed disse to sprogfag befinder sig i. Ja, der er tildelt flere timer i grundskolen og sprogstarten er flyttet ned i femte klasse. Gavnligt for den i forvejen sunde hest, men ikke nok for en der er gjort halt. Groft sagt, så sminker disse i og for sig gode tiltag desværre kun nødtørftigt et øg i ynkelig forfatning. Skal tysk og fransk igen op på en ganger i fuld vigør, kræves der et helt andet kraftfoder: en målrettet sprogmilliard - en større ”sprogkage” til fordeling.

 

Sprudlende tyske og franske kilder til viden og dannelse er ved at tørre ud for os danskere. Man må nøjes at tilgå dem ad den engelske omvejs oversættelse og det borger jo ikke nødvendigvis for dybgående indsigt og fremmer i værste fald en ganske overfladisk og nogle gange sågar en skæv tilgang. Med engelsk tror mange, at man har ”skudt papegøjen”, fordi man kan tale med hele verden, nu hvor alle efterhånden siges at kunne tale dette sprog. Sandt nok, men heller ikke helt rigtigt. Desværre har man nok i stedet skudt sig selv i foden. Fordi man jo i samme moment opgiver at have fod på merværdien af kendskabet til flere fremmedsprog. Der er andre vinkler på tilværelsen end en angelsaksisk optik.  Denne optik bør udfordres af andre synsvinkler formuleret på andre sprog for at opnå det ultimativt ønskelige 360 graders syn. Der er så mange ikke-engelske sproghjørner – et oplagt gefundenes Fressen, som ikke bliver konsumeret, men i stedet nærmest bliver sat en i skammekrog.

 

Forstil dig en butik med kun en vare på samtlige hylder. Sådan kommer det til at blive, hvis ikke engelsk suppleres med andre sprog. Nu må Folketingets partier og de store erhvervsorganisationer træde i karakter og bevillige de nødvendige midler til en egentlig redningsplan. Det er da fint med de mange rosende ord til partiet Venstres forslag om en opdateret sprogstrategi for tysk. Dog skorter det bare endnu engang på forpligtende handling. Skal fransk og tysk – to vigtige kultursprog så bare ryge planken ud? 

Hvad kunne en sprogmilliard så bruges til? Massiv støtte til både læreres og elevers ophold i autentiske udenlandske sprogmiljøer (sprogbade) og mindre sproghold eller to-lærer-ordninger bare for bare at nævne nogle enkle tiltag.  Det kræver mange nye veluddannede og mange ”gamle” efteruddannede sproglærere for at løfte denne opgave og dem får man ikke bare ”over night”

folkeskolen.dk 24.2.2021

Kommentarer:

ANNETTE SØNDERGAARD GREGERSEN (LEKTOR I FRANSK I LÆRERUDDANNELSEN)

24. feb. 2021 18:252

Så kører vi...

Mon ikke fx DI sammen med NCFF kan finde veje at anvise for at finde den milliard..

HJALMAR JESS

25. feb. 2021 11:08

Hvad nu, hvis milliarden ikke kommer?

Kære Carl Du beskriver situationen for tysk og fransk på følgende måde: Ja, der er tildelt flere timer i grundskolen og sprogstarten er flyttet ned i femte klasse. Gavnligt for den i forvejen sunde hest, men ikke nok for en der er gjort halt. Groft sagt, så sminker disse i og for sig gode tiltag desværre kun nødtørftigt et øg i ynkelig forfatning. Og din løsning er derfor: en sprogmilliard. Og hvad skal denne milliard bruges til? Du foreslår: Massiv støtte til både læreres og elevers ophold i autentiske udenlandske sprogmiljøer (sprogbade) og mindre sproghold eller to-lærer-ordninger bare for bare at nævne nogle enkle tiltag. Det kræver mange nye veluddannede og mange ”gamle” efteruddannede sproglærere for at løfte denne opgave og dem får man ikke bare ”over night”. Ja, det lyder dejligt! Men forestil dig, at vi ikke får denne milliard? (det er nok ikke særlig sandsynligt!). Skal vi så sig "farvel til sproglig mangfoldighed"? Hvorfor ikke koncentere sig om de muligheder, som det forøgede timetal og den tidlige sprogundervisning vitterlig har givet os? I 5. klasse har vi elever, som er begejstrede for det nye fremmedsprog. Det er en landsdækkende succes! Efter 9. klasse får de fleste af disse elever til gengæld elendige prøve- (eller standpunktskarakterer), i mundtlig tysk eller fransk, som trækker deres karaktergennemsnit ned og som betyder, at de i hvert fald ikke har lyst til vælge tysk eller fransk i gymnasiet. Er det "en naturlov", at begejstringen og succesoplevelsen i 5. klasse for de fleste elever skal ende som en fiasko efter 9. klasse? Så vidt jeg kan se, har det ikke ret meget at gøre med engelskfagets stilling. (Bortset fra, at engelsk også dominerer i elevernes medieforbrug og derfor har noget lettere ved at fange elevernes opmærksomhed). Men vi har 5 skoleår og to ekstra lektioner til at fastholde og udbygge de begejstrede 5-klasse-elevers interesse for det nye sprogfag! Så hvad gør vi, hvis milliarden (nok ikke) kommer? Jeg vil skynde mig at sig, at jeg ikke har nogen "færdig løsning", men vi må kunne finde på noget andet og mere end bare at håbe på, at løsningen kun kan være "en pose penge", for så kan vi nok snart "sige farvel til sproglig mangfoldighed". V.h Hjalmar

LINE KROGAGER ANDERSEN (POSTDOC)

25. feb. 2021 11:35

Mens vi venter på milliarden

Kære Carl. Det er aldrig overflødigt at gøre opmærksom på det problem, du så fint beskriver med den sproglige mangfoldigheds retræte, så tak for dit indlæg. Selvom du har ret, er der heldigvis også positive vinde, der blæser rundt omkring, fx har vi på Center for Grundskoleforskning nu i et halvt års tid haft et netværk af gode sprogfolk (undervisere og forskere på professionshøjskoler og universiteter), der arbejder med sprogdidaktik ud fra en mangfoldighedstilgang. Altså flere sprog til flere elever og studerende. Du nævner selv skolens fagtrængsel og indirekte spørgsmålet om, hvorvidt flere timer til et sprog skal betyde færre timer til et andet. Her er du inde på noget vigtigt. Som min forskning viser, kan sprogfagene, herunder også danskfaget faktisk have gavn af at tænke i synergier i stedet for kamp om timerne! Det vil sige, at det giver mening at arbejde tværsprogligt, og i min erfaring gælder dette i høj grad for tyskfaget, der qua sin position i fagrækken og introduktionen i femte klasse kan have stor gavn af et styrket samarbejde med dansk og engelsk. (Læs evt. mere her: ebooks.au.dk/aul/catalog/book/361 ) Derfor er det enormt positivt, at NCFF har bevilget penge til et projekt, der netop er udviklet inden for rammerne af Sprogdidaktisk Fokus på Center for Grundskoleforskning og som skal bringe den tværsproglige didaktik ud på læreruddannelserne og i skolerne. Ved at integrere den tværsproglige tankegang i undervisningen, kan vi nemlig gøre mere med mindre, mens vi venter på milliarden! Læs mere om projektet her: www.sdu.dk/da/nyheder/forskningsnyheder/sprogundervisningen-faar-et-loeft Mangfoldige sproghilsner Line Krogager Andersen Postdoc Center for Grundskoleforskning Institut for Kulturvidenskaber, SDU

HJALMAR JESS

25. feb. 2021 13:03

Der er brug for flere sproglige bade! - ikke en masse forklaringer på dansk eller andre sprog.

Kære Line Carl skriver: Hvad kunne en sprogmilliard så bruges til? Massiv støtte til både læreres og elevers ophold i autentiske udenlandske sprogmiljøer (sprogbade)... Her har Carl efter min mening fat i en afgørende pointe! Det, der er bruge for, er flere af "de sproglige bade" i tyskundervisningen! Og det ville være skønt, hvis badene i høj grad også kunne foregå i autentiske udenlandske sprogmiljøer. Men hvis sprogmilliarden nu ikke skulle dukke op - hvad den nok ikke gør, så er der jo stadig et stort behov for tyske sprogbade i tyskundervisningen. Der skal tales og høres meget mere tysk i tysktimerne! Derfor mener jeg, at det er en forkert vej at gå, hvis der skal tales alle mulige andre sprog eller gives en masse sproglige forklaringer (på dansk) i tysktimerne. Sproglige (eller tværsproglige) og også grammatiske forklaringer har jo deres berettigelse og bruges jo allerede i dag i sprogundervisningen, men jeg mener, det ville være forkert, hvis de kom til at indtage en meget stor plads. Tysk læres bedst ved at tale, skrive og lytte til tysk ("learning by doing"). V.h. Hjalmar

LINE KROGAGER ANDERSEN (POSTDOC)

25. feb. 2021 13:16

Hvad betyder tværsproglighed?

Kære Hjalmar. Jeg kan godt forstå, at du bliver bekymret, hvis du tænker, at tværsproglig didaktik betyder, at der skal tales mere på andre sprog i tyskundervisningen. Det gør det imidlertid ikke. Tværsproglig didaktik kan udmærket gennemføres på målsproget; det handler blot om at åbne dørene til de andre sprog, eleverne møder i skolen og i hjemmet. Fx som når man arbejder med transparente ord. På målsproget. Men du gør da ret i din bekymring, og det er sandt, at der måske er tradition for at "forklaringer" som du skriver, kommer på dansk, og hvis den tværsproglige tilgang fortolkes ind i den ramme, så kan det naturligvis have utilsigtede konsekvenser. Jeg er enig i, at der skal tales og høres masser af tysk i tysktimerne - om det skal være mere end i dag, må jo være afhængig af, hvad den enkelte lærer gør i dag. Venlig hilsen Line

LISBET RITTMANN (LÆRER I UDSKOLINGEN)

25. feb. 2021 18:55

Elevernes glæde ved tysk

Tidlig sprogstart med tysk i 5. klasse har betydet, at eleverne er interesserede i sproget, skrives der. Men det synes jeg absolut også eleverne var, dengang man startede med tysk i 7. klasse. Til gengæld har den tidlige sprogstart i 5. klasse haft den betydning, at der er taget timer fra udskolingen - især fra 9. klasse, og med al den tid 9. klasserne ikke er tilstede til almindelig undervisning pga terminsprøver, brobygning, praktik, læseferie etc., så betyder det, at tysk nærmest antager turboforløb i 9. klasse hvor man dagligt kæmper for at de skal tilegne sig relevant ordforråd, læse pensum m.m. Det gør, at det sjove og legende i tyskfaget, som der var tid og plads til - også i 9. klasse før reformen, nu er flyttet ned i 5. klasse. Og da tyskfaget som helhed kun er blevet tildelt 30 ekstratimer ved en tidlig sprogstart mener jeg måske også det burde diskuteres om det er lektioner nok til tyskfaget set som et samlet hele over de 5 år eleverne har tysk i grundskolen. Sidst, men ikke mindst, er det min opfattelse, at tyskfaget lider under at det er blevet et obligatorisk fag. Da jeg startede for godt 23 år siden var det et tilbudsfag, og det var således kun elever, der havde interessen for faget som havde det. At faget er blevet obligatorisk har medført, at flere har tysk - dejligt. Men også at flere tvinges til at have et fag, de vitterlig ikke kan se formålet med. Hvis tysk igen blev obligatorisk på gymnasiet ville tingene se helt anderledes ud. Men lige her og nu tror jeg, at der er en del elever, der ikke kan se hvad de skal bruge tysk til. Så i min optik handler politikken omkrign fremmedsprogsindsats om meget mere end oplevelser i tysktalende lande. Vi skal have en sammenhængende rød tråd i vores uddannelsessystem, for uden den tror jeg desværre at det bliver svært at redde tyskfaget på nationalt plan.

HJALMAR JESS

25. feb. 2021 22:17

Alt i alt har vi fået bedre vilkår - lad os bruge dem!

Kære Lisbet Jeg synes, du har mange gode pointer! Nogle af dem vil jeg gerne kommentere. Ja, mange elever var selvfølgelig også "glade for tysk", da faget begyndte i 7. klasse. Men indvendingen mod den sene sprogstart var, at det for en del elever var et problem, at begynde med et nyt sprog "midt i puberteten". Og holdningen var generelt, at fremmedsprog burde begynde tidligere. Det tror jeg faktisk er rigtigt. Mine egne erfaringer med sprogstarten i 5. klasse er i hvert fald, at eleverne er nemmere at begejstre, og at de var "med på" hvad som helst, som deres "skøre" tysklærer kunne finde på. Timetallet: Du har ret, at tysk med reformen kun fik tildelt 30 ekstra timer - én ugentlig lektion -, men med skoleåret 2020/21 fik vi 2 lektioner i 5. klasse, dvs. at vi nu har fået 60 ekstra timer - og det er da et sjat! Vedr. det med beskæringen af timetallet i udskolingen, så fik vi frataget én time i 8. og én i 9. klasse. Jeg er enig i, at nedskæringen i 9. klasse er det største problem. At man så samtidig har skåret i normalsidetallet for 9. klasse (fra 30-40 til 20-30) er også en "ulykke". Eleverne bliver ikke dygtigere af at læse mindre! Og de ultrakorte tekster på 1-2 normalsider, som ofte læses, er tit dødkedelige! Men principielt synes jeg, at når vi nu har fået flere lektioner på tidligere klassetrin, så må vi jo "omorganisere" undervisningen, så eleverne noget tidligere lærer det, de skal lære. Det burde jo ikke være noget stort problem. Et andet spørgsmål er så, om skolerne og kommunerne virkelig tilbyder de normerede timetal. Det har - også i tidligere år - været en udbredt spareøvelse at skære i de normerede timetal, fordi de kun er vejledende. Her kunne jeg ønske mig, at timerne blev minimumstimetal, og at timetallet i 9. klasse desuden blev øget til 4 ugentlige lektioner med en tilhørende obligatorisk mundtlig prøve. Når der på skolerne kan gå 10 år mellem udtræksprøverne i mundtlig tysk, så er der "for langt mellem snapsene". Lærerne mangler "øvelse" i føre eleverne op til prøven. Og alt for mange elever - og også lærere - "satser på", at tysk nok ikke bliver udtrukket. Og skulle "uheldet" alligevel være ude, så går man ofte først i gang med prøveforberedelserne, efter at faget er blevet udtrukket. Og det er alt for sent! Resultatet bliver selvfølgelig derefter! At tysk nu - sammen med fransk - er blevet obligatorisk, er selvfølgelig dejligt, som du skriver. Og alle kan lære tysk, ligesom alle kan lære engelsk - selvfølgelig ikke alle på samme niveau. Men tysk er i virkelighed ikke svært for danskere at lære. Om eleverne kan se "formålet" med faget, mener jeg ikke er relevant. Vi har et skolesystem, hvort stort set alle fag er obligatoriske. Og der kan altid være forskellige fag, som enkelte elever ikke "har lyst til" eller kan se formålet med. Det er jo bare et vilkår i folkeskolen, når eleverne har en lang række obligatoriske fag. Det må tysklæreren "tackle" ligesom matematiklæreren eller læreren i gymnastik eller dansk. Det bedste middel mod ugidelige elever er selvfølgelig, at tyskundervisningen skal være "dødspændende". Og ja, det ville blive meget nemmere, hvis tysk blev et adgangskrav til gymnasiet. Men det er jo en meget "indirekte" motivation. Hvorfor ikke sørge for, at de elever, som generelt i 5. klasse synes, at tysk er spændende, også modtager en spændende tyskundervisning i 6., 7., 8., og 9. klasse? Det er måske lidt af en opgave, men det er da den, vi skal løse! V.h. HJalmar

LISBET RITTMANN (LÆRER I UDSKOLINGEN)

26. feb. 2021 06:18

@Hjalmar

Selvfølgelig skal vi som undervisere i tysk gøre alt hvad vi kan, for at tysk skal være et sjovt og spændende fag, som er er spændende og interessant at have. Uanset klassetrin. Og hvis du synes jeg gav udtryk for noget andet, så har jeg formuleret mig uklart :-)

HJALMAR JESS

27. feb. 2021 09:59

Der er andre gode alternativer!

Kære Lisbet Jeg tror ikke, at jeg har misforstået dig, for du har jo helt ret, når du beskriver udfordringerne i 9. klasse. Men mit indlæg var også en mere generel kommentar til Carls alternativ: en sprogmilliard eller et snarligt farvel til sproglig mangfoldighed og "et øg i ynkelig forfatning" Sprogmillarden kommer nok ikke! Hvad gør vi så? Når de fleste tysktimer ligger i 5. til 8. klasse, hvor timetallet er blevet forøget - og timetallet samtidig er blevet beskåret i 9. klasse, så må eleverne nødvendigvis være langt dygtigere til tysk, når de i dag forlader 8. klasse, end de var tidligere. Denne "omorganisering" af undervisningens indhold gennem tyskforløbet skal der måske på den enkelte skole være et større fokus på. Og hvad kan tysklærerne ellers gøre, når sprogmilliarden nu ikke kommer? Carl skriver: "Det kræver mange nye veluddannede og mange ”gamle” efteruddannede sproglærere for at løfte denne opgave og dem får man ikke bare ”over night”." Nej, det med de mange nyuddannede tysklærere kan de nuværende tysklærere ikke gøre meget ved, men der findes nok anslået ca. 4000 "gamle tysklærere" i grundskolen. I kan da gøre en hel masse selv, hvis I trænger til efteruddannelse eller inspirationskurser. Her kommer et meget konkret forslag: Alle 4000 tysklærere bør melde sig ind i TLFG (Tysklærerforeningen for Grundskolen). Det koster kun 125 kr. om året at være medlem. Meld jer ind i dag på TLFGs webside! (Carl er jo næstformand i TLFG, så han kan måske sørge for, at man kan få rabat, hvis man melder sig ind nu - halvdelen af skoleåret er jo allerede gået!). Og når TLFG så har fået 4000 medlemmer, så bør foreningen selvfølgelig lave en kraftig udvidelse af sit kursustilbud. Alt dette kan måske ikke ske "over night", men det kan ske meget hurtigt, så kursusvirksomheden for tysklærerne kan starte på fuld kraft, fx når det nye skoleår begynder og Corona-spøgelset forhåbentlig er ved at forsvinde! Og hvilke muligheder er der så ellers, når det specifikt gælder 9. klasse? TLFG bør selvfølgelig "presse på" politisk for at vi kan få en ekstra lektion i 9. klasse og en obligatorisk mundtlig tyskprøve efter 9. klasse. Det kan måske "vare lidt" at komme igennem med dette krav, så derfor bør tysklærerne med TLFGs støtte lave lokale netværk, som bearbejder det kommunale niveau. Når de sønderjydske kommuner kan lave forsøg med obligatoriske tyskprøver, så kan man også gøre dette i Herning og Rødovre. Og når de sønderjydske kommuner kan tildele faget flere lektioner, så har man jo også denne mulighed i Holbæk og på Bornholm. I Sønderjylland har skolerne fået mange ekstra tysktimer helt ned fra 0. klasse. Her synes jeg til gengæld, at det er en bedre ide, hvis man "blot" får en ekstra lektion i 9. klasse - også af de grunde, som Lisbet har nævnt. V.h. Hjalmar

Når faget bliver syndebuk

Af TINE LUND

- eller hvornår giver tysk mening?

Jeg lod mig provokere af podcasten: ’Der skal drastisk handling til, hvis tysk skal redde‪s (Genau på Radoi4), som jeg hørte efter at have læst Flemming Nygårds blog, hvor link til podcasten findes. www.folkeskolen.dk/1866083/der-skal-drastisk-handling-til-hvis-tysk-skal-reddes

Podcasten handler om tyskfaget store udfordringer i uddannelsessystemet. At fokus på fremmedsprog ud over engelsk i hele uddannelsessystemet mangler politisk opbakning kan jeg ikke være uenig i.

Nu handler podcasten så om tysk, og min provokation går på, at det er faget/sproget, der bliver gjort til syndebuk. Eleverne er for dårlige, lærerne er for dårlige, seminarieuddannelsen er for dårlig.

Jeg drøftede potcasten med min gode ven og næstformand i Tysklærerforeningen Carl Kinze. Vi var ret enige om, at det ikke var det generelle billede, som vi så på vores skoler og blandt eleer og vores tyske netværk af undervisere og folk, der laver tiltag for at fremme tysk. Her er rigtig mange engagerede og dygtige lærere og andre, der gør et kæmpearbejde inden for tyskfaget.

Der kan helt klart gøres mange ting for at forbedre tysk i uddannelsessystemet på alle niveauer- mest handler det om bevillinger og hermed politisk anerkendelse - men det bliver ikke min pointe her.

 

Derimod vil jeg slå ned på nogle fasttømrede fordomme i forhold til tysk i grundskolen, som nævnes i podcasten.

Fordomme vi desværre også selv er med til at fastholde faget i. Men først vil jeg stille spørgsmålet

Hvornår giver tysk mening?

Det er vel når man kan bruge Tysk til noget, man har på hjertet eller kan bruge sproget til noget, der interesserer en. Og når man føler en vis mestrings-kompetence.

Jamen sådan er det jo også med alle andre fag - ja og der er derfor, vi skal passe på fagene. Fagene er udvalgt, fordi vi har en mening om, at den pallet kan være med til at gøre verden bedre og meningsfuld for vores elever. Vi kan spå om fremtidens kompetencer - men vi kender ikke fremtiden. Dog vi har alle et ønske om at opdrage og uddanne eleverne til en bedre verden. Og tysk hører til den pallet.

Tilbage til podcasten

’Eleverne er kede af at have tysk’

Hvilke elever? Spørger Carl og jeg hinanden. Der er selvfølgelig få elever - ligesom i alle andre fag - men vores generelle billede er, at børnene er glade for tysk.

Hvorfor skal vi lære tysk?

Eleverne kan ikke forstå, hvad de skal bruge tysk til. Det er en gængs opfattelse, som er blevet en stereotyp, når det gælder tysk. Men sådan spørger eleverne i alle fag. Hvorfor skal jeg have billedkunst - jeg skal ikke være kunstner. Hvorfor skal jeg læse digte og romaner når jeg ikke skal være digter eller forfatter. I kender det jo godt - det handler ikke specielt om tysk. Men er blevet klistret på faget.

Ja, hvorfor skal I egentlig lære tysk - vendte jeg deres spørgsmål til mig - og pludselig kom langt flere gode forklaringer, end jeg selv ville have kunne udtrykke. Det er flere år siden elever har spurgt mig, hvorfor de skal lære tysk - de har selv svarene.

Eleverne kan ikke snakke tysk. Der er også mange ting i andre fag, de heller ikke kan - men lad nu den ligge.

Mundlig eksamen er netop lavet med krav og stilads for at hjælpe eleverne med den del. Det er svært at tale et fremmedsprog - der ved enhver, der lærer sig et nyt sprog. Det kommer lige så stille, når man står i det og ikke nødvendigvis, når man bliver bedt om at tale tysk af en journalist på dansk.

Jeg kan ikke lade være med at henvise til den nyeste sæson af Badehotellet på tv. Her er til min overraskelse indlagt meget tysk tale. Den unge bestyrerinde taler et flot tysk - og bliver taget alvorligt - hun er vigtig og værdsat, fordi hun mestrer sproget. Faderen, der roder sig ind i alverdens ting og har bi-sider som tolk er min favorit - ’Det behøver du ikke oversætte - det kan jeg faneme godt forstå’ - er hans replik, da han bliver rasende på den tyske forretningspartner. Han forstår rigtigt meget, selvom han ikke kan tysk. Også hans tysk-styrke er stor på trods af hans manglende sprog. Han har noget på hjertet og han stiller op.

Ethvert sprog starter med at man genkender mere end man kan sige, og talen kommer, når der er brug for den. Men der er jo rigtig mange forskellige opfattelser af, hvad der giver mening for en - afhængig af, hvem man er, og hvad man interesserer sig for - men jeg er nødt til at kæde ’snakke tysk’ sammen med det næste.

Tysk handler om grammatik.

Måske - eller både ja og nej.

Tysk handler både om kommunikation og sprogbeherskelse. Samtalen ligger i kommunikationen. Jeg har her i nedlukningen i skolen forsøgt at lave ’small talk’ ud fra små temaer hver uge med hver enkelt elev i mine tyskklasser - noget der er utroligt svært i en normal fremmøde undervisning. ’Small talk’ består at meget enkelt ordforråd, der holder samtalen kørende. Online kan den stille elev også snakke frit - der er ingen forstyrrende klassestøj. Eleverne snakker og fortæller, når jeg spørger - de vil rigtigt gerne, og jeg kan sætte niveauet efter hver enkelt og også få spurgt lidt ind til, hvordan de har det under nedlukningen. Alt sammen på tysk. Klassens andre elever kan enten høre med eller arbejde på ugens opgave til jeg kalder dem ind.   www.folkeskolen.dk/1863147/jeg-ser-dig

Grammatik i samtalen

Grammatikken i samtalen er underordnet, og jeg retter ikke - men får flettet det rigtige sprog ind. Eleven skal føle at samtalen lykkes. Det har været enormt godt, og eleverne kan godt ’small talke’ på tysk.

Jeg fortæller dem, de er særlige, fordi de kan et sprog, som mange ikke kan - selv blandt skolens lærere - og de vokser og blive stolte. De kan noget.

Jeg er nok efterhånden blevet mere ’large’ med grammatikken og den mundtlige del. Jeg arbejder hellere med sætningsopbygning - det, der viser, de kan noget specielt tysk. Også her øver vi os.

Har erkendt, at de når længere grammatisk i skriftligt arbejde, hvis de kan bruge hjælpemidlerne rigtigt, så det bruger jeg nok mere tid på end grammatikøvelser. Funktionel grammatik er et godt forsøg på at åbne op for grammatik fordommen - men endelser og bøjninger betyder jo langt mindre i en kommunikation, hvor man skal forstå hinanden.

Det er synd at mange danskeres forforståelse af tysk er, at faget måles på sproglig perfekthed. Den forståelse kan være med til at hæmme udgangspunktet for samtalen. Man kan også lykkes fint i samtalen uden at være perfekt. Jeg giver af og til eleverne parvis opgaven - Hvor længe kan I få en samtale til at køre på tysk  - hvor mange sætninger? Ja og nein gælder også.

 

Tysk er et sprog på vej og giver mening for eleven, fordi tysk får en værdi for eleven.

folkeskolen.dk 23.2.2021

Engelsk er ikke nok

Do you speak English? Ja, vil de fleste nok svare, men hvad med tysk eller fransk? Det er straks mere comme si, comme ça. Fremmedsprogene har det svært, og det er en skam for både den enkelte elev, uddannelserne og hele samfundet. Det Nationale Center
for Fremmedsprog (NCFF) forsøger derfor bl.a. at sætte fokus på fremmedsprogenes betydning i hele uddannelsessystemet og på
arbejdsmarkedet. ”Man plejer jo at sige, at hvis man taler engelsk til en tysker eller franskmand, så taler man til hjernen, men hvis man taler til dem på deres modersmål, så taler man til deres hjerter. Derfor har det en stor betydning at kunne begå sig på et fremmedsprog. Sprog
er nøglen til at deltage i samtalen og forstå andre mennesker, og derfor gør kompetencer i fremmedsprog også en reel forskel for den
enkelte, såvel privat som fagligt i forhold til arbejdsliv og karriere”, siger Mette Skovgaard Andersen, centerleder i NCFF i Østdanmark...

politiken.dk 21.2.2021

Gør vi det godt?

Af Erika Wünsche

Jeg spørger mig selv ind imellem; er de emner jeg vælger til eleverne gode nok, aktuelle nok, relevante nok? - er undervisningen, materialet, indholdet autentisk nok?

Kæmper for sprogene

Blandt de mange undersøgelser og artikler, der handler om fremmedsprogene tysk og fransk i folkeskolen - og på ungdomsuddannelser, professionshøjskoler og universiteter i øvrigt - ser fremtiden for sprogene ikke lys ud. Udover få folkevalgte, der interesserer sig for sprogtilegnelsen og slår til lyd for opgradering bl.a. Tysklandsstrategien fra 2016, er der ikke meget politisk vilje at spore. Erhvervslivet ved, at den er gal med andre sprogkompetencer end engelsk, sproglærerne ved det og politikerne ved det. Trods det kæmper lærere hver dag med at gøre sprogene interessante, spændende og lækre for eleverne. Politikerne har bestemt, at der skal være sprog på skemaet, heldigvis, men synes de (politikerne), at de er vigtige? Det gør de nok. Men faktum er, at fremtiden for sprogene ikke ser lys ud...

folkeskolen.dk 19.2.2021

Kønskorrekt sprog

Af ANN-KRISTIN HENRIKSEN

Køn i sprog er mere end grammatik. På flere europæiske sprog er mange substantiver bygget til at vise et køn. Store dele af befolkningerne finder aspekter ved dette uacceptabelt, og så ændrer sprogbrugen sig. Der diskuteres på livet løs. Selvom dansk ikke er helt så låst på køn som andre sprog, taler temaet lige ind i problematikker som mange teenagere er optagede af.

En stjerne

På dansk hedder de elever. På tysk Schülerinnen und Schüler. Sådan siger man for at vise at man ikke kun mener drengene. Men det er da ret tungt. Skriftligt har man længe kunnet komme omkring det ved at skrive SchülerInnen eller Schüler*innen. Det er først for nyligt at jeg har været opmærksom på at man kan udtale stjernen, das Gendersternchen, som en lille pause – og at folk gør det, om end ikke konsekvent. Jeg hørte det for nylig i en tysk nyhedsudsendelse. En journalist sagde Minister*innen med en lille bitte pause. I næste sætning sagde han dog: Politiker, uden nogen inkluderende markering.

En anden stjerne

Grunden til min opmærksomhed er et undervisningsforløb som Dominique, en kvik ung tysker, har tilrettelagt for mine 10. klasses elever. De unge er faktisk meget optagede af hvad det betyder at være født som pige, dreng eller midt i mellem, så ok, det prøver vi. Jeg forberedte eleverne på temaet ved at lade dem lytte til en god forklaring på dansk på RADIO4s program Genau (6:50)...

Genau om ny Duden

folkeskolen.dk 30.11.2020

Det haster

Af: ERIKA WÜNSCHE

Så fik region Midtjylland en sprogstrategi. Fantastisk og forhåbentlig en inspiration til andre regioner, kommuner og måske endda en øjenåbner for de nationale politikere.

Udfordringer med fremmedsprogene

Region Midtjylland har samme udfordringer med fremmedsprogene som resten af landet. Det er ikke nok med gode engelskkundskaber og barren skal sættes højt med det fremtidige arbejde med fremmedsprogene. Og det er på høje tid. Region Midtjylland tager det alvorligt. Søgningen til sprogene på ungdomsuddannelserne er faretruende lav, universiteter og professionshøjskoler lukker sproguddannelser på grund af manglende studerende. Det lider folkeskolen også under, da fremmedsprogslærere er en mangelvare og et sprog som fransk ikke skal tilbydes...

folkeskolen.dk 29.11.2020

HUSK! Denne GRENZGENIALE julekalender med aktiviteter på flere niveauer. Tjek også opgaverne ud under RESSOURCEN i hver "låge"!

Af: Adeline Muntenjon
 

Venstre ønsker ny Tysklandsstrategi – bakker de øvrige partier op?

Af: FLEMMING NYGAARD

Af Grænseforeningens hjemmeside www.graenseforeningen.dk fremgår det den 20. november 2020, at ”Venstre ønsker ny Tysklandsstrategi”. Udsagnet bygger på et beslutningsforslag fremsat af Venstre og på en kronik i Flensborg Avis, hvor Bertel Haarder udtrykker sig om strategien.  Af kronikken fremgår det, at Danmark skal arbejde endnu tættere med Tyskland, og Venstre mener, at den socialdemokratiske regering bør udarbejde en ny Tysklandsstrategi inden 1. juni 2021. Strategien skal styrke de økonomiske og kulturelle bånd mellem Danmark og Tyskland.

Beslutningsforslaget… 

... er fremsat af Venstrepolitikerne Eva Kjer Hansen, Anni Matthiesen, Christoffer Aagaard Melson, Ellen Trane Nørby, Hans Christian Schmidt, Ulla Tørnæs, og Michael Aastrup den 12. november 2020, og er derfor det første politiske tiltag til at styrke faget tysk siden 2016. Strategien indeholdt dengang konkrete tiltag, som gav danske virksomheder lettere adgang til det store tyske marked inden for områder som grøn omstilling, byggeri og digitalisering (Statsministeriet, »Regeringens strategi for Tyskland«, februar 2016).

folkeskolen.dk 23.11.2020

Sproglærer: Sådan arbejder jeg med højfrekvente ord

Af: Sebastian Bjerril

Lærer Birgitte Schmidt Stæhr bruger hver tysklektion på at arbejde med elevernes ordforråd. Ifølge hende bør elevernes ordforråd både bestå af højfrekvente ord og temabaserede.

Kender dine elever top-500 over de ord, der oftest bruges på tysk?

De fleste tysklærere vil nok svare nej til spørgsmålet.

Men spørger man tysklærer i gymnasiet Elsebeth Bechmann, så burde lærerne i folkeskolen systematisk arbejde med de højfrekvente ord. For ifølge hende vil eleverne være i stand til at forstå 70-80 procent af ordene i enhver tysk tekst, hvis de kender de 500 mest brugte tyske ord.

Tysk- og engelsklærer på Tølløse Privat- og Efterskole Birgitte Schmidt Stæhr er en af de lærere, der inkorporer de højfrekvente ord som en helt fast rutine i sine tysktimer.

Skolen en kombineret privatskole for udskolingen og efterskole. Birgitte Schmidt Stæhr er således vant til både at få nye klasser både i 7., 9. og 10. klasse. Og her oplever hun nogle gange klasser med elever, der har et meget begrænset ordforråd.

"Jeg har nogle gange siddet med elever i 9. klasse, som ikke kender helt basale ord. Det undrer mig, fordi det er ord, jeg ved,  de har set så mange gange i løbet af deres skoletid, men alligevel ved de stadig ikke, hvad de betyder. Det har gjort det tydeligt, hvor vigtigt det er at arbejde med deres ordforråd".

folkeskolen.dk 24.11.2020

Juleinspiration

Af ERIKA WÜNSCHE

VIA CFU - fremmedsprog har lavet en lille huskeseddel for juleinspiration. Tysk, fransk og engelsk. Korte og længere film med og uden undertekster.

Se her;

 mitCFU.dk/lnky2cv

folkeskolen.dk 23.11.2020

Venstre ønsker ny Tysklandsstrategi

Oppositionspartiet Venstre mener, at den socialdemokratiske regering bør udarbejde en ny Tysklandsstrategi inden juni 2021. Den nye strategi skal styrke de økonomiske og kulturelle bånd mellem Danmark og Tyskland.

Forholdet mellem Danmark og Tyskland skal styrkes, både økonomisk og kulturelt. Det mener oppositionspartiet Venstre, der i et nyt beslutningsforslag opfordrer regeringen til at udarbejde en ny Tysklandsstrategi inden 1. juni 2021.  

”Venstre mener, at der er et uforløst potentiale i et tættere samarbejde med Tyskland, herunder særlig i forhold til samhandel”, står der i beslutningsforslaget, der er fremsat af Venstrepolitikerne Eva Kjer Hansen, Anni Matthiesen, Christoffer Aagaard Melson, Ellen Trane Nørby, Hans Christian Schmidt, Ulla Tørnæs, og Michael Aastrup.  

Særligt ønsker Venstre at styrke den danske eksport til Tyskland, at tiltrække flere tyske turister til Danmark samt at styrke det tyske sprog i Danmark. I en kronik i Flensborg Avis uddyber Bertel Haarder, folketingsmedlem for Venstre og tidligere minister, at der er behov for en ny Tysklandsstrategi, da interessen er for Tyskland og det tyske sprog er faldende...  

graenseforeningen.dk 20.11.20

DF-ordfører om triste sprog-tal: Der var brug for en kortlægning

Af: Sebastian Bjerril

Der var brug for en form for kortlægning, mener uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl. Han bad derfor ministeriet om et overblik fremmedsprogenes popularitet eller mangel på samme i uddannelsessystemet og håber, at det kan starte en diskussion.

Det var ikke rar læsning, hvis man er fortaler for sprogdiversitet i det danske uddannelsessystem, da folkeskolen.dk/tyskfransk i sidste uge gav et overblik over, hvordan det står til med tysk, fransk og spansk op gennem uddannelsessystemet.

Overblikket var muligt at lave, fordi Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl havde fået børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at fremskaffe en hulens masse tal om, hvordan det står til med sprogene.

"Vi har i længere tid haft en diskussion om, hvordan det går med fremmedsprogene, og om det kun er engelsk, der skal alting. Jeg hører påstande og udsagn fra miljøerne om, at der er store udfordringer, og at det går tilbage med de andre fremmedsprog, fordi der ikke er nogen, der vil uddannes til det. Derfor var det et forsøg på at starte en form for kortlægning. Hvad er egentlig op og ned? Og hvor stort er behovet for at gøre noget?", fortæller Jens Henrik Thulesen Dahl til folkeskolen.dk/tyskfransk...

folkeskolen.dk 17.11.2020 

Dansk Industri slår alarm: Alt for få kan tale tysk

Færre og færre kan tale tysk, og det er et problem for samhandel med Tyskland.

Tyskland er vores nærmeste nabo og største handelspartner, men vi har svært ved at tale sammen.

Det viser sig både på ungdomsuddannelserne, hvor færre har valgt tysk igennem de seneste år, ifølge tal fra Undervisningsministeriet. Det kan også mærkes i erhvervslivet, hvor det bliver sværere at finde medarbejdere med gode tyskkundskaber.

Det er et problem for de mange virksomheder i Danmark, der handler med tyske virksomheder. Alene i Syd- og Sønderjylland har over 1000 virksomheder tyske handelspartnere.

LÆS OGSÅ: Nein danke: Færre elever vælger tysk i gymnasiet

Én af dem er Agramkow i Sønderborg. Deres store tyske kunder er vant til at kommunikere på tysk, og det er også én af grundene til, at de handler hos Agramkow, fortæller salgschef, Lars Peter Christensen.

dr.dk 15.11.2020


Nein danke: Færre elever vælger tysk i gymnasiet

Færre elever på de gymnasiale uddannelser foretrækker tysk, når de skal vælge sprog til skoleskemaet.

Tysk bliver i højere grad valgt fra, når elever på gymnasiale uddannelser skal vælge sprog til skemaet. Det viser tal fra Undervisningsministeriet.

I 2010 havde 46,6 procent af studenterne valgt tysk fortsættersprog. I 2015 var det 42,7 procent. Og i 2013 var der ingen gymnasieelever, der havde valgt tysk som begyndersprog.

- Kendskabet til tysk er generelt gået tilbage i den unge generation. Der er færre, der vælger tysk i gymnasiet, end der var tidligere. Det gør, at de unge ikke kan bruge tysk, som de kunne før, når de kommer på en videregående uddannelse, siger forsker i uddannelses- og forskningspolitik med fokus på tysk Jens Erik Mogensen fra Københavns Universitet.

dr.dk 16.10.2020

Et bredt og sammenhængende udbud af fremmedsprog

Af Flemming Nygaard

Et tidligere blogindlæg ”Mit Englisch kommt man durch, mit Deutsch kommt man weiter” danner sammen med et besøg på det Nationale Center for Fremmedsprogs hjemmeside, baggrunden for nedenstående blogindlæg.

I et blogindlæg den 8. november ”Mit Englisch kommt man durch, mit Deutsch kommt man weiter” (https://www.folkeskolen.dk/1858284/mit-englisch-kommt-man-durch-mit-deutsch-kommt-man-weiter) kan man læse, at professor i statskundskab ved Københavns universitet Martin Marcussen udtrykker ”…da Merete Riisager var undervisningsminister vedtog man en sprogstrategi, og bevilgede 100 millioner kroner til det Nationale Center for Fremmedsprog med bevidstheden om at få gang i behovet for fremmedsprog, så vi kan kommunikere med alle dele af verden på alle niveauer. Jeg kan i dag konstatere, at det, centret har gjort, er at beskæftige sig med mikroprojekter, der hver for sig er meget nyttige, men det at rejse en national bevidsthed om nødvendigheden af, at et lille land som Danmark har behov for en åbenhed for verdenen, har centret indtil videre ikke formået at skabe”.

Jeg har besøgt det Nationale Center for Fremmedsprogs hjemmeside (https://ncff.dk) og kan bekræfte, at centret har adskillige skibe i søen...

folkreskolen.dk 14.11.2020 

Det helt store overblik: Sådan står det til med sprogene i uddannelsessystemet

Af: Sebastian Bjerril

Sprogene bløder i det danske uddannelsessystem. Sådan har historien været igennem en årrække. Folkeskolen.dk/tyskfransk giver her et overblik over, hvordan det egentlig står til.

Man kan sagtens klare sig med engelsk, og derfor er der ikke brug at blive stærk til andre sprog. Sådan har tysk- og fransklærere bekymret refereret elevernes syn på skolens fremmedsprog igennem en årrække.

Den faldende interesse for fremmedsprog var senest skyld i, at Aalborg Universitet i sommer lukkede for flere af universitets sproguddannelser. Fremover er det ikke længere muligt at læse tysk, og universitet begrænsede også antallet af uddannelser med fokus på spansk.

Og så har der også været historier om, at der også er færre og færre studenter, der forlader landets gymnasier med andre sprog end engelsk på højniveau.

Men hvordan står det egentlig helt konkret til med fremmedsprogene i hele uddannelsessystemet? Det er det nu muligt at svare på, fordi Dansk Folkepartis uddannelses- og undervisningsordfører Jens Henrik Thulesen har bedt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fremskaffe en hulens masse tal om, hvordan det står til med sprogene.

De mange tal har ministeren nu leveret til DF-ordføreren, og derfor har folkeskolen.dk/tyskfransk med spænding kastet sig over tallene.

folkeskolen.dk 10.11.2020

Læringskonsulent

Af Erika Wünsche

Hold øje med UVM's hjemmeside, hvis du er interesseret i at blive læringskonsulent i tysk. Stillingen slås op i nærmeste fremtid.

Hold øje med stillingsopslaget her;

https://www.uvm.dk/

folkeskolen.dk 9.11.2020

Mit Englisch kommt man durch, mit Deutsch kommt man weiter

Af FLEMMING NYGAARD

I DR1s Orientering fredag den 6. november 2020 kunne man høre et interessant indslag om fremmedsprogenes betydning for blandt andet vort kulturelle samkvem med udlandet.  Professor Martin Marcussen fra KU og direktør for Tænketanken Europa, Lykke Friis blev interviewet om deres syn på fremmedsprogsindlæring.

Interviewet kan i sin helhed høres her efter 1:39.20https://www.dr.dk/radio/p1/orientering/orientering-2020-11-06

 

Der satses fra udenrigsministeriet på at få flere medarbejdere, der kan mere fremmedsprog. Via jobopslag søges der undervisere til tysk og spansk, der kan opgradere ministeriets medarbejdere, hvilket igen skyldes, at der blandt medarbejderne er et udtalt behov for at kunne mere tysk og spansk.

folkeskolen.dk 8.11.2020

Knock knock knock

Af Tine Lund

Klassens elever kommer løbende og åbner havedøren for to mærkeligt udseende mystiske personer, der banker på…

På spørgsmålet Are you class 4 Asgaard School lyder et højt jaaaa lyder fra eleverne, og vi rykker ind til tonerne fra … Den lyserøde panter….. bardum - bardum - bardum……….

Eleverne ved det ikke, men de deltager sammen elever fra en fransk, en spansk, en britisk og en hollandsk skole i et lige godkendt og bevilget Erasmus+ projekt. Skolen har i projektet fået penge til at 20 elever og 12 lærere kan besøge de samarbejdende skoler i løbet af de næste år.

Efter at have ’called headquarter’ og forsikret de andre lande om, at vi er det rigtige sted, spørger vi eleverne, om de har lyst til at være helt specielt udvalgte Top Secret Agents, der sammen med de andre skolers elever vil være med til at gøre verden til et bedre sted. Og det vil de selvfølgelig - vi går rundt og småsnakker med eleverne på engelsk. Vi kan kun tale engelsk, men forstår en lille bitte smule dansk - og eleverne er nysgerrige og vil gerne spørge.

Vi slutter vores introduktion med den hemmelige besked, der ligger til klassen på internettet i vores top secret headquarter ’twinspace’. Her har projektlederne sammen produceret en intro til første elevopgave. Eleverne skal designe deres egen Secret Agent  - og så går de i gang. Vi følger eleverne i et dobbeltmodul og kan selvfølgelig kun snakke engelsk - er der noget, de ikke forstår, må læreren oversætte.

folkeskolen.dk 31.10.2020

German-Danish Cultural Year of Friendship Erasmus+ Online contact seminar – 29 and 30 October 2020

Af TINE LUND

Det er nu så vigtigt, at eleverne ikke bliver fastholdt i en hjemmekultur, hvor de kun har lidt at gøre med få andre unge og verden lukker sig mere og mere omkring dem. I en Covid19 tid får online samarbejder med andre elever ude i verden en anderledes vigtig betydning.

- Vi hører, danskerne er så digitale og klarer skolesituationen med hjemsendelse af elever online - vi ønske at lære af danske skoler.

Jeg har netop deltagelse på online kontaktseminar for lærere. Denne gang arrangeret mellem Erasmus+ afdelingerne i Tyskland og Danmark. Igen et seminar udelukkende for danske og tyske lærere, hvor begge parter ønsker partnerskaber over grænsen. Enten online via eTwinnning alene eller partnersamarbejder, hvor der kan planlægges kommende fysiske møder for elever.

Det slår mig igen, hvor stor betydning det har for os, at vi søger hinanden og vil hinanden og værdsætter vores fælles rødder. Jeg møder stor velvilje og ønske om samarbejde. Det er eleverne, der tænkes på. Viden om at mødet mellem elever gør fordomme til skamme og skaber venskaber.

Og disse møder er så ønsket og eftertragtet fra såvel dansk og som fra tysk side...

folkeskolen.dk 30.10.2020

Svaret er spørgsmål

 

Af: Alice Buchhave Nørlem

Hvorfor gør jeg det, jeg gør? står der på forsiden af den seriøst udseende bog for sproglærere, som landede på anmelderbordet. Min familie har gjort sig vældigt lystige over den titel og udtrykt, at de glæder sig til at få svaret.

Min egen umiddelbare reaktion var: Fedt. Den glæder jeg mig til at læse! Jeg var overbevist om, at bogen var god, fra første øjekast. Det er i dennne sammenhæng en pointe i sig selv. "Hvorfor gør jeg det, jeg gør?" af Birgit Henriksen, Susana S. Fernández, Hanne Leth Andersen og Dorte Fristrup er nemlig god. Det er den bandt andet, fordi sproget er elegant, letoptageligt, ligefremt, seriøst, præcist og velvalgt. Præcis som titlen på bogen. Det er desværre ikke altid sådan, at bøger, der beskæftiger sig med sprog, er sprogligt velformede, men det er denne refleksionsbog altså, og det er en vigtig kvalitet.

folkeskolen.dk 28.10.2020

Undersøgelse vil vide, hvordan du tester og evaluerer i din sprogundervisning

Af: Sebastian Bjerril

En ny spørgeskemaundersøgelse fra Det Nationale Center for Fremmedsprog sætter fokus på evaluering i sprogundervisningen op igennem hele uddannelsessystemet. Vær med til at dele, hvordan du gør i din undervisning.

I en ny undersøgelse spørger Det Nationale Center for Fremmedsprog denne gang sproglærerne til deres "opfattelser, praksis, erfaring og behov i sprogevaluering, herunder intern evaluering (fx løbende, formativ) og ekstern evaluering (fx prøver, nationale tests), i det danske uddannelsessystem".

Ambitionen er, at sproglærernes svar skal bruges til at udvikle og forbedre uddannelser og vejledninger om sprogevaluering på tværs af uddannelsessystemet.

folkeskolen.dk 27.10.2020

Tidligere lærer vil have elever til at se deres sprog som skatte

Af: Sebastian Bjerril

Ethvert sprog bør betragtes som en skat, mener tidligere lærer Kristin R. Vilhjalmsdottir. Hun har udviklet et sprogprojekt, som i 2017 vandt Den Europæiske Sprogpris. Nu rejser hun landet rundt med projektet.

Hvad får dig til at stråle?

Det spørger tidligere lærer Kristin R. Vilhjalmsdottir elever i alle aldersgrupper i et forsøg på at skabe mere glæde og stolthed blandt andet ved deres flersprogethed. Det gør hun mit sit selvudviklede projekt, hun kalder Det flyvende tæppe.

Her arbejder eleverne typisk i en temauge med at komme ind til kernen i, hvad der gør dem glade, og hvad der definerer dem som enkeltpersoner. Det tror hun nemlig er nøglen til, at eleverne finder en glæde og nysgerrighed ved deres egne og andres sprog og kulturer.    

"Ambitionen er, at når vi arbejder med kulturforståelse, så vi skal vi længere og dybere ind i kulturbegrebet end det nationalkulturelle perspektiv, hvor kultur blot ses som udtryk for, at vi har baggrund fra forskellige lande. Vi skal åbne op for, at eleverne forstår, at vi alle er medskaber af kultur og kulturelle fællesskaber, og at vi bevæger os rundt i forskellige kulturelle verdener. Det tror jeg på kan være nøglen til at se hinanden i et bredere perspektiv og også skabe nysgerrighed og glæde i forhold til det at kunne mestre op til flere sprog", siger Kristin R. Vilhjalmsdottir. 

folkeskolen.dk 27.10.2020

Bare vi kunne møde dem……

Af TINE LUND

Kulturmøder - Akkreditering - et nyt tiltag

Kulturmøder

Intet er mere spændende for elever end at møde udenlandske elever på samme alder. Opleve den fremmedartede kultur og især opleve, at de kan kommunikere med ’ de andre’ fordi de kan et fremmedsprog. Og ikke mindst dele oplevelserne med resten af klassen. I det autentiske møde bliver den fremmede en ligestillet ven, som eleven spejler sig i. Og når skoler kan arrangere dette møde mellem elever på tværs af landegrænser, er de med til at nedbryde fordomme, udvikle elevernes verdensforståelse, faglighed og selvtillid. Men frem for alt er skolen med til at give eleverne en oplevelse for livet. Og tiden kommer igen, hvor vi kan rejse ud og møde hinanden.

Mange elever har været afsted eller arbejdet i samarbejdsprojekter og fået de unikke oplevelser gennem tildelte EU-midler til skolen. Vi kender dem som Comenius projekter, der i dag hedder Erasmus+ projekter.

For skolen ligger der en lang ansøgningsproces forud. Det er store tidskrævende ansøgninger, der skal skrives. Skrivearbejdet begynder typisk lang tid før projektet er en realitet og usikkerheden er der - vil midlerne blive bevilget?

folkeskolen.dk 26.10.2020
 

Tabt i (Google) oversættelsen

Af ERIKA WÜNSCHE

Hvordan får man eleverne til at afholde sig fra at bruge Google Translate til skriftlige opgaver? Er det for meget forlangt, at eleverne skal brygge en længere tekst sammen på et sprog, der er “på vej”?

En tur gennem Google Translate

Jeg har prøvet det mange gange og jeg ved, at flere af mine sprogkolleger også kender til problemet med afleverede skriftlige opgaver, der har været en tur gennem Google Translate. Det er nogle gange et detektivarbejde, andre gange nemt at spotte og nogen gange lidt morsomt. En af mine tidligere elever havde trykket på “Dutch”-knappen i stedet for “Deutsch”-knappen og var dermed afsløret i stor stil (tilmed en afsløring i at (ikke) læse engelsk).

folkeskolen.dk 25.10.2020

emu-respons.dk
Vejledningsforum for lærere i grundskolen

Din direkte vej til faglig vejledning

om fag, test og prøver

Se video

 

Emu-respons er Børne- og Undervisningsministeriets nye faglige vejledningsforum målrettet alle lærere i grundskolen.

På emu-respons får landets lærere direkte adgang til fagspecifik vejledning og inspiration fra læringskonsulenterne.

Læringskonsulenterne vejleder om fælles mål, prøver og undervisning i fagene.

Vi skrives ved!

Læringskonsulenterne

Læringskonsulenterne er erfarne lærere ansat i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet,

som rådgiver og vejleder kommuner, skoler og lærere om generel skoleudvikling og om folkeskolens fag, test og prøver.

Film i undervisningen: Få styr på reglerne én gang for alle

Af Maria Roneklindt

Mange lærere bruger film i deres undervisning - og det med god grund. Film og filmklip er et godt supplement til de mange læste tekster, vi arbejder med i undervisningen. Og så elsker de fleste børn og unge at se film! Men hvordan er det nu med de der regler? Hvilke film må jeg vise i undervisningen? Hvordan undgår jeg at bryde ophavsretsloven? Og hvad med Medierådets aldersgrænser for film? Læs med her og få styr på reglerne én gang for alle.

Tilladt for børn over 15 år

I flere af mine engelskforløb viser jeg film for mine elever. Jeg bruger altid filmene i en faglig sammenhæng - som et supplement til de mange læste tekster, vi arbejder med i udskolingen. Samtidig er det min oplevelse, at filmene for flere af de unge mennesker bidrager til en bedre forståelse af emnet, - måske fordi flere sanser aktiveres, når de ser film? I forløbet Black America, som jeg ofte kører i 9. klasse, viser jeg næsten altid ”12 Years A Slave” (kan ses på Filmstriben) og ”Mississippi Burning” (ejer jeg på DVD). Medierådets anbefalinger til de to film er ’tilladt for børn over 15 år’. De fleste unge er fyldt 15 år i 9. klasse, men der er næsten altid et par stykker, der ikke er. Så hvad gør man så?...

folkeskolen.dk 14.10.2020

Tysklærer: »En supergod ide«

Af: Sebastian Bjerril

Det vil være en stor hjælp at få gjort det tydeligt, hvilke ord eleverne har særligt gavn af at lære, lyder det fra tysklærer Bitten Pave Ottesen.

 Sproglærer vil booste elevers ordforråd 

I sine 25 år som tysklærer er Bitten Pave Ottesen aldrig stødt på en liste over de mest anvendte tyske ord. Men hun ser store perspektiver i at følge gymnasielærer Elsebeth Bechmanns opfordring om, at folkeskolen systematisk bør arbejde på at stable et ordforråd op omkring de højfrekvente ord.

»Da jeg hørte om det her, tænkte jeg: Hvad er det lige for nogle ord? Det vil være rigtig fint, hvis man fik et indblik i det«, siger Bitten Pave Ottesen, der i år underviser 7. og 9. klasse i tysk på Fjordbakkeskolen, afdeling Taulov, i Fredericia.

Hun har siden selv prøvet Elsebeth Bechmanns ordforrådstest. Her fandt hun ud af, at hun allerede har fokus på mange af ordene i sin undervisning. Men det har aldrig været systematisk.

»Det vil være en supergod ide at få det systematiseret. Det kan godt være lidt tilfældigt, hvilke ord eleverne lærer. I vores fagformål beskæftiger vi os med elevernes dagligdagsområder, og derfor er det især ord inden for de områder, eleverne lærer. Det ville være fint, hvis man også skrev de højfrekvente ord ind i fagformålene«, siger hun.

folkeskolen.dk 10.10.2020

Tysklærerforening støtter fokus på ordforråd

Af: Sebastian Bjerril

I Tysklærerforeningen for Grundskolen er næstformand Carl Kinze positiv over for Elsebeth Bechmanns anbefaling om at arbejde langt mere systematisk med elevernes ordforråd i tysk.

 Sproglærer vil booste elevers ordforråd 

»Jeg er meget enig. Der er ikke meget fokus på ordforråd i folkeskolen, og det er nok lidt for tilfældigt, hvilke ord eleverne lærer«, siger han.

Ifølge Carl Kinze bruger tysklærerne i dag mange kræfter på at lære deres elever de grammatiske regler og remser. Men kræfterne kan være spildte, hvis eleverne ikke samtidig får et passende ordforråd.

folkeskolen.dk 10.10.2020

Sproglærer vil booste elevers ordforråd

Af: Sebastian Bjerril

Eleverne kender for få af de vigtigste ord på tysk, og det gør det svært for dem at læse på tysk. Sådan lyder det fra en gymnasielærer, der anbefaler en systematisk opbygning af elevernes ordforråd i folkeskolen.

Elevernes ordforråd efter grundskolen er for begrænset og for tilfældigt. Som tysklærer i gymnasiet oplever Elsebeth Bechmann enormt stor forskel på elevernes evne til at læse tyske tekster. Dét blev startskuddet til at interessere sig for, hvor godt et arsenal af tyske gloser hendes elever har med sig fra folkeskolen.

»Forskningen viser, at der er en stor sammenhæng mellem elevernes læseevne og antallet af ord, de kender. Problemet er, at der hverken findes nogen viden om, hvilke tyske ord eleverne kender, eller nogen systematik i, hvilke ord der er fokus på i undervisningen«, fortæller Elsebeth Bechmann, der har en master i fremmedsprogspædagogik.

For det er langtfra ligegyldigt, hvilke ord eleverne kender, lyder det fra Elsebeth ­Bechmann. Hun mener, at eleverne bør lære de ord, der optræder hyppigst i sproget, og derfor anbefaler hun, at tyskundervisningen i grundskolen bør have et større fokus på en frekvensbaseret ordforrådstilegnelse.

»De hyppigste ord udgør basen i ethvert sprog. Jeg har gennemført et ministudie, der viser, at hvis en elev kender de 500 hyppigste ord, vil eleven kunne forstå mellem 70 og 80 procent af ordene i enhver tysk tekst. Det er ikke nok til at forstå hele teksten, men man er godt i gang. For så skal eleverne kun bruge tid på at slå de sjældnere ord op«, forklarer hun.

folkeskolen.dk 10.10.2020

Der er penge i sprogene

ERIKA WÜNSCHE

Når man kan noget sprog så kan man også noget kultur, og det er vigtigt, når man vil sælge sine varer eller have et velbetalt job.

Automekanikeren

For en del år siden havde jeg en elev, der gerne ville være automekaniker. Han havde gode evner i skolen, men ville egentlig hellere have et arbejde og han mente da slet ikke, at det var nødvendigt at lære andet end engelsk. Alligevel arbejdede han sig gennem mine tysktimer uden den store entusiasme og endte med en hæderlig afgangsprøve. Senere stødte jeg på ham, da jeg skulle have service på min (tyske) bil og han fortalte mig, at han havde fået jobbet på værkstedet netop fordi han havde haft tysk og var villig til at læse op på sproget. Han kom foran i køen af de mange håbefulde mekanikere in spe fordi han kunne det tysk, der skulle til for at være på et værksted med mange tyske bilmærker. Jeg var lige ved at sige til ham; “Hvad sagde jeg”, men jeg nøjedes med at glæde mig over “min” og hans tyske succes.

folkeskolen.dk 28.9.2020

 

Hvordan skal danske elever ’etwinne’ kreativt med elever på tyske skoler på tysk?

Af Tine Lund

Lærere fra Danmark og lærere fra Schleswig -Holstein planlagde samarbejdsprojekter for eleverne på tredages eTwinning seminar på Sankelmark.

I denne blog vil jeg komme nærmere ind på de aftalte samarbejdsprojekter.

Du kan læse om det - i sidste uge - afholdte seminar her

folkeskolen.dk 24.9.2020

Tilmelding til Sprogolympiaden 2021 er åben

Af ERIKA WÜNSCHE

ILcompetition - Sprogolympiaden - er en sprogkonkurrence for elever i grundskolen og gymnasiet. Der konkurreres i sprogene fransk, tysk, engelsk og spansk.

Tilmelding åben indtil 22.1.2021

Mere info her;

https://ilcompetition.dk/

folkeskolen.dk 23.9.2020

Kan danske elever ’etwinne’ kreativt med elever på tyske skoler på tysk?

Af TINE LUND

Et tredages fysisk seminar med 17 deltagere fra Danmark og Schleswig-Holstein planlagt af eTwinning DK (STIL) og eTwinning Schleswig-Holstein hang i en tynd tråd pga. corona - men onsdag fik alle grønt lys for at mødes i Sankelmark dagen efter.

At eTwinning DK er også sprogligt grænseoverskridende blev fastslået på eTwinning seminar på Sankelmark i uge 38

Et tredages fysisk seminar med 17 deltagere fra Danmark og Schleswig-Holstein planlagt af eTwinning DK (STIL) og eTwinning Schleswig-Holstein hang i en tynd tråd pga. corona - men onsdag fik alle grønt lys for at mødes i Sankelmark dagen efter. etwinning.dk/event/bilateralt-seminar-tysk-dansk-venskabsaar-2020/

folkeskolen.dk 21.9.2020

Bjørnens veje

Af ERIKA WÜNSCHE

En konkurrence som en del af det dansk/tyske venskab, der fejres i år, kan gå flere veje. Jeg meldte mine elever til Goethe-Instituttets Buddy-Bär elevkonkurrence og det samme gjorde en kollega.

Hvad gik konkurrencen ud på? 

Vi modtog en ca. 20 cm stor gipsfigur fra Goethe-Instituttet, som eleverne kunne udsmykke som de ville under mottoet "Dansk-tysk venskab – hvad betyder det for os?". Vi skulle dokumentere den kreative proces og fotografere/filme resultatet. Der fulgte forskellige inspirationsmaterialer med om bl.a.; venskab, tyskere og danskere og venskabsåret. Konkurrencen er lige udløbet og vi venter spændt på om der er en præmie til os.

folkeskolen.dk 20.9.2020

Din tysk-klasse kan dyste om at starte en bevægelse

Af: Sebastian Bjerril

Har din klasse potentialet til at bruge deres tyske sprog til at starte en hel bevægelse? I en konkurrence fra Det nationale center for fremmedsprog kan din klasse være med i en dyst om at skabe en plakat, der ville være i stand til at starte en bevægelse.

Fra 1. november lancerer Det nationale center for fremmedsprog en konkurrence for tysklever i 8.-10. klasse om at skabe en plakat, der vil kunne inspirere til at rejse en hel bevægelse.

Plakaten skal være multimodal og indeholde hashtag, billeder og et tekststykke.

folkeskolen.dk 15.9.2020

 

Dansk sproglærer tog et år til Island

Af: Sebastian Bjerril

Tysklærer Bitten Pave Ottesen brugte hele sidste skoleår på Island for at komme med bud på en bedre danskundervisning. Hun anbefaler andre sproglærere at gøre det samme.

folkeskolen.dk 15.9.2020

Grenzgenial er tilbage

Af ERIKA WÜNSCHE

Efter næsten 2 års pause er der fra 24.9. nyt materiale til 7. -10. klasse på portalen Grenzgenial.

Se mere her...

Deutschstunde - Tysktime

Af Tine Lund

Film - på mit favoritfremmedsprog - Tysk - og med min favorit maler Emil Nolde - spundet ind i en historisk fortælling. Det kunne kun blive godt!

Jeg skulle naturligvis se filmen. Ingen diskussion - den blev prioriteret over alt andet.

Købte for mange år siden Siegfried Lenz bog Deutschstunde. Både fordi det er en klassiker og fordi, Sigfried Lenz er en forfatter, man ikke kommer uden om - og jeg ville gerne læse den på modersmålet. Jeg gik i stå i en tung begyndelse, og bogen blev glemt igen. Men nu skulle jeg se filmen...

folkeskolen.dk 8.9.2020

Filmfestival viser igen film til brug i sprogundervisningen

Af: Sebastian Bjerril

Traditionen tro byder efteråret på Buster filmfestival, hvor det er muligt at se film, der kan bruges i undervisningen. Her er der blandt andet film målrettet sprogfagene.

Fra den 21. september til 4. oktober vil det være muligt at tage sin klasse billigt i biografen for at se film målrettet undervisning. Her afholdes årets Buster filmfestival, der er Skandinaviens største børnefilmfestival.

Årets skoleprogram er inddelt i 16 filmpakker, der består af film og aktiviteter. Sprogfagene engelsk, tysk og fransk har hver deres filmpakke. Til hver filmpakke er der udarbejdet undervisningsmateriale til henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling.

folkeskolen.dk 8.9.2020

 

Forskningsprojekt vil undersøge elevers sproglige opmærksomhed op gennem skolen

Af: Sebastian Bjerril

Er der forskel på den sproglige opmærksomhed for etnisk danske børn og børn med en anden baggrund? Og hvordan udvikler den sproglige opmærksomhed sig med alderen? Det vil et nyt stort forskningsprojekt undersøge.

Hvordan udvikler elever evner til at bruge, forstå og udvikle sprog op gennem deres tid i folkeskolen?
 

Det vil lektor i fremmedsprogsdidaktik ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet Petra Daryai-Hansen og ph.d.-stipendiat Natascha Drachmann undersøge over de næste tre år i et samarbejde med andre danske og internationale forskere.

folkeskolen.dk 1.9.20

 

Kære nye fremmedsprogslærer - vi har hårdt brug for dig i folkeskolen

Af ERIKA WÜNSCHE

Den danske folkeskole, der ligger spredt ud over land og by og er af forskellig størrelse og beskaffenhed, søger engagerede og fagligt stærke nye fremmedsprogslærere.

Sprogstatus

Ikke fordi os “gamle” ikke duer mere - tværtimod. Vi er stadig kompetente. Og vi vil gerne have nye, dygtige kolleger, der har mod på andet end engelsk.

Sprogfagene har desværre fået en hård behandling de senere år. Det at have gode sprogkundskaber udover engelsk, har mistet status og reel politisk opmærksomhed. På trods af det vover jeg pelsen og søger på alle skolers vegne.

folkeskolen.dk 30.8.2020

 

Hvorfor gør jeg det, jeg gør?

Af Flemming Nygaard

I denne blog omtales bogen ”Hvorfor gør jeg det, jeg gør – refleksionshåndbog for sproglærere” Er du bevidst om, hvorfor du underviser, som du gør? Ved du, hvordan dine elever lærer bedst? Hvad synes du er svært eller let? Taler du med dine kolleger om din undervisning? Vil du gerne have hjælp til besvarelse af disse spørgsmål, kan du roligt læse videre.

Spørgsmålene dukker op på bagsiden af bogen ”Hvorfor gør jeg det, jeg gør – refleksionshåndbog for sproglærere” af Birgit Henriksen, Susana S. Fernandez, Hanne Leth Andersen og Dorte Fristrup. Og forfatterne er ikke hvem som helst, når vi tænker på den udvikling, der de seneste 15 – 20 år er foregået inden for den kommunikative og interkulturelle undervisning.

folkeskolen.dk 28.8.2020

 

Mere end grammatik og gamle bøger

Af ANN-KRISTIN HENRIKSEN

Folkeskolen og universitetet er to forskellige organismer, men del af samme fødekæde. Inden for sprog er der fælles træk i synet på læring og også fælles bekymringer for sprogene. Kvalitetssikret undervisning er super vigtig, og hvis folkeskolen ikke fungerer, mærker de det på universitetet. Moritz Schramm, lektor og studieleder på Syddansk Universitet, fortæller.

Tyskstudiet på SDU er moderne, fx sådan at man forsøger at give de studerende mulighed for at gå direkte til et emne der interesserer dem. Hvis en studerende er interesseret i grøn omstilling eller politik, kan hun gå direkte på dette emne og læse om det på tysk - hun behøver ikke vente på at lære sig godt tysk først. Så tyskstudiet er meget mere end et sprogfag. Vi kender denne didaktiske tilgang fra Petra Daryai-Hansen, Carl Kinze og andre. Der må snart være flere resultater og lige-til-at-gå-til-didaktiseringer undervejs.

folkeskolen.dk 24.8.2020

 

Virtuel undervisning – et videoprojekt om uhygge

Af FLEMMING NYGAARD

Amalie, der pt. er udvekslingsstudent fra USA på Egå gymnasium, gennemfører sammen med 1G på gymnasiet et videoprojekt. I nedenstående fortælles om Amalies baggrund samt om, hvorledes arbejdet med projektet forhåbentlig kan inspirere til, at også elever i folkeskolen kan arbejde på lignende måde.

Ret som man troede, at nu lukkede Covid-19 ikke flere undervisningsinstitutioner, blev Aarhus ramt, og politikerne besluttede, at gymnasierne i kommunen skulle give eleverne virtuel undervisning.

Det ramte derfor også Egå Gymnasium, hvor Amalie Smith skal tilbringe skoleåret 2020 – 2021 som udvekslingsstudent...

folkeskolen.dk 23.8.2020

Godt tilbud fra VIA, CfU

Af ERIKA WÜNSCHE

Hvordan arbejder vi med grammatikken i fremmedsprog, så det giver mening for vores elever, og de bliver dygtige sprogbrugere?

Det evige dilemma om grammatikken og dens plads i sprogundervisningen. Og noget om fremmedsprogsvejleders funktion samt tilbud om netværk. Heldigvis findes der kloge folk med gode idéer og inspiration her;

Netværksmøde for fremmedsprogsvejledere - Grammatikundervisning i fremmedsprog

Kurset er gratis. Tilmelding senest 21.9.20

folkeskolen dk 17.8.2020

Pulsen på tysk netop nu

Af FLEMMING NYGAARD

På den ene side kan man begræde tysks situation som valgfag (i grundskolen), på gymnasiet og på de videregående uddannelser netop nu. På den anden side kan man glæde sig over, at der tilsyneladende er lys for enden af tunnelen, hvis der ses på den aktuelle udvikling vedr. arbejdstidsaftalen, hvad angår situationen som lærer, og hvis man undersøger elevers holdning til faget. I blogindlægget uddybes ovenstående.

folkeskolen.dk 14.8.2020

Til diskussion, inspiration og anvendelse

Af ANNETTE SØNDERGAARD GREGERSEN

Korte artikler

Faghæfterne i engelsk, fransk og tysk er nu suppleret med korte artikler, som fx kan diskuteres og inspirere i fagteam om funktionel grammatik og feedback.
 

Forslag til aktiviteter

Der er endvidere forslag til aktiviteter, som er lige til at bruge i undervisningen eller inspirere til egen planlægning.
 

Hvor finder jeg dem?

Alle artikler og aktiviteter ligger under "Mundtlig og skriftlig kommunikation" samt "Det kommunikative og funktionelle sprogsyn" og  "Evaluering og feedback" i hvert af faghæfterne for de tre sprogfag på www.emu.dk - grundskolen - engelsk/fransk/tysk.
folkeskolen.dk 10.8.2020

Genforening eller 100 Jahre deutsch-dänische Grenze

Af FLEMMING NYGAARD

Medens vi i Danmark gerne har villet fejre ethundredåret for genforeningen af Sønderjylland med det nordlige Danmark, har man i Tyskland gerne villet fejre 100-året for den tysk-danske grænse. Coronapandemien har i mange sammenhænge forhindret en egentlig fejring. Ikke desto mindre er der alt mulig grund til i tyskundervisningen at gøre opmærksom på ikke kun genforeningen, men også hvilken betydning de sidste 100 år har haft for det dansk-tyske forhold. Det kan gennemføres dels ved at deltage i TLFGs årskursus samt ved at inddrage Brennpunkt Deutschs temahæfte 4/2019 ”100 Jahre deutsch-dänische Grenze”

folkeskolen.dk 9.8.2020

En værktøjskasse med fagsprogsøvelser

Skru på sprogknappen

Af: Christina Krolmer

Hvis læring i skolen sker gennem sprog, hvordan bringer vi så dette i spil i alle fag ved at læse, skrive, tale og lytte? Det har denne bog en række svar på i form af helt konkrete øvelser til undervisningsbrug.

”Skru på sprogknappen – fra hverdagssprog til fagsprog i alle fag” er organiseret i to hoveddele: en teori- og en øvelsesdel. Første del beskriver kort det teoretiske fundament, øvelserne hviler på, for eksempel fra hverdagssprog til fagsprog, stilladsering og elementer af genrepædagogikken. Der gives også et helt konkret eksempel på en sprogvæg, der kan etableres i klassen og hermed øge fokus på sprog i fagene. Anden del består af 13 øvelser med en ensartet opbygning i forhold til blandt andet mål, arbejdsform, instruktioner, eksempler og variationer samt sprogknappen, der er den baggrundsviden og det sprogbrug, der knytter sig til den aktuelle øvelse.

folkeskolen.dk 7.8.2020

Intersprog?

Af Tine Lund

Så er skoleåret startet igen - i hvert fald for os lærere.

Jeg har i år ud over mine tysktimer fået til opgave at undervise i Dansk 2 - støttetimer til dansk som andetsprog - i overbygningen. Jeg er på helt bar bund ud over at kende eleverne lidt fra den daglige tyskundervisning. Min skoleleder er overbevist om, at en sprogfaglig tilgang er et virkeligt godt udgangspunkt. Selv var jeg måske ikke helt tilfreds med opgaven, men skulle jo begynde et sted. I går tog jeg så fat på faghæftet for ’dansk som andet sprog’.

Jo, jo, de fire kompetenceområder lytte, tale læse og skrive kender jeg fra tysk. Men så blev jeg pludselig fanget i afsnittet ’Udvikling i indholdet i undervisningen’.

folkeskolen. dk 5.8.2020

Fejlfinder.

Af ERIKA WÜNSCHE

De mange sjove, pudsige og mere eller mindre sprogligt heldige skilte i sommerlandet, blev bl.a. diskuteret i et tysklærerforum på Facebook for nylig.

Jeg er sikker på at butikker, caféer, isboder og restauranter, måske især på den jydske vestkyst, rigtig gerne vil komme deres tyske kunder i møde og give dem oplysninger på deres modersmål. Det er så bare ikke altid sprogligt korrekt. Der er pudsige (slå)fejl, stavemåder, grammatiske brølere og andre finurligheder. Men gør det noget?

folkeskolen.dk 4.8.

Tysk som nabosprog

Af: Flemming Nygaard

På et tidspunkt, hvor det ellers ser sort ud for faget tysk, er det herligt at erfare, at der også er et lys i mørket: 19 afgangselever fra Tønder Distriktsskole og 17 elever fra Distriktsskolen i Løgumkloster har taget et diplom i tysk. Alle elever gennemførte det tyske sprogdiplom, på A-2 niveau. For at opnå beviset har eleverne på tysk gennemført opgaver i læse- lytteforståelse, skriftlig fremstilling og været til en mundtlig prøve med ekstern censor.

Lad os håbe, at lyset vil brede sig.

Mere i artiklerne herunder:

jv.dk

nordschleswiger.dk
 

Skal man le eller græde?

Af FLEMMING NYGAARD

De netop offentligt opgjorte tal om optag af tysk på de højere læreranstalter i Danmark er på mange måder skræmmende. En uheldig tendens om fravalg af tysk (og fransk) har bidt sig fast. Der er ikke lyse udsigter for faget.

Så er der klarhed over optaget på tyskstudierne

Af den koordinerende tilmelding fremgår det, at i alt 86 studerende er optaget på tyskstudierne. De fordeler sig således: Københavns Universitet 34, Syddansk Universitet 23, Aarhus Universitet 29.

folkeskolen.dk 29.7.2020

 

At trække en hvid kanin op af hatten.

Af LISE BOSTRUP

I den konkrete betydning handler udtrykket om en tryllekunst. Tryllekunstneren står foran publikum og tager sin høje, sorte hat i hænderne og viser dens indre: Hatten er tom. Han trykker den sammen, så hattepulden bliver flad og danner en rund plade, der går i ét med skyggen.   

Så lader han pulden svuppe op til den velkendte facon, vender hatten, og vupti – trækker han en hvid kanin op af den høje, sorte hat til publikums frydefulde overraskelse. Hvordan kan det dog lade sig gøre? Det er naturligvis snyd og bedrag, men tryllekunstneren hemmeligholder sit trick, for ellers ville overraskelseseffekten udeblive.

Politikere, der pludselig kommer med uventede argumenter, der vender en sag i deres favør, beskyldes ofte for at trække en hvid kanin op af hatten, og hvis man føler sig presset til at komme med en løsning i en vanskelig situation, kan man vrisse: ”Vil I have, jeg skal trække en hvid kanin op af hatten, eller hvad?”

Udtrykket, der har været kendt siden begyndelsen af 1800-tallet, findes også på engelsk (to pull a (white) rabit out of a hat) og tysk (ein (weisses) Kaninchen aus dem Hut zaubern), men oprindelsen er ukendt. Udtrykket anvendes både med og uden angivelse af kaninens farve, og på tysk kan man også trække en hare op af hatten.

I børnebogen Den hvide kanin og den sorte hat fra 2016 tager den danske forfatter Jesper Wung-Sung udgangspunkt i udtrykket. En hvid kanin har levet hele sit liv i en tryllekunstners sorte hat, men en dag falder tryllekunstneren død om, og kaninen må for første gang hoppe ud i verden. Den savner rampelyset og publikums begejstring, og den ved ikke, hvor den skal gå hen. Kan det lade sig gøre at finde en ny, sort hat og en ny tryllekunstner, den kan være hos? Kan man være en hvid kanin uden en tryllekunstner? Hvad vil det egentlig sige at være en kanin? Kaninen stiller sig mange eksistentialistiske spørgsmål, som børnene kan tænke over, og den succesrige børnebog har givet det gamle idiomatiske udtryk nyt liv.

folkeskolen.dk 19.7.2020

 

Tema om fremmedsprogsstrategier.

I Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet anbefales landets kommuner og uddannelsesinstitutioner at lave strategier for at fremme fremmedsprogene. For at skyde arbejdet med fremmedsprogsstrategier i gang har vi i Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) lanceret et nyt, stort tema om fremmedsprogsstrategier på vores hjemmeside, hvor vi giver en række forslag til, hvordan man kan styrke fremmedsprogene og få et samlet og mere sammenhængende blik på fremmedsprog. 

08.06.2020 | CHRISTINA SMEDEGAARD JENSEN

ncff.dk 8.6.2020

Danske elever og studerende kan lide at have tysk – og de synes, det er vigtigt.

TYSK 

Tyskundervisningen er god og varieret, og det er vigtigt at lære tysk. Sådan svarer elever i folkeskolen og gymnasiet samt tyskstuderende på universiteter og læreruddannelser, når de bliver spurgt, hvad de synes om undervisningen i tysk.

Tysk har haft det svært i uddannelsessystemet de seneste år. Færre elever vælger sproget i gymnasiet, og det smitter af på de højere læreanstalter, som ikke har kunnet tiltrække studerende til tyskuddannelserne. Men er det i virkeligheden uddannelsesinstitutionernes egen skyld: Er undervisningen for gammeldags, svær og uinteressant til at holde på de unge?

Det satte en gruppe forskere og undervisere fra universiteter, professionshøjskoler, gymnasier, grundskoler og Studieskolen sig for at undersøge med projektet ”Tyskelevers og tyskstuderendes kognition”. Projektdeltagerne gennemførte spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterviews med elever og studerende på alle fire uddannelsestrin, og resultaterne for alle trin peger i samme positive retning...

ku.dk 3.7.2020

SNYDT!

Af ANN-KRISTIN HENRIKSEN

Øv, mine elever og jeg blev snydt. Nedlukningen forhindrede at vi kom til mundtlig prøve i tysk. Og jeg mistede chancen for et pejlemærke.

Lange Nase

Prøverne blev som bekendt aflyst. Færdig bum. Senere får jeg oplyst at en af mine 9. klasser omsider var blevet udtrukket til mundtlig prøve. Jeg har nu afsluttet femten 9. klasser, og det er første (!) gang en af dem skulle op i mundtlig tysk. Hvor ville jeg gerne have haft den erfaring med. Det er muligt at ikke alle elever ville være blevet begejstrede, men det kunne de nu roligt være. Mange havde sandsynligvis arbejdet og trænet deres sprog. Mange havde forhåbentligt klaret sig bedre end deres egne forventninger og havde følt det som et skulderklap.  Derfor har eksamen en berettigelse, selvom det vigtigste naturligvis er at den daglige undervisning fungerer...

folkeskolen.dk 3.7.2020

Goethe Instituttet udlodder konkurrence i anledning af venskabsåret

Af: Sebastian Bjerril

Hele klasser eller mindre grupper af elever kan deltage i konkurrencen Buddy Bären helt indtil 20. september. Læs hvordan dine elever deltager.

I anledning af det dansk-tyske venskabsår har Goethe Instituttet udloddet en konkurrence.

Konkurrencen kalder instituttet for Buddy Bären. Goethe Instituttet stiller her en 20 centimeter høj Buddy Bär til rådighed for de deltagende skoler, og så skal eleverne ellers udsmykke deres Buddy Bär, som de har lyst...

folkeskolen.dk 1.7.2020

”Grænserne for mit sprog sætter rammerne for min verden”

Af: FLEMMING NYGAARD

Bloggens overskrift er et udsagn af filosoffen Ludvig Wittgenstein (1889 – 1951) og er gældende den dag i dag.  Gymnasieskolernes Lærerforening etablerede i 2016 en tænketank om sprog i gymnasieuddannelserne.  Baggrunden var, at færre elever vælger sprog i gymnasieuddannelserne, og at tilgangen til de videregående sproguddannelser er bekymrende lav. Tænketanken har netop offentliggjort fem anbefalinger, der gengives i bloggen nedenfor.

Samtidig viser en nyere undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2018), at 1.g stx-eleverne generelt vurderer fremmedsprog som værende mere spændende end naturvidenskabelige fag.

At de vurderer dette samtidig med, at de i stigende grad fravælger sproglige studieretninger, tyder på, at de i overvejende grad er drevet af den instrumentelle motivation. Det må der ændres på...

folkeskolen.dk 26.6.2020

Forslag fra tænketank skal styrke nødlidende fremmedsprog i gymnasiet

Fem forslag fra tænketank om sprog skal vende den negative udvikling for fremmedsprog i gymnasiet.

​I dag lancerer "Tænketanken om sprog", nedsat af Gymnasieskolernes Lærerforening med eksperter fra universiteter, gymnasier, DI, Det Nationale Center For Fremmedsprog og en række lederforeninger, fem forslag​, der skal være med til at rette op på den alarmerende udvikling for fremmedsprogene i gymnasiet.

Kun 9 procent af eleverne på stx har valgt sproglige studieretninger i år, mens tallet er 1 procent for hhx. I 2007 havde 42 procent af stx-studenterne mindst tre fremmedsprog, mens tallet var faldet til 4 procent ti år efter i 2017.

Den markante tilbagegang i søgningen til fremmedsprog er dybt bekymrende, understreger Tomas Kepler, formand for tænketanken og Gymnasieskolernes Lærerforening.

"Den negative udvikling for fremmedsprogene i gymnasiet er alvorlig, og den skal vendes nu. Vi kan se, at det ikke er lykkedes at indfri gymnasiereformens mål om at få flere elever til at vælge sprog og flere til at opnå sprogkompetencer på et højere niveau", fastslår Tomas Kepler...

gl.org 18.06.2020. 

 

Kreativ sprogkonkurrence for tyskelever

Af  Erika Wünsche

Konkurrencen #WörterVerändernWelten er arrangeret af Det Nationale Center for Fremmedsprog, NCFF, i samarbejde med Goethe-Instituttet, Sproglærerforeningen og Tysklærerforeningen for Grundskolen.

I forbindelse med det dansk-tyske kulturelle venskabsår 2020 kan du og dine elever være med i konkurrencen, der løber fra 1. november 2020 til 1. marts 2021. indenfor denne periode kan man selv placere de 4-6 lektioner, som deltagelsen kræver. NCFF udarbejder undervisningsmateriale, der er lige til at bruge...

folkeskolen.dk 25.6.2020

Lærer eleverne ikke mere ved feedback end et tal?

Af: KRISTINA SILLA

Spørgsmålet er, hvordan man kan komme udenom denne elevfokusering på et tal fremfor feedback?

Lærer eleverne ikke mere ved feedback end et tal?

En fair afsluttende karakter for 9. klasserne, under Covid19?

Her taler jeg som faglærer med fagene fransk og kristendom, og har netop givet 9. klasserne deres sidste afsluttende karakter.  

Under Covid19 fik jeg, som faglærer i faget fransk afprøvet andre måder at give ”karakter” på, nemlig skriftlig feedback. Hånden på hjertet – meget mere tidskrævende med et franskhold på 22 elever. 

Femgangsmåden var, når eleverne afleverede skriftlige afleveringer, at de fik en fælles skriftlig tilbagemelding med mulighed for individuel feedback, og endda også med muligheden for at rette deres fejl og sende opgaven retur. Og derved måske få en højere karakter.

Oplevelsen blev: ”Stik mig et tal, jeg orker ikke at læse din feedback”. To elever ud af 22 elever valgte at rette deres opgave og sende opgaven retur med et bedre resultat...

folkeskolen.dk 25.6.2020

Delfintysk - fuld forståelse hinsides sproglige skyklapper

Af CARL KINZE

En servicemeddelelse her til start: Dette er en ret nørdet og meget zoologisk vinkling på at kunne tale og forstå både dansk og tysk, men der bringes et vigtigt sprog-politisk budskab til sidst. Grænser mellem lande er blevet flyttet adskillige gange og i år fejrer vi jo 100-året for den fredelige grænsedragning mellem Danmark og Tyskland som resultatet af to folkeafstemninger i 1920. Det kommer måske bag på mange at de fleste hvaler zoologisk set faktisk også er delfiner. Delfinernes og øvrige hvalers veje er i forvejen svære nok at ransage og præcis derfor er det ikke særlig forstandigt i nationalromantisk optik at ignorere viden på et andet sprog ved at gøre dem ”ganske danske” eller ”total tyske”. Ja vi taler om den slesvigske hvalfauna der nu har været nationalt opdelt i 100 år...

folkeskolen.dk 24.6.2020

Undersøgelse: Kommende tysk-lærere vil gerne give deres kærlighed til sproget videre

Af: Sebastian Bjerril

På læreruddannelsen har de studerende valgt tysk, fordi de både elsker sproget og den tyske kultur. Og så vil de rigtigt gerne forsøge at give deres kærlighed til sproget videre. Det konkluderer en undersøgelse af tysk-faget.

Mens flertallet af 9.-klasseelever ikke er så glade for det tyske sprog, har de studerende, der læser til tysklærere på læreruddannelsen ikke overraskende et helt andet forhold til sproget.

Her kan man for manges vedkommende tale om en decideret kærlighed til både sproget og den tyske kultur, og valget om at læse tysk på læreruddannelsen bunder i et ønske at give sin kærlighed til sproget videre til eleverne...

folkeskolen.dk 23.6.2020

Tyskmøde i ministeriets faggruppe juni 2020

Af TINE LUND

På mødet blev drøftet, hvad der sker i ministeriet og faggruppen, erfaringer fra COVID-19 situationen, udfordringer for faget og ministeriets vejledning om prøverne.

Den 9. juni mødtes den af Undervisningsministeriet nedsatte faggruppe for tysk. Pga. conona blev det et to timers online møde.

Ud over medlemmer fra faggruppen: https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/mar/190301-nye-faggrupper-skal-styrke-fagenes-udvikling deltog fag- og prøveansvarlige for tysk i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. I gruppen sidder også repræsentanter fra nationalt center for fremmedsprog www.ncff.dk...

folkeskolen.dk 19.6.2020

Hyldest til vikaren

Af ERIKA WÜNSCHE

Ind imellem støder man på en vikar, som man ville ønske havde lyst til at blive lærer - og kollega.

Kommer og går

Vikarer er der ofte brug for - også hos os. Vikarer kommer og går og nogen gange har man slet ikke lagt mærke til dem eller husker deres navne. Ikke fordi det nødvendigvis er dårlige vikarer, men måske fordi de udfylder en funktion i kortere tid, skal videre i uddannelsessystemet, får fast job eller bare finder ud af, at undervisning og folkeskole ikke er noget for dem. De vikarer jeg ofte møder er de, der næsten lige har forladt gymnasiet og har sabbatår eller venter på studieplads. De har gåpåmod, er friske på stort set alle fag og klasser, selvom de ikke har undervisningserfaring og (selvfølgelig) godt kan have det lidt svært med klasseledelse. Vikarer hos os får selvfølgelig hjælp og vikarplaner, så de ikke står helt alene. Og de klarer det godt og falder naturligt ind i dagligdagen hos elever og lærere så længe det varer...

folkeskolen.dk 16.6.2020

Elever i undersøgelse: Tysktimerne mangler emner, der interesserer os

Af: Sebastian Bjerril

Eleverne vil gerne blive bedre til tysk, men der er brug for flere emner, der relaterer til deres hverdag, og så efterspørger de situationer, hvor de oplever at have brug for sproget, konkluderer en ny stor undersøgelse af tysk-faget.

Vi vil meget gerne lære tysk. Det er ikke nok kun at kunne engelsk, og vi forventer at få brug for tysk på vores videre uddannelser og senere i forbindelse med fremtidige job.

Sådan lyder det fra 9. klasseelever i en større undersøgelse fra Det Nationale Center for Fremmedsprog. Centret har spurgt elever og studerende på tværs af uddannelsessystemet til deres oplevelse af og motivation for faget og deres egen vurdering af deres tyskkundskaber...

folkeskolen.dk 16.6.2020

DR for didaktisk reduktion: Men lige til grænsen!

Af CARL KINZE

Netop i dag kan vi fejre tre fødselsdage på 100 år: Sønderjyllands officielle genforening med Danmark og tillige fødslen af to nationale mindretal på hver sin side af grænsen. Grænselandets historie er ganske indviklet og svær at kapere uden et indgående kendskab. Danmarks Radio har ganske givet derfor i sine udsendelser valgt det man kalder en didaktisk reduktion med det formål at fortælle grænselandets historie til hele TV-Danmark, og skåret en hæl og klippet en tå. I formidlingens hellige navn har man forenklet og endda tilladt sig brugen af anakronismer. Man er gået - ja lige til grænsen...

folkeskolen.dk 15.6.2020

”Genopdag Tyskland”

Af FLEMMING NYGAARD

I anledning af 100 års dagen for genforeningen har Politikens chefredaktør Christian Jensen skrevet en leder ”Genopdag Tyskland”. I lederen påpeges det nødvendige i, at der i Danmark sættes fokus på tysk

I dag den 15. juni 2020 er det 100 år, siden det nordlige Danmark og det sydlige Danmark officielt blev genforenet via aftalen i Paris. Den nuværende grænse mellem Danmark og Tyskland blev en realitet.

Der er ikke tvivl om, at det dansk-tyske forhold har stor betydning. Det er der skrevet lange artikler om...

folkeskolen.dk 15.6.2020

.

Den Europæiske Sprogdag 2020

Af ERIKA WÜNSCHE
Vær med til at fejre sproget den 26. september 2020

Mottoet er i år; "Udforsk verden gennem sproget".

Planlæg allerede nu sprogdagen for dine elever.

Udfordringer til elever, sprogspil, T-shirt konkurrence og meget mere.

Husk at bestille materialer. Fristen er 26.6.

folkeskolen.dk 14.6.2020

Om test

Af Annette Ketils

SKAL alle have 2. fremmedsprog? Skal 2. sprog være krav til gymnasieadgang?

Om test: Elever med udfordringer på det faglige - men som med fandens vold og magt bare SKAL i gymnasiet - for det siger far - bruger alle kneb for at komme gennem nåleøjet karaktermæssigt. Det ved jeg som tysklærer, og jeg har nogle værktøjer, som gør mig i stand til at afsløre deres snyd ved prøverne: Værktøjet DraftBack (app på Chrome Webstore til drev), som laver en video af, hvordan dokumentet er skrevet. Her kan man se copy/paste, hastighed og pauser. Versionshistorikken (er der skrevet på opgaven udenfor den angivne tid?) Men der er jo også meget, jeg ikke kan se - specielt ikke, når de arbejder hjemmefra - selvom de har webcam på i Google-meet. Jeg kan fx ikke se, om de har købt opgaven et sted og bare sidder og skriver den ind. Jeg kan ikke se, om de har en chat med en anden elev/tyskkyndig, men jeg har en oplevelse med en elev, som kommer til at følge mig længe - en oplevelse, som viser, hvor langt forældre er villige til at gå, for at deres pode kommer på gymnasiet...

folkeskolen.dk 14.6.2020

Tysklærere tager flot imod e-Twinning - online!

Af: TINE LUND

eTwinning ambassadører og tysklærere Charlotte Rørbøl og Lotte Tingsager afholdt et 45 minutters gratis webinar for tysklærere med formålet 'at komme godt i gang med at tænke eTwinning ind i din kommende årsplan’.

Tilmeldte tysklærere blev inviteret til at deltage i forløbet ”Tysk på flere måder” af de to eTwinning lærer-ambassadører. Her fik deltagerne information om - samt hjælp til, at komme i gang med et tysk-fagligt eTwinning-projekt, som man kunne deltage i gennem næste skoleår...

folkeskolen.dk 14.6.2020

Der skal drastisk handling til, hvis tysk skal redde‪s

Af FLEMMING NYGAARD

Eleverne gider ikke lære tysk, og tysklærerne mangler efteruddannelse. Vi er på vej ind i en ond spiral, hvor det kan ende med, at tysk forsvinder som et af de sprog, danskerne kan tale. Kanalen Genau fra Radio4 tager hul på debatten om, hvad der skal til, for at danskerne tager tysk til sig igen. Medvirkende: Tina Skriver, tysklærer på Kokkedal Skole, Mette Skovgaard Andersen, centerleder for Det Nationale Center for Fremmedsprog (Øst), Lene Maria Christensen, skuespiller, samt tre folkeskoleelever Asta og Juliane fra 9. klasse og Storm fra 7. klasse. Overskriften henviser til titlen, som Genau bygger udsendelsen på.

Genau på Radio4

Radio4 er en landsdækkende dansk taleradio med base i Aarhus og København. Kanalen tog over, efter at Radio24syv ophørte, og Radio4 gik i luften den 1. november 2019.

Bag udsendelserne ”Genau”, der kan lyttes som podcast på kanalen, står Thomas Schumann.

Udsendelsen ”Der skal drastisk handling til, hvis tysk skal redde‪s” kan findes på hjemmesiden: HTTPS://WWW.RADIO4.DK/PROGRAM/GENAU/,

hvor også udsendelser som ”Bauhaus har været en katastrofe”, ”Sigøjnere, Schnitzler og shitstorms”, ”Skoleudflugter til Auschwitz og nazi-juristen, der blev populær i Kina” og mange andre titler kan lokke den interesserede tysklærer eller tyskinteresserede til. Vært Thomas Schumann er drevet af en lyst til at tage lytterne med på en rejse ned ad Autobahn og gøre lytterne klogere på det, som gør Tyskland til Tyskland...

folkeskolen.dk 19.2.2021

Fodpleje i Berlin

Af Ann-Kristin Henriksen

Abonner på nyt om Tyskbloggen i dit personlige nyhedsbrev.

Man må gøre noget godt for sig selv. Læse en bog, se nogle mennesker, nyde en alkoholisk drik. Forfatteren Katja Oskamp anbefaler en behandling hos fodplejeren. Når det altså bliver en mulighed igen. Så læs videre om litteratur og skæbner, men her er altså absolut ingen tips til din undervisning.

Hos Goethe

Katja Oskamp blev præsenteret ved et online arrangement, som Goethe-Instituttets afdelinger i Sverige og England havde samarbejdet om. Et publikum på 120 personer fordelt på 7 lande tjekkede ind. Man er jo ikke fysisk sammen, men alligevel har on line sammenkomster deres egen intensitet. Der er en vis følelse af kontakt med de andre og af at møde nogle nye mennesker. Tiltrængt!

Meet the author

Den alkoholiske drik sørgede jeg selv for: rom og havtorn. Forfatteren læste et kapitel af sin seneste roman Marzahn, mon amour. Den er en rammefortælling omkring kortfattede, fokuserede livshistorier fra mennesker, der frekventerer en fodplejeklinik i et betonkvarter i det østlige Berlin. Personerne i bogen er ganske almindelige mennesker, som er kommet op i årene, og som trænger til fodpleje. Og fodplejeren er også forfatter. Bogen bygger på Katja Oskamps egne oplevelser. Hvorfor fodplejer? Ja, hvorfor ikke, når man på trods af ros og priser ikke længere kan få udgivet sine bøger, og livet er blevet træls. Katja Oskamp ville efterhånden gerne langt væk fra kunstnercirklerne. Så hun valgte via et ret kort kursus at træde ind i et nyttigt, praktisk erhverv.

Fodfæste

Hun opdagede fødderne som et super udgangspunkt for en samtale, fordi menneskers forhold til deres fødder er privat, ja nærmest ensomt. Mens hun masserede, filede, smurte og lakerede, fortalte folk løs fra deres tilværelse og deres liv. De ”almindelige ” menneskers ofte ualmindelige historier hjalp hende ud over sin egen lille elitære elendighed. Og med tiden blev de stof til en bog, udgivet i adskillige oplag. Det er realisme, man kunne frygte kedelig, men der fortælles lunt og ligetil i et varieret og smidigt sprog. Og som Oskamp siger: In der Gegenwartsliteratur muss die Gegenwart schon mal vorkommen dürfen.

Østen

Efter højtlæsningen var der mulighed for at stille spørgsmål. En tjekkisk deltager spurgte om det er specielt ”østligt” at interessere sig for almindelige mennesker. Måske ikke, men Oskamp er selv vokset op i plattenbau, og har nemt ved at føle sig kendt med de mennesker der bor der. Man ville også kunne få historier fra en fodklinik i fx Dortmund, men ikke de samme. Voksne mennesker i de østlige bundesländer har et før og et efter. Murens fald har haft helt konkrete forandringer af folks levebrød og livsomstændigheder til følge.

Udviklingen

De ældre Marzahn-borgere har set deres kvarter ændre status. Beton-kvarteret blev bygget på rekordtid fra bar mark. Det var planlagt så det kunne fungere som en hel lille by med institutioner, fritidsanlæg og grønne områder. I sin tid var folk stolte og lykkelige for at få en bekvem bolig der. Mange er stadig glade for at bo der, men det er der nu ingen der tror på. Nu klæber der et virkelig dårligt ry til betonbyerne, du kender sikkert listen, men dette er ikke et tema i romanen. Den eneste flygtning der omtales, er en gammel dame fra Königsberg. Måske har fortællerne bilbegejstring, opfattelser af homoseksuelle og ”udlændinge” som forfatteren ikke kan dele. Adspurgt kommenterer Katja Oskamp lidt nølende på dette. Hun har ikke forlangt at hendes samtalepartnere ændrer holdninger. Hun betegner dem som værende fra en anden tid.

For dig

Marzahn mon amour er tilgængelig på dit bibliotek og på Goethe-Instituttets e-bibliotek. Herfra kan man også lytte bogen, det er forfatteren selv der læser, og det gør hun klart og behageligt. Du kan måske være heldig at få tid til en fodbehandling hos hende – men der bliver lang kø. Inden du kommer til, kan du i marts måned forkæle dig selv med Goethe-Instituttets forfatteraften med Olivia Wenzel som gæst.

folkeskolen.dk 18.2.2021

Sprogforeninger roser beslutningen om tilpasset eksamen

Af: Sebastian Bjerril

Politikerne har truffet det rette valg ved at holde fast i prøven i mundtlig engelsk og droppe prøverne i tysk og fransk. Det mener de faglige lærerforeninger for engelsk og tysk.

Sommerens afgangseksamen kommer kun til at bestå af prøverne i mundtlig og skriftlig dansk, skriftlig matematik og mundtlig engelsk. Alle andre prøves droppes i år på grund af den nuværende nedlukning af skolen for de store elever.

Det er en beslutning, som formand for Sproglærerforeningens engelske fagudvalg Frank Lacey og næstformand i Tysklærerforeningen for Grundskolen Carl Kinze begge er tilfredse med.

"Det er godt, at eleverne får mulighed for at prøve at gå til prøve. Vi har et uddannelsessystem, der er bygget meget op om prøver, og derfor er det en fordel, at eleverne får mulighed for at prøve at gå til prøver samtidig med, at man skærer i antallet af bolde, eleverne skal have i luften på samme tid. Det er et fornuftigt valg", siger Frank Lacey, der til daglig underviser i både engelsk og tysk på Ådalens Privatskole.

Endelig afklaring: Færre afgangsprøver til sommer 

Elever ville formentlig selv have valgt engelskprøven

Frank Lacey fortæller, at han tror, at beslutningen om at holde fast i netop engelskprøven vil skabe glæde hos eleverne.

"Engelsk er et fag, mange af eleverne rigtig godt kan lide. Hvis eleverne selv kunne vælge, hvilke prøver de gerne ville op i, tror jeg, at engelsk ville være et fag, der lå højt", siger han.

Ifølge Frank Lacey er tilbagemeldingen fra engelsklærerne desuden, at onlineundervisningen i engelsk går godt.

"Jeg hører fra engelsklærere rundt omkring, at de faktisk har haft mulighed for at komme rimelig godt igennem deres stof. Det skyldes nok, at børnene generelt har en positiv indstilling til faget, så det er mindre op ad bakke med engelsk end nogle af de andre fag. Så meldingen er generelt, at mange af eleverne har fået læst de tekster, de skulle læse og arbejdet med de emner, de skulle arbejde med", siger han og tilføjer, at han også støtter aflysningen af udtræksprøverne, som blandt andet betyder, at ingen elever i år kommer op i skriftlig engelsk.

Ministeriet: 9.-klasser skal op til alle prøverne i dansk 

"På den måde har eleverne ikke alt for meget, de skal forholde sig til på samme tid", siger Frank Lacey.

Aflysning af udtræksprøver giver nye muligheder

Aflysningen af udtræksprøverne betyder også, at der heller ikke bliver prøver i år i hverken tysk eller fransk. Det mener næstformand i Tysklærerforeningen for Grundskolen Carl Kinze er en fornuftig beslutning.

"Vi er kede af, at der ikke bliver nogen tyskprøve i år, men vi mener samtidig, at det er en god beslutning", siger han.

Normalt er det omkring 10-11 procent af afgangseleverne, der udtrækkes til prøve i tysk, fortæller Carl Kinze.

DLF: Færre prøver betyder ikke, at nogle fag ikke er vigtige 

"Det betyder, at der normalt er omkring 90 procent, der mentalt har deres tanker et helt andet sted end tysk den sidste del af skoleåret. Fordelen er nu, at sådan bliver det ikke i år. Nu får de to måneder ekstra tyskundervisning. Det glæder vi os over", siger han.

Ifølge Carl Kinze kan skolerne overveje at bruge den ekstra tid til selv at lave en intern prøve i faget, men der er også mulighed for at lave helt nye forløb.

"Man kan også vælge at gøre noget helt andet end normalt og fx lave et udvidet projektforløb i faget. Hvis der kommer en større genåbning til foråret, vil der fx være mulighed for nogle ud-ad-huset-arrangementer med fokus på at få anvendt sproget", siger han.

Dansklærer om aflyste prøver: Fantastisk nyhed at kunne give eleverne

folkeskolen.dk 9.2.2021

Fuld gas på dannelsen

Af ERIKA WÜNSCHE

9. klasserne skal med stor sandsynlighed ikke til prøve i tysk/fransk i år. Det skulle de heller ikke sidste skoleår. Det er ærgerligt, men ikke mere ærgerligt end så meget andet lige nu.

Uden snævre krav

Sidste skoleår, da vi nærmede os prøverne og blev klar over, at årskarakterer skulle ophøjes til prøvekarakterer, var der både skuffelse og glæde blandt mine elever. Deres motivation dalede dog ikke, men var faktisk status quo, og muligheden opstod for at slippe for snævre pensumkrav og springe ud i mere “løsslupne” emner og bruge online undervisningen til det, den trods alt kan; mundtligheden blev for de fleste elever tryggere ved, at de kunne sidde bag skærmen, vi gik udendørs og fortalte hinanden, hvad vi så og gjorde via telefoner og tablets og vi så videoer og film, der lærte os om musik, dans, chokolade - og ostefremstilling, ungdom og skole, vi legede og quizzede og blev mere “frie” og fokuserede på lysten til at lære og selv være med til at bestemme, hvad der kunne være spændende at lære noget om. Vi lavede vores egen lille mundtlige og skriftlige “prøve” og jeg kunne ikke være mere tilfreds med udfaldet af den.

Fyr op under dannelsen

Selvfølgelig gav det et lille stik i mig i år at høre, at tysk/franskprøverne ikke bliver til noget. Nok mest fordi jeg synes, at fremmedsprogene er vigtige og egentlig burde betyde mere. Nuvel. Nu er det blevet sådan og helt slemt er det nok ikke. Der kan nemlig sættes fuld gas på dannelsen - altså den, hvor man bliver oplyst og får meget at vide om forskellige emner som man savner tid og plads til normalt. Og er man med i et fællesskab af sproglærere, så skorter det ikke på gode idéer, der kan sættes i værk på alle klassetrin og på tværs af fagene; gå i køkkenet og lav crêpes eller Pretzels efter original opskrift, se film om Mozart, hør folkemusik fra Guadaloupe eller rap fra Østrig, lav regnestykker på tysk, mal åkander som Monet, lyt til podcasts om jul, dyr, kærlighed og Asterix, skriv ord i sneen eller find ud af, hvorfor franskmændene har så uoverskueligt mange oste og hvorfor tyskere har så fede biler. Fortæl alt, hvad du kan om dit hjem, dit kæledyr, din sport, din hobby, din yndlings youtuber…. fortsæt selv. Corona-online-undervisning kan godt fyre op under små, sjove projekter - og dannelsen.