​

​

Kom, kom til Meckpomm

​

​

​

​

​

​

Anmeldelse:

Kurz gesagt - gut gemacht!

Mette Hermann og Mathilde Sinding har et bud på, hvordan grammatikundervisningen også kan gribes an med bogen Kurz gesagt - En mundtlig tysk grammatik. Spørgsmålet er blot: Er det en teoretisk utopi eller noget, der fungerer i praksis ?

Jette Larsen

PUBLICERET Mandag 26. september 2022 - 08:59

​

Da denne bog dumpede ind ad brevsprækken, var jeg ved første øjekast ikke helt tændt på idéen: En grammatik, hvor fokus ligger på mundtlighed. Et paradoks vil nogen måske mene - jeg selv inklusive på omtalte tidspunkt. For hvordan gør man egentlig det, altså laver grammatikundervisning i tysk med et mundtligt fokus?

​

Jeg satte mig for at prøve - endda på nogen, der måske ligger lige i underkanten af målgruppen - mine to 8. klasser. Første kapitel om ordklasser lagde vi ud med, og det gik mod forventning ikke, som mit skeptiske jeg havde i tankerne: Mine elever gik nemlig til opgaverne ivrigere, end jeg havde forestillet mig.

De traditionelle træningsopgaver, som vi kender fra grammatikportaler og udfyldningsopgaver, er ikke repræsenteret i bogen. Til gengæld byder 'Kurz gesagt' på noget andet: Enkle opgaver - ofte iagttagelsesopgaver - i begyndelsen af kapitlet for bagefter at brede det grammatiske fokus ud til de mere kreative øvelser.

​

For eksempel virkede opgaven "Beskriv dig selv ud fra de syv ordklasser, illustrér efterfølgende med simple tegninger, skriv ordklasser på" langt mere motiverende på mine to klasser end udfyldnings- og portalgrammatik gør. Senere var de på ordklassejagt i billeder, de havde taget rundt på skolens område. Der blev formuleret sætninger på tysk, lavet liste over tyske gloser til billederne og med ordklasse på. Kurz gesagt blev der arbejdet med en anden iver og glæde, end hvis vi havde angrebet samme emne med den kommunalt indkøbte grammatikportal. Ikke en eneste gang hørtes “Åh nej, grammatik”.

​

'Kurz gesagt' er præsenteret som en overgangsgrammatik med fokus på mundtlighed til overbygningen samt 1. g og 1. hf på B-niveau. Dette holder også, men mange elever vil nok have brug for at skrive ned undervejs for at fastholde systematikken, når de for eksempel træner ordstilling i hovedsætninger eller lignende..Bogen er efter min mening værd at have på hylden i materialesamlingen...

folkeskolen.dk 26.9.2022

​​

Hvad binder os sammen?

Den 13. september 2022 åbnede uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen en konference om fremmedsprogskompetencer i uddannelsessystemet. Hans oplæg bar overskriften ”Sproget binder os sammen”. I blogindlægget her vil jeg bringe nogle sentenser fra talen, der i sin helhed kan læses via linket nederst.

Flemming Nygaard

PUBLICERET Tirsdag 27. september 2022 - 09:26

Uddannelsesministeren sagde indledningsvis: ”Jeg er selv fra Sønderjylland, hvor jeg har haft med mange mennesker at gøre, der taler tysk. Jeg kommer jævnligt steder, hvor der er tyske repræsentanter eller tyske virksomheder. Og jeg har haft en del med det tyske mindretal at gøre”.

Herpå begrundede ministeren betydningen af at kunne fremmedsprog: ”Til møde i EU sammenhæng er det ikke helt tosset med lidt tysk eller fransk kundskaber”. – ”Det at kunne indlede en tale med et par sætninger, det giver lynhurtigt nogle point og åbner op for resten af indlægget”.

Senere præciserede ministeren sprogkundskabers betydning: ”Sprog åbner døre – både til andre kulturer og til øget samhandel med andre lande. Derfor er det vigtigt, at vi har brede sprogkundskaber i Danmark – ikke kun engelsk”.

Ministeren udtrykte sin bekymring over at så få vælger at studere fremmedsprogene tysk og fransk: ” I år blev der kun optaget 53 studerende på tysk og 46 på fransk på bacheloruddannelsen. Det må siges at være meget få. Og udviklingen går den gale vej”.

Jesper Petersen begrundede sin bekymring af ovenstående således: ” Sproget er det, der binder os sammen på tværs af kulturer og nationer. Sprog er nøglen til international handel, samarbejde og forståelse”, og han fortsatte med blandt andet følgende: ” Et lille land som Danmark har et særligt ansvar…” ”Vi kan ikke forvente, at vores handelspartnere og naboer skal lære vores sprog”.

Jesper Petersen understregede, at fremmedsprogene er udfordrede i uddannelsessystemet: ”Vi ser ind i en fremtid, hvor vi kan forvente mangel på folkeskolelærere og gymnasielærere, som underviser i tysk og fransk. Og her starter den onde cirkel. For uden dygtige folkeskolelærere til at lære fra sig, får vi ikke tændt det lys i børnene, der giver dem mod på at lære et nyt sprog”. Og han understregede: ”Vi skal i det hele taget have mere praksis ind i sprogundervisningen. Den bedste måde at få et sprog rigtig ind under huden på, er ved at bruge det”.

Afslutningsvis påpegede uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen: ” Jeg deltager meget gerne i en fælles bestræbelse på at styrke sprogkundskaberne bredt i vores samfund. Jeg satser på at fortsætte med det efter et folketingsvalg. I kan i hvert fald regne med, at det forsat vil ligge mig på sinde at bidrage til udviklingen på området”.

Flere væsentlige udsagn kan læses via dette link, der henviser til den samlede tale: https://ufm.dk/ministeriet/ministeren/taler/sproget-binder-os-sammen

Når man glædes over ovenstående udsagn, står man dog stadig tilbage med en forventning om, at regeringen snart kommer på banen med en Tysklandsstrategi, der vil styrke tyskfaget i hele skoleforløbet. Udformningen fra et flertal i ”Europaudvalget” er klar til vedtagelse. Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg, der uddyber utålmodigheden for en styrkelse af faget tysk: ”Skal man le eller græde?” https://blog.folkeskolen.dk/blog-tysk-tysk-og-fransk/skal-man-le-eller-graede-1/4173638

folkeskolen.dk 27.9.2022

​

Ny vejlederuddannelse løfter fremmedsprog

I denne måned starter de første lærere på en helt ny sprogfagsvejlederuddannelse. Uddannelsen skal være med til at give et kompetenceløft til fremmedsprogslærerne og skabe et bedre samarbejde på tværs af fagene. En gruppe lærere og konsulenter er tyvstartet på uddannelsen – og de har svært ved at få armene ned.

Caroline SchrøderJOURNALIST

PUBLICERET Lørdag 17. september 2022 - 11:00

Læsevejleder, matematikvejleder, inklusionsvejleder og naturfagsvejleder. Der findes rigtig mange forskellige vejledere ude på landets folkeskoler – og nu kommer der en gruppe mere. Københavns Professionshøjskole og Via University College har netop haft opstart på de første hold på den pædagogiske diplomuddannelse sprogfagsvejleder.

Lars Horn / Baghuset

Som sprogfagsvejleder får engelsk-, tysk- og fransklærere kompetencer til at kunne styrke undervisningen i fremmedsprogene. Sprogfagsvejlederne skal fungere som sparringspartnere for deres kolleger – og så skal de uddannes til at være tovholder og initiativtager til samarbejder på skolen, i kommunen, med ungdomsuddannelserne eller på tværs af landegrænser.

Uddannelsen har samlet erfaringer fra det treårige pilotprojekt Fremmedsprog, Forandring og Forankring, som Det Nationale Center for Fremmedsprog satte i gang i august sidste år. Her er omkring 30 lærere fra fem kommuner tyvstartet på uddannelsen.

“Det er helt fantastisk. Jeg har fået en masse viden, der gør, at jeg underviser på helt nye måder”, fortæller Mette Biel. Hun er engelsklærer på Bakkeskolen i Kolding og er ved at uddanne sig til fremmedsprogsvejleder gennem pilotprojektet.

“Det første år er vi blevet opdateret i forhold til den nyeste forskning og viden inden for fremmedsprog og didaktik. Blandt andet har vi diskuteret, om man må tale dansk i engelskundervisningen. Dengang jeg blev uddannet, hed det english only i undervisningen. I dag hælder forskningen mere til english mainly. Det er altså okay, at elever og lærere snakker dansk med hinanden i engelskundervisningen”, siger Mette Biel.

Som noget nyt i undervisningen er hun begyndt at bruge tekster til at lære eleverne grammatik.

“I stedet for at udlevere et ark med grammatikopgaver læser og gennemgår vi en tekst sammen i klassen. Her snakker vi om, hvorfor grammatikken er, som den er. Det giver mig en bedre fornemmelse for, om alle elever er med. Det er en ny metode for mig, som jeg er rigtig glad for at have lært”.

folkeskolen.dk 17.9.2022

​

Bliv sprogfagsvejleder/-koordinator

Hvad er en sprogfagsvejleder/-koordinator?

En sprogfagsvejleder eller -koordinator fungerer som tovholder for fremmedsprogsfagene (inkl. engelsk) og som sparringspartner for kolleger og ledelse inden for fremmedsprogsområdet på sin skole og bliver dermed en lokal krumtap for udvikling af fremmedsprogsfagene. 

En sprogfagsvejleder/-koordinator kan også tænkes ind i det strategiske arbejde med fremmedsprog lokalt på skolen eller gymnasiet eller på det kommunale plan eksempelvis via netværk på tværs af grundskole og ungdomsuddannelse. 

For at blive klædt fagligt på til at varetage en vejledende og koordinerende rolle i sprogfagene kan man som grundskole- eller gymnasielærer tage de tre moduler a 10 ECTS som udgør uddannelsesretningen ”sprogfagsvejleder” på den pædagogiske diplomuddannelse eller man kan tage hele diplomuddannelsen (60 ECTS). Indholdet på uddannelsesretningen ”sprogfagsvejleder” er nyere fremmedsprogsdidaktik, interkulturel kommunikativ kompetence og tværfaglighed i sprogfagene samt faglig vejledning, hvor deltagerne opnår kompetencer i, hvordan de kan koordinere sprogområdet, vejlede, rådgive og yde sparring til deres kolleger.

Du kan læse mere om de enkelte modulerne, og hvor de udbydes, herunder og i studieordningen for de pædagogiske diplomuddannelser.

ncff.dk

​

Ann-Kristin tog til verdens største konference for tysklærere for at finde andre, der laver gruppeprøver i tysk

I slutningen af august tog tysklærer Ann-Kristin Henriksen til Wien for at diskutere tyskundervisning med lærere fra Tyrkiet, Bayern og Japan. Håbet var at finde andre lærere, der også afholder gruppeprøver i mundtlig tysk.

Caroline SchrøderJOURNALIST

PUBLICERET Onsdag 14. september 2022 - 10:30 SENEST OPDATERET Onsdag 14. september 2022 - 11:05

Det er ikke svært at høre på Ann-Kristin Henriksen, at det var fedt at være samlet med tysklærere fra hele verden i Wien i sensommeren.

”Jeg svømmede i tysk i en hel uge. Jeg talte tysk, hørte tysk, lærte nyt som jeg kan bruge i undervisningen og fandt personer, der interesserer sig for de samme emner, som mig”.

Ann-Kristin Henriksen er tysklærer på Vardeegens Gymnasieforberedende Efterskole og medlem af Tysklærerforeningen for Grundskolen.​

Foreningen er i år blevet medlem af den internationale tysklærerforening Der Internationale Deutschlehrerinnen- und Deutschlehrerverband (IDV), der samler tysklærere fra hele verden til en kæmpestor konference. I år blev den afholdt i Østrig på Wien Universitet.

​

”Det lyder måske sjovt, men konferencen var mere international, end jeg havde regnet med. Der var selvfølgelig mange lærere fra Østrig, Slovakiet og Bayern, men der var også lærere fra Tyrkiet, Indonesien, Japan og Argentina”, siger Ann-Kristin Henriksen og fortæller videre:

​

”Jeg snakkede blandt andet med en tysklærer fra Vietnam, der fortalte, at der traditionelt har været en stor udvandring fra Vietnam til Tyskland. Nu går strømmen også den anden vej, fra Tyskland til Vietnam. Det overraskede mig”.

folkeskolen.dk 14.9.2022

To kolleger overtager rollen som tysk- og franskrådgiver

Bjarne Czeloth er født i Tyskland, og Rikke Hjort Hvillum har elsket fransk siden gymnasiet. De er kolleger på Skovvangskolen i Aarhus og skal fremover blogge om fremmedsprogene på folkeskolen.dk/tyskfransk.

​

Caroline SchrøderJOURNALIST

PUBLICERET Fredag 02. september 2022 - 14:00

I september kommer man på folkeskolen.dk/tyskfransk til at møde to nye, engagerede sproglærere.

Kollegerne Bjarne Czeloth og Rikke Hjort Hvillum fra Skovvangskolen overtager nemlig stafetten som faglige rådgivere i tysk og fransk fra Erika Wünsche.

​

”Jeg glæder mig til rollen som faglig rådgiver. Jeg tror, at det får mig til at reflektere over min egen praksis”, siger Bjarne Czeloth, der skal blogge om tysk.

”Samtidig skal jeg overveje, hvad andre lærere synes er interessant at læse om. Det bliver en spændende opgave”.

Tysk er et fag og et sprog, som har en helt særlig betydning for ham, fortæller han.

”Jeg er født og har boet de første otte år af mit liv i Tyskland. Det er min egen historie og mit eget sprog, jeg giver videre, når jeg underviser. Jeg forsøger blandt andet at videregive min begejstring for tysk sprog og kultur til eleverne, og det mærker jeg, at de tager godt imod”.

Rikke Hjort Hvillum

Rikke Hjort Hvillum har både undervist børn, unge og voksne i fransk gennem sit arbejdsliv - og udover at være lærer på Skovvangskolen, er hun også beskikket af Børne- og Undervisningsministeriet til at kvalitetssikre den skriftlige prøve i fransk.

Hun udarbejder desuden materialer til franskundervisningen.

”Jeg blev præsenteret for fransk i gymnasiet af en meget engageret lærer og har siden både rejst og boet i Frankrig”, fortæller hun.

”For mig er sprog identitet, følelser og sanser. Jeg elsker det udsyn, der er i sprogfagene og oplevelsen af, hvad der der sker, når eleverne går på opdagelse og lærer noget nyt om sprog”.

Bjarne Czeloth

Tysk er et fag og et sprog, som har en helt særlig betydning for ham, fortæller han.

”Jeg er født og har boet de første otte år af mit liv i Tyskland. Det er min egen historie og mit eget sprog, jeg giver videre, når jeg underviser. Jeg forsøger blandt andet at videregive min begejstring for tysk sprog og kultur til eleverne, og det mærker jeg, at de tager godt imod”.

​

Skole med fokus på sprogfagene

Skovvangskolen, hvor Bjarne Czeloth og Rikke Hjort Hvillum arbejder, vægter sprogfagene højt i hverdagen. Skolen har udviklet en sprogstrategi, der blandt andet giver eleverne i 3. og 4. klasse mulighed for at få en forsmag på fransk og tysk, inden de vælger, hvilket fremmedsprog de vil forsætte med i 5. klasse.

folkeskolen.dk 2.9.2022

Bachelor: Det er svært at sige højt i klassen, hvis man kan lide tysk
 

Fælles ansvar og øget samarbejde mellem lærerne kan forbedre fagets status, skriver Julie Wagner Birkeholm

Lykke Østergaard Møller

Publiceret torsdag 11. august 2022 - 08:00 Senest opdateret torsdag 11. august 2022 - 15:05

Faget tysk har ændret position gennem de seneste årtier. Hvor man tidligere mente, at faget havde stor betydning for både erhvervslivet og den almene dannelse, er der nu meget færre undervisningstimer i tysk, skriver Julie Wagner Birkeholm i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg.

I hendes virke som tysklærer på en folkeskole, har hun tit måtte forklare sine elever, hvorfor det er en vigtig kompetence at kunne tysk, og selvom eleverne i de fleste tilfælde godt kan se fornuften i hendes begrundelser, oplever hun alligevel oftere og oftere negative reaktioner på faget. Hun undrer sig over, hvordan og hvorfor tyskfagets status har ændret sig, og i projektet undersøger hun, om der hersker en særlig fagdiskurs, bestemte måder at italesætte og forstå tysk, der bremser fagets potentiale i folkeskolen. Det har ledt til problemformuleringen:

”Jeg ønsker indledningsvis gennem data fra elev-, tyskunderviser-, lærerkollega- og forældreperspektiv ved hjælp af diskursanalytisk metode at afdække, hvilke elementer der kan identificeres som centrale diskurser om tyskfaget på en folkeskole og at indkredse, hvilken betydning centrale diskurser om tyskfaget har for elevernes individuelle og subjektive holdninger til faget for på denne baggrund at vurdere, hvorvidt og i givet fald hvordan dette konstruktivt kan få indflydelse på min egen fremtidige tilrettelæggelse af tyskundervisningen”...

folkeskolen.dk 11.8.2022

​

Tysklærer: Mit sprog går op og ned i niveau

Niveauet for mit tysk går op og ned, alt efter hvor meget tysk jeg møder i det daglige. Sådan lyder det fra en tysklærer, der allerede skulle undervise i faget, mens han tog det på læreruddannelsen.

Sebastian BjerrilJOURNALIST

PUBLICERET Tirsdag 28. juni 2022 - 10:30 SENEST OPDATERET Tirsdag 28. juni 2022 - 12:47

Det var bestemt ikke nemt at være tysklærer det første skoleår med corona, hvor nedlukninger og nødundervisning i en længere periode viskede tysk væk fra mange skoleskemaer.

Sådan lyder det fra tysklærer på Sortebakkeskolen ved Nørager i Rebild Kommune Torben Sander Kusk-Glavind. I et halvt år havde eleverne slet ikke tysk, og det gik ikke kun ud over elevernes tyskkundskaber.

”Mit sproglige niveau går op og ned, alt efter hvor meget jeg er eksponeret for sproget. I coronatiden var tysk et af de fag, der blev sorteret fra, så der var et halvt år, hvor jeg nærmest ikke talte tysk. Det gjorde helt klart noget ved mit sprog”.

​

Ikke talt tysk siden 2.g

Selvom Torben Sander Kusk-Glavind har været lærer i mange år, har han kun kunnet kalde sig tysklærer i nogle få år. I 2017 stod Sortebakkeskolen og manglede tysklærere, og derfor valgte han at uddanne sig til tysklærer. Det var en større mundfuld, end han havde regnet med.

”Jeg tænkte, at det kunne jeg nok godt lige klare, men jeg havde nok glemt, at jeg ikke havde talt tysk siden 2.g i 1996”.

Torben Sander Kusk-Glavind blev fra start tildelt tyskklasser, parallelt med at han startede med at læse til tysklærer.

”Det var lidt af en udfordring. Så i starten havde jeg forberedt hver eneste sætning oppe i mit hoved, inden jeg gik ind til timerne. Jeg brugte også rigtig meget støtte i materialerne”.

Måtte forlænge studiet

Han fortæller, at faget på læreruddannelsen egentlig var nomineret til at tage et år, men for Torben Sander Kusk-Glavind og de fleste andre fra holdet var det ikke nok tid til at blive tilstrækkelig god til sproget.

”Jeg har tidligere læst matematik online, og det var nemt. Det kan man studere sig til. Det kan man ikke med tysk. Det skal man tale sig til”.

Han roser sin underviser på læreruddannelsen for at tage de lærerstuderende meget seriøst.

”Hun gjorde rigtigt meget ud af, at det skulle være ordentligt. Hun ville ikke uddanne tysklærere, der ikke var gode nok. Så der var faktisk kun to, der fik lov til at gå til eksamen efter det år, mens jeg var en del af en gruppe på 10-12 stykker, der skulle tage et halvt år mere, hvor jeg blandt andet blev sendt fire uger til Tyskland for at studere”.

Siden har Torben Sander Kusk-Glavind forsøgt at holde sit tyske sprog ved lige udover det, han taler i sin undervisning.

”Jeg bliver ikke bedre til at tale tysk med eleverne, fordi dér taler jeg folkeskoletysk. Jeg har brug for at bruge sproget rigtigt. Så sidste år brugte jeg én uge af min sommerferie og én uge af forberedelsen på at være i München gennem Goethe Instituttet, og alle ferier med familien foregår generelt i Tyskland”.

Nu har skolen tysklærere i overskud

Siden han blev uddannet til tysklærer, har skolen fået så mange tysklærere, at de ikke alle underviser i faget.

”Vi er fire tysklærere, selvom vi kun er en tosporet skole. Det er ret fantastisk”.

Taler I tysk med hinanden?

”Nej, det gør vi ikke. Men på uddannelsen havde vi en aftale om, at vi altid skulle tale tysk i en halv time, når vi var sammen i min studiegruppe. Der er ingen tvivl om, at jeg som nordjyde halter efter dem, der er vokset op med tysk, som man typisk gør i Sønderjylland. Det giver så meget at få talt sproget”

folkeskolen.dk 28.6.2022

​

Du er betydningsfuld

Tyskfaget fylder ikke meget på skoleskemaet og ofte sidder du i et meget lille fagteam. Eller måske sidder du alene med alle tysktimerne på skolen. Der er faglige netværk på facebook – og heldigvis for det. Men for at kende sit netværk, skal man møde det.

Tine Lund LÆRER OG FORMAND TLFG

PUBLICERET Onsdag 01. juni 2022 

​

,Hvad sker der politisk omkring tyskfaget?
Kender du læringskonsulenten, og ved du hvad der sker i ministeriets faggruppe for tysk?
Hvordan kan du bruge Goetheinstituttet og den Tyske Ambassade?
Kan man tilmelde sig forsøg med gruppeprøve i mundtlig tysk?
Hvad laver din faglige forening, og hvordan kan du bruge den?
Mangler du kollegaer til faglig sparring og ideudveksling?
Har du prøvet at hygge og feste i et tyskfagligt netværk?
 

Din faglige forening for tysklærere i grundskolen holder en årlig Tysklærerdag. Her finder du ikke kun faglig opdatering, men du får også hørt og talt tysk. Og så møder du desuden dit netværk af folk, kollegaer, institutioner og forlag, der arbejder for tyskfaget. Og du er vigtig i netværket.

I planlægningen af dagen prioriterer bestyrelsen mødet med kollegaer og netværk. Derfor er der altid en festmiddag og hyggeligt samvær som en del af dagen.

​

Du betyder noget for at dagen lykkes. Din deltagelse er vigtig, fordi du er del af det faglige netværk.

​

Mange deltagere betyder en stor tyskfaglig fælles fest. Vi ved godt det er svært at få fri- men prøv! Det vil ikke kun styrke dig, men komme hele din skole til gode. Fortæl kollegaer om Tysklærerdagen og tag afsted sammen, hvis I kan.

Tysklærerdagen er arrangeret af frivillige i bestyrelsen. Det er et stort arbejde og håbet er naturligvis at kunne få mange deltagere. Af hensyn til stedet skal vi have tilmeldingerne inden sommerferien

Så tilmed dig nu på www.tysklaerer.dk og glæd dig.

Logodans

folkeskolen.dk 1.6.2022

​

Gruppeprøve i tysk '22, cases

Af: Ann-Kristin Henriksen

​

Mine tre tyskhold har afsluttet undervisningen med en gruppeprøve. Det var travle men gode dage. Jeg blev i flere tilfælde overrasket over eleverne: Sie reden ja tatsächlich Deutsch!

​

Det generelle billede var at eleverne havde det rart med at være sammen i prøvesituationen. Den minder om det almindelige skolearbejde, så de er trygge ved det. Og samtidig strammede de sig an, for vi havde gæster udefra som censorer. Formen er stadig et eksperiment, så ikke alt var til at forudse. Fordele og faldgruber ses nok tydeligst gennem nogle eksemplariske cases.

​

Hvilke grupper?

Klassens grupper var sammensat af læreren, men ud fra elevernes ønsker. Det er godt for eleverne at de er sammen med kammerater med nogenlunde samme interesser. Det vil som regel være en god ide at blande grupperne niveau-mæssigt. Og det skal gå op; alle skal placeres. Mon ikke alle lærere kender det puslespil. Så her følger et par eksempler fra det virkelige liv, navnene er opdigtede, elevens faglige niveau markeret med A, B og C.

​

Nogle skulle varmes op

En gruppe var langsom om at komme i gang. Deres forberedte oplæg gik trægt for dem. De fik en lidt svær opgave inde i lokalet, men det viste sig at den ansporede dem. I den fælles arbejdsproces blev de mere og mere indholdsmæssigt interessante og sprogligt flydende. I de sidste minutter færdiggjorde eleverne hinandens sætninger så man skulle tro de var trillinger. Dette var et perfekt eksempel på hvad der kan ske, når eleverne spiller hinanden gode.

​

Stor faglig forskel

I en anden gruppe var der større forskel på elevernes niveau. Alfa er absolut dygtig og samvittighedsfuld. Beta kan godt, men har ikke arbejdet specielt koncentreret. Jeg havde ingen forventning om at Charlie ville arbejde særlig godt, han plejer at forklare at han intet tysk kan, og så fjolle sin tid væk. Charlie havde virkelig ikke meget at byde ind med, men han var med til at holde en god stemning. Han var fokuseret. De få ord han kunne, fik han pudset op og brugt i alle tænkelige konstellationer. Pigerne hjalp ham uden at gøre en hel masse ud af det. Så gruppen havde faktisk en fin intern kommunikation og forekom meget sympatisk.

​

Elever med stort fravær

Selvfølgelig have Anna, en af klassens bedste, ønsket at arbejde sammen med to andre flittige piger. Som puslespillet kunne gå op, endte hun med Bibi og Coco. De var begge i gang med en ond spiral i forhold til fravær. Jeg tvivlede på at de ville dukke op, og havde en plan B for Anna. Men alle kom! De var forberedte og Coco viste sig endda at tale rigtig fint – tror ikke hun havde åbnet munden i månedsvis. Anna fik tydeligvis ikke demonstreret sit flotte niveau. Hun havde sagtens kunnet hjælpe et par elever med faglige vanskeligheder og selv stråle imens. Men dette at hun ikke kunne regne med sine kammerater, gjorde hende usikker. Og da de så alligevel dukkede op ud af det blå, var de som to solister. Så det var træls for Anna, lige som det havde været for hvem som helst, når nogen er depri i stedet for at hjælpe til. Men hov, det er vist en anden snak.

Anna får en flot årskarakter. Coco har siden sagt at hun var oprigtigt glad for at hun overvandt sig selv og deltog i årsprøven. Det er jeg også glad for.

​

Hvad viser eksamener?

Prøver viser et andet billede end hverdagen, og det kan gå begge veje. Jeg oplevede dog en bedre chance for et nuanceret indblik i elevernes funktionelle sprog i denne kommunikerende form..

En anden ting: Hvor var det fedt for mig at høre mine ”fremmede” kollegers opfattelse af elevernes sprog og strategier. Hurra for mine 10. klasser, for de kan hvert år vælge at gå til prøve, og derved får jeg prøveerfaring. Niende klasse derimod – jeg har aldrig, aldrig haft mine 9. klasser til mundtlig prøve. Så det var som juleaften at få kollegers tilbagemelding om hvad min undervisning i mundtlig tysk rækker til.

folkeskolen.dk 31-05-2022

​

Lærer i tvivl: Må elever have egne noter med til den skriftlige prøve?

En tidligere tysklærer opdagede, at der er sløjfet en sætning i den nye vejledning til den skriftlige afgangsprøve. Han bad folkeskolen.dk/tyskfransk afklare, om det betyder, at elever ikke længere må have noter med til prøven. Redaktionen har bragt spørgsmålet videre til ministeriet.​

Caroline SchrøderJOURNALIST

PUBLICERET Tirsdag 17. maj 2022 - 10:30 

Igen i år skal folkeskolens elever kun til afgangsprøve i ganske få fag. Det betyder blandt andet, at alle prøverne i tysk og fransk er blevet aflyst - men det har ikke stoppet tidligere tysklærer Hjalmar Jess i at sætte sig med den nyeste vejledning til den skriftlige afgangsprøve og læse op på de seneste ændringer.

Her har han opdaget en lille, men måske ganske betydelig detalje i vejledningen. Under afsnittet om hvilke hjælpemidler eleverne må bruge til prøven, mangler sætningen: ”Grammatiske oversigter kan være forlagsudgivet eller lærer-/ elevproduceret”

Da der ikke er nogen forklaring på, hvorfor sætningen ikke længere optræder i vejledningen, og at det heller ikke fremgår, hvad konsekvenserne er af, at sætningen er fjernet, mente han, at der var behov for en afklaring.

”Jeg kunne se, at resten ellers passede med, hvad der har stået i de tidligere vejledninger. Men den sætning var væk”, fortæller Hjalmar Jess, der gerne indrømmer, at han har en særlig interesse for formuleringerne i vejledningerne.

”Formuleringen fra de tidligere vejledninger var pludselig ikke at finde, men der var ikke nogen forklaring på det. Derfor synes jeg, at der var brug for at få afklaret, om oversigterne pludselig var blevet forbudte, uden nogen havde gjort opmærksom på det”, forklarer han.

Ministeriet: Ok med egne noter

Det satte folkeskolen.dk/tyskfransk sig for at få afklaret. Redaktionen kontaktede derfor Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) for at finde ud af, om eleverne stadig må have grammatiske oversigter med til den skriftlige prøve, som de selv eller deres lærer har lavet...

folkeskolen.dk 17.5.2022

Debat: Højeste tid at omtænke de skriftlige prøver i fremmedsprog

Tina Skriver Lærer i engelsk, tysk, historie og religion på Per Gyrum Skolen

Publiceret onsdag 27. april 2022 - 13:14

​

Igen har jeg brugt tid på at rette skriftlige opgaver i tysk, hvoraf 1/3 var lavet af eleverne selv, 1/3 var en maskinoversættelse og 1/3 delvist maskinoversættelse, delvist selvproduceret og ellers hentet fra andre opgaver eller skriftlige produktioner om emnet fra nettet.

Man bliver så træt 

​

Jeg beder eleverne bruge de hjælpemidler, som også vil være tilgængelige til en evt. skriftlig prøve, og jeg retter opgaverne på den baggrund. Når jeg så får tyske oversættelser med substantiverede adjektiver, hypotetiske konjunktiver, rigtige ordstillinger i alle sætninger og ingen forkert bøjede verber, så ved man, at det ikke er gået rigtigt til. Hvis man så prøver at spørge de pågældende elever, hvordan de er kommet frem til lige netop den sætning, så lyder forklaringen, fx at deres mor eller deres ven i Tyskland har hjulpet dem, eller de bare har gjort sig ekstra meget umage denne gang. Og gud nåde en, hvis man antyder, at de ikke har spillet efter reglerne, for så får de bare mor eller far til at klage. Men det er en helt anden diskussion.

​

Det er dog også let at lade sig friste. Google translate har vi kendt i mange år, men nu har Word også en ren oversættelsesfunktion og en funktion, der kommer med forslag til korrekte alternativer til elevens egne forslag. Selv med grundig kontrol ved prøverne, er det let for eleverne at bruge disse funktioner, da deres fingre danser hurtigere over tastaturet end en koncertpianists over tangenterne, så skiftet mellem lovlige og ulovlige hjælpemidler er let at skjule.

​

De seneste ændringer i fælles mål har øget fokus på kommunikation. Hvis vi ønsker, at vores unge mennesker fortsat skal kunne kommunikere både mundtligt og skriftligt på fremmedsprog, så kræver det ændringer. Nogen ville argumentere for, at eleverne skal lære at bruge maskinoversættelse korrekt, da de jo lever fuldt og helt i den teknologiske tidsalder. Det er jeg ikke enig i. I hvert fald ikke i grundskolen. Man er nødt til at kunne fremmedsprog på et vist niveau, før man kan tage kvalificere beslutninger om det sproglige produkt. Desuden lærer man ikke sproget af at bruge maskinoversættelse. Den nemme løsning ville være at downloade ordbogen, slukke for internettet og bruge et tekstbehandlingsprogram, der ingen maskinoversættelsesfunktion har.

​

Alternativt skal vi opfinde en opgaveform, hvor det ikke er muligt at snyde sig hele vejen igennem sin skolegang. Jeg har ikke fundet de vise sten, men måske er der andre derude, der har lyst og evner til at kaste sig over sådan en opgave.

folkeskolen.dk

​

Idé med gruppeprøve i tysk bliver til et officielt treårigt forsøg

Tysklærer Ann-Kristin Henriksen begyndte sidste år at holde gruppeprøve i mundtlig tysk. Nu er prøveformen blevet godkendt af ministeriet til et treårigt forsøg. Interesserede tysk- og fransklærere kan blive en del af forsøget.

Caroline SchrøderJOURNALIST

PUBLICERET Tirsdag 05. april 2022 

​

Fra skoleåret 2022/23 og tre år frem skal tysklærer Ann-Kristin Henriksen sammen med sine elever på Vardeegens Gymnasieforberedende Efterskole teste en anderledes form for mundtlig prøve i tysk.

Inspireret af prøven i matematik, skal eleverne i små grupper lave en kort fremlæggelse og arbejde med en række arbejdsspørgsmål, mens lærer og censor går rundt og snakker med grupperne. I alt varer eksamen to timer.

”Vi har moderniseret måden at undervise på, men prøverne trænger stadig til at gennemgå den samme proces”, fortæller Ann-Kristin Henriksen.

”Derfor er det fedt, at gruppeprøven er blevet blåstemplet af ministeriet. Forhåbentlig kan det få flere skoler til at blive interesserede i projektet og skabe en konstruktiv model, hvor skolerne prøver den samme nye prøveform af”...

folkeskolen.dk 5.4.2022

​

Eleverne får talt tysk uden hjælpemidler

Google Translate-kritiker: Sprog bør være lige så svært,
som dengang jeg skulle lære det

​

Morten Riemann

PUBLICERET Fredag 25. marts 2022 

Landets sproglærere har de seneste år kunnet registrere, at deres elever i stigende grad benytter sig af digitale oversættelsesværktøjer som Google Translate.

Og det er et problem, mener mange.

“Det er snyd, det er simpelthen snyd”, siger en sproglærer. “Snyd og bare virkelig, virkelig uretfærdigt og tarveligt over for os andre, som var tvunget til at sidde i timevis på hårde træbænke og terpe igennem, dengang vi skulle lære de her sprog”.

Læreren tør slet ikke tænke på, hvor mange dyrebare ungdomsår og lyse nætter der er gået tabt i selskab med flossede røde ordbøger, åndssvagt uregelmæssige verber, latterlige datidsformer og røvsyge remser over præpositioner, som måske, måske ikke styrer akkusativ.

“At det hele nu pludselig skal være så meget nemmere, jamen – det er bare ikke fair”.

​

Uskolet er Folkeskolens bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

Folkeskolen nr. 06 24/03/2022

​

Nu skal elevernes holdning til Google Translate undersøges

Caroline SchrøderJOURNALIST

PUBLICERET Tirsdag 08. marts 2022 

Hvordan bruger eleverne programmer som Google Translate i franskundervisningen? Synes de selv, at det er god idé, og hvad oversætter de?

​

Det skal elever fra over 20 skoler hjælpe med finde svarene på. I de kommende uger skal de nemlig deltage i en spørgeskemaundersøgelse omkring deres brug af og holdninger til digitale oversættelsesværktøjer.

Det er Danièle Eychenne, der står bag undersøgelsen. Hun er i gang med en kandidatuddannelse på Københavns Universitet og har valgt at skrive speciale om elevers holdning til oversættelsesmaskiner som eksempelvis Google Translate i forbindelse med deres franskundervisning.

Om undersøgelsen

I spørgeskemaundersøgelsen deltager franskelever fra 8., 9. og 10. klasse

Eleverne svarer på spørgeskemaet i undervisningen. Det tager maks. 15 minutter.

Her bliver eleverne blandt andet spurgt ind til deres holdning til oversættelsesmaskiner, og hvordan de bruger dem i undervisningen. Eleverne bliver også spurgt ind til deres motivation for at lære fransk, og hvordan de taler om oversættelsesmaskiner i franskundervisningen.

Eleverne svarer også på, om de typisk oversætter ved hjælp at oversættelsesmaskiner, og om de stoler på de resultater, de får.

Alle besvarelserne er anonyme, og forældrene bliver også orienteret inden. Det er også muligt for eleverne at sige fra, hvis de ikke vil deltage i undersøgelsen.
 

Er du interesseret i også at deltage i undersøgelsen med dine elever?

Så kan du henvende dig til Danièle Eychenne på dey@kp.dk.

Danièle sender derefter et link til spørgeskemaet og de nødvendige informationer.

Spørgeskemaet kan besvares frem til 26. marts.

”Det er vigtigt, at vi ved, hvad eleverne tænker, når de bruger oversættelsesmaskiner i undervisningen. Så længe vi ikke kender deres synspunkt, kan vi ikke støtte dem i at bruge oversættelsesmaskinerne på en konstruktiv måde”, siger hun.

Udover at læse en kandidat er Danièle Eychenne selv uddannet folkeskolelærer og arbejder som pædagogisk konsulent i fransk på Center for Undervisningsmidler ved Københavns Professionshøjskole...

folkeskolen.dk 08. marts 2022

​

Forbyd ikke maskinoversættelse i sprogfagene

Danièle Eychenne MA I FREMMEDSPROGSPÆDAGOGIK, PÆDAGOGISK KONSULENT FOR FRANSK, KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE

For den nye generation af elever, der er vokset op med internet, er det en selvfølge at søge svar i teknologien. Derfor er det ikke overraskende, at maskinoversættelse (MT) har en betydelig, men dog uudtalt tilstedeværelse i sprogundervisningen. Siden 2016 og takket være udviklingen af neuralnetværk har MT gjort kæmpe fremskridt. Automatiske oversættelser er blevet så gode – og de bliver kun bedre – at det ikke længere giver mening at diskutere, om eleverne har anvendt MT eller ej til deres tekstproduktion. Dette bliver sværere og sværere at gennemskue.

​

Denne nye realitet kaster sproglærere i svære dilemmaer. Er elevernes anvendelse af MT et absolut onde, der partout skal forbydes, eller findes der en vej til fornuftige pædagogiske anvendelser af MT?

​

Vi er kommet forbi den diskussion, om det er muligt at afholde elever fra at bruge MT. Diskurs om snyd, forbud og sanktioner fører ingen vegne. Vejen er at finde ud af, hvordan vi kan uddanne vores elever til en kritisk anvendelse af MT, som kan understøtte sprogtilegnelsen. Det skal gøres gennem eksperimenter med nye opgavetyper og åben dialog. For MT er blot et værktøj, og jo mere lærerne og eleverne lærer, hvordan det fungerer, jo bedre kan de bruge det aktivt, bevidst og kritisk.

​

I virkeligheden ved vi ikke ret meget om elevernes brug af og syn på MT, selv om det kunne være nyttigt for undervisere i grundskolen at afmystificere og forstå, hvordan eleverne bruger MT, så de kan guide dem i en anvendelse af værktøjet. Det kræver selvfølgelig også, at læreren ved noget mere om den teknologi.

​

Med andre ord har vi brug for at forholde os til MT som en realitet, der ikke forsvinder, og undersøge MT’s muligheder i forhold til sprogtilegnelse. Vi har brug for at sætte en dialog i gang, der handler om, hvordan vi på en fornuftig og relevant måde kan inkludere MT i det sæt af digitale værktøjer, som vi i forvejen bruger i sprogundervisningen.

folkeskolen.dk PUBLICERET Lørdag 12. marts 2022 

Tysklærere ønsker fokus på Google Translate: Det har ødelæggende effekt på tysktimerne

To tysklærere har skrevet et brev til Børne- og Undervisningsministeriet for at gøre opmærksom på, at der er brug for en diskussion om, hvordan elevernes brug af Google Translate kan begrænses.

Denne nye realitet kaster sproglærere i svære dilemmaer. Er elevernes anvendelse af MT et absolut onde, der partout skal forbydes, eller findes der en vej til fornuftige pædagogiske anvendelser af MT?

Vi er kommet forbi den diskussion, om det er muligt at afholde elever fra at bruge MT. Diskurs om snyd, forbud og sanktioner fører ingen vegne. Vejen er at finde ud af, hvordan vi kan uddanne vores elever til en kritisk anvendelse af MT, som kan understøtte sprogtilegnelsen. Det skal gøres gennem eksperimenter med nye opgavetyper og åben dialog. For MT er blot et værktøj, og jo mere lærerne og eleverne lærer, hvordan det fungerer, jo bedre kan de bruge det aktivt, bevidst og kritisk.

I virkeligheden ved vi ikke ret meget om elevernes brug af og syn på MT, selv om det kunne være nyttigt for undervisere i grundskolen at afmystificere og forstå, hvordan eleverne bruger MT, så de kan guide dem i en anvendelse af værktøjet. Det kræver selvfølgelig også, at læreren ved noget mere om den teknologi.

Med andre ord har vi brug for at forholde os til MT som en realitet, der ikke forsvinder, og undersøge MT’s muligheder i forhold til sprogtilegnelse. Vi har brug for at sætte en dialog i gang, der handler om, hvordan vi på en fornuftig og relevant måde kan inkludere MT i det sæt af digitale værktøjer, som vi i forvejen bruger i sprogundervisningen.

folkeskolen.dk

​

IDO 2022 - Internationale Deutscholympiade - Goethe-Institut Dänemark

Die Internationale Deutscholympiade (IDO) ist der weltweit größte Wettbewerb der deutschen Sprache. Er findet dieses Jahr vom 25. Juli bis zum 5. August unter dem Motto "DABEI SEIN! Zusammen in Hamburg" statt. Zum Finale treffen sich rund 140 Schüler*innen aus 70 Ländern in Hamburg.

Die Teilnehmer*innen werden zuvor in nationalen Wettbewerben der einzelnen Teilnehmerländer ermittelt und vertreten dann ihr Land bei der Endausscheidung in Deutschland. Der nationale Vorentscheid für Dänemark und Island findet vom 28.02. bis 13.03.2022 online statt. In Hamburg treten die besten Deutschlerner*innen der Qualifikationsrunden um die ersten drei Plätze der Weltbesten in drei Niveaustufen in den Wettbewerb. Dabei sind nicht nur sprachliche, sondern auch interkulturelle Kompetenzen und die Fähigkeit in internationalen Gruppen zu arbeiten, gefragt. Eine internationale Jury bewertet sowohl die Einzel- als auch die Gruppenleistungen.
 

2. MITMACHEN

Ihre Schüler*innen registrieren sich auf Mein Goethe.de und können mit dem Zugangscode, den die Lehrkräfte von uns erhalten, am Test auf der Lehrplattform Moodle teilnehmen. Beim Wettbewerb handelt es sich um einen Multiple-Choice-Test, der die Fertigkeiten Lesen, Hören, Grammatik und Wortschatz abfragt. Je nach Niveaustufe dauert die Teilnahme maximal 40 bzw. 70 Minuten. Als Lehrkraft entscheiden Sie selbst, wann Ihre Schüler*innen teilnehmen, die Plattform ist bis zum 13. März 2022 geöffnet.

3. GEWINNEN

Nach Ende der Vorrunde werden die Ergebnisse ausgewertet. Die beiden besten Schüler*innen aus Dänemark und Island werden zum internationalen Finale in Hamburg eingeladen, das vom 25. Juli bis 5. August stattfindet. Dort treffen Sie auf über 140 Deutschlernende im Alter von 14 bis 17 Jahren aus der ganzen Welt. Beim Finale erwartet die Jugendlichen auch diesmal ein spannendes und buntes Programm, das Begegnungen aller Art mit Jugendlichen, Unternehmen, Kunst- & Kulturschaffenden sowie Kreativen schafft. Darüber hinaus laden wir zwei engagierte Lehrkräfte nach Hamburg ein, die dort an einem Fortbildungsprogramm mit didaktisch-methodischen Themen teilnehmen können. Die Kosten für Reise, Unterbringung und Verpflegung in Hamburg für Schüler*innen und Lehrkräfte trägt das Goethe-Institut.

FAQ

Wie melde ich meine Schüler*innen für die Vorrunde in Dänemark und Island an?

Wer ist teilnahmeberechtigt?

Was ist die IDO?

Wer ist mein Ansprechpartner vor Ort?

HABEN SIE NOCH FRAGEN?

Alle Ihre Fragen zu Anmeldung, Durchführung und Finale der IDO können Sie gerne an Julie Markussen richten:

Julie Markussen
Projektmitarbeiterin
deutsch-daenemark@goethe.de

Ny bog viser eleverne, hvorfor grammatik er væsentligt

Undersøgelser viser, at elever bliver bedre til at undersøge og forstå deres skriftsprog, når grammatikken læres og bruges i en kontekst. Omvendt har det ringe betydning for elevernes udvikling af evne til at formulere tekster, hvis undervisningen er løsrevet fra en kontekst. Med det in mente er det spændende og inspirerende at læse "Grammatik i funktion" af Bodil Nielsen, for bogen viser nye veje til at undervise i grammatik, hvor alt er eksemplificeret, så eleverne netop kan lære i en kontekst.

Bogen består af fire dele. I del 1 redegøres for forskning og de didaktiske principper for undervisning, bogen lægger op til. Del 2 beskæftiger sig med ordklasser og brug af morfemer. I del 3 handler det om, hvordan ord farver tekster. Del 4 forklarer, hvad sætninger er sat sammen af.

Der er en guldgrube af interessante eksempler at dykke ned i. Et grammatisk problem vil i bogen ofte være vist i en elevtekst, hvorefter elevens hensigt diskuteres. Læreren guides i, hvordan man kan bruge anledningen til at belyse emnet.

I kapitlet om pronomener kan undervisningen gå hen og blive væsentligt mere interessant for eleverne, når man arbejder med den allestedsnærværende clickbait. Elever vil være bekendte med begrebet. De vil måske have svært ved at gennemskue, hvordan det grammatisk hænger sammen, når nyhedsmedier med lokkende overskrifter kun gør brug af et enkelt pronomen i stedet for at beskrive det, artiklen faktisk handler om.

Eksemplerne i bogen er saglige og mangfoldige, og de kan bruges direkte i undervisningen. Læreren kan også lade sig inspirere ved at overføre metoder til de tekster, klassen arbejder med.

Bodil Nielsens bog kan blive biblen inden for undervisning i grammatik, og jeg vil anbefale den til læsning og opslagsværk for læsevejledere, lærere og lærerstuderende. "Grammatik i funktion" kan også være med til at kvalificere fagteamets samtale om, hvordan vi træner elevernes sproglige bevidsthed og gør dem nysgerrige på udvikling. Det er vigtige danskfaglige samtaler, der er nødvendige at få med.

folkeskolen.dk 24.2.2022

Tysklandsstrategi er godt, så nu mangler handling blot

AF: CARL KINZE

Åbent brev til Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil Uddannelses- og forskningsminister Jeppe Petersen Udenrigsminister Jeppe Kofod Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg og Forsknings- og Uddannelsesudvalg

​

En strategi uden handleplan er som et skib uden skrue og styrehus.  Noget der stadig passivt ligger på beddingen kan selvsagt ikke kaldes en strategi. Men desværre er dette et alt for retvisende billede på den tysklandsstrategi som regeringen stadig mangler at levere på. At tysk tale er i fare for at forstumme i Danmark, er ikke et spørgsmål om generationer længere, men om ganske få år. Vel at mærke, hvis der ikke massivt satses på en økonomisk velpolstret handlingsplan, der genopretter danskernes generelle kompetencer i tysk. Alle Folketingets partier har støttet op om en revideret tysklandsstrategi, men det er regeringen der har serveretten – i det her tilfælde servepligten.

Ja, vi skal fastholde at være gode til tysk for at styrke samhandlen med Tyskland og på at servicere tyske turister her i landet, så de føler sig velkomne og kommer igen.

Ved at kunne begå sig på tysk får vi en fordel frem for dem som ikke kan. Men det må ske på en vedvarende og dannet måde, da Danmark og Tyskland deler både historie og kultur. Derfor bør dannelsesaspektet ikke blot betragtes som et ”for det tredje” vedhæng til, men være et bærende element i strategien.

Det er blevet påpeget mange gange før: Det er fattigt, at man i Danmark kun kan nå vores tyske naboer ad den ”engelske omvej”. Det er fattigt, at mange skoler er nødsaget til at benytte u-uddannede undervisere, fordi der ikke uddannes nok nye lærere. Det er fattigt, at efteruddannelsesmuligheder nærmest ikke eksisterer for lærere i grundskolen. Det er ydermere fattigt, at sammenhængskraften mellem grundskole og gymnasie endnu ikke er sat mere på ”skinner”.  Det er dybt foruroligende, at man i gymnasiet ikke frit kan kombinere tysk på højt niveau med andre fag. Det har den seneste gymnasiereform godt og grundigt fået forpurret.

Så kære regering, kære partier i Folketinget: Tiden er ikke længere til mere eller mindre uforpligtende hensigtserklæringer. Nu må der handles!

In froher Erwartung, freundlichst

Tine Lund og Carl Kinze

Formand og næstformand

TLFG Tysklærerforeningen for Grundskolen

folkeskolen.dk 23.2.2022

​

Tysklærere ønsker fokus på Google Translate: Det har ødelæggende effekt på tysktimerne

Af: Caroline Schrøder

To tysklærere har skrevet et brev til Børne- og Undervisningsministeriet for at gøre opmærksom på, at der er brug for en diskussion om, hvordan elevernes brug af Google Translate kan begrænses.

"Kære sprogkolleger - der må altså gøres noget! Google oversæt, Word ordbog m.m.m. har overtaget mine elevers evner til selv at skrue en sætning sammen på tysk". Sådan skrev Anne Lünell i Facebookgruppen "Faglig sparring for tysklærere" i januar. Opbakning til opslaget fik hende til at skrive et brev til Børne- og Undervisningsministeriet sammen med Jessica Uebelin

Digitale hjælpemidler som Google Translate har fået alt for stor indflydelse på tyskundervisningen. Både i hverdagen og til den skriftlige prøve.

Det mener to tysklærere Anne Lünell og Jessica Uebelin.

Udfordringen er så stor, at de sammen har skrevet et brev til Børne- og Undervisningsministeriets læringskonsulent i tysk i håbet om, at det er et problem, som ministeriet vil tage op.

​

Hun oplever, at eleverne ser Google Translate som et helt almindeligt og legitimt redskab i tysk, selv til den skriftlige prøve.

"Et af problemerne med programmer som Google Translate er, at det tager motivationen fra eleverne. De synes, at det er meget nemmere at oversætte tysk end at bruge tid på at forstå det", fortæller Anne Lünell, der er tysklærer på Hillerød Vest Skolen til folkeskolen.dk/tyskfransk.

"De ser det ikke som snyd. Fra deres perspektiv bruger de jo bare de digitale redskaber, der er til rådighed. Men det går ud over deres sproglige kompetencer. Når de forlader 9. klasse, skal de gerne have en forståelse for, hvordan tysk hænger sammen. Men det har de fået sværere og sværere ved i de 22 år, hvor jeg har været lærer".

I deres fællesbrev til læringskonsulenten skriver de, at de digitale oversættelsesprogrammer er en "ond spiral", fordi den "konstante brug af hjælpemidler gør oftest elevernes sprog dårligere, hvilket gør dem mere usikre"...

folkeskolen.dk 22.2.2022

​

Tysklærere: Årets terminsprøve var alt for nem

Af: Caroline Schrøder

Flere tysklærere beretter samstemmende, at terminsprøven i januar var alt for nem. Tysklærerforeningen kalder det ”foruroligende”. Fremover skal sværhedsgraden tjekkes efter, lyder det fra ministeriet.

Da tysklærer Kim Østerskov Andersen skulle give sine elever karakterer for deres terminsprøve i tysk, blev han noget overrasket:

15 ud af 24 elever havde fået 12 i lytte-øvelsen. Resten havde fået 10 eller 7. 

"Altså, jeg synes, at jeg har en dygtig klasse. Men så dygtige er de heller ikke", fortæller Kim Østerskov Andersen, der arbejder på Holmeagerskolen i Greve.

Terminsprøven i januar var den prøve, der skulle havde været brugt til sygeprøven i skoleåret 2020/2021, hvis afgangsprøverne ikke var blevet aflyst.
"Jeg synes, at sygeprøven plejer at være lidt nemmere end afgangsprøven. Men denne gang var niveauet alt for lavt i alle opgaver på nær stilen," siger han.
"Meningen med at holde en terminsprøve er jo, at den skal afspejle det, som eleverne kommer til at møde til afgangsprøven. Det har den ikke gjort denne gang"...

folkeskolen.dk 9.2.2022

​

Maskinoversættelse og rugbrødsarbejde

Af ERIKA WÜNSCHE

Millioner af mennesker bruger hver dag Google Translate (GT), herunder også vores elever. Resultatet er ikke nødvendigvis en god oversættelse. Alligevel bliver Google Translate brugt og en del elever mener, at det er et nemt (= bekvemt) værktøj.

Mine elever arbejdede sidste uge med tyske opfindelser. Vi skulle læse en tekst om chokoladen Ritter Sport. Teksten var ikke nem og inden teksten skulle læses og oversættes, arbejdede vi med gættestrategier, quizlets, lytning i små bidder, “ordsalat”, krydsord og “hangman”. Teksten var også glosseret. Alt forarbejdet var gjort grundigt og eleverne blev guidet og stilladseret til mindste detalje. Synes jeg. “Prøv nu at oversætte et afsnit af teksten”, sagde jeg i sikker overbevisning om, at eleverne, efter forarbejdet, havde gode forudsætninger og gav dem nogle minutter til det. Omkring 45 sekunder senere siger to elever; “vi er færdige”. Jeg kiggede på deres arbejde og vidste med det samme, at GT havde været brugt. På ingen tid kan eleverne kopiere tekst ind i GT og derved få en oversættelse og eleverne synes overhovedet ikke det er besværet værd at arbejde med alle strategierne, når man bare kan bruge GT.

Hvad gør man så?

Jeg prøver ofte at lade eleverne arbejde med aktiviteter, hvor computeren ikke skal bruges - lytte, gætte, sange og gennemarbejdede chunks og sætninger, der (måske) kommer til at sidde på rygraden. Men computeren er ikke til at komme udenom og GT går ikke bare væk. Eleverne er tit frustrerede når de ikke lige kan oversætte eller skrive lange sætninger på tysk og jeg prøver hele tiden at minde dem om at “perfekt” ikke er vejen frem (og at GT slet ikke er perfekt). Når vi arbejder på computeren, der jo også er kommet for at blive, beder jeg altid eleverne om at have en ordbog åben så de kan bruge den. Eller spørge mig. GT er “no go” og “rugbrødsarbejdet” er nødvendigt.

At kende et sprog

Hvad betyder det at kende et sprog? Det er et spørgsmål man kunne tale med sine elever om. Er det når vi lytter, læser, taler, konstruerer sætninger osv. eller kan vi lære et sprog at kende via en maskine? Lidt måske -  selv tror jeg på “rugbrødsarbejdet”, de gode hjælpemidler, træning og gentagelser og den fortsatte dialog med elever og forældre om hjælpemidler.

folkeskolen.dk 6.2.2022

​

"Mest høres og snakkes, mindre skrives og rettes"

Af ERIKA WÜNSCHE

“Vil du fortælle lidt om din sprogundervisning i skolen?” Jeg stillede spørgsmålet til en 23-årig tidligere bruger af både folkeskole og gymnasium. Her er, hvad hun havde på hjerte.

“Hele mit skoleliv har sprog været en del af skoleskemaet og det er jeg glad for den dag i dag.

Sprogfagene har altid været min stærke side, og i særdeleshed engelsk og tysk. 

Det har højst sandsynligt noget med underviserens fremgangsmåde og aktiviteternes faglighed at gøre. Jeg husker, at vi i folkeskolen havde en fin afveksling mellem de sjove aktiviteter og de mere seriøse fremlæggelser på klassen, både i tysk og engelsk. Vi lavede blandt andet quizzer, den klassiske ´walk and talk´ og hørte sange med tilhørende spørgsmål. Dette havde til formål at gøre undervisningen sjov og overskueliggøre de indimellem svære emner. Det satte også gang i sprogligheden, da alle følte sig mere trygge i samarbejdet om sproget. Især de tyske sange er jeg glad for og jeg har udvidet mit repertoire udi at lytte til tyske kunstnere, der laver lige så god musik og gode tekster som britiske og amerikanske kunstnere. Derudover har de lidt mere seriøse fremlæggelser i klassen, både i gruppe og individuelt, skubbet mine grænser og udviklet mine sproglige kompetencer og ordforråd. Det har personligt styrket mit sproglige mod og højnet det faglige niveau. Æren går selvfølgelig til de undervisere i folkeskolen der formåede at veksle mellem disse...

folkeskolen.dk 18.1.2022

​

KursKultur, hvad er det?

Af FLEMMING NYGAARD

Mens vi venter på, at regeringen skal udsende en Tysklandsstrategi, kan vi glæde os over, at der på flere fronter arbejdes med at skabe forståelse over grænsen mellem danskere og tyskere. I Region Syddanmark har grænsekommunerne over en årrække haft et samarbejde, hvor det overordnede mål for arbejdet er at forbedre vækstvilkårene og den kulturelle sammenhængskraft i regionen, som i forvejen er præget af sproglig og kulturel mangfoldighed blandt flertals- og mindretalsbefolkningerne.  I den forbindelse fremmes udviklingen i Region Sønderjylland-Schleswig, og der bliver samtidig skabt tættere kontakter mellem befolkningen, erhvervslivet og organisationerne på begge sider af grænsen, og også med henblik på at levevilkårene forbedres. Det øvrige Danmark kunne lære en del af tiltagene i det sydlige Danmark.

KursKultur

I Kulturudvalg Sønderjylland-Schleswig er der nedsat en politisk styregruppe, der under overskriften KursKultur har bakket op om en række projekter, der fremmer samarbejdet og sprogudviklingen mellem Tyskland og Danmark.

Senest er der sat et projekt ”Interreg-projektet KursKultur 2.0” på benene: ”Hvorfor er det så vigtigt at kunne nabosproget?” Man er blandt andet i gang med at producere videoer til en sprogkampagne: https://www.kulturfokus.de/dk/blog/2021/11/01/hvorfor-er-det-saa-vigtigt-at-kunne-nabosproget/

De medvirkende fortæller om, hvorfor de har lært at tale tysk, hvilke fordele der er ved at kunne tysk og om positive oplevelser med sproget mm. Har du som læser lyst til at medvirke, kan du melde dig her: kulturregion@region.dk og få yderligere informationer...

folkeskolen.dk 17.1.2022

​

Succes er at lykkes!

Af Tine Lund

Tysk i overbygningen uden pc, hjælpemidler og pensum! Det lyder virkeligt dybt forældet og utidssvarende. Ikke desto mindre var det en virkelighed, jeg pludselig stod i - og det førte til en noget uventet erkendelse og satte tanker i gang...

​

Har vi i vores iver på at fremme tysk overset noget ganske vigtigt? Har vi i vores iver for at motivere eleverne husket at spørge os selv om, hvad den grundlæggende motivation egentlig er for at lære fremmedsprog?

Tidlig tysk er en succes – hvorfor det? Jo, fordi eleverne oplever de kan tysk. De kan enkelte ord og sætninger. De oplever at lykkes sprogligt. Jeg husker min dreng i 5. klasse, der glædestrålende fortalte mig at han havde snakket med en tysker, der havde besøgt dem. Han var blevet spurgt om et eller andet - havde forstået spørgsmålet og svaret ’Ja’ eller måske var det ’Nein’. Han kunne tysk. Det var indlysende for ham og han var pavestolt.

​

Tysk i overbygningen har knap så høj en status. Nu oplever eleverne begrænsninger i forhold til ordforråd og sætningsdannelse. Samtalen kan opleves svær fordi eleven mangler ord til at udtrykke det, de har på hjertet. Skriftligt er det ikke så slemt - pc’en bruges flittigt og bliver svaret på den sproglige udfordring. Og nu bliver der pludselig tale om to sprog – et mundtligt tysk og et skriftligt tysk. Eleverne fravælger tysk på ungdomsuddannelserne– en af grundene angives i undersøgelser at være, fordi eleverne oplever at tysk er svært.

Hvis eleverne synes tysk er svært, fortæller dem, hvor vigtigt tysk er, finder rollemodeller, de kan spejle sig i, forsøger at gøre undervisningen sjov og vedkommende efter bedste evne. Variation i undervisningen er naturligvis ikke en dårlig ting, men måske har vi glemt noget helt basalt?

​

Motivation for fremmedsprog er at lykkes sprogligt.

Et sprog har byggeklodser, som vi kan arbejde bevidst og struktureret med, så eleverne føler de lykkes sprogligt. Så de oplever, de kan begå sig på tysk.

I august startede jeg arbejde på en Vedersø Idrætsefterskole og The International. En efterskole med både en dansk og en international afdeling. Jeg skulle undervise i tysk på begge afdelinger. Det betød, at jeg skulle undervise i FP10 tysk som helt vanlig dansk tradition, men også i Cambridge German, da den internationale afdeling er under Cambridge certificering i de fleste fag. Det sproglige niveau er ret lig hinanden, men det er to vidt forskellige måder at gribe sprogtilegnelsen an på. Begge måder kan noget.

Dansk tradition bygger på emner og tekster, der relaterer til egen hverdag – her inddrages musik, leg, film, spil, bevægelser, chunks, cl-strukturer for at gøre faget interessant og sjovt. Hvis faget er interessant og sjovt får eleverne lyst til at lære sproget, synes opfattelsen at være. Ordbogen er elevers centrale redskab både for at kunne forstå og kunne udtrykke sig. Men hvorfor oplever eleverne så at tysk er svært?

I Cambrigde German arbejdes med de samme temaer, som vi kender fra dansk tradition – familie, hjem, dyr, farver, tal, fritid, sport, handel, transport, ferie, fremtidsplaner osv. De er samlet i et kompendium kaldet Basic German. Basic German indeholder ord og basale sætninger til kommunikation til hvert tema. Derudover har materialet et andet tilkntttet kompendium med øvelser til Basic German indenfor kategorierne lytte, tale, læse og skrive i forhold til hvert tema. Man lærer basalt sprog for at kunne begå sig sprogligt. Slut.

Jeg fik at vide, at der ikke er noget pensum i Cambridge German – kun øvelser indenfor det basale ordforråd, og den mundlig prøve er en dialog.

Da vi skulle have en terminsprøve, gik det op for mig, at eleverne skulle løse opgaver til eksamen i lytte, læse og skrive på papir med blyant – og helt uden hjælpemidler – ikke engang en ordbog måtte de bruge! Jeg var ret rystet og syntes faktisk, det var rigtigt synd for dem.

​

Hvad sker der så for eleverne, når de ikke må pc til deres skriftlige fremstilling?

For eleverne på The International var det jo et vilkår, og selvom langt de fleste elever her er danske børn, der har gået i normal dansk grundskole betød det, at det gjorde man så bare. Hvis ikke man vidste hvad ordene betød måtte man gætte – så det gjorde man. Når man ikke kunne slå ord op, var man nødt til at omformulere sin sætning.

Til min store overraskelse blev de skriftlige afleveringer rigtig gode. Sproget var enklere end jeg plejer at se, men opbygningsmæssigt langt bedre sprogligt ’flydende’. Det var langt hen ad vejen tysk sætningsopbygning og ikke dansk oversættelse. Eleverne skrev det, de kunne og ikke det, de fandt i ordbogen. Deres mundtlige sprog blev en hjælp for deres skriftlige sprog. Var der noget, de ikke kunne udtrykke måtte de omformulere og udtrykke det på en anden måde, som de mestrede. Og de lykkedes. Det var faktisk en ret fed oplevelse at læse opgaverne, der fik mig til at undres og se faget fra en anden vinkel.

Vi har droppet pc’en i timerne nu på The International – selvfølgelig kommer den frem ind imellem men generelt er den lukket. Det giver mening for eleverne, fordi de ikke må bruge den til eksamen. Samtidig giver det langt mere fokus på sprogindlæring i timerne. De gemmer sig ikke længere bag en skærm og pc’ens fristelser. Vi arbejder med de sproglige byggesten og ordforråd. Vi lærer fremmedsprog ved at arbejde bevist med sætningsopbygning...

folkeskolen.dk 30.12.2021

​

​

​

​

​

​